Mødedato: 07.04.2022, kl. 18:50
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Nedgravning af affaldsløsninger på egen matrikel eller uden for egen matrikel

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal tage en tage orientering fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om nedgravning af affaldsløsninger til efterretning.

Indstilling

Sekretariatet foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om nedgravning af affaldsløsninger, der ses i afsnittet "Problemstilling", til efterretning.

Problemstilling

Orienteringsnotat af 30. marts 2022 fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn:

"Teknik- og Miljøudvalget har den 6. december 2021 godkendt et medlemsforslag om, at Teknik- og Miljøforvaltningen undersøger, hvordan muligheder for at nedgrave affaldsløsninger og flytte flere affaldsløsninger fra private gårde til offentlige arealer uden for gårdene kan fremmes, og udarbejder en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget på baggrund heraf. Løsningerne skal have synergi med de offentlige sorteringspunkter og der skal indhentes input fra miljøpunkterne. I sagen listes en række barrierer for nedgravede beholdere.

Læs indstillingen og Teknik- og Miljøudvalgets beslutning her:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udvalget/m%C3%B8de-06122021/referat/punkt-14

På baggrund heraf var Miljøpunkter og miljømedarbejdere i lokaludvalgssekretariater til temamøde den 23. marts 2022 med Teknik- og Miljøforvaltningen om nedgravede affaldsløsninger. I mødet kunne man komme med inputs til forvaltningens arbejde med at udarbejde en indstilling til at forbedre reglerne for nedgravede affaldsløsninger, reglerne for adgangsveje og reglerne for at flytte affaldssorteringen ud af gårdene.

Miljøpunkt Indre By & Christianshavn spillede ind med, at Indre By er udfordret af pladsmangel (også under jorden), fredninger og beskyttelseslinjer samt at bydelen kunne have gavn af at samtænke erhvervsaffald og husholdningsaffald for derved at minimere antal affaldstømninger og håndtere udfordringer med støj fra tømninger og biler. (Pointer fra lokaludvalget og Miljøpunktets rapport om sorteringspunkter, som er sendt til Teknik- og Miljøforvaltningen). Desværre blev ikke alle pointer fra Miljøpunktet samlet op (se opsamling), hvorfor de er eftersendt til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Tidsplan:

Den 7. april 2022: Deadline for yderligere input og bemærkninger til Teknik- og Miljøforvaltningen

Den 13. juni 2022: Forventet forelæggelse for Teknik- og Miljøudvalget".

I bilaget ses en opsamling fra mødet den 23. marts 2022.

Løsning

Sekretariatet foreslår, at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Miljøpunkt Indre By & Christianshavn videresender lokaludvalgets eventuelle input om sagen til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

1. Lokaludvalget tog orienteringen fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om nedgravning af affaldsløsninger til efterretning.

2. Lokaludvalget besluttede at sende bemærkninger til Teknik- og Miljøforvaltningen:

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Gunna Starck om,

  • at lokaludvalget beder Teknik- og Miljøforvaltningen om at oplyse, hvad flytningen af affaldsløsninger fra gårde skal give plads til.
  • at lokaludvalget beder Teknik- og Miljøforvaltningen om at oplyse, hvorvidt kommunen kan stille krav til grundejerne om, hvad pladsen, der bliver ledig, hvis affaldsløsninger flyttes fra gårde, skal anvendes til; fx at pladsen skal stilles til rådighed for beboerne.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Niels Kongshaug om,

  • at lokaludvalget beder Teknik- og Forvaltningen om at oplyse, hvorvidt kommunens sorteringspolitik kan lægges om, så affaldssortering i hovedsagen sker i gaderne, sådan som man fx ser det i Firenze.
  • at lokaludvalget beder Teknik- og Miljøforvaltningen om at oplyse, hvorvidt arealer indenfor 10 meter fra vejkryds kan anvendes til affaldssortering.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Marietta Bonnet om, at lokaludvalget beder Teknik- og Forvaltningen om at oplyse, hvorvidt der kan ske samkøring af beboeraffald og affald fra mindre erhverv, så støjgener og antal kørsler og tømninger mindskes.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Lean Milo om, at lokaludvalget beder Teknik- og Forvaltningen om at oplyse, hvordan affaldssortering og kommunens beslutning om nærgenbrugsstationer hænger sammen.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Mads Aarup om, at lokaludvalget beder Teknik- og Forvaltningen om at oplyse, hvordan afhentning af affald fra affaldssorteringspunkter i Indre Bys gaderum i praksis vil foregå.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget beder Teknik- og Forvaltningen om at oplyse, hvilke krav der er til afstanden mellem bolig og lokaliteten, hvor beboeren skal afleveres sit husholdningsaffald..

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget beder Teknik- og Forvaltningen om en status på sorteringspunkter og nærgenbrugsstationer i Indre By.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget beder Teknik- og Forvaltningen om at oplyse, hvorvidt arealer foran porte ind til karrégårde, der ikke benyttes, kan anvendes til affaldssortering.

Til top