Høringssvar om kommuneplanforslaget
Indstilling og beslutning
- at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om kommuneplanforslaget, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen skriver:
"København oplever i disse år en stærk befolkningstilvækst, som forudses at fortsætte uændret i hele planperioden. I 2027 vil der være 100.000 nye københavnere, så byens indbyggertal stiger til ca. 680.000 indbyggere. Dette betyder, at der vil være behov for flere boliger. Der vil også være behov for flere jobs og kommunale services som skoler, biblioteker og idrætsanlæg. Det betyder også, at der vil
komme flere brugere af byens grønne områder og kultur- og fritidsfaciliteter og at flere mennesker vil bruge byen i det daglige. Alt andet lige vil det også medføre et øget transportbehov i København og ind og ud af København. Samtidig med befolkningsvæksten skal byen også håndtere følgerne af klimaforandringer."
Endvidere har Økonomiforvaltningen bedt om, at høringssvar afleveres i en skabelon. Forvaltningen skriver:
"I høringssvarene bør der være en skelnen mellem bemærkninger til kommuneplanen og deciderede ændringsforslag til indholdet. Der opfordres til at fokusere på indhold, som berører den pågældende bydel/råds arbejdsområde. Hvidbogen som udarbejdes til behandlingen af forslaget til kommuneplan i juni 2015 vil samle de ændringsforslag, der kommer i den interne høring med forvaltningens bemærkninger og indstilling til behandling af ændringsforslaget. Ændringsforslagene skal være konkrete og i skemaet angive hvilket dokument, kapitel og side det vedrører, samt den nye formulering, som foreslås i stedet. Bemærkninger og kommentarer i øvrigt vil indgå som bilag til hvidbogen i den form høringssvaret modtages."
I sit møde den 9. april 2015 drøftede lokaludvalget kommuneplanforslaget og besluttede, at høringssvaret skal omfatte følgende temaer:
- Trafik og fremkommelighed
- Byggeri
- Byrumsudvikling
- Erhverv og forlystelsesliv i boligområder
- De grønne og de blå områders status
Endvidere besluttede lokaludvalget, at arbejdsgrupperne skal komme med bidrag til et udkast til høringssvar, som lokaludvalget tager stilling til i sit møde den 6. maj 2015.
Derudover vedtog lokaludvalget, at lokaludvalgets borgerdialog om kommuneplanforslaget dels udgøres af mødet den 15. april 2015 med elevrådet på Gefion Gymnasium om byens udvikling og dels en drøftelse med borgerne den 6. maj 2015 umiddelbart inden lokaludvalgsmødet.
Endelig vedtog lokaludvalget, at lokaludvalget senere skal beslutte borgerdialog om forslaget til kommuneplan, som sendes i offentlig høring i efteråret 2015.
Løsning
Nedenstående forslag til høringssvar er baseret på forslag fra lokaludvalgssuppleant Lise Helweg, samt fra formandskabet, fra Byudviklingsgruppen og fra arbejdsgruppen Kultur, Turisme, Idræt og Erhverv.
Lokaludvalget kan overveje at gøre forslag fra elevrådet på Gefion Gymnasium til sine egne; dvs. at de stilles som konkrete ændringsforslag til kommuneplanforslaget. Se bilaget med opsamlingen fra lokaludvalgets møde med elevrådet.
Endvidere kan lokaludvalget overveje at videreføre forslag fra lokaludvalgets høringssvar om kommuneplanstrategien som konkrete ændringsforslag til kommuneplanforslaget. Se høringssvaret i bilaget.
Endelig kan lokaludvalget overveje at medtage de bemærkninger, der måtte komme i dialogen med borgerne i lokaludvalgsmødet den 6. maj 2015 om kommuneplanforslaget, som konkrete ændringsforslag til kommuneplanforslaget.
Forslag til høringssvar
"Økonomiforvaltningen har sendt et kommuneplanforslag i intern høring hos bl.a. lokaludvalgene med svarfrist den 8. maj 2015.
Lokaludvalgets holdning
Ændringsforslag til dokumentet ”Forslag til Kommuneplan 2015”:
|
|
Kapitel/afsnit |
Side og linje samt gengivelse af oprindelig tekst |
Slettes/ forslag til ny tekst |
|
|
1. |
S. 9, 1. spalte, 3. afsnit ”København vil være CO2neutral i 2025. Grøn omstilling af vores energiproduktion, et markant mindre energiforbrug, bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og grøn mobilitet er vejen til en endnu bedre by med innovative og integrerede løsninger. Det skal bl.a. ske gennem samarbejde med private parter og ved at skabe grøn vækst og førende udviklingsmiljøer for fremtidens bæredygtige løsninger. Vi skal være parate til at omsætte klimaudfordringerne til at løfte København til et højere niveau af vækst og livskvalitet.”
|
Tilføjelse: ”København vil være CO2neutral i 2025. Grøn omstilling af vores energiproduktion, et markant mindre energiforbrug, bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og grøn mobilitet er vejen til en endnu bedre by med innovative og integrerede løsninger. Det skal bl.a. ske gennem samarbejde med private parter og ved at skabe grøn vækst og førende udviklingsmiljøer for fremtidens bæredygtige løsninger. Vi skal være parate til at omsætte klimaudfordringerne til at løfte København til et højere niveau af vækst og livskvalitet. Ud over CO2neutralitet indeholder visionen om en grøn by initiativer til at reducere støj.”
|
|
2 |
2B. Grøn Boligby:
|
Side 11, sidste afsnit ”
|
Tilføjelse: ”
|
|
3 |
2B. Grøn Boligby:
|
Side 11, sidste afsnit ”
|
Tilføjelse: ” 45.000 nye boliger i 2027, svarende til 3.750 boliger pr. år
|
|
4 |
2B. Grøn boligby: |
S. 16, 2. afsnit: ”I København har vi et overordnet mål om at nå en sammensætning i trafikken på max. 1/3 biler, min. 1/3 cykler og min. 1/3 kollektiv transport. Det stiller krav til, at væksten i trafikken skal være båret af kollektiv transport og cykler, og vi fastholder med kommuneplanen et mål om, at mindst 2/3 af væksten i trafikken skal være grøn, dvs. kollektiv transport eller cykel.” |
Tilføjelse: ”I København har vi et overordnet mål om at nå en sammensætning i trafikken på max. 1/3 biler, min. 1/3 cykler og min. 1/3 kollektiv transport, idet max. antal biler over kommunegrænsen og søsnittet er fastsat til 1996-niveauet. Det stiller krav til, at væksten i trafikken skal være båret af kollektiv transport og cykler, og vi fastholder med kommuneplanen et mål om, at mindst 2/3 af væksten i trafikken skal være grøn, dvs. kollektiv transport eller cykel.”
|
|
5 |
2B. Grøn boligby: Tæt og bæredygtig by omkring stationer |
S. 16, 2. afsnit: ”I København har vi et overordnet mål om at nå en sammensætning i trafikken på max. 1/3 biler, min. 1/3 cykler og min. 1/3 kollektiv transport. Det stiller krav til, at væksten i trafikken skal være båret af kollektiv transport og cykler, og vi fastholder med kommuneplanen et mål om, at mindst 2/3 af væksten i trafikken skal være grøn, dvs. kollektiv transport eller cykel.”
|
Tilføjelser: ”I København har vi et overordnet mål om at nå en sammensætning i trafikken på max. 1/3 biler, min. 1/3 cykler og min. 1/3 kollektiv transport. Derudover arbejder vi med mål for fodgængertrafikken, jf. kommunens fodgængerstrategi. Det stiller krav til, at væksten i trafikken skal være til fods samt båret af kollektiv transport og cykler, og vi fastholder med kommuneplanen et mål om, at mindst 2/3 af væksten i trafikken skal være grøn, dvs. kollektiv transport, cykel eller til fods.”
|
|
6 |
2B. Grøn boligby: |
S. 16, 2. afsnit, øverst: ”I København har vi et overordnet mål om at nå en sammensætning i trafikken på max. 1/3 biler, min. 1/3 cykler og min. 1/3 kollektiv transport. Det stiller krav til, at væksten i trafikken skal være båret af kollektiv transport og cykler, og vi fastholder med kommuneplanen et mål om, at mindst 2/3 af væksten i trafikken skal være grøn, dvs. kollektiv transport eller cykel. For at forbedre miljøet, sundheden og fremkommeligheden i København skal vi fortsætte med at udbygge den kollektive trafik og et attraktivt cykelstinet i takt med befolkningsudviklingen.”
|
Tilføjelse: ”I København har vi et overordnet mål om at nå en sammensætning i trafikken på max. 1/3 biler, min. 1/3 cykler og min. 1/3 kollektiv transport. Det stiller krav til, at væksten i trafikken skal være båret af kollektiv transport og cykler, og vi fastholder med kommuneplanen et mål om, at mindst 2/3 af væksten i trafikken skal være grøn, dvs. kollektiv transport eller cykel. For at forbedre miljøet, sundheden og fremkommeligheden i København skal vi fortsætte med at udbygge den kollektive trafik og et attraktivt cykelstinet i takt med befolkningsudviklingen. Endvidere vil den nuværende miljøzone blive ændret, så den også kommer til at gælde for privatbiler og erhvervsbiler. Dermed vil kravene til motoriserede køretøjer i miljøzonen være på linje med de krav, man kender fra en række tyske byer. ”
|
|
7 |
2B. Grøn boligby: |
S. 16, 2. afsnit, nederst: ”For at sikre bedst mulig sammenhæng mellem transportformerne, skal der med projekt Bynet 2019 ske en tilpasning af busnettet frem mod metrocityringens åbning, så der skabes bedre sammenhæng mellem bus, tog og metro.”
|
Tilføjelse: ”For at sikre bedst mulig sammenhæng mellem transportformerne, skal der med projekt Bynet 2019 ske en tilpasning af busnettet frem mod metrocityringens åbning, så der skabes bedre sammenhæng mellem bus, tog og metro. Afsættet for Bynet 2019 er jf. arbejdsprogrammet for Bynet 2019 følgende principper:
|
|
8 |
2B. Grøn boligby: |
s. 17, 2. afsnit: ”For at reducere rejsetiden arbejder vi i København derudover på en række andre tiltag, herunder styrkelse af intelligente trafiksystemer, bedre veje, bedre cykel- og gangtrafik, busfremkommelighed, parkering og forbedret sammenhæng i den kollektive trafik, også regionalt. Hertil kommer en ny trafikzone i Indre By, hvor biltrafikken må forventes afviklet med lavere hastighed under hensynstagen til bylivet, byrummet og de mange øvrige trafikanters - herunder kollektiv trafik, cyklister og gående - intensive tilstedeværelse.”
|
Tilføjelse: ”For at reducere rejsetiden arbejder vi i København derudover på en række andre tiltag, herunder styrkelse af intelligente trafiksystemer, bedre veje, bedre cykel- og gangtrafik, busfremkommelighed, parkering og forbedret sammenhæng i den kollektive trafik, også regionalt. Hertil kommer en ny trafikzone i Indre By, hvor biltrafikken må forventes afviklet med lavere hastighed under hensynstagen til bylivet, byrummet og de mange øvrige trafikanters - herunder kollektiv trafik, cyklister og gående - intensive tilstedeværelse. Endvidere vil parkeringspladserne i Indre By i hovedsagen være forbeholdt bilerne, som tilhører beboere samt håndværkere med ærinde i bydelen og de små forretningsdrivende i bydelen. Parkeringspladser til håndværkere med ærinde i Indre By og til de små forretningsdrivende i bydelen vil i overvejende grad forbeholdes el-biler.”
|
|
9 |
2B. Grøn Boligby:
|
s. 17, 2. afsnit ”For at reducere rejsetiden arbejder vi i København derudover på en række andre tiltag, herunder styrkelse af intelligente trafiksystemer, bedre veje, bedre cykel- og gangtrafik, busfremkommelighed, parkering og forbedret sammenhæng i den kollektive trafik, også regionalt. Hertil kommer en ny trafikzone i Indre By, hvor biltrafikken må forventes afviklet med lavere hastighed under hensynstagen til bylivet, byrummet og de mange øvrige trafikanters - herunder kollektiv trafik, cyklister og gående - intensive tilstedeværelse.”
|
Tilføjelse – nyt 3. afsnit: ”For at reducere rejsetiden arbejder vi i København derudover på en række andre tiltag, herunder styrkelse af intelligente trafiksystemer, bedre veje, bedre cykel- og gangtrafik, busfremkommelighed, parkering og forbedret sammenhæng i den kollektive trafik, også regionalt. Hertil kommer en ny trafikzone i Indre By, hvor biltrafikken må forventes afviklet med lavere hastighed under hensynstagen til bylivet, byrummet og de mange øvrige trafikanters - herunder kollektiv trafik, cyklister og gående - intensive tilstedeværelse. Kommunen vil arbejde på at finde varige løsninger på trængselsproblematikken i forbindelse med turistbusser i højsæsonen samt indarbejde løsninger for turisttransport i planarbejdet med fremtidige turistattraktioner, museer mm.”
|
|
10 |
2C. Grøn boligby: |
S. 18, 1. afsnit ”BOLIGBYGGERI GØR BYEN GRØNNERE I takt med at tidligere industriområder er blevet omdannet til nye byområder, er byen blevet grønnere med flere rekreative områder. Vi stiller nemlig krav om gode og grønne friarealer til nybyggeri, anlæg af attraktive opholdsmuligheder for byliv og begrønning af gader og parkeringspladser. Desuden stiller vi krav om, at byen åbnes op, og at der gives adgang til havnens rekreative kvaliteter. Samtidig bliver boligerne også i stigende grad grønne og miljømæssigt bæredygtige med altaner, taghaver eller grønne tage, lavere energiforbrug mv.”
|
Tilføjelse: ”BOLIGBYGGERI GØR BYEN GRØNNERE I takt med at tidligere industriområder er blevet omdannet til nye byområder, er byen blevet grønnere med flere rekreative områder. Vi stiller nemlig krav om gode og grønne friarealer til nybyggeri, anlæg af attraktive opholdsmuligheder for byliv og begrønning af gader og parkeringspladser. Desuden stiller vi krav om, at byen åbnes op, og at der gives adgang til havnens rekreative kvaliteter. Samtidig bliver boligerne også i stigende grad grønne og miljømæssigt bæredygtige med altaner, taghaver eller grønne tage, lavere energiforbrug mv. Overordnet skal de grønne og blå arealer anvendes til rekreative aktiviteter tilgængelige for alle, og betragtes ikke som potentielle byggegrunde. ”
|
|
11 |
2C. Grøn boligby: |
S. 21, 1. spalte, 1. og 2. afsnit: ”OVERORDNET BYUDVIKLING SKAL TAGE HENSYN TIL DE KOMMUNALØKONOMISKE KONSEKVENSER Udviklingen af byen er forbundet med økonomiske konsekvenser, både på udgifts- og indtægtssiden. Når befolkningstallet øges, vil der være behov for investeringer i kommunale servicefaciliteter, så byens børn eksempelvis kan komme i skole og blive passet i dagsinstitutioner. Befolkningstilvæksten betyder også, at byen får et større beskatningsgrundlag, som kan være med til at finansiere de nødvendige servicetilbud. Det er udgiftstungt og kræver store startinvesteringer at igangsætte og færdiggøre områder, hvor udviklingen starter på ‘bar mark’. Det gælder områder som Nordhavn, Sydhavn og Ørestad. Områder i eksisterende by, som Carlsberg og Valby Industrikvarter, kan derimod i høj grad betjenes af servicefaciliteterne i de omkringliggende bydele. Kommunens økonomiforvaltning udarbejder en investeringsredegørelse, som belyser de kommunaløkonomiske konsekvenser af den forventede befolknings-, erhvervs- og boligudvikling i hele byen og de enkelte udviklingsområder i planperioden 2015-2027. Som et grundlæggende princip vil vi kun fremme byudvikling de steder, hvor der kan tilvejebringes en samlet plan for finansiering af udbygningen af kommunal service og infrastruktur.”
|
Tilføjelser ”OVERORDNET BYUDVIKLING SKAL TAGE HENSYN TIL DE KOMMUNALØKONOMISKE KONSEKVENSER OG TIL DE GRØNNE OG BLÅ FRIAREALER Udviklingen af byen er forbundet med økonomiske konsekvenser, både på udgifts- og indtægtssiden. Når befolkningstallet øges, vil der være behov for investeringer i kommunale servicefaciliteter, så byens børn eksempelvis kan komme i skole og blive passet i dagsinstitutioner. Befolkningstilvæksten betyder også, at byen får et større beskatningsgrundlag, som kan være med til at finansiere de nødvendige servicetilbud. Det er udgiftstungt og kræver store startinvesteringer at igangsætte og færdiggøre områder, hvor udviklingen starter på ‘bar mark’. Det gælder områder som Nordhavn, Sydhavn og Ørestad. Områder i eksisterende by, som Carlsberg og Valby Industrikvarter, kan derimod i høj grad betjenes af servicefaciliteterne i de omkringliggende bydele. Kommunens økonomiforvaltning udarbejder en investeringsredegørelse, som belyser de kommunaløkonomiske konsekvenser af den forventede befolknings-, erhvervs- og boligudvikling i hele byen og de enkelte udviklingsområder i planperioden 2015-2027. Som et grundlæggende princip vil vi kun fremme byudvikling de steder, hvor der kan tilvejebringes en samlet plan for finansiering af udbygningen af kommunal service og infrastruktur.
|
|
12
|
3A. Sammenhængende by:
|
S. 25, 2. spalte, 1. afsnit: ”Kommunen ser meget gerne projekter, der erstatter ekstensiv udnyttelse af stationsnære områder med mere intensiv og bæredygtig brug. De generelle rammebestemmelser for byggeri, friarealer, parkering mv. skal kunne håndtere de særlige vilkår i den eksisterende by, hvor der bygges i en forud givet kontekst.”
|
Tilføjelse: ”Kommunen ser meget gerne projekter, der erstatter ekstensiv udnyttelse af stationsnære områder med mere intensiv og bæredygtig brug. De generelle rammebestemmelser for byggeri, friarealer, parkering, cykelparkering mv. skal kunne håndtere de særlige vilkår i den eksisterende by, hvor der bygges i en forud givet kontekst.”
|
|
13. |
3B. Sammenhængende by: Social sammenhængskraft
|
S. 27, 2. afsnit: ”Aktuelt arbejdes der på at åbne Mjølnerparken og Tingbjerg-Husum op for den omkringliggende by med veje og cykelstier, samt med nye boligtyper og funktioner såsom butikker og kultur- og fritidstilbud. Desuden analyseres mulighederne for en letbane til Tingbjerg.”
|
Tilføjelse: ”Aktuelt arbejdes der på at åbne Mjølnerparken og Tingbjerg-Husum op for den omkringliggende by med veje og cykelstier, samt med nye boligtyper og funktioner såsom butikker og kultur- og fritidstilbud. Desuden analyseres mulighederne for en letbane mellem Tingbjerg, Indre By og Amager.”
|
|
11. |
3B. Sammenhængende by: |
S. 28, 2. spalte, linje 9: ”... pga. de høje grundpriser.”
|
Tilføjelse: ”... pga. de høje grundpriser – eksempelvis også almene ældre- og plejeboliger.”
|
|
12. |
3B Sammenhængende by: |
S. 35, 1. spalte:
”TRYGHED ER EN FORUDSÆTNING FOR LIV I BYENS RUM Det er en forudsætning for en sammenhængende by, at folk føler sig trygge ved at bevæge sig rundt i hele byen. Kommunen arbejder med en lang række aktører målrettet på at højne trygheden og mindske kriminaliteten i København via sociale og kriminalpræventive indsatser. I designet af byens rum arbejdes på en række fysiske og tryghedsskabende foranstaltninger som eksempelvis synlighed, gadebelysning og kameraovervågning i visse boligområder.” |
Tilføjelser:
”TRYGHED ER EN FORUDSÆTNING FOR LIV I BYENS RUM Det er en forudsætning for en sammenhængende by, at folk føler sig trygge ved at bevæge sig rundt i hele byen. Det gælder især for byens ældre borgere. Kommunen arbejder med en lang række aktører målrettet på at højne trygheden og mindske kriminaliteten i København via sociale og kriminalpræventive indsatser. I designet af byens rum arbejdes på en række fysiske og tryghedsskabende foranstaltninger som eksempelvis synlighed, gadebelysning og kameraovervågning i visse boligområder. Men tryghed skal som nævnt skabes præventivt, så terror- og kriminalitetsbekæmpelse ikke omdanner byen til en fæstning.”
|
|
13. |
3B. Sammenhængende by: |
s. 35, 2. spalte: ”HISTORIER I GAMLE BYGNINGER OG BYDELE FÅR NYT LIV |
Tilføjelse: ”HISTORIER I GAMLE BYGNINGER OG BYDELE FÅR NYT LIV Bevaring af kulturmiljøer skal sikres bl. a. ved, at fredninger og beskyttelseslinjer respekteres og ikke ophæves ved lokalplaner. Kommunen vil endvidere værne om historiske kulturmiljøer og kulturhistoriske sammenhænge i bymiljøet ved at samarbejde med store offentlige grundejere som Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og Forsvaret om at lave rettidige exit-strategier for ejendomme og arealer, der bortsælges fra offentligt eje, så kulturmiljøer og/eller eventuel publikumsadgang i videst muligt omfang bevares.”
|
|
14. |
4. |
S. 37, 2. afsnit ”
|
Tilføjelse: ”
|
|
15. |
4A. Kvalitet i bylivet: |
S. 38. 2. spalte, nederst: ”Desuden er bestemmelser vedrørende parkering ændret således, at antallet af parkeringspladser til institutioner og andre offentlige og almene formål kan fastsættes efter konkret vurdering,…”
|
Tilføjelse: ”Desuden er bestemmelser vedrørende parkering ændret således, at antallet af bilparkeringspladser og cykelparkeringspladser til institutioner og andre offentlige og almene formål kan fastsættes efter konkret vurdering,…”
|
|
16. |
4A. Kvalitet i bylivet: |
S. 40, 2. afsnit: ”I København ønsker vi også at få gevinster ud af klimaudfordringerne ved at tænke nyt og innovativt inden for bl.a. grøn omstilling af vores energiproduktion (biomasse og -gas, vindmøller, geotermi), fortsat markant reduktion af energiforbrug, grøn mobilitet etc. Det skal bl.a. ske gennem samarbejde med private parter og ved at skabe førende udviklingsmiljøer for fremtidens bæredygtige løsninger.”
|
Tilføjelser: ”I København ønsker vi også at få gevinster ud af klimaudfordringerne ved at tænke nyt og innovativt inden for bl.a. grøn omstilling af vores energiproduktion (biomasse og -gas, vindmøller, geotermi), fortsat markant reduktion af energiforbrug, stigende grøn mobilitet etc. Det skal bl.a. ske gennem samarbejde med private parter og ved at skabe førende udviklingsmiljøer for fremtidens bæredygtige løsninger.”
|
|
17. |
4A. Kvalitet i bylivet: |
S. 40, 3. afsnit: ”Her er det vigtigt, at planlægningen skaber mulighed for flere fordele ved en renovering eksempelvis i form af tagboliger og øget boligkvalitet.
|
Tilføjelse: ”Her er det vigtigt, at planlægningen skaber mulighed for flere fordele ved en renovering eksempelvis i form af tagboliger og øget boligkvalitet. Ligeledes skal planlægningen på trafikområdet afspejle målene i klimaplanen. Realisering af klimaplanen løfter hele byen til et mere bæredygtigt niveau.”
|
|
18. |
4B. Kvalitet i bylivet: Attraktivt hverdagsliv for københavnerne |
s. 45, 1. spalte, sidste afsnit: ”Der arbejdes videre med at omsætte både denne vision og andre projekter, hvor borgere, foreninger, grundejere, fonde mv. kan være med til at virkeliggøre ideer til brug af havn og vand.”
|
Tilføjelse: ”Der arbejdes videre med at omsætte både denne vision og andre projekter, hvor borgere, private grundejere, foreninger, grundejere, fonde mv. kan være med til at virkeliggøre ideer til brug af havn og vand.”
|
|
19. |
4B. Kvalitet i bylivet: Attraktivt hverdagsliv for københavnerne |
S. 45, 2. spalte, 1. afsnit: ”Kommuneplanen tilpasser områder til husbåde i Inderhavnen til nye anlæg (broer mv.) og muligheder, og der udlægges et nyt område med mulighed for husbåde i Fiskerhavnen, som skal understøtte det særlige miljø her. De konkrete rammer fremgår af Kommuneplan 2015 på www.kp15.kk.dk”.
|
Ny tekst: ”København betragter husbåde som bygninger. En husbåd ”privatiserer” et blåt areal, som alle burde have adgang til. Husbåde begrænses derfor i antal og placeringen begrænses til Fiskerihavnen, som skal understøtte det særlige miljø her. Husbåde kan ikke placeres i Indre By. De konkrete rammer fremgår af Kommuneplan 2015 på www.kp15.kk.dk.”
|
|
20. |
4B. Kvalitet i bylivet: Attraktivt hverdagsliv for københavnerne |
Side 45,2. spalte, 3. afsnit, linje 6-9: ”… med en ambitiøs anvendelse af planlovens sikring af friarealer så der opnås bedre og mere anvendelige bolignære rekreative arealer.”
|
Tilføjelse: ”… med en ambitiøs anvendelse af planlovens sikring af friarealer så der opnås bedre og mere anvendelige bolignære rekreative arealer, der også tager hensyn til handicappede og ældre mindre mobile borgere.”
|
|
21. |
4B. Kvalitet i bylivet: |
S. 47, 1. spalte: ”For det tredje arbejdes der kontinuerligt med at etablere grønne gårde via gårdrenoveringer og gårdsammenlægninger i den eksisterende by, som har givet omkring 200.000 københavnerne større rekreative opholdsmuligheder lige uden for deres bolig. Med områdefornyelsesindsatser skabes også på kvarterniveau gode offentlige rum til både afslapning, leg og sport. Endelig arbejder vi i København for større ambitioner i planlægningen for offentlige funktioner ved brug af udbygnings- og partnerskabsaftaler med private grundejere, som det eksempelvis er blevet gjort på Enghave Brygge, hvor der er sikret mulighed for en bypark, hvis kommunen finder den nødvendige finansiering til selve anlægget af parken.”
|
Tilføjelse: ”For det tredje arbejdes der kontinuerligt med at etablere grønne gårde via gårdrenoveringer og gårdsammenlægninger i den eksisterende by, som har givet omkring 200.000 københavnerne større rekreative opholdsmuligheder lige uden for deres bolig. Med områdefornyelsesindsatser skabes også på kvarterniveau gode offentlige rum til både afslapning, leg og sport. For det fjerde arbejder vi for bedre gademiljøer, bl.a. ved at fjerne parkeringspladser og anlægge cykelstier, cykelparkering og bredere fortove. Bilparkeringspladserne vil i stedet blive placeret under jorden på centrale steder i kvarteret sådan som det fx er planen på Dantes Plads og Jarmers Plads. Endelig arbejder vi i København for større ambitioner i planlægningen for offentlige funktioner ved brug af udbygnings- og partnerskabsaftaler med private grundejere, som det eksempelvis er blevet gjort på Enghave Brygge, hvor der er sikret mulighed for en bypark, hvis kommunen finder den nødvendige finansiering til selve anlægget af parken.”
|
|
22. |
4C. Kvalitet i bylivet: |
s. 48, 1. spalte, 2. afsnit, linje 8: ”For at understøtte en positiv udvikling er i lokalplanlægningen givet mulighed for en bredere anvendelse, så også liberale erhverv kan placere sig i stueetagen.”
|
Ny tekst: ”For at understøtte en positiv udvikling er i lokalplanlægningen givet mulighed for en bredere anvendelse, så kreative, publikumsvendte erhverv kan placere sig i stueetagen.”
|
|
23. |
4C. Kvalitet i bylivet: Det er desuden vigtigt for København |
S. 51, 2. spalte, 2. afsnit: ”Midlertidig anvendelse kan åbne områder af byen op, hvor folk ellers ikke kommer, og give nye oplevelser for københavnere og besøgende i byen.”
|
Tilføjelse - nyt afsnit: ”Midlertidig anvendelse kan åbne områder af byen op, hvor folk ellers ikke kommer, og give nye oplevelser for københavnere og besøgende i byen.” TRIVSEL I GADERNE
|
|
24. |
5B. Sammen om vækst og arbejdspladser: |
S. 56, 2. spalte ”Der er mulighed for at opføre ca. 1,3 mio. m2 erhvervsbyggeri inden for 600 meter fra en station. Det svarer arealmæssigt til ca. 33.000 arbejdspladser, hvilket matcher den estimerede vækst i antallet af private arbejdspladser i planperioden. Det giver potentielt en samlet reduktion af CO2-udslippet på 95.000 tons i løbet af hele planperioden, under forudsætning af at virksomhederne alternativt ville blive placeret i et ikke-stationsnært område. Det svarer til, at vi i København, med stationsnær placering af erhverv, kan reducere det årlige CO2 udslip med ca. 0,7 pct. af Københavns samlede udledning. Uden ekstraudgifter for kommunen men alene ved progressiv byplanlægning kan dette hjælpe til opfyldelse af målet om CO2 neutralitet.”
|
Tilføjelse: ”Der er mulighed for at opføre ca. 1,3 mio. m2 erhvervsbyggeri inden for 600 meter fra en station. Det svarer arealmæssigt til ca. 33.000 arbejdspladser, hvilket matcher den estimerede vækst i antallet af private arbejdspladser i planperioden. Det giver potentielt en samlet reduktion af CO2-udslippet på 95.000 tons i løbet af hele planperioden, under forudsætning af at virksomhederne alternativt ville blive placeret i et ikke-stationsnært område. Det svarer til, at vi i København, med stationsnær placering af erhverv, kan reducere det årlige CO2 udslip med ca. 0,7 pct. af Københavns samlede udledning. Uden ekstraudgifter for kommunen men alene ved progressiv byplanlægning kan dette hjælpe til opfyldelse af målet om CO2 neutralitet. Fortætningen omkring stationer i Indre By og i brokvartererne respekterer en maksimal bygningshøjde på 5-6 etager.”
|
|
25. |
5. Sammen om vækst og arbejdspladser: Det er desuden vigtigt for København |
s. 63, 2. spalte, 2. afsnit: ”VI SKABER PRAKTIKPLADSER OG FAIR ARBEJDSFORHOLD
|
Tilføjelse: ”VI SKABER PRAKTIKPLADSER OG FAIR ARBEJDSFORHOLD Kommunale forvaltninger og institutioner sikrer et fair offentligt arbejdsmarked ved kun at bruge muligheden for offentligt løntilskud i forbindelse med nettoudvidelse af medarbejderstaben.”
|
|
26. |
5. Sammen om vækst og arbejdspladser: Det er desuden vigtigt for København |
S. 63., 2. spalte, 2. afsnit: ”I Kommuneplan 2015 foretages mindre justeringer af parkeringsnormerne, som matcher ændringer i virksomhedernes behov og giver mulighed for mere fleksibilitet i form af konkret behovsvurdering ud fra bl.a. hensynet om stationsnærhed, projektets karakteristika mv.”
|
Tilføjelse: ”I Kommuneplan 2015 vil parkeringsnormen for stationsnært byggeri være på et minimum. Derudover foretages mindre justeringer af parkeringsnormerne, som matcher ændringer i virksomhedernes behov og giver mulighed for mere fleksibilitet i form af konkret behovsvurdering ud fra bl.a. hensynet om stationsnærhed, projektets karakteristika mv.”
|
|
27. |
5. Sammen om vækst og arbejdspladser: Det er desuden vigtigt for København |
S. 63, 2. spalte, 2. afsnit: ”I Kommuneplan 2015 foretages mindre justeringer af parkeringsnormerne, som matcher ændringer i virksomhedernes behov og giver mulighed for mere fleksibilitet i form af konkret behovsvurdering ud fra bl.a. hensynet om stationsnærhed, projektets karakteristika mv. Parkeringsnormen i områder til blandet bolig og erhverv i tætbyen og byudviklingsområderne fastlægges til 1 parkeringsplads pr. 150 m2 og bliver dermed identisk med parkeringsnormen i områder til serviceerhverv, der fastholdes til 1 plads pr. 150 m2. Parkeringsnormen kan maksimeres til 1 plads pr. 100 m2 eller minimeres til 1 plads pr. 200 m2, hvis en konkret vurdering påviser et andet p-behov.”
|
Tilføjelse: ”I Kommuneplan 2015 foretages mindre justeringer af parkeringsnormerne, som matcher ændringer i virksomhedernes behov og giver mulighed for mere fleksibilitet i form af konkret behovsvurdering ud fra bl.a. hensynet om stationsnærhed, projektets karakteristika mv. Parkeringsnormen i områder til blandet bolig og erhverv i tætbyen og byudviklingsområderne fastlægges til 1 parkeringsplads pr. 150 m2 og bliver dermed identisk med parkeringsnormen i områder til serviceerhverv, der fastholdes til 1 plads pr. 150 m2. Parkeringsnormen kan maksimeres til 1 plads pr. 100 m2 eller minimeres til 1 plads pr. 200 m2, hvis en konkret vurdering påviser et andet p-behov. Derudover fastsættes en norm for cykelparkeringspladser, der matcher målet for cykeltrafik i kommunen.”
|
|
28. |
6. Greater Copenhagen:
|
S. 65, 1. afsnit: ”København skal bevare sin førerposition som en af verdens bedste byer at bo i. For at styrke Københavns muligheder for at opretholde den høje livskvalitet skal vi arbejde målrettet på at øge vores vækst. Københavns Kommune ønsker at skabe en sammenhængende region gennem et stærkt og forpligtende politisk samarbejde på Sjælland og i Skåne, der kan sikre, at alle parter arbejder efter én fælles strategi for vækst, beskæftigelse og regional infrastruktur.”
|
Tilføjelser: ”København skal bevare sin førerposition som en af verdens bedste byer at bo i. For at styrke Københavns muligheder for at opretholde den høje livskvalitet skal vi arbejde målrettet på at øge vores vækst. Københavns Kommune ønsker at skabe en sammenhængende region gennem et stærkt og forpligtende politisk samarbejde på Sjælland og i Skåne, der kan sikre, at alle parter arbejder efter én fælles strategi for vækst, beskæftigelse og regional infrastruktur. Letbaner og mere Metro skal allerede nu tænkes ind i regionens udvikling. De administrative organer skal etableres på forkant af udviklingen, så bureaukrati ikke sinker Sjællands og Skånes integration i København.”
|
|
29. |
6B. Greater Copenhagen
|
S. 71, 2. afsnit: ”Trafikcharteret fastslår desuden, at Greater Copenhagen er ét arbejdsmarked og hermed ét pendlingsområde, og at en sammenhængende og velfungerende infrastruktur er afgørende for, at virksomhederne kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft med de rette kompetencer. I dag spildes der dagligt 160.000 timer i bilkøer i Hovedstadsområdet, hvilket årligt koster samfundet 10 mia. kr., så det er i alles interesse at finde gode infrastrukturløsninger. En reduktion i bilpendling og forbedring af fremkommelighed skal derfor løftes i fællesskab med nabokommunerne.”
|
Tilføjelse: ”Trafikcharteret fastslår desuden, at Greater Copenhagen er ét arbejdsmarked og hermed ét pendlingsområde, og at en sammenhængende og velfungerende infrastruktur er afgørende for, at virksomhederne kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft med de rette kompetencer. I dag spildes der dagligt 160.000 timer i bilkøer i Hovedstadsområdet, hvilket årligt koster samfundet 10 mia. kr., så det er i alles interesse at finde gode infrastrukturløsninger. En reduktion i bilpendling og forbedring af fremkommelighed skal derfor løftes i fællesskab med nabokommunerne. Blandt virkemidlerne er etablering af parkering i omegnskommunerne på udbyggede, bevogtede P-pladser tæt ved kollektive trafikmuligheder til København.”
|
|
30. |
6. Greater Copenhagen |
s. 74, sidste afsnit: ”Endelig vil Københavns Kommune sammen med de øvrige Greater Copenhagen-partnere arbejde for at sikre et mere strømlinet og effektivt regionalt erhvervsfremmesystem. Når parterne i Greater Copenhagen-samarbejdet taler med én stemme, sender vi et stærkt signal til såvel udenlandske investorer som den nationale regering om, at vi vil udvikling og beskæftigelse i regionen.” |
Tilføjelse: ”Endelig vil Københavns Kommune sammen med de øvrige Greater Copenhagen-partnere arbejde for at sikre et mere strømlinet og effektivt regionalt erhvervsfremmesystem samt arbejde for at fjerne integrationsbarrierer for virksomheder i grænseregionen. Når parterne i Greater Copenhagen-samarbejdet taler med én stemme, sender vi et stærkt signal til såvel udenlandske investorer som den nationale regering om, at vi vil udvikling og beskæftigelse i regionen.”
|
Ændringsforslag til bilag 3: "Væsentlige ændringer i kommuneplanens rammer"
|
|
Generelle rammer |
s. 5, nederst: ”Parkering Parkeringsnormen er revideret, som følge af et særligt arbejde, hvis resultat er beskrevet i notat herom, bilag 6. Resultatet kan sammenfattes til følgende:
|
Tilføjelse: ”Parkering Parkeringsnormen er revideret, som følge af et særligt arbejde, hvis resultat er beskrevet i notat herom, bilag 6. Resultatet kan sammenfattes til følgende:
|
|
2. |
Generelle rammer |
S. 6., 2. afsnit: ”For cykler ændres normen for parkering i forbindelse med erhverv fra 1,5 til 2,5 plads pr. 100 m2. Hermed får normen samme størrelse som ved boliger.” |
Tilføjelser: ”For cykler ændres normen for parkering i forbindelse med erhverv fra 1,5 til minimum 3 plads pr. 100 m2, idet normen for cykelparkering skal matche målet cykeltrafik. Hermed får normen som minimum samme størrelse som ved boliger.”
|
|
3 |
Detailhandel |
S. 6, næstsidste afsnit: ”Tivoli er i færd med at revurdere sin randbebyggelse mod Bernstorffsgade og Tietgensgade. Afgrænsningen ændres i overensstemmelse hermed. ”
|
Afsnittet slettes.
Konsekvensrettelse i bilag 4.
|
|
4 |
Detailhandel |
S. 6, næstsidste afsnit: ”Tivoli er i færd med at revurdere sin randbebyggelse mod Bernstorffsgade og Tietgensgade. Afgrænsningen ændres i overensstemmelse hermed.”
|
Ny tekst: ”For at understøtte en positiv udvikling er i lokalplanlægningen givet mulighed for en bredere anvendelse, så kreative, publikumsvendte erhverv kan placere sig i stueetagen.”
Konsekvensrettelse i bilag 4.
|
|
5 |
Detailhandel |
S. 8, afsnittet om Tivoli: ”Realisering af igangværende projekter i Tivoli medfører opdeling i to serviceerhvervsområder, der igen tilpasses projekterne, så Tivolis funktion fastholdes.”
|
Afsnittet slettes.
Konsekvensrettelse i bilag 4.
|
|
6 |
Detailhandel |
S. 8, afsnittet om Tivoli: ”Realisering af igangværende projekter i Tivoli medfører opdeling i to serviceerhvervsområder, der igen tilpasses projekterne, så Tivolis funktion fastholdes.”
|
Ny tekst: Kommuneplanens rammer ændres, så der kan udarbejdes en lokalplan for Tivolihaven, der tager udgangspunkt i havens attraktionsværdi og som sikrer, at området passer ind i omgivelserne.
Konsekvensrettelse i bilag 4.
|
Bilag 6: "Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer"
Notatet foreslås udbygget med et afsnit om cykelparkeringsnormer.
Ændringsforslag til bilag 9 – "Detailhandelsudviklingen"
|
|
Detailhandelsstrukturen i forslag til Kommuneplan 2015 |
S. 6, 5. afsnit:
”I City er der mulighed for at udvide butiksarealerne med ca. 40.000 m². I Ørestad City er der mulighed for at etablere ca. 15.000 m² nyt butiksareal. På Fisketorvet fastholdes det nuværende butiksareal.” |
Tilføjelse:
”I City er der mulighed for at udvide butiksarealerne med ca. 40.000 m². I Ørestad City er der mulighed for at etablere ca. 15.000 m² nyt butiksareal. På Fisketorvet fastholdes det nuværende butiksareal. For at understøtte en positiv udvikling er i lokalplanlægningen givet mulighed for en bredere anvendelse, så kreative, publikumsvendte erhverv kan placere sig i stueetagen.”
|
Borgerdialog
Lokaludvalget havde den 15. april 2015 et møde med elevrådet på Gefion Gymnasium om kommunens udvikling. Et notat med bemærkninger mødet er vedlagt.
I forbindelse med lokaludvalgets møde den 6. maj 2015 drøftede lokaludvalget kommuneplanforslaget og lokaludvalgets udkast til svar med de fremmødte borgere. Borgerne havde følgende bemærkninger:
XXXX
Med venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand"
Økonomi
Videre proces
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vil – med en hvidbog over de indkomne høringssvar - behandle forslaget til kommuneplan 2015 hhv. den 9. juni og den 17. juni 2015. Forslaget til kommuneplan vil efter sommerferien blive sendt i offentlig høring.
Kommuneplanforslaget med bilag er tidligere sendt på papir til lokaludvalgets medlemmer.
Se kommuneplanforslaget inkl. bilag samt Økonomiudvalgets beslutning i sagen her:
http://www.kk.dk/edoc-agenda/18629/b61fbc4f-8f28-4908-868e-ea5d04fd9f59/11a33817-eb89-4395-a2c8-cec048a60e76
Beslutning
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann og Marietta Bonnet om at erstatte ændringsforslaget til kommuneplanforslaget med følgende tekst: "Derudover arbejder Københavns Kommune med mål for fodgængertrafikken, jf. kommunens fodgængerstrategi. Især i Middelalderbyen har fodgængertrafikken høj prioritet, så her arbejder vi med incitamenter til, at flest mulige går. Løsninger til fremme af fodgængertrafikken i Middelalderbyen skal tage hensyn til, at de omkringliggende kvarterer og bydele kan fungere."
Om ændringsforslaget til kommuneplanforslaget, s. 16, 2. afsnit, øverst:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Hans-Henrik T. Ohlsen og Dorthe Lindberg om at formulere lokaludvalgets ændringsforslag således: "Endvidere vil den nuværende miljøzone blive ændret, så den kommer til at gælde for alle lastbiler, busser, privatbiler og erhvervsbiler. Dermed vil kravene til motoriserede køretøjer i miljøzonen være på linje med de krav, man kender fra en række tyske byer."
Om ændringsforslaget til kommuneplanforslaget, s. 17, nyt 3. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Marietta Bonnet om at formulere ændringsforslaget således: "Kommunen vil arbejde på at finde varige løsninger på trængselsproblematikken i forbindelse med turistbusser i højsæsonen samt indarbejde bæredygtige løsninger for turisttransport i planarbejdet med fremtidige turistattraktioner, museer mm.
Om ændringsforslaget til kommuneplanforslaget, s. 25, 2. spalte, 1. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om formulere ændringsforslaget således: "De generelle bestemmelser for byggeri, friarealer, bil- og cykelparkering mv. skal kunne håndtere de særlige vilkår i den eksisterende by, hvor der bygges i en forud givet kontekst.
Om ændringsforslaget til kommuneplanforslaget, s. 28, 2. spalte, linje 9:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jan Baltzersen om at formulere ændringsforslaget således: "...pga. de høje grundpriser - eksempelvis også almene ungdoms-, ældre- og plejeboliger."
Om det første ændringsforslag til kommuneplanforslaget, s. 35, 1. spalte:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om ikke at tage sætningen "Det gælder især for byens ældre borgere" med i høringssvaret.
I forhold til det andet ændringsforslag til kommuneplanforslaget, s. 35, 1. spalte:
Lokaludvalget bemyndigede formanden til at formulere et ændringsforslag til kommuneplanforslaget om, at utryghed i nattelivet er en særlig problemstilling, der skal tages hånd om.
Om kommuneplanforslaget, s. 40, 2. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Gunna Starck om at bede forvaltningen formulere sig således: "I København ønsker vi også at få gevinster ud af klimaudfordringerne klimaproblemerne ved at tænke nyt og innovativt indenfor bl.a. grøn omstilling...".
Om ændringsforslaget til kommuneplanforslaget, s. 45, 2. spalte, 3. afsnit, linje 6-9:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om at erstatte ændringsforslaget med følgende tekst: "...med en ambitiøs anvendelse af planlovens sikring af friarealer så der opnås bedre og mere anvendelige bolignære rekreative arealer for alle borgere."
Om ændringsforslaget til kommuneplanforslaget, s. 47, 1. spalte:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om at slette sidste sætning i lokaludvalgets ændringsforslag, så teksten er: "For det fjerde arbejder vi for bedre gademiljøer, bl.a. ved at fjerne bilparkeringspladser og anlægge cykelstier, cykelparkering og bredere fortove."
I forhold til kommuneplanforslaget, s. 47, 1. spalte, 3. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Kirsten Sloth og Marietta Bonnet om at bede forvaltningen tilføje tekst i kommuneplanforslaget om, at kommunen som et klimatilpasningsinitiativ i forbindelse med ejendomsrenoveringer vil skabe incitamenter til og rådgive om etablering af grønne tage, facadebeplantning og grønne gårde samt skabe incitamenter til og rådgive om at nedlægge bilparkeringspladser og i stedet indrette opholdsområder.
Om kommuneplanforslaget, s. 48, 1. spalte, 2. afsnit, linje 8:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Dorthe Lindberg og Henrik Anton Svendsen om at erstatte ændringsforslaget til kommuneplanforslaget med følgende tekst: "...så stueplan i gaderne i Indre By reserveres til butikker, publikumsvendte erhverv og andre aktiviteter med offentlig adgang.”
Om kommuneplanforslaget, s. 56, 2. spalte:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Gunna Starck om at bede forvaltningen slette i teksten, så teksten er: "Der er mulighed for at opføre ca. 1,3 mio. m2 erhvervsbyggeri inden for 600
meter fra en station. Det svarer arealmæssigt til ca. 33.000 arbejdspladser, hvilket matcher den estimerede vækst i antallet af private arbejdspladser i planperioden. Det giver potentielt en samlet reduktion af CO2-udslippet på 95.000 tons i løbet af hele planperioden, under forudsætning af at virksomhederne alternativt ville blive placeret i et ikkestationsnært område. Det svarer
til, at vi i København, med stationsnær placering af erhverv, kan reducere det årlige CO2 udslip med ca. 0,7 pct. af Københavns samlede udledning. Uden ekstraudgifter for kommunen men alene ved progressiv byplanlægning kan dette hjælpe til opfyldelse af målet om CO2 neutralitet."
Forslaget begrundes med, at forudsætningerne for regnestykket er meget usikre, hvorfor teksten ikke har værdi.
Om kommuneplanforslaget, s. 63, 2. spalte, 2. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Gunna Starck om at bede forvaltningen slette i teksten, så teksten er: "Eksempelvis sikrer kommunens aftale med de almene boligselskaber praktikpladser til vores unge, når vi renoverer og bygger nye almene boliger.
Om ændringsforslaget til kommuneplanforslaget, s. 63, 2. spalte, 2. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kirsten Sloth om at erstatte ændringsforslaget til kommuneplanforslaget med følgende tekst: "Københavns Kommunes sociale ansvar gælder udover praktik og uddannelsespladserne også brug af Virksomhedspraktik og offentlig løntilskud. Ordningerne bruges efter lovens intention. En løntilskudsansat erstatter ikke almindeligt ansatte medarbejdere, og der er et rimeligt forhold imellem antallet af fastansatte og personer ansat i løntilskud eller virksomhedspraktik. Man kommer heller ikke i løntilskud i den virksomhed, man senest har arbejdet i. Målet er, at den enkelte kommer i ordinær beskæftigelse."
Om kommuneplanforslaget, s. 63, 2. spalte, 3. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Gunna Starck og Bent Lohmann om at foreslå forvaltningen formulere teksten således: "...foretages mindre justeringer af parkeringsnormerne, som matcher ændringer i virksomhedernes byens behov og giver mulighed for. ..."
Om kommuneplanforslaget, s. 65, 1. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om at foreslå forvaltningen at formulere afsnittet således: "København skal bevare sin førerposition som en af verdens bedste byer at bo i. For at styrke Københavns muligheder for at opretholde den høje livskvalitet skal vi arbejde målrettet på at øge vores vækst for at gøre byen attraktiv. Københavns Kommune ønsker at skabe en sammenhængende region gennem et stærkt og forpligtende politisk samarbejde på Sjælland og i Skåne, der kan sikre, at alle parter arbejder efter én fælles strategi for vækst, beskæftigelse og regional infrastruktur. Letbaner og mere Metro skal allerede nu tænkes ind i regionens udvikling."
Om kommuneplanforslaget, s. 71, 2. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck og Bent Lohmann om at foreslå forvaltningen at slette i sidste sætning, så teksten er: "...kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft med de rette kompetencer. I dag spildes der dagligt 160.000 timer i bilkøer i Hovedstadsområdet, hvilket årligt koster samfundet 10 mia. kr., så det Det er i alles interesse at finde gode infrastrukturløsninger."
Forslaget begrundes med, at regnestykket ikke giver mening, hvorfor teksten er uden værdi.
Om bilag 4, s. 6, næstsidste afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Dorthe Lindberg og Henrik Anton Svendsen om at erstatte ændringsforslaget til bilag 4 med følgende tekst: "...så stueplan i gaderne i Indre By reserveres til butikker, publikumsvendte erhverv og andre aktiviteter med offentlig adgang.”
Om bilag 4, s. 8, afsnittet om Tivoli:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Henrik Anton Svendsen om at formulere ændringsforslaget til bilag 4 således: Kommuneplanens rammer ændres, så der kan udarbejdes en lokalplan for Tivolihaven, der tager udgangspunkt i servitutten for haven og i havens attraktionsværdi herlighedsværdi, og som sikrer, at området passer ind i omgivelserne."
Om bilag 9, s. 6, 5. afsnit:
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Dorthe Lindberg og Henrik Anton Svendsen om at erstatte ændringsforslaget til bilag 9 med følgende tekst: "For at understøtte en positiv udvikling er i lokalplanlægningen givet mulighed for en bredere anvendelse, så stueplan i gaderne i Indre By reserveres til butikker, publikumsvendte erhverv og andre aktiviteter med offentlig adgang.”
Om kommuneplanforslaget og bilagene som helhed:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Gunna Starck om at bede forvaltningen definere begreberne "tætbyen" og "City".
Om kommuneplanforslaget og bilagene som helhed:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Bent Lohmann om at foreslå forvaltningen, at der passende steder i materialet indføjes en bemærkning om, at Københavns Kommune arbejder for, at der kører S-tog døgnet rundt med henblik på at øge mobiliteten og således at det bliver mere attraktivt for unge at bo i forstæderne.
Om kommuneplanforslaget og bilagene som helhed:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Ole Bang om at foreslå forvaltningen, at der passende steder i materialet indføjes en bemærkning om, at Københavns Kommune arbejder for flere udendørs motionsarealer som fx det, der er sat op ved Fredens Bro, ikke mindst til glæde for unge.
Om kommuneplanforslaget og bilagene som helhed:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Bent Lohmann om at foreslå forvaltningen, at der passende steder i materialet indføjes en bemærkning om, at Københavns kommune arbejder for at der bliver bygget ungdomsboliger målrettet gymnasieelever."
Om kommuneplanforslaget og bilagene som helhed:
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Marietta Bonnet, Bent Lohmann og Gunna Starck om at foreslå forvaltningen, at der passende steder i materialet indføjes en bemærkning om, at Københavns Kommune vil undersøge muligheden for at etablere et letbanetracé på Åboulevarden-Gyldenløvsgade-H.C. Andersens Boulevard.
Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Økonomiforvaltningen om kommuneplanforslaget, der fremgår af løsningsafsnittet med de tiltrådte forslag og ændringsforslag.
Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til i samarbejde med sekretariatet at konsekvensrette og gennemskrive høringssvaret på baggrund af det godkendte høringssvar med de tiltrådte
forslag og ændringsforslag.
Lokaludvalget bad formanden om en indstilling til lokaludvalgsmødet den 21. maj 2015 vedrørende kvaliteten af skiltningen i Indre By, der er målrettet turister.