Ændringer i lokaludvalgets forretningsorden
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender, at teksten i § 2, stk. 2 i lokaludvalgets forretningsorden ændres. Se forslaget til ny tekst i løsningsafsnittet.
Problemstilling
I punkt 21 på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 3. september 2026 foreslås det, at tilhørere, der under "Åben spørgetid" ønsker at komme med forslag eller stille spørgsmål til lokaludvalget, har hver op til 5 minutter til rådighed. Som det er nu, har de hver op til 10 minutter til rådighed.
I punkt 22 på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 3. september 2026 foreslås det, at lokaludvalgsmøderne berammes til at slutte kl. 21.30, så lokaludvalgets medlemmer har mulighed for at netværke frem til kl. 22.00. Som det er nu, er lokaludvalgsmøderne berammet til så vidt muligt at slutte kl. 22.00 og senest kl. 22.30.
Begge de foreslåede ændringer kræver ændringer i lokaludvalgets forretningsorden.
Løsning
Ud over de to nævnte ændringer foreslås der redaktionelle ændringer i teksten i § 2 stk. 2 i lokaludvalgets forretningsorden.
Forslag
Teksten i § 2, stk. 2 i lokaludvalgets forretningsorden ændres til:
"Ordinært møde afholdes mindst en gang om måneden. Dog afholdes der ikke ordinært møde i juli måned. Lokaludvalget beslutter, hvornår ordinære møder skal afholdes. Mødeplanen offentliggøres på lokaludvalgets hjemmeside.
Møderne begynder kl. 18.30 med åben spørgetid. Dem, der ønsker at komme med forslag eller stille spørgsmål til lokaludvalget under dagsordenspunktet "Åben spørgetid", har maksimalt 5 minutter til rådighed.
Møderne slutter senest kl. 21.30.
Lokaludvalgets december-møde kan starte kl. 16.30. I så fald skal det slutte senest kl. 19.30."
Økonomi
Intet.
Videre proces
Ændringer i lokaludvalgets forretningsorden skal behandles anden gang i mødet den 8. oktober 2026, før de træder i kraft.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Anton Skovle om, at tilhørere som hidtil har hver op til 10 minutter til rådighed til at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget samt til at få svar fra lokaludvalgets medlemmer.
-
Tore Svanevik stillede ændringsforslag om, at lokaludvalgets møder i 2026 og 2027 berammes til at slutte kl. 22.00.Lokaludvalget stemte om, hvorvidt lokaludvalgets møder i 2026 og 2027 skal berammes til at slutte kl. 21.30 eller kl. 22.00:15 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at møderne skal berammes til at slutte kl. 21.30.
2 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at møderne skal berammes til at slutte kl. 22.00.
4 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.Dermed havde lokaludvalget godkendt, at lokaludvalgets møder i 2026 og 2027 skal berammes til at slutte kl. 21.30.
- Lokaludvalget godkendte, at §2, stk. 2 i lokaludvalgets forretningsorden formuleres:
"Ordinært møde afholdes mindst en gang om måneden. Dog afholdes der ikke ordinært møde i juli måned. Lokaludvalget beslutter, hvornår ordinære møder skal afholdes. Mødeplanen offentliggøres på lokaludvalgets hjemmeside.
Møderne begynder kl. 18.30 med åben spørgetid. Dem, der ønsker at komme med forslag eller stille spørgsmål til lokaludvalget under dagsordenspunktet "Åben spørgetid", har maksimalt 10 minutter til rådighed.
Møderne slutter senest kl. 21.30.
Lokaludvalgets december-møde kan starte kl. 16.30. I så fald skal det slutte senest kl. 19.30."