Mødedato: 03.09.2026, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Høringssvar om Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om, 

  1. at Indre By Lokaludvalg meddeler Økonomiforvaltningen, at lokaludvalget ikke har bemærkninger til udkastet til Købehavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi.

Problemstilling

Den 15. juni 2026 sendte Økonomiforvaltningen udkast til Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi 2027-2032 i intern høring i lokaludvalgene med svarfrist den 22. september 2026.

Formålet med fornyelsen af strategien er at sikre en fortsat tværgående indsats på madområdet i de offentlige køkkener og i København samt en strategisk ramme for udmøntningen af kommunens varige madkvalitetsmidler. 

I bilag 3 ses indstillingen og Økonomiudvalgets beslutning den 9. juni 2026 om strategien. Her nævnes det under "Løsning", hvad der er nyt i strategien.

Løsning

Det foreslås at Lokaludvalget meddeler Økonomiforvaltningen, at det ikke har bemærkninger til udkastet til Købehavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender høringssvaret til Økonomiforvaltningen.

Forvaltningen oplyser, at Økonomiudvalget får høringssvarene til sit møde den 27. oktober 2026. Efterfølgende sendes strategien i offentlig høring.

Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 forventes endeligt godkendt i Borgerrepræsentationen primo 2027.

Til top