Mødedato: 03.09.2026, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Status på det lokale miljøarbejde

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager en skriftlig orientering fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om status på det lokale miljøarbejde til efterretning. (Orienteringen eftersendes.)

Problemstilling

I henhold til driftsstøtteaftalen om det lokale miljøarbejde mellem lokaludvalget og Miljøpunkt Indre By & Christianshavn skal Miljøpunktet orientere lokaludvalget om fremdriften for løsning af opgaverne i årsplanen for det lokale miljøarbejde i lokaludvalgets møder i juni og i september.

Driftsstøtteaftalen og årsplanen for det lokale miljøarbejde ses i bilagsoversigten.

Løsning

Inden lokaludvalgets møde den 3. september 2026 får lokaludvalget en skriftlig orientering fra Miljøpunktet om status på det lokale miljøarbejde.

I lokaludvalgsmødet besvarer Miljøpunktet eventuelle spørgsmål fra lokaludvalget.

Økonomi

I 2026 har kommunen afsat 843.423 kr. til det lokale miljøarbejde i Indre By Bydel, so omfatter Indre By Lokaludvalgs område og Christianshavns Lokaludvalgs område.  Beløbet er overført til Miljøpunktet. 

Indre By Lokaludvalg har afsat 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde, mens Christianshavns Lokaludvalg har afsat 150.000 kr. til det lokale miljøarbejde.

Beløbene er overført til Miljøpunktet.

Videre proces

Miljøpunktet har sat en proces i gang, som skal føre frem til en beslutning i lokaludvalgets møde den 12. november 2026 om indholdet i årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2027. 

Til top