Mødedato: 03.09.2026, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67
Punktet "Åben spørgetid" på lokaludvalgets dagsorden
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender, at tilhørere, der under "Åben spørgetid" ønsker at komme med forslag eller stille spørgsmål til lokaludvalget, har hver op til 5 minutter til rådighed.
Problemstilling
Lokaludvalget har besluttet, at tilhørerne kan stille forslag eller spørgsmål til lokaludvalget under "åben spørgetid".
Løsning
Lokaludvalgets formand Åge Staghøj foreslår, at tilhørerne hver har 5 minutter til rådighed til at stille forslag eller spørgsmål til lokaludvalget og ikke som hidtil 10 minutter. Tilhørerne vil blive gjort opmærksom på, at de ikke kan bruge tiden på holdningstilkendegivelser, beskrivelser mv.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Ændringen vil være gældende fra lokaludvalgets møde den 8. oktober 2026.
I lokaludvalgets nyhedsbrev og på lokaludvalgets hjemmeside vil det blive nævnt, at hver tilhører har op til 5 minutter til rådighed under punktet "åben spørgetid".