Mødedato: 03.09.2026, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Kommunens kampagne for valg til lokaludvalg 2026

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

På dagsordenen for lokaludvalgets møde den 13. august 2026 var der et medlemsforslag fra Hans-Henrik T. Ohlsen om at evaluere kommunens kampagne for valg til lokaludvalg 2026. Lokaludvalget behandlede ikke sagen i mødet den 13. august 2026.

Indstillingen og sagsfremstillingen er ændret, og der er to nye bilag.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger lokaludvalgets formand Åge Staghøj til at sende de bemærkninger, som lokaludvalgets medlemmer har om kommunens kampagne for valg til lokaludvalg 2026, til Økonomiforvaltningen. 

Problemstilling

I bilagsoversigten ses forslag og bemærkninger fra lokaludvalgsmedlem Hans-Henrik T. Ohlsen om evaluering af valgkampagnen til lokaludvalgsvalget 2026, som var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 13. august 2026.

I bilagsoversigten er der desuden to nye bilag, nemlig supplerende forslag og bemærkninger fra Hans-Henrik T. Ohlsen samt bemærkninger fra lokaludvalgsmedlem Jep Loft.

Løsning

Lokaludvalgets formand Åge Staghøj foreslår, at han sender de bemærkninger, som lokaludvalgets medlemmer har om kommunens kampagne for valg til lokaludvalg 2026, til Økonomiforvaltningen med et ønske om, at bemærkningerne bliver inddraget i planlægningen af kampagnen for valget til lokaludvalg i 2030.

Åge Staghøj vurderer, at lokaludvalgets ressourcer ikke skal anvendes på en borgerpanelsundersøgelse, som Hans-Henrik T. Ohlsen foreslår. Han vurderer, at ressourcerne bedre anvendes på bydelsplanarbejdet, på arbejdet i arbejdsgrupperne, som lokaludvalget etablerede i mødet den 13. august 2026, og på de problemer, som borgerne har ønske om, at lokaludvalget forholder sig til og håndterer.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Åge Staghøj sender de bemærkninger, som lokaludvalgets medlemmer har om kommunens kampagne for valg til lokaludvalg 2026 til Økonomiforvaltningen. 

Til top