Lokale gadefester, butiksåbninger, events mv.
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender brevet til Bevillingsnævnet, Københavns Nattelivsudvalg, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, By & Havn og Københavns Politi om lokale gadefester, butiksåbninger, events mv.
Problemstilling
Suppleant Kren Nielsen har sendt en række eksempler på lokale gadefester, butiksåbninger, events mv. til formand Åge Staghøj og sekretariatet. Se bilaget.
Løsning
Formand Åge Staghøj foreslår, at han skriver til Bevillingsnævnet, Københavns Nattelivsudvalg, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, By & Havn og Københavns Politi:
"Beboerforeninger i Indre By har i år modtaget mange henvendelser fra beboere, der oplever en ny beklagelig tendens - lokale gadefester, butiksåbninger, events mv. - uden høring eller involvering af hverken beboere eller beboerforeninger. Det er aktiviteter med salg af alkohol og uden hensyn til støjgrænser. Se de vedlagte eksempler fra Middelalderbyen og havnen ud for Gammelholm.
Lokaludvalget beder om, at I er opmærksomme på tendensen og om muligt sætter en stopper for det, der foregår. Aktiviteterne foregår i boligområder.
Med venlig hilsen"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet sender brevet til Bevillingsnævnet, Københavns Nattelivsudvalg, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, By & Havn og Københavns Politi.