Gruppeforpersonskredsens mødeplan 2026
Indstilling
Indstilling om,
- at gruppeforpersonskredsen godkender mødedatoer for 2026, som foreslået i afsnittet ”Løsning”.
Problemstilling
Det følger af gruppeforpersonskredsens forretningsorden § 3, stk. 2, at gruppeforpersonskredsen for hvert regnskabsår skal træffe beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afholdes.
På gruppeforpersonskredsens møde den 19. september 2025 blev fire forslag til datoer behandlet under sagen ”Gruppeforpersonskredsens mødeplan 2026”. Gruppeforpersonskredsen sendte sagen retur til Økonomiforvaltningen med henblik på, at forvaltningen skulle udarbejde nyt forslag til mødeplan, hvor møderne afholdes på mandage ugen efter møder i Borgerrepræsentationen.
Mødeplanen blev efterfølgende sendt i skriftlig votering og blev godkendt af gruppeforpersonskredsen den 2. oktober 2025. Mødeplanen forelægges med denne indstilling til godkendelse i den nye gruppeforpersonskreds.
Løsning
Det foreslås, at der afholdes ét møde i kvartalet i gruppeforpersonskredsen. Det foreslås, at møderne finder sted mandage kl. 08.30 – 10.00 i en uge efter et møde i Borgerrepræsentationen. Møderne afholdes i Magistratsalen på Rådhuset.
Forvaltningen foreslår, at møderne i gruppeforpersonskredsen afholdes på følgende datoer i 2026:
26. januar 2026 kl. 08:30-10:00
4. maj 2026 kl. 08:30-10:00
21. september 2026 kl. 08:30-10:00
30. november 2026 kl. 08:30-10:00
Økonomi
Udgifter til afholdelse af møder afholdes inden for Borgerrepræsentationens egen budgetramme.
Videre proces
Godkendes mødeplanen for 2026 af gruppeforpersonskredsen, vil Økonomiforvaltningen orientere de øvrige forvaltninger herom.