Mødedato: 19.09.2025, kl. 08:30
Mødested: Rådhuset, Magistratssalen, 2. sal

Medlemsforslag om at flage med EU-flaget i Rådhushallen under EU-formandskab 2025

Medlemsforslag 

Det foreslås,  

  1. at gruppeforpersonskredsen godkender, at der flages med EU-flaget i Rådhushallen, mens Danmark varetager formandskabet for Rådet for den Europæiske Union i 2025.  

(Stillet af Venstre) 

Motivering

Under det danske EU-formandskab afholdes en række formelle og uformelle rådsmøder i København. Det er en vigtig begivenhed for både Danmark og København og et arbejde, hvor der ligger flere års forberedelse bagved. Netop Københavns Rådhus er en af byens mest ikoniske bygninger, og derfor er det oplagt at bruge netop rådhuset til at signalere, at Danmark har formandskabet for EU i dette halvår. Det gælder både i forhold til de mange besøgende, som er i København pga. formandskabet, men også for at gøre opmærksom på betydningen af EU-formandskabet overfor københavnerne. Der går mindst 13 år før, Danmark har formandskabet igen. Derfor er der tale om en sjælden begivenhed, som også bør markeres fra Københavns Rådhus. 

Konkret går forslaget ud på, at der i Rådhushallen modsat hovedindgangen vil blive flaget med Dannebrog, det grønlandske flag, det færøske flag og EU-flaget ved siden af hinanden. I dag hænger der to Dannebrog, det grønlandske flag og det færøske flag. Forslaget går dermed på at flage med EU-flaget frem til 31. december 2025 fremfor det ene af de to Dannebrog. 

Til top