Mødedato: 15.01.2026, kl. 17:00
Mødested: Skriftlig votering

Flagning med det grønlandske flag på balustraden foran Rådhuset den 16. januar 2026

Gruppeforpersonskredsen skal tage stilling til, om der skal flages med det grønlandske flag på balustraden foran Rådhuset den 16. januar 2026 i forbindelse med et møde i Folketinget mellem en række grønlandske, danske og amerikanske politikere fra Inatsisartut, Folketinget og Kongressen. 

Indstilling

Indstilling om, 
1) at gruppeforpersonskredsen godkender, at der flages med det grønlandske flag på Balustraden foran Rådhuset den 16. januar 2026 i forbindelse med et møde i Folketinget mellem en række grønlandske, danske og amerikanske politikere.

Problemstilling

Folketinget har den 15. januar 2026 udsendt en pressemeddelelse om at der flages med det grønlandske flag Erfalasorput i Rigsdagsgården foran Christiansborg fredag 16. januar 2026. Baggrunden er et møde mellem en række grønlandske, danske og amerikanske politikere fra 
Inatsisartut, Folketinget og Kongressen.

Løsning

Københavns Kommune har tilsvarende mulighed for at flage med det grønlandske flag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis kredsen godkender, at der skal flages med det grønlandske flag på Balustraden, vil forvaltningen stå for den praktiske udførsel.

 

Beslutning

Gruppeforpersonskredsens beslutning i skriftlig votering fra torsdag den 15. januar 2026 kl.
17.00 til kl. 22.00

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 

Til top