Ungeråd KBH´s deltagelse i Kulturnatten på Rådhuset den 10. oktober 2025
Indstilling
Indstilling om,
- at Gruppeforpersonskredsen godkender, at Ungeråd KBH kan deltage i Kulturnatten på Rådhuset den 10. oktober 2025.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har den 18. juni og. 2. juli 2025 modtaget henvendelse fra Ungeråd KBH med en anmodning om mulighed for at deltage på Kulturnatten på Rådhuset. Ungeråd KBH vil gerne tilbyde at afholde ”Ungdommens Kommunalvalg”, hvor man kan komme og møde Ungeråd KBH, de opstillede kandidater og stemme til ungerådsvalget, der løber fra den 3. oktober til den 2. november 2025.
Ungeråd KBH deltager hvert år i kulturnatten i Rådhushallen, hvor fra en stand udbreder kendskabet til Ungeråd KBH og giver byens unge mulighed for at møde de opstillede kandidater.
I valgår har forvaltningerne ingen stande i Rådhushallen, jf. en principbeslutning i Gruppeformandsskredsen fra den 24. august 2012.
Ungeråd KBH har oplyst følgende om det påtænkte event:
”…
Ungdommens Kommunalvalg har til formål at engagere unge i vores demokrati og fremme deres forståelse og interesse for vores by. Ved at involvere dem i en valghandling på rådhuset, introducerer vi dem til valgdeltagelse og skaber en interaktiv oplevelse, hvor de kan møde ungerådskandidaterne og deltage i ungerådsvalget.
Ungdommens Kommunalvalg ønskes afholdt på Kulturnatten på Rådhuset, hvor unge får mulighed for at:
- Benytte stemmebokse, der fungerer på samme måde som ved det officielle kommunalvalg, og dermed få en autentisk oplevelse af en valghandling.
- Besøge en krea-station med fokus på at visualisere og udtrykke deres synspunkter på engagerende måder bl.a. ved at designe deres egne valgplakater.
- Bidrage til et drømmetræ, hvor de kan hænge deres ønsker og mærkesager, de mener ungerådet skal fokusere på i det kommende år.
Eventet vil være struktureret omkring et interaktivt valg miljø, hvor opstillet ungerådskandidater og nuværende ungerådsmedlemmer vil være til stede og klar til dialog med byens unge.
…”
Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der med ”Ungdommens kommunalvalg” er tale om et særligt arrangement, som har en nær tilknytning til kommunalvalget og som samtidig kan bidrage til at engagere unge i lokaldemokratiet, og at anmodningen derfor anbefales imødekommet.
Løsning
Økonomiforvaltningen foreslår, at Gruppeforpersonskredsen godkender, at Ungeråd KBH kan deltage i Kulturnatten på Rådhuset den 10. oktober 2025, hvor Ungeråd KBH som noget nyt vil afholde ”Ungdommens Kommunalvalg”.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis Gruppeforpersonskredsen godkender indstillingen, vil Økonomiforvaltningen meddele dette til Ungeråd KBH, og forvaltningen vil hjælpe med at koordinere rådets deltagelse i Kulturnatten på Rådhuset.