Mødedato: 31.08.2021, kl. 16:30
Mødested: Kulturhuset Islands Brygge, Lysthuset

B-sag: Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler

Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om administrative bevillinger fra puljen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager den administrative bevilling til efterretning.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser under 100.000 kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Løsning

1. AH - sport

AH - sport har fået bevilget 27.550 kr. til projektet "MBB - mor, baby og barnevogn". 
Midlerne skal anvendes til løn 13.050 kr., PR 9.500 kr. og indkøb af liggeunderlag 5.000 kr.

Formål og målgruppe
Aftenskolen vil udvikle en ny aktivitet, der henvender sig til mødre med helt små børn. Aktiviteten består af yoga, basic træning og outdoor motion. De indendørs aktiviteter skal afvikles ugentligt i kulturhuset på Kapelvej 44. Rekruttering vil ske via de sociale medier, PR og samarbejde med de københavnske sundhedsplejersker.

Projektperioden er fra 20. september 2021 til 3. december 2021.

Økonomi

Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler har i 2021 et budget på 800.000 kr.

Der er til dette møde indstillet et projekt med et forbrug på 27.550 kr.

Budget 2021   800.000 kr.
Administrativ bevilling     27.550 kr.
Rest på budget 772.450 kr.

 

Mads Kamp Hansen

  /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 31. august 2021:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.

Indstillingen blev godkendt.

Til top