Mødedato: 25.10.2022, kl. 18:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Annullering af tilbagebetalingsaftale med Stevnsgade Basketball

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til indgåelse af ny tilbagebetalingsaftale med Stevnsgade Basketball.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at indgå ny tilbagebetalingsaftale med Stevnsgade Basketball.

Problemstilling

På baggrund af uregelmæssigheder i foreningen blev der i 2019 indgået aftale med Stevnsgade Basketball om tilbagebetaling af 725.832 kr. Det årlige afdrag blev fastsat til 72.582 kr., og det årlige medlemstilskud skulle automatisk fratrækkes dette beløb inden fremsendelse af eventuel faktura på restbeløbet. Tildeling af tider samt øvrige ydelser fra Københavns kommune er afhængig af, at aftalen overholdes.

Løsning

I 2019 blev Stevnsgades Basketballs medlemstilskud på 96.444 kr. modregnet i tilbagebetalingsaftalen, hvorefter restgælden i aftalen er på 725.832 kr.

I 2020 blev oprindeligt modregnet medlemstilskud på 72.583 kr., men det blev efterfølgende trukket tilbage, da klubben ikke indsendte regnskab for det modtagne medlemstilskud. Der blev i stedet fremsendt særskilt opkrævning med tilbagebetaling af det samlede udbetalte medlemstilskud på 102.900 kr. Dette beløb ikke indbetalt.

Den samlede gæld er herefter på 828.732 kr.

Foreningen har ikke modtaget medlemstilskud i hverken 2021 eller 2022.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har senest den 6. april 2022 fremsendt status på regnskabsaflæggelse 2020 og ansøgning for 2022 til foreningen. En forudsætning for at kunne modtage tilskud i 2022 var, at der blev indsendt fyldestgørende regnskab for 2020. Dette er ikke sket.

Stevnsgade Basketball har ansøgt om medlemstilskud for hele 2023 til fristen den 3. oktober 2022.

Det indstilles, at Folkeoplysningsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at indgå ny tilbagebetalingsaftale med Stevnsgade Basketball

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen indleder drøftelser med Stevnsgade Basketball om ny tilbagebetalingsaftale. 

 

Mads Kamp Hansen 

                                                         / Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 25. oktober 2022:

Indstillingen blev godkendt.
Til top