Mødedato: 21.10.2025, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til én ansøgning om støtte fra Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget giver tilsagn om støtte til et projekt.

Problemstilling

En aftenskole har søgt om støtte fra Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.

Løsning

1. Skolen for Skabertrang

Skolen for Skabertrang (tidligere Aftenskolen Fountain House) har søgt om støtte på 280.948 kr. til projekt "Kunst på Tværs og kompetenceudvikling". Skolen for Skabertrangs medfinansiering er 50.217 kr. Projektets formål er, at skolelederen, underviserne og administrationen udvikler deres kompetencer for at forbedre organisationsmiljøet og undervisningen for psykisk sårbare. Projektet omfatter blandt andet kompetencedag og supervision for undervisere, medarbejdere, praktikanter og frivillige, og udvikling af intermodale metoder til det tværkunstneriske projekt ”Kunst på tværs”. Skolen for Skabertrang blev i 2023 støttet med 76.770 kr. til projekt "Kompetenceudvikling Aftenskolen Fountain House”, og 387.143 kr. i 2024 til projekt "Kompetenceudvikling Aftenskolen Fountain House II”. Det fremgår af retningslinjerne for Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler, at midler fra puljen kan søges for et år ad gangen. Hvis aktiviteterne forventes at køre i en flerårig periode, kan der søges til forskellige faser i projekterne. Der kan dog højst søges tre gange til den samme aktivitet. Forvaltningen indstiller, at ansøgningen imødekommes.

Økonomi

Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler har i 2025 budget på 2,25 mio. kr. 

Rest på budget efter Folkeoplysningsudvalgets møde den 17. maj 2025

      935.077 kr.

Indstillet til dette møde

      280.948 kr.

Administrative bevillinger inden dette møde

                 0 kr.

Rest på budget

      654.129 kr.

Videre proces

Forvaltningen meddeler ansøgeren udvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

                                                                                                                    /Rikke Lauritzen

Til top