B-sag: Udviklingspuljen for børn og unge - administrative bevillinger
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager de administrative bevillinger til efterretning.
Problemstilling
Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser under 100.000 kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Løsning
1. Centrifugal Undervisning
Foreningen Centrifugal Undervisning har modtaget et tilskud på 46.000 kr. til projekt ”Udvikling af Centrifugals cirkushold på Amager”.
Midlerne skal anvendes til løn (31.000 kr.), materialer (12.500 kr.) og PR: (2.500 kr.).
Formålet med projektet er at styrke kendskabet til foreningen Centrifugal Undervisning og generelt cirkustræning blandt lokale børn og unge ved at opsøge samarbejdsrelationer med nærliggende institutioner via afholdelse af cirkusforløb.
Målsætningen er 40 nye medlemmer.
Projektperioden er 2026-02-01 - 2027-01-31
2. Boldklubben Stefan
Foreningen Boldklubben Stefan har fået bevilget 92.500 kr. til projektet ”Mere end bare fodbold for piger – BK Stefans pigeindsats på tværs af forenings- og skoleliv”.
Midlerne skal anvendes til løn (77.500 kr.), materialer 5.000 kr.) og PR: (10.000 kr.).
Projektets formål er at etablere en pigeafdeling i tæt samarbejde med Tagensbo Skole og Utterslev Skole. De tætte samarbejde med de lokale skoler skal sikre en lige adgang til fodbold for begge køn i Nordvest. Projektet skal oprette to satellithold på skolerne, som på sigt skal flyttes til banerne, hvor BK Stefan har deres nuværende træningstilbud.
Målsætningen er at få 10 nye frivillige og 50 nye pigemedlemmer.
Projektperioden er 2025-09-15 - 2026-06-30
3. Foreningen Ørkenfortet
Foreningen Ørkenfortet har modtaget et tilskud på 29.000 kr. til projekt ”Cirkus Curriculum”.
Midlerne skal anvendes til løn (25.000 kr.) og materialer (4.000 kr.).
Projektets formål er at udvikle og forbedre foreningens eksisterende tilbud, herunder gruppe-/holdstrukturen og indholdet i cirkusholdene. Ønsket er at skabe et bedre og mere sammenhængende forløb for de børn/unge, som søger cirkus som fritidsaktivitet og derigennem sikre fastholdelse af de medlemmer, foreningen allerede har, samt forøge muligheden for at tiltrække nye medlemmer.
Målsætningen er 20 nye medlemmer.
Projektperioden er 2025-06-16 - 2025-12-12
Økonomi
Udviklingspuljen for børn og unge har i 2025 budget på 4.939.816 kr.
Rest på budget efter Folkeoplysningsudvalgets møde den 16. september 2025 |
3.767.958 kr. |
Administrative bevillinger inden dette møde |
167.500 kr. |
Rest på budget |
3.600.458 kr. |
Der er reserveret følgende midler:
2025: 929.666 kr.
2026: 93.5000 kr.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Lauritzen