Høring af udkast til Kultur- og Fritidsstrategi 2027-2030
Folkeoplysningsudvalget skal bidrage med input til høringssvar til udkast til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningens Kultur- og Fritidsstrategi 2027-2030
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget drøfter og kommer med input til høringssvar til udkast til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningens Kultur- og fritidsstrategi 2027-2030, og
- at Folkeoplysningsudvalget bemyndiger Kultur-, Fritids, og Borgerserviceforvaltningen til at udforme endeligt høringssvar på vegne af Folkeoplysningsudvalget.
Problemstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget skal på deres møde den 22. oktober 2026 behandle høringsudkast til Kultur- og fritidsstrategi 2027-2030. Da mødet ligger efter Folkeoplysningsudvalgets møde den 19. oktober, men høringsfristen ligger før Folkeoplysningsudvalgets næste møde den 1. december, bliver høringssvaret udarbejdet på baggrund af udkast til høringsmateriale.
Løsning
For at have mulighed for at drøfte udkast til Kultur- og fritidsstrategi 2027-2030 er det vedlagte høringsudkast ikke færdigbearbejdet, da det endelige høringsudkast først vedtages af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget den 22. oktober.
Derfor er det vedlagte udkast med det forbehold, at der kan ske ændringer i høringsudkastet efterfølgende.
Folkeoplysningsudvalget skal komme med input til høringssvar på baggrund af det fremsendte materiale, hvorefter forvaltningen vil samle udvalgets input i et endeligt høringssvar, som fremsendes til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget.
Det udarbejdede høringssvar sendes til skriftlig godkendelse hos Folkeoplysningsudvalget før det sendes til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen udformer et høringssvar til udkast til Kultur- og Fritidsstrategi 2027-2030 på baggrund af input fra Folkeoplysningsudvalget.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Rasmussen