Mødedato: 18.06.2007, kl. 15:00

Ansøgning fra AOF Metropol om dispensation for krav til dokumentation

Se alle bilag

Ansøgning fra AOF Metropol om dispensation for krav til dokumentation

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 18. juni 2007

 

 

6.      Ansøgning fra AOF Metropol om dispensation for krav til dokumentation

(FOU  48/2007)

 

INDSTILLING

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra AOF Metropol om dispensation for krav til dokumentation for psykisk syge deltagere

 

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget imødekommer ansøgning fra AOF Metropol for de konkrete hold etableret på de 2 bocentre foreløbig i 2007-08 under forudsætning af, at der i stedet foreligger dokumentation underskrevet af sagsbehandler eller bostedets forstander samt, at undervisningen gennemføres i overensstemmelse med reglerne fastsat i Retningslinierne under punkt 2.2.3.

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2007:

Udvalget godkendte indstillingen.

 

 

 

Problemstilling

AOF Metropol ønsker at etablere hold for psykisk syge mennesker, hvoraf nogle er bosiddende på et bocenter. Iht. gældende retningslinier skal deltagerne afgive op til 2 erklæringer/dokumentationer:

·        En erklæring, hvor de på tro og love skriver under på at have et handicap i forhold til undervisningen i det konkrete emne

·        Afgive dokumentation for at de f.eks. modtager førtidspension for at opnå PEA-tilskud

Efter AOF's erfaring kan begge dele være vanskeligt for netop denne målgruppe.

 

Løsning

Det fremgår af retningsliniernes punkt 2.14 at Folkeoplysningsudvalget kan dispensere fra kravet om handicaperklæring.

AOF Metropol peger selv på en løsning, hvor den personlige dokumentation i dette tilfælde erstattes af dokumentation – såvel handicaperklæring som f.eks. førtidspensionist – afgivet af sagsbehandler eller bostedets forstander.

Kultur- og Fritidsforvaltningen anser en sådan dokumentation for fuldt tilstrækkelig.

 

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

AOF Metropol meddeles Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

 

 

Bilag

Bilag 1: Ansøgning fra AOF Metropol.

 

 

 

         Anders Christensen                        /Niels-Anton Svendsen

 

 

 


 

Bilag

Til top