Øvelokaleforeninger - ny gebyrmodel
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til proces for ny model for gebyr for øvelokaleforeningerne.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender processen for udarbejdelse og implementering af ny gebyrmodel for øvelokaleforeningerne, og
- at ny gebyrmodel for øvelokaleforeningerne træder i kraft pr. 1. januar 2026.
Problemstilling
Gebyrmodellen for øvelokaleforeningerne har i en periode skullet revideres. Forvaltningen igangsatte i 2022 en proces, der skulle munde ud i en ny gebyrmodel. Denne proces strandede af forskellige grunde.
Løsning
Den nuværende gebyrmodel for øvelokaleforeninger tager udgangspunkt i øvelokaleforeningernes medlemstal. Gebyr for øvrige folkeoplysende foreningers brug af faciliteter tager udgangspunkt i faciliteten (størrelse), og foreninger med aktiviteter for børn og unge bliver delvist og forholdsmæssigt kompenseret.
Forvaltningen vil nu sætte en ny proces i gang. Målet er en model der ligner modellen for de øvrige folkeoplysende foreningers brug af faciliteter.
Forvaltningen vil:
- Indhente relevante oplysninger om antal øvelokaler, størrelse, anvendelsens omfang, foreningernes medlemstal m.v.
- Invitere øvelokaleforeningerne til dialogmøde.
- Udarbejde udkast til ny gebyrmodel.
- Sende udkastet i høring hos øvelokaleforeningerne.
- Forelægge udkastet for Folkeoplysningsudvalget til beslutning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen igangsætter processen på baggrund af Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Lauritzen