Mødedato: 17.05.2025, kl. 13:00
Mødested: ---

Afholdelse af valg til Folkeoplysningsudvalget 2026-2029

Der skal vælges nyt Folkeoplysningsudvalg i Københavns Kommune efter kommunalvalget i 2025 for perioden 2026-2029. Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at valget finder sted inden udgangen af 2025.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender, at valg af repræsentanter til Folkeoplysningsudvalget finder sted tirsdag d. 9. december 2025.

Problemstilling

I henhold til folkeoplysningslovens § 35, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der oprettes et udvalg med repræsentation for ”den virksomhed, der kan få tilskud”. Københavns Kommunes nuværende Retningslinjer for støtte til folkeoplysning præciserer yderligere, at valg skal finde sted umiddelbart efter kommunalvalg og senest i april det følgende år. Medlemmerne vælges for en periode på fire år.

Løsning

Tidligere har valg af repræsentanter til Folkeoplysningsudvalget typisk fundet sted i januar måned, men det har den betydning at Folkeoplysningsudvalgets første møde i 2026 bliver skubbet til marts måned, og møderne i foråret dermed kommer til at ligge meget tæt.

For at kunne fordele møderne i 1. halvår af 2026 mere jævnt foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen, at valg af repræsentanter til Folkeoplysningsudvalget afholdes allerede ugen efter kommunalvalget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager det videre forløb med at organisere og afholde valg af repræsentanter til Folkeoplysningsudvalget.

 

Mads Kamp Hansen

/Rikke Lauritzen

Til top