FDF Sydhavnen - godkendelse af regnskab for 2023 (FOU 16.9.2025)
Folkeoplysningsudvalget skal godkende regnskabsaflæggelse for FDF Sydhavnen.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget godkender regnskabet for 2023 for FDF Sydhavnen
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen har anmodet om årsregnskaber fra foreninger, som har modtaget tilskud i 2023.
Ved behandling af det samlede regnskabsmateriale fra alle foreninger på Folkeoplysningsudvalgets møde den 22. oktober 2024 blev det besluttet, at FDF Sydhavnen skulle tilbagebetale udbetalt tilskud i 2023 som følge af manglende indsendelse af fyldestgørende materiale.
Desuden blev det besluttet, at foreningen ikke var tilskudsberettiget i 2025, før det manglende materiale blev indsendt.
Foreningen har nu indsendt fyldestgørende regnskabsmateriale.
Løsning
Det indstilles at FDF Sydhavnens regnskab for 2023 godkendes, og at foreningen dermed er tilskudsberettiget for 2025.
Foreningen har tilbagebetalt tilskuddet for 2023.
Indstilling af tilskud for 2025 fremgår af næste punkt på denne dagsorden.
Økonomi
Beslutningen betyder, at FDF Sydhavnen vil være berettiget til at modtage folkeoplysende tilskud i 2025.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler FDF Sydhavnen Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Lauritzen