Mødedato: 11.04.2026, kl. 13:00
Mødested: Comwell, Holte

B-sag: Godkendelse af foreninger, der søger godkendelse med henblik på benyttelse af lokaler

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til 10 nye foreninger, der søger godkendelse som folkeoplysende med henblik på lån af lokaler.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender 10 foreninger, der søger godkendelse som folkeoplysende med henblik på benyttelse af offentlige lokaler, jf. bilag 1, og 
  2. at Folkeoplysningsudvalget tager til efterretning, at fire foreninger har fået administrativt afslag på ansøgning om godkendelse.

Problemstilling

Ledige offentlige lokaler skal ifølge folkeoplysningsloven stilles til rådighed for folkeoplysende foreninger.

De ansøgende foreninger har søgt om og opfylder kravene til at blive godkendt som folkeoplysende foreninger med henblik på at få stillet lokaler til rådighed.

Løsning

En forening skal opfylde en række betingelser i henhold til folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune for at blive godkendt som en folkeoplysende forening. Der stilles blandt andet krav til foreningens formål og vedtægter, der skal vedlægges ansøgningen.

Når en forenings ansøgning er komplet, meddeler forvaltningen en administrativ godkendelse, så foreningen kan søge tider og påbegynde sine aktiviteter. Den administrative godkendelse er betinget af, at foreningen godkendes på førstkommende møde i Folkeoplysningsudvalget.

10 foreninger (jf. bilag 1) indstilles til godkendelse, da de opfylder betingelserne i folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune. Foreningernes formål, aktiviteter og medlemstal fremgår af bilag 1.

4 foreninger har modtaget administrativt afslag på deres ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening. Disse foreningers formål og begrundelse på afslag fremgår ligeledes af bilag 1.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

                                                                                       /Marianne Kruckow

Til top