Mødedato: 11.04.2026, kl. 13:00
Mødested: Comwell, Holte

B-sag: Udviklingspuljen for børn og unge - administrative tilsagn

Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om administrative bevillinger fra Udviklingspuljen for børn og unge.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager det administrative tilsagn til efterretning.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser om ansøgninger for beløb under 100.000 kr. til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.

Løsning

1. Bella Uno Kulturforening

Bella Uno Kulturforening er bevilget et tilskud på 14.500 kr. til projekt ”Sanse- og motorikaktivitet 0-4 år”.
Midlerne skal anvendes til løn (7.500 kr.), materialer (6.000 kr.) og PR (1.000 kr.). 

Formålet med projektet er at skabe et kreativt og sansemæssigt stimulerende aktivitetstilbud for børn i alderen 0–4 år. Foreningen oplever, at der ikke i lokalområdet findes mange aktiviteter målrettet de yngste børn.

Målsætningen er 40 nye medlemmer.  

Projektperioden er 1/1 2026 - 30/6 2026.

2. ABC København

Foreningen ABC København er bevilget et tilskud på 61.750 kr. til projekt “Udvikling og forankring af træningstilbud for unge i ABC København”.

Midlerne skal anvendes til løn (56.750 kr.), materialer (2.000 kr.) og evaluering og opsamling (3.000 kr.).

Formålet med projektet er at opkvalificere foreningens frivillige trænere og at udvikle træningsindhold, struktur og metoder for ungdomsrytterne. 

Målsætningen er 10 nye medlemmer og 2 nye frivillige.  

Projektperioden er fra 31/12 2026 – 1/1 2027.

3. Valby United 

Foreningen Valby United er bevilget et tilskud på 64.700 kr. Til projektet “Valby Cubs”. 

Midlerne skal anvendes til løn (24.000 kr.), materialer (32.200 kr.) og PR. (8.500 kr.).

Formålet med projektet er at skabe lige muligheder for børn fra 0-6 år i Valby til at udvikle deres motoriske og sanselige evner, og at øge antallet af medlemmer i klubben, blandt andet ved at skabe trygge relationer mellem forældre og børn.

Målsætningen er 100 nye medlemmer, og 10 nye frivillige.  
Projektperioden er fra den 31/1-2026 – 31/1-2027.

Økonomi

Udviklingspuljen for børn og unge har i 2026 budget på 5.040.193 kr. 
Der er inden dette møde givet 1 administrativ bevilling med et forbrug på 14.500 kr.

Rest på budget efter Folkeoplysningsudvalgets møde den 24. februar 2026

4.180.511 kr.

Administrative bevillinger inden dette møde

140.950 kr.

Der er reserveret følgende midler i 2026 til flerårige projekter

481.000 kr.

Reserveret til ekstern konsulent til at udarbejde metodekatalog på baggrund af erfaringerne fra de Sociale Partnerskaber (udvalgets møde 2. december 2025)

250.000 kr.

Rest på budget

3.308.561 kr.

Der er reserveret følgende midler:

2027: 352.930 kr.

 

Mads Kamp Hansen

                                                      /Marianne Kruckow

 

 

Til top