Mødedato: 03.09.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Forenings- og aftenskolepakke 2018-21

Se alle bilag

Folkeoplysningsudvalget orienteres om ønsker til investeringer i forenings- og aftenskolepakken 2016-2018 og skal tage stilling til indkomne investeringsønsker.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget drøfter og prioriterer indkomne investeringsønsker til forbedring af offentlige faciliteter samt ønsker til frikøb af tider i kulturhuse fra foreninger og aftenskoler. 

Problemstilling

I forbindelse med Budget 2018 blev forenings- og aftenskolepakken 2018-2021 vedtaget med det formål at sikre flere og bedre offentlige lokaler samt at give yderligere støtte til private lokaler.

Til dette formål er der i 2019 afsat 2 mio. kroner til forbedring af offentlige lokaler og 4 mio. kroner til frikøb af tider i kulturhuse (driftsmidler). 

Løsning

Folkeoplysningsudvalget besluttede på sit møde den 18. juni 2019, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle indkalde ønsker til investeringer, der kommer foreninger og aftenskoler til gode, og ønsker til frikøb af tider i kulturhuse med videre.

Ansøgninger til Forenings- og Aftenskolepuljen skal opfylde følgende kriterier:

  1. Midlerne skal anvendes til at forbedre offentlige eller private lokaler til forenings- og aftenskolebrug.
  2. Der kan søges om midler til udstyr, der understøtter foreningens aktivitet.
  3. Kulturhuse kan ansøge i samarbejde med en eller flere foreninger.

Foreninger og aftenskoler kan desuden fremsætte ønsker til frikøb af tider i for eksempel kulturhuse. Der kan ansøges til planlagte kontinuerlige forløb (sæsonbookinger).

Ansøgningsfristen udløber den 1. september 2019, hvorefter bilag med indkomne ønsker fra foreninger, aftenskoler og institutioner vil blive eftersendt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.  

Videre proces

På baggrund af udvalgets beslutning arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med referencegruppen vedrørende Forenings- og aftenskolepakken videre med at forbedre offentlige faciliteter samt frikøbe tider i kulturhuse ud fra de godkendte investeringsønsker.

 

Mads Kamp Hansen

                                        /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 3. september 2019:

Det blev konstateret, at ansøgningen fra Fremad Valby ikke indstilles positivt, da der ikke er tale om offentlige lokaler. Med denne rettelse blev indstillingen godkendt.

Til top