Drøftelse af folkeoplysningsbegrebet
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget drøfter rammerne for afgrænsningen af det folkeoplysende område.
Problemstilling
Det folkeoplysende begreb udvikler sig løbende i takt med samfunds- og civilsamfundsudviklingen. Samtidig ændrer betingelserne for at være en godkendt folkeoplysende forening eller aftenskole sig gennem ændringer i Folkeoplysningsloven.
Forenings- og aktivitetsområdet udvikler og ændrer sig løbende, og forvaltningen foretager løbende vurderinger af hvilke aktiviteter og organisatoriske formål, der kan anses som folkeoplysende i henhold til folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København.
På Folkeoplysningsudvalgets seminar den 10-11. april 2026 drøftede udvalget definitionen og afgrænsningen af folkeoplysning.
Folkeoplysningsudvalget ønskede i forlængelse af seminaret temadrøftelser om bl.a. rammerne for den folkeoplysende virksomhed.
Løsning
Folkeoplysningsloven er en rammelov, som i vid udstrækning giver den enkelte kommune mulighed for at indrette sine tilskudsmodeller og øvrige støtte efter kommunens behov. I Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik er det overordnede mål for folkeoplysningsområdet, at alle borgere i kommunen skal kunne se sig selv som deltager i en eller flere aktiviteter i folkeoplysende aftenskoler eller foreninger i kommunen, og det tilstræbes, at der er tilgængelige tilbud for alle.
En folkeoplysende forening er en forening, der enten tilbyder folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler), eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
Formålet med folkeoplysende arbejde indenfor Folkeoplysningsloven er:
§ 1. Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.
§ 7. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Stk. 2. Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter, hvortil der er knyttet deltagerbetaling, jf. dog § 8, stk. 3 og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, beslutte at fravige kravet om deltagerbetaling.
§ 14. Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Stk. 2. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt og idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, beslutte at fravige kravet om deltagerbetaling.
Formelle krav
De grundlæggende krav til aftenskoler er, at de skal:
- have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten,
- tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven,
- have en bestyrelse, der består af mindst 5 personer, der er valgt eller udpeget af medlemmerne eller medlemsorganisationerne, der står bag foreningen,
- give deltagerne i den folkeoplysende virksomhed mulighed for en plads i bestyrelsen,
- have en folkeoplysende voksenundervisningsvirksomhed, der som udgangspunkt er åben for alle,
- -være hjemmehørende i København og
- have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.
De grundlæggende krav til foreninger er, at de skal:
- have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten,
- tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven,
- have en bestyrelse,
- -være demokratisk opbygget,
- bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer,
- som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål,
- -være hjemmehørende i København og
- have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.
Afgrænsning af Folkeoplysningsloven
Der findes meget folkeoplysende aktivitet, der ikke er støtteberettiget efter Folkeoplysningsloven. Nogle områder støttes efter anden lovgivning, enten kommunalt eller nationalt.
- Højskolevirksomhed
- Fagligt arbejde
- Sygdomsbekæmpende arbejde
- Kompetencegivende undervisning
- Fagligt arbejde
- Frivilligt socialt arbejde
- Kampagnevirksomhed
Administration
Københavns Kommune administrerer folkeoplysningsområdet med udgangspunkt i folkeoplysningsloven og tilhørende bekendtgørelser, Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København og den praksis, der løbende er udviklet på området.
Vurderingerne foretages konkret og individuelt, da folkeoplysningsområdet omfatter en bred og mangfoldig gruppe af foreninger, aftenskoler og aktiviteter. Dette indebærer samtidig en række løbende afgrænsningsspørgsmål og dilemmaer.
Udviklingen i organisationsformer, undervisningsformer og værdibaserede aktiviteter giver anledning til en principiel drøftelse af afgrænsningen af området.
En del foreninger og aktiviteter bevæger sig i praksis på tværs af flere områder og lovgivninger. Aktiviteter kan f.eks. have både et folkeoplysende, socialt og sundhedsmæssigt sigte. Det kan skabe dilemmaer i forhold til, hvilken lovgivning og hvilke kommunale støtteordninger der mest hensigtsmæssigt understøtter aktiviteten.
Kommunen understøtter i dag civilsamfundsaktører gennem en række forskellige ordninger og forvaltninger afhængigt af aktiviteternes karakter og formål. Aktiviteter med et primært socialt sigte kan f.eks. høre under sociale støtteordninger eller partnerskaber på socialområdet, mens sygdomsbekæmpende eller sundhedsrettede aktiviteter kan understøttes gennem sundhedsområdet eller relevante samarbejdspuljer. Københavns Kommune har desuden historisk haft en praksis for de såkaldte kategori 9-foreninger, d.v.s. foreninger og projekter, der er støttet af Københavns Kommune, men ikke godkendt som folkeoplysende foreninger. Disse foreninger kan få stillet faciliteter til rådighed, men prioriteres netop som kategori 9 og dermed sidst, efter de godkendte folkeoplysende aftenskoler og foreninger.
Samtidig skal forvaltning af området balancere flere hensyn: Kommunen skal understøtte et bredt og mangfoldigt aftenskole- og foreningsliv med høj grad af foreningsfrihed og plads til forskellige værdimæssige og kulturelle fællesskaber og samtidig sikre, at offentlige tilskud og anviste lokaler anvendes i overensstemmelse med lovgivningen og de kommunale retningslinjer.
Der kan desuden opstå dilemmaer i forhold til, hvor langt kommunen skal gå i vurderingen af en forenings værdigrundlag, undervisningsindhold eller organisatoriske forhold. Folkeoplysningsloven bygger grundlæggende på brede frihedsrettigheder og armslængdeprincipper, men kommunen har samtidig en tilsynsforpligtelse i forhold til anvendelsen af offentlige midler og faciliteter.
Kontrol
Hvis kommunen skal støtte udover Folkeoplysningslovens rammer, skal der opsættes nogle rammer for, hvordan denne støtte skal udmøntes og hvordan der skal følges op. Hvis man vælger at gå videre i forhold til medlemsbegrebet/deltagerbegrebet kommer der udfordringer med at yde støtte på baggrund af aktivitetsomfanget. Hvis man vælger at give støtte til andre organiseringsformer, skal det afgrænses hvilke former. Samtidig vil kommunen være underlagt krav om at sikre at støtte bruges, som den er tiltænkt, samt at reglerne i Folkeoplysningslovens § 44a overholdes.
Politisk handlerum
Det kan drøftes
- Om der skal igangsættes et arbejde om at arbejde mere strukturelt med kategori-9-foreninger
- Hvilke hensyn der bør vægtes i afgrænsningssager
- Hvordan kommunen sikrer en ensartet, gennemsigtig og lovmedholdelig praksis.
På baggrund af drøftelsen kan forvaltningen arbejde videre med eventuelle forslag til præcisering af retningslinjer, praksis eller administrative kriterier på området.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis udvalgets drøftelse medfører et ønske om ændringer i Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København eller forvaltningens praksis, vil forvaltningen udarbejde oplæg til eventuelle ændringer.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow