Mødedato: 01.06.2021, kl. 16:30
Mødested: Teams

Fremrykket 5. pulje / ekstra medlemstilskud 2021 til folkeoplysende børn og unge foreninger

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til fremrykning og udmøntning af 5. pulje.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at forventede restmidler på 4 mio. kr. for 2021 fremrykkes og afsættes som 5.pulje (supplerende medlemstilskud), og
  2. at 5. pulje udbetales inden sommerferien som ekstra medlemstilskud.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget besluttede på sit møde den 6. april 2021, at 5. pulje skulle rykkes frem og udbetales som et ekstra medlemstilskud inden sommerferien.

Løsning

Forvaltningen har vurderet, at der på nuværende tidspunkt kan afsættes 4 mio. kr. til 5. pulje. Heraf kommer 2 mio. kr. fra Udviklingspuljen for børn og unge og 1 en mio. kr. fra puljen til lederkurser under forudsætning af et ansøgningsniveau svarende til 2020. Herudover er der afsat 0,5 mio. kr. fra dels medlemstilskud, dels lokaletilskud under forudsætning af et mindreforbrug på henholdsvis nye foreninger og nye lokaler. 

5. pulje var i 2020 på 7,4 mio. kr. Når der ikke på nuværende tidspunkt er afsat et tilsvarende beløb for 2021 skyldes det blandt andet, at det er vedtaget, at foreningerne ikke skal tilbagebetale tilskud for 2020 og 2021 (delvist) som følge af mindre aktivitet foranlediget af Corona-restriktionerne.

De forventede restmidler for 2021 udbetales inden sommerferien til de folkeoplysende børn- og unge foreninger og aftenskoler på visitkortordningen, der er bevilget medlemstilskud i 2021.

Der udbetales ikke tilskud under 500 kr.

Økonomi

Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer restmidler på disse områder:

  • Udviklingspuljen for børn og unge, 2 mio. kr. 
  • Lederkurser til børn og ungeforeninger, 1 mio. kr.
  • Mindreforbrug på afsatte buffere til nye foreningers medlems- og lokaletilskud, tilbagebetalinger samt annullering af bevillinger på grund af manglende accept af tilskudsbetingelser, 1 mio. kr.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen udbetaler 5. pulje inden sommerferien. 

 

Mads Kamp Hansen

/ Rikke Lauritzen

Beslutning

Udvalgets beslutning på mødet den 1. juni 2021:

Indstillingen blev godkendt.

Til top