Regnskabsprognose, oktober 2002 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. oktober 2002

Sager til beslutning

2. Regnskabsprognose, oktober 2002 (Bilag)

FAU 454/2002 J.nr. 454/2002

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det forventede regnskab samt kvartalsregnskab, pr. oktober, med henblik på senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

RESUME
Forventet regnskab pr. oktober 2002.

Forvaltningens vurdering af forventet regnskab i oktober 2002 rapporteres til Økonomiforvaltningen den 22. oktober med forbehold for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets eventuelle ændringer.

Vurderingerne tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2002, korrigeret for de tillægsbevillinger Borgerrepræsentationen har vedtaget for 3. kvartal 2002.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens samlede driftsbudget på de rammebelagte områder udgør ca. 6 mia. kr.

På de rammebelagte områder forventes der et samlet mindreforbrug på 87 mill. kr., fordelt med et mindreforbrug på 94 mill. kr. vedrørende drift og et merforbrug vedrørende anlæg på 7 mill. kr. I det samlede mindreforbrug er der korrigeret for i alt 127 mill. kr. på daginstitutionsområdet. De 127 mill. kr. omfatter dels daginstitutionernes obligatoriske ret til at overføre ubrugte midler, dels overførslen af 40 mill. kr. til etablering af pladser jf. budgetaftalen for 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens samlede budget på det lovbundne område udgør ca. 3 mia. kr.

På det lovbundne område og finansposter forventes ingen afvigelser.

Kvartalsregnskab

På drifts- og anlægssiden udviser kvartalsregnskabet et mindreforbrug på i alt netto 738 mill. kr.

De rammebelagte driftsområder udviser et mindreforbrug på 653 mill. kr. og anlægsområdet et mindreforbrug på 85 mill. kr.

På det lovbundne område er der et merforbrug på 76 mill. kr.

Mindreforbruget skal sammenholdes med forventet regnskab, der udviser et samlet forventet mindreforbrug på 87 mill. kr. for hele året.

Kvartalsregnskabet giver ikke anledning til ændringer i det forventede regnskab for året, idet årsagen til afvigelsen er, at betalinger på en række områder falder sidst på året.

Finansposter udviser i kvartalsregnskabet en nettoforskydning på 434,2 mill. kr.

SAGSBESKRIVELSE
Forventet regnskab, oktober 2002.

Mindreforbruget på 87 mill. kr. kan i hovedtræk forklares med følgende:

På området for servicetilbud til børnefamilier forventes et mindreforbrug på 11 mill. kr. Afvigelsen skyldes forskydning i ibrugtagning af pladser på daginstitutionsområdet. Der er i forbindelse med forventet regnskab taget højde for daginstitutionernes ret til at overføre ubrugte midler. Daginstitutionerne forventes at overføre 87 mill. kr. Herudover er der taget højde for konsekvenserne af budgetaftalen for 2003, hvor 40 mill. kr. afsættes til etablering af pladser i 2003.

På området for voksne med særlige behov forventes et mindreforbrug på 64 mill. kr. Mindreforbruget vedrører bl.a. overskydende midler i forbindelse med udbygningsplanen samt forsinkelse i etableringen af boliger. Heraf skal i alt 60 mill. kr. overføres til 2003 til de nævnte etableringer.

På området for voksne med behov for serviceydelser forventes et mindre forbrug på 41 mill. kr. Mindreforbruget skyldes primært mindreforbrug vedr. introduktionsprogrammer og beskæftigelsesordninger hvor omlægninger af indsatserne endnu ikke har haft fuld virkning.

På området for børnefamilier med særlige behov forventes et merforbrug på 31 mill. kr. Merforbruget vedrører dels forebyggelsesindsatsen hvor der forventes et merforbrug på 17 mill. kr., dels 14 mill. kr. vedrørende plejefamilier og opholdssteder. Det forventede regnskab på området er inklusiv kompensation i forbindelse med tilbageførslen af forsøgsbydelene og oprettelsen af 4 nye lokalcentre. En væsentlig del af merforbruget vedrører Valby, se bilag 3.

På administrationsområdet forventes et mindreforbrug på 26 mill. kr., mindreforbruget består af et forventet mindreforbrug på 12 mill. kr. som følge af PL-fremskrivning. Beløbet afsættes til løn-, ancinnitets- og pensiontilpasning og skal derfor overføres til 2003. Herudover er der et mindreforbrug på 14 mill. kr. vedrørende afsatte midler til ESDH-projektet, der skal overføres til 2003.

Bundne budgetoverførsler

Mindreforbruget på 87 mill. kr. omfatter forsinkede aktiviteter, der ikke kan disponeres til andre formål.

Tabel 1 - Forsinkede aktiviteter, inkl. anlæg

Bevillingsområde	Formål	Mill. kr.
Voksne med særlige behov	udbygningsplanen, drift	28
	renovering af Egmontgården	12
	boliger til svage grupper	20
Administration	ESDH-projektet	14
	løn- og pristalsregulering	12
I alt		86

I forbindelse med den endelige regnskabsopgørelse vil mindreforbruget blive indstillet overført fra 2002 til 2003 og disponeret til konkrete projekter.

Kvartalsregnskab

Forskellen mellem kvartalsregnskabet og det forventede regnskab på drift og anlæg kan hovedsageligt forklares med, at mange udgifter falder i årets afslutning. Herudover skyldes afvigelsen, at bogføringen af de selvejende institutioners driftstilskud, først bogføres i andet halvdel af året, mindreudgifter på udbygningsplanen, modtagne indtægter til introduktionsprogrammet for hele året, modtagne statstilskud til dækning af helårsdrift, afregning med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen der først foretages i slutningen af året, samt mindreforbrug på øvrig drift på administration og endnu ikke anvendte anlægsmidler.

Merforbruget på det lovbundne område kan forklares med pensionsudgifter, der for kommende periode er bogført i indeværende periode, samt at refusionsindtægter for tredje kvartal vedrørende jobtrænningsordningen endnu ikke er bogført.

Finansposter udviser i kvartalsregnskabet en forskydning på 434,2 mill. kr. Forskydningen skyldes hovedsageligt forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt samt forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt.

Der er intet i kvartalsregnskabet, der giver anledning til ændringer i det forventede regnskab i oktober 2002.

Tabel 2 - Forventet regnskab, oktober 2002

Bevillingsområder	Korrigeret	Forventet	Forventet
Nettoudgifter i 1.000 kr.	budget	regnskab	afvigelse

Rammebelagte områder, drift
Servicetilbud til børnefamilier	2.243.853	2.232.453	-11.400
Børnefamilier med særlige behov	928.083	959.283	31.200
Voksne med behov for serviceydelser	345.832	304.532	-41.300
Voksne med særlige behov	582.950	530.950	-52.000
Stofafhængige	143.443	143.443	0
Handicappede	923.916	929.816	5.900
Administration mv.	660.404	634.404	-26.000
	5.828.481	5.734.881	-93.600

Rammebelagte områder, anlæg
Servicetilbud til børnefamilier	133.324	163.824	30.500
Børnefamilier med særlige behov	4.000	4.000	0
Voksne med særlige behov	46.877	34.877	-12.000
Handicappede	26.381	14.581	-11.800
Administration mv.	2.855	2.855	0
	213.437	220.137	6.700

Lovbundne områder
	3.092.188	3.092.188	0
	3.092.188	3.092.188	0

Finansposter	2.550	2.550	0
Sum	9.136.656	9.049.756	-86.900

Tabel 3 – Kvartalsregnskab, tredje kvartal 2002

Bevilling Nettoudgifter i 1000 kr.	Korrigeret budget 3. kvartal	Regnskab 3. kvartal	Afvigelse
Rammebelagte områder, drift Servicetilbud til børnefamilier Børnefamilier med særlige behov Voksne med behov for serviceydelser Voksne med særlige behov Stofafhængige Handicappede Administration	1.783.555 718.997 261.614 449.499 107.509 704.352 496.574	1.545.103 734.426 146.917 338.185 88.481 604.485 411.698	-238.452 15.429 -114.697 -111.314 -19.028 -99.867 -84.876
	4.522.100	3.869.295	-652.805
Anlæg Servicetilbud til børnefamilier Børnefamilier med særlige behov Voksne med særlige behov Handicappede Administration	99.993 3.000 35.157 19.786 1.903	69.496 3.901 24 625 534	-30.497 901 -35.133 -19.161 -1.369
	159.839	74.580	-85.259
Lovbundne områder	2.319.141	2.394.862	75.721
	2.319.141	2.394.862	75.721
Finansposter	1.700	435.868	434.168
Sum	7.002.781	6.774.605	-228.176

Tabel 4 - Mål og resultater (nøgletal) Forventet regnskab pr. oktober 2002

Servicetilbud til børnefamilier - budgetområde 1
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Alle børnefamilier skal tilbydes et pædagogisk pasningstilbud, når behov herfor opstår. Kommunen skal således have et tilstrækkeligt og varieret antal pladser til rådighed for de københavnske børnefamilier.	Børnefamilier, der har udtrykt ønske om pasningstilbud, skal modtage et tilbud ved udløb af barselsorloven. I 2002 er pladsgarantien fra barnets 11. måned som et gennemsnit af året.	Overskridelse med i gennemsnit 7 dage på den generelle venteliste Overskridelse med i gennemsnit 16 dage på de specifikke ventelister	Opgørelsen af ventelistesituationen i 2002 dækker de første 8 måneder af året, hvor der traditionelt er mangel på pladser. Det er derfor endnu ikke muligt at afgøre om pladsgarantien vil blive overholdt i år.
	Som led i bestræbelserne på integration forøges antallet af indvandrer- og flygtningebørn, der benytter sig af dagtilbud fra 60 pct. til 70 pct.	74 pct. af de 1-5 årige børn af forældre med andet statsborgerskab end dansk er indmeldt i et dagtilbud pr. 11/10-2002.	Det vurderes, at stigningen i antallet af tosprogede børn i daginstitutioner bl.a. skyldes, at der tilbydes sprogstimulering i daginstitutionerne, og at forældrene kan konstatere, at indsatsen har en effekt.
Kilde: Budgetforslag 2002; FAU 24/4-02

Børnefamilier med særlige behov - budgetområde 2
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
I alle børne-/ungesager skal der foreligge en skriftelig handleplan. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med barnet / den unge og forældrene. Af handleplanen skal det tillige klart fremgå, hvilken foranstaltning der skal tilbydes, samt dens formål og varighed.	Der skal foreligge handleplaner i alle børnesager inden udgangen af socialplan perioden.	Måling fra 8/10-2002 viser, at der foreligger handleplaner i ca. 77 pct. Af alle anbringelsessager.	Der arbejdes med genopretning af data. De 77 pct. er derfor ikke et udtryk for, at der kun er udarbejdet handleplaner i nævnte omfang.
Kilde: Budgetforslag 2002; FAU 24/4-02

Voksne med behov for serviceydelser - budgetområde 3
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Arbejdsmarkedsparate ledige kontanthjælpsmodtagere opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse gennem en målrettet aktivieringsindsats med udgangspunkt i den enkelte ressourcer, ønsker og behov samt arbejdsmarkedets behov.	70 pct. af de arbejdsmarkedsparate ledige, der aktiveres, er ude af kontanthjælpssystemet, når de afslutter aktiveringsforløbet.	I 2. kvartal 2002 var udslusningsprocenten via aktivering på 72 pct.	Set over en to-årig periode har der været en positiv udvikling i effekten af aktivering. Målinger for 3. kvartal foreligger medio oktober.
Kilde: Sektorplan af 2000; FAU 24/4-02

Voksne med behov for serviceydelser (2) - budgetområde 3
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes gennem en målrettet og systematisk aktiverings- og uddannelsesindsats til et niveau, der mere ligner niveauet for øvrige danskere.	Mindst 80 pct. af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet modtager enten undervisning, aktivering eller begge dele.	49,6 pct. var ved udgangen af august 2002 aktive i introduktionsprogrammer.	PLS-Rambølls evaluering af introduktionsprogrammet viser, at 96 pct. i løbet af den tre-årige periode deltager i programmet..
Kilde: Sektorplan af 2000; FAU 24/4-02
Voksne med behov for serviceydelser (3) - budgetområde 3
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
At sikre en tidlig indsats, der fører til uddannelse og/eller beskæftigelse og som ligeledes kan forebygge langvarig og passiv forsørgelse.	60 pct. af deltagerne i de særlige aktiveringsprojekter eller forrevalidering kommer videre i ordinært arbejde, ordinær uddannelse, støttet beskæftigelse, arbejdsmarkedsrettet aktivering eller revalidering.	I 2. kvartal 2002 var udslusningsprocenten på 70 pct.	Andelen var i 2. kvartal 2002 på 65 pct., hvilket vidner om en positiv udvikling. Målinger for 3. kvartal foreligger medio oktober.
Kilde: Sektorplan af 2000; FAU 24/4-02

Stofmisbrugere – budgetområde 5
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Stofmisbrugere skal tilbydes behandling, der modsvarer de forskellige brugergruppers behov, hvilket sikres gennem et varieret og tilstrækkeligt udbygget behandlingssystem (kvalitativt og kvantitativt).	Alle, der ønsker behandling, skal have et behandlingstilbud inden 14 dage efter henvendelse.	Målet er opfyldt i 92 pct. af visitationerne.	Målingen er foretaget på tiden mellem visitationssamtalen og 1. behandlingsdag.
Kilde: Sektorplan af 2001; FAU 24/402

Handicappede – budgetområde 6
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Familien skal sikres mulighed for at beholde handicappede i eget hjem via aflastning og støtte efter behov, og ved hjælp af åbningstider i dagtilbud, der muliggør fuldtidsarbejde for familien - samt støttes i, at den unge/voksne flytter hjemmefra, når det er naturligt.	Familier med børn, der får konstateret et vidtgående handicap, skal have et tilbud om specialrådgivning samt orienteres om øvrige tilbud senest 14 dage efter henvendelsen er modtaget.	100 pct. I alle sager sendes brev til familien inden for 1 uge fra henvendelsestidspunktet.	Målingen er baseret på rapportering fra handicapcentrene. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke systemer til registrering af henvendelsestidspunkt og udsendelse af breve.
	Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens svarfrist for levering af personlig hjælp, omsorg og pleje mv. til voksne er 1 uge (om nødvendigt leveres hjælpen straks).	I 1. kvartal er fristen for sagsbehandlingstiden overholdt i 77 pct. af tilfældene.	På grund af ændring i hjemmeplejevisitationens registreringsmetode er det ikke muligt at opgøre resultat for 2. kvartal. Det forventes at der kan foretages opgørelse for 3. og 4. kvartal 2002.

Kilde: Budgetforslag 2002; FAU 24/402

MILJØVURDERING:

Ingen miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI:

Se ovenstående

ANDRE KONSEKVENSER:

Ingen

HØRING:

Ingen

BILAG:

Forventet regnskab, oktober 2002

Kvartalsregnskab, tredje kvartal 2002

Valby 2002

Grethe Munk

Til top