Mødedato: 29.05.2002, kl. 19:00

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets studietur 2003 (Udsat fra mødet 15. maj 2002)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets studietur 2003 (Udsat fra mødet 15. maj 2002)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. maj 2002

 

Sager til beslutning

8. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets studietur 2003 (Udsat fra mødet 15. maj 2002)

FAU 248/2002 J.nr. 216/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets studietur går til enten

  • Malmø, Gøteborg og Stockholm i Sverige med fokus på integrationspolitik, rehabilitering af handicappede og psykisk syge, misbrugsbehandling, sikkerhed i byen, hjemløseindsats og valgfrihed i børnepasning, eller
  • London i England med fokus på hjemløshed, boligsocial- og arbejdsmarkedsindsats, integration, misbrugsbehandling, opsøgende indsats for psykisk syge og familiebehandling, eller
  • Rom og Bologna i Italien med fokus på misbrugsbehandling, hjemløshed, indsats for psykisk syge og rehabiliteringsprogrammer, eller
  • San Francisco, Californien i USA med fokus på psykisk syge, handicaptilgængelighed, boligsocial indsats, hjemløshed og indsats for AIDS- og HIV-ramte.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 9. april 2002 besluttet at afholde studietur i uge 8 i 2003. Det vil sige at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager på studietur fra og med den 15. februar 2003 til den 21. februar 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår fire forskellige destinationer henholdsvis Sverige, England, Italien og USA med forskellig fokus primært inden for områderne hjemløse, boligsocial indsats, integration, psykisk syge, handicappede og misbrug.

SAGSBESKRIVELSE

1. Malmø, Gøteborg og Stockholm i Sverige

Turen tilrettelægges som en rejse op gennem Sverige med stop i henholdsvis Malmø, Gøteborg og Stockholm. Turen foregår rent praktisk med udrejse i bus eller tog mellem de forskellige svenske byer og hjemrejse med fly fra Stockholm til København. Transport med tog vil tage ca. 1 time mellem København og Malmø, ca. 1 time mellem Malmø og Gøteborg og ca. 3 timer mellem Gøteborg og Stockholm. Fly fra Stockholm til København vil tage ca. 1½ time. Der vil være en overnatning i Malmø, to overnatninger i Gøteborg og to overnatninger i Stockholm.

Klimaet i Sverige er forskelligt i vinterperioden. Malmø vil have temperaturer omkring frysepunktet som i Danmark, mens Stockholm vil have temperaturer under frysepunktet.

Studieturen kan fokusere på integrationspolitik, rehabilitering af handicappede og psykisk syge, misbrugsbehandling, sikkerhed i byen, hjemløseindsats og valgfrihed i børnepasning.

    1. Malmø
    2. Integrationspolitik

      Malmø Stad har stor erfaring med integration af etniske minoriteter, da der er over 150 nationaliteter repræsenteret i Malmø og 25% af borgerne er født uden for Sverige. Malmø Stad har netop nu fokus på etnisk ligestilling på kommunale arbejdspladser og er i færd med at indarbejde denne dimension i de lokale budgetter.

      Mange private virksomheder tager udgangspunkt i Malmøs multi-etniske befolkning, og bruger dette til at etablere særlige konkurrencefordele i relation til deres virksomhed eksempelvis internationale call-centre. Virksomhedernes sociale ansvar er både dagligdag og en nødvendig forudsætning for mange virksomheder i Malmø.

      Rehabilitering af handicappede og psykisk syge

      Både for handicappede og psykisk syge har Malmø en udbygget rehabiliteringsindsats, der bygger på et mere gennemgående sektorsamarbejde end vi benytter os af i Danmark. Der fokuseres på høj kvalitetssikring eksempelvis på området for psykisk syge, hvor de psykisk syge modtager udvidet støtte og vejledning fra en person, der fungerer som værge/ støttekontaktperson.

    3. Gøteborg
    4. Misbrugsbehandling

      Sverige er kendt for en enstrenget misbrugspolitik, hvor der ikke bliver skelnet mellem eksempelvis narko- og alkoholmisbrug. Den svenske model adskiller sig fra den danske og københavnske tilgang ved at være væsentlig mere institutionaliseret og bygge på en konsekvent sanktionering, hvis misbrugere på afvænning træder ved siden af.

      Sikkerhed for byen

      Gøteborg har oprettet et centralt kriminalitetsforbyggende råd, der bygger på samarbejde med politiet og offentlige byplanlæggere. Formålet er at arbejde forebyggende og støttende gennem at fremhæve gode eksempler og fremme større aktivitet i det kriminalitetsforbyggende og tryghedsskabende arbejde. Arbejdet bygger på borgerinddragelse.

      Gøteborgs 21 bydelsråd er i færd med at oprette hver deres lokale kriminalitetsforbyggende råd med deltagelse fra boligselskaber, socialforvaltningen, skoler, folkesundhedskoordinatorer, politiet, foreninger, ildsjæle, kirker o.s.v.. Det lokale engagement skal være størst muligt. Både de centrale og lokale råd forsøger at strukturere initiativer som "Natt-vandrare" og "Föräldrar på sta´n" eksempelvis gennem fælles uddannelse.

    5. Stockholm

Hjemløshed

Der har igennem de seneste år politisk og fagligt været lagt vægt på begrebet "social inclusion". Indenfor social forskning arbejder man med teorier og metoder om gensidig tilpasning mellem samfundet og de marginaliserede grupper. Hjemløseindsatsen i Stockholm bygger på en forbedret registrering og dataindsamling, koordinering af indsats mellem forskellige instanser og social og boligmæssig integration via "udslusningstrappen".

Stockholm har de seneste par år gjort erfaringer med forskellige og nuancerede boligtilbud til hjemløse efter en model kaldet "udslusningstrappen". Dette betyder, at hjemløse modtager tilbud og bevæger sig gennem systemet i forhold til eksempelvis at være trappeopgangssover til at bo på herberg/ botilbud, få en træningslejlighed, dernæst en overgangslejlighed for at ende med egen bolig.

Valgfrihed i børnepasning

Nacka Kommune udenfor Stockholm har udviklet den kommunale indsats ved at bruge udlicitering og nytænkende styringsmodeller. Således er børnepasning og daginstitutionsområdet styret af en økonomisk taxametermodel, hvor der er udarbejdet klippekort til brug af daginstitutionerne.

2. London i England

Turen tilrettelægges med fly til London, hvor flyturen vil vare ca. 2 timer. Der vil være fem overnatninger i London. Transport mellem de forskellige besøgssteder vil ske med bus, tog eller undergrundsbane.

Klimaet i London er generelt mildere end i Danmark og på dette tidspunkt omkring samme mængde nedbør. Temperaturen vil være mellem 5-10 grader.

Studieturen kan fokusere på hjemløshed, boligsocial- og arbejdsmarkedsindsats, integration, misbrugsbehandling, opsøgende indsats for psykisk syge og familiebehandling.

Hjemløshed

London har en udbygget boligsocial/ kvarterløft indsats bl.a. med fokus på hjemløse, generel boligpolitik og byfornyelse. På hjemløseområdet er indsatsen rettet mod hjemløse på gadeplan, hjemløse med alkoholproblemer og hjemløse børn og unge med særlige initiativer og krise-/ rådgivningscentre. Hjemløseområdet er præget af en omfattende frivillig indsats, hvor eksempelvis Salvation Army driver 9 hjemløsecentre i London. En anden hjemløseorganisation er St. Mungo's Association, der driver 14 herberg, 8 plejehjem og 40 støttede boliger til 1214 beboere, der tidligere har boet på gaden.

Boligsocial- og arbejdsmarkedsindsats

New Labour har med overtagelse af regeringsmagten sat fokus på ledighed og udstødning fra arbejdsmarkedet og har i den sammenhæng vedtaget en arbejdsmarkedsreform New Deal målrettet udstødte fra arbejdsmarkedet. En del af initiativerne er en helhedsorienteret tilgang, hvor aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen ses i sammenhæng med kvarterløft i belastede områder. Den boligsociale indsats svarer til kvarterløftsprojekter i København, hvor det drejer sig om at få beboerne engageret i lokalsamfundet. Forskellen er, at de engelske projekter har en meget større økonomi og central arbejdsmarkedsdimension.

Arbejdsmarkedsindsatsen er blevet reformeret, og det der svarer til arbejdsformidlinger, A-kasser og kommuner i Danmark er samlet i et fælles jobcenter. Der er lavet et grundigt forarbejde for omstruktureringen, der bl.a. indbefatter den fysiske indretning af jobcentrene, en fælles telefonpolitik og udarbejdelse af kundestrategi i forhold til servicen overfor borgerne. Kundestrategien og telefonpolitikken bygger på en forudsætning om gensidig tillid og respekt og klarlægger både medarbejderens og kunden/ borgerens ansvar, rettigheder og pligter.

Integration

Integrationsindsatsen i England baseres blandt andet på bekæmpelse af racediskrimination. Et af regeringens initiativer er et center for racelighed, der fokuserer på mangfoldighed og bekæmpelse af racediskrimination. Centeret har udarbejdet kodeks og handlingsplan for offentlige myndigheder og private virksomheder, der fastlægger, hvordan man agerer for at undgå racediskrimination. Dette har blandt andet ført til særlig uddannelse af offentlig ansatte.

Der er stor ledighed blandt etniske minoriteter, og der er derfor igangsat særlige initiativer for at få denne gruppe integreret på arbejdsmarkedet. Indsatsen er ekstraordinær i forhold til den almindelige arbejdsmarkedsrettede indsats og fokuserer blandt andet også på langtidsledige og psykisk syge blandt de etniske minoriteter.

Misbrugsbehandling

London har arbejdet med stofmisbrug i en lang årrække og har et bredt spekter af stoffribehandlinger. Det er kendetegnede for indsatsen, at der er et bredt tværfagligt samarbejde bl.a. med praktiserende læger, og man har bl.a. med succes fokuseret på klienter på psykiatriske afdelinger. Indsatsen bygger endvidere på et bredt partnerskab med private virksomheder og organisationer. Kokainmisbrug har haft stor fokus i de seneste år og manglende medicinsk behandling har ført til nye eksperimenterende og alternative behandlingsformer bl.a. brug af akupunktur og duftterapi.

Opsøgende indsats for psykisk syge

De offentlige myndigheder har i samarbejde med Sainsbury Centret, der er en privat non-profit organisation, etableret opsøgende psykoseteams for grupper af psykisk syge, der er svære at få i almindelig behandling. Indsatsen er målrettet forskellige grupper af psykisk syge eksempelvis etniske psykisk syge eller psykisk syge misbrugere. Afhængig af målgruppen er der forskellig normering og faglig basis for behandlingsindsatsen. Modellen har skabt grundlag for udbredelse i resten af England.

Et andet spændende initiativ er deres "Crisis team", der er en 24 timers udrykningsenhed. Enheden fungerer som indgang til behandlingssystemet og vurderer den nødvendige behandling.

Familiebehandling

Arbejde med familieterapi har sit udspring i England, hvor man gennem særlig fokus på området har opnået en systematisk og videnskabelig tilgang. Komplekse problemstillinger blandt andet med udgangspunkt i 7.-8. generationsindvandrere har skabt en velfungerende og specialiseret familiebehandling. Særlig Tavistock Clinic, der tilbyder familieterapi og psykiatrisk behandling, har en gennemarbejdet terapeutisk kultur og behandling.

3. Rom og Bologna i Italien

Turen tilrettelægges med fly til Rom, hvor flyturen vil vare ca. 3 timer. I Rom vil der være tre overnatninger. Fra Rom går turen med tog til Bologna, hvor togturen vil vare ca. 5 timer. I Bologna vil der være to overnatninger. Fra Bologna tages fly til København med en enkelt mellemlanding. Flyturen vil vare ca. 5 timer.

Klimaet i Italien er mildt, og temperaturen vil være mellem 5-15 grader med de højeste temperaturer i Rom.

Studieturen kan fokusere på misbrugsbehandling, hjemløshed, indsats for psykisk syge og rehabiliteringsprogrammer.

3.1 Rom

Misbrugsbehandling

Metadonkliniker i Italien er baseret på, at stofmisbrugerne selv betaler for deres metadon. Prisen er omkring 1.500 kr. per måned. Der er krav om, at stofmisbrugerne er i arbejde eller under uddannelse. Der er ikke stor støtte i behandlingen og deltagelse kræver derfor stor motivation og opbakning fra familie og venner.

Terapeutiske bofællesskaber er et behandlingstilbud, hvor terapi/ behandling og arbejde har samme vægt. "Den Italienske solidaritetsbevægelse" er med en normering på omkring 1.000 beboere en af de største organisationer, der driver terapeutiske bofællesskaber. Et nyt tiltag er et særligt optræningsprogram for unge misbrugere.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Projekt Menneske bygger på et italiensk forbillede.

Rehabiliteringsprogrammer

Italienske fængsler har ganske vidtgående rehabiliteringsprogrammer. Det er således muligt for indsatte at blive løsladt på daglig basis for at varetage et subsidiært arbejde og ved afslutning af arbejdsdagen at vende tilbage til fængslet.

Indsats for psykisk syge

Den italienske sundhedstjeneste er baseret på en række lokale "socio-sanitære" enheder, der styrer aktiviteterne i det lokale område og er bindeled mellem forskellige specialenheder. Omdrejningspunktet er "mentalhygiejniske" centre, der fungerer som dagcentre og akut natlogi. På centrene vurderes behandlingsbehov og handlingsplan udarbejdes. En videre henvisning kan ske til behandlingskooperativer for psykisk syge, hvor behandling, bolig og integration på arbejdsmarked betragtes ud fra en fælles tilgang.

3.2 Bologna

Hjemløshed

I 1998 oprettedes et socialt kooperativ for hjemløse og udstødte grupper med formålet om at skabe social integration gennem arbejde. Initiativtager er en non-profit organisation kaldet Association Piazza Grande ONLUS. Kooperativet har bl.a. arbejde indenfor istandsættelse, genbrug, vedligeholdelse af parker og grønne områder, kulturelle aktiviteter, drift af akutte botilbud og offentlige bad.

Misbrugsbehandling

Italien er kendt for store behandlingskooperativer indenfor det sociale område, hvor ideologien er baseret på, at den enkelte betaler for egen behandling gennem sin arbejdsindsats. Sankt Patriano er således et stort kollektiv for stofmisbrugere med plads til omkring 1.200 beboere fra hele verden. Kollektivet er på størrelse med en dansk herregård og fungerer som en lille selvforsynende by med bl.a. landbrug og vinproduktion. Stofmisbrugerne har en mentor, og behandlingen er baseret på arbejdsterapi. Der er stor disciplin i kollektivet. Beboerne kan ikke forlade stedet og bliver bortvist ved overtrædelse af reglerne.

4. San Francisco, Californien i USA.

Turen tilrettelægges med fly til San Francisco med en enkelt mellemlanding. Flyturen vil vare ca. 16 timer. Der vil være fem overnatninger i San Francisco.

Klimaet i San Francisco er klart og tørt med mange solskinstimer, og på dette tidspunkt vil temperaturen være mellem 8-14 grader.

Studieturen kan fokusere på psykisk syge, handicaptilgængelighed, boligsocial indsats, hjemløshed og indsats for AIDS- og HIV-ramte.

Psykisk syge

USA og San Francisco har gennem 25 år udviklet og afprøvet en lokalsamfundsbaseret service for sindslidende og psykisk syge. Dette er en tværfaglig støtte fokuseret både på intensiv behandling, rehabilitering og resocialisering samt støtteservice i klienternes hjem, arbejde og sociale sammenhænge. Servicen bygger på en mobil gruppe behandlere, der tilbyder service 24 timer i døgnet for at sikre, at klienterne kan blive (re)integrerede i lokale sociale sammenhæng efter eller sideløbende med behandling.

Handicaptilgængelighed

San Francisco har fra 1999 særlig fokuseret på tilgængelighed for handicappede. Dette sker bl.a. gennem at fordre politisk opmærksomhed, at give offentlig information samt at sikre tilgængelighed fysisk, arkitektonisk og teknologisk.

Udgangspunktet for handicapindsatsen i San Francisco er, at voksne med handicap har mange ressourcer, og der fokuseres derfor på at tilbyde serviceydelser, der kan sikre handicappedes ophold i egen bolig. Dette omfatter rengøring, vask, indkøb, madlavning og opvask samt personlig pleje som bad, børstning, madning, påklædning og toilet hjælp.

Boligsocial indsats

San Francisco er inddelt i en række lokale bydele, hvor man forsøger at indgå partnerskab med lokalområdet for at styrke den fysiske, sociale og økonomiske infrastruktur i San Francisco særlig i områder med lavest indkomst og størst social belastning.

Indsatsen bygger bl.a. også på centrale kvarterløftsprogram med flere millioner dollar og har til formål at udvikle bæredygtige bysamfund gennem anstændige bolig- og leveforhold og udvidelse af de økonomiske udviklingsmuligheder. San Francisco har benyttet midler herfra til at udvikle fleksible og særlig tilrettelagte udviklingsstrategier for lokalområderne til fordel for personer med lav og moderat indkomst og for at forebygge og eliminere boligslum og andre akutte behov. San Francisco støtter en bred vifte af initiativer gennem lån og økonomisk støtte, der bl.a. vedrører serviceydelser, boliger, infrastruktur, iværksættere og små virksomheder.

Hjemløshed

På San Franciscos gader og institutioner blev der ved en optælling i 2001 talt 7.305 hjemløse. Hjemløshed er således er massivt problem, hvorfor San Francisco tilbyder og finansierer en bred vifte af tværfaglige og bydækkende serviceydelser for at sikre hjemløse bliver mest mulige selvhjulpne.

I partnerskab med mange lokalt baserede organisationer tilbydes tidlig indgriben og forebyggelse, akutte botilbud (emergency shelter beds), overgangsboliger, permanent botilbud med støtte, børnepasning, arbejdstræning og opfølgning. Der er eksempelvis mere end 1.337 akutte botilbud (yderligere 60-100 senge i vinterperioden) samt 420 boliger med støtte til personer eller familier med særlige behov. Der arbejdes tæt sammen med andre offentlige myndigheder, frivillige organisationer og tro-baserede organisationer. Som eksempel er der indgået kontrakt med 27 frivillige organisationer.

Indsats for AIDS- og HIV-ramte

I San Francisco blev en særlig AIDS og HIV indsats igangsat i 1998 på baggrund af 200 anbefalinger til et borgmestermøde om AIDS og HIV. Anbefalingerne bliver/ er blevet prioriteret og iværksat i forhold til finansiering og ansvarsfordeling særlig mellem andre offentlige myndigheder.

Maitri er et særligt plejehjem for AIDS- og HIV-ramte, der bygger på en mission om, at ingen skal dø eller lide alene. Plejehjemmet tilbyder omsorgsfuld pleje med udgangspunkt i dyb respekt for det enkelte menneske. Der er 30 ansatte og mere end 75 frivillige, der plejer de omkring 25 beboere. En spændende institution baseret på en stor frivillig indsats.

MILJØVURDERING

Der er ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser ved Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets planlagte studietur.

ØKONOMI

Budget for studieturen afventer Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om studieturens destination.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top