Ansøgning om støtte til fortsat udbygnings med bo-, omsorgs- og værestedstilbud til hjemløse, psykisk syge, stofmisbrugere m.fl. fra den ved 2002-Satspuljeforlig afsatte pulje til socialt udsatte grupper (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. november 2002

5. Ansøgning om støtte til fortsat udbygnings med bo-, omsorgs- og værestedstilbud til hjemløse, psykisk syge, stofmisbrugere m.fl. fra den ved 2002-Satspuljeforlig afsatte pulje til socialt udsatte grupper (Bilag)

FAU 532/2002 J.nr. 532/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationens anbefaler,

at der søges om tilskud til de i Udbygningsforslag A anførte aktiviteter vedrørende etablering og drift af skæve boliger og støtte- og kontaktpersoner. De omhandlede aktiviteter indebærer ved forankring efter projektperiodens ophør årlige merudgifter på i alt 7.870.000 kr. Merudgiften på 7,87 mill. kr. vil ikke kunne finansieres indenfor den eksisterende ramme på området, men det forventes at Københavns Kommune vil opnå en forhøjelse af bloktilskuddet fra staten som følge af at satspuljemidler gradvist overføres til bloktilskudspuljen. Ansøgning til Socialministeriet vil ske med forbehold for Borgerrepræsentationens efterfølgende godkendelse af iværksættelse af de konkrete projekter, og herunder tager principiel stilling til hvorledes de økonomiske konsekvenser skal finansieres i de efterfølgende år.

at Borgerrepræsentationen tilkendegiver en positiv indstilling til at en kommunal videreførelse af projekterne efter tilskudsperiodens ophør forudsætter en forhøjelse af budgetrammen med det beløb, som en forhøjelse af bloktilskuddet ikke dækker.

at der søges om tilskud til udbygningsforslag B under forudsætning af, at der under forhandlingerne med Socialministeriet opnås tilsagn om varigt, 100 pct. tilskud til Københavns kommune. De i Udbygningsplan B indeholdt forslag har som udgangspunkt samme prioritet, men er med den nuværende finansieringsmodel fravalgt på grund af de økonomiske konsekvenser. De varige driftsudgifter til forslagene i udbygningsforslag B udgør 40,8 mill. kr.

Med henblik på forhandlinger om støtte fra Socialministeriets satspulje til socialt udstødte har

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet forslag til projekter, til en fortsat udbygning af indsatsen overfor socialt udsatte grupper.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i den forbindelse prioriteret indretning af særlige botilbud til målgrupper, som ikke på tilfredsstillende vis kan indpasses i de eksisterende bo- og omsorgstilbud, hhv. yngre alkoholdemente, yngre demente, psykisk syge stofmisbrugere og udviklingshæmmede m.fl. Derudover har man lagt vægt på, at skabe endnu flere varige boliger - bofællesskaber og skæve boliger - til mennesker, som på grund af sociale vanskeligheder ikke er i stand til at bo i egen bolig uden støtte og vejledning i dagligdagen.

Socialministeren har tilkendegivet, at Københavns kommune v/Familie- og Arbejdsmarkedsfor-valtningen samt de øvrige 4 største kommuner vil blive indkaldt til særskilt forhandling om udmøntning af et særligt rammebeløb indenfor satspuljen afsat til de 5 største kommuner. Københavns kommune vil i den forbindelse søge at nå frem til en speciel finansieringsaftale, som indebærer ændrede finansieringsbetingelser og/eller åbner op for nye finansieringskilder, således at Københavns kommunes finansieringsbidrag kan reduceres..

P.t. har socialministeriet lagt op til at midlerne efter projektperiodens ophør fordeles til kommunerne efter bloktilskudsreglerne. Dette er ikke tilfredsstillende for Københavns kommune, idet finansieringsmulighederne på sigt reduceres til 10 pct. af de samlede midler, mens behovet svarer til 20-25 pct. af behovet på landsplan.

De beskrevne projektforlags indebærer til sammen anlægsudgifter på 30,4 mill. kr. og årlige driftsudgifter på 54,5 mill. kr. Mens Satspuljen til socialt udsatte åbner mulighed for 100 pct., finansiering af anlægs- og etableringsudgifter, forudsættes som udgangspunkt kommunal medfinansiering fra 3. projektår og fuld kommunal finansiering, hvis aktiviteten ønskes forankret når projektperioden ophører. Derfor anses projektansøgninger i den nævnte beløbsstørrelse for urealistisk, og derfor er ansøgningerne om tilskud delt op i et udbygningsforslag A og et udbygningsforslag B.

Udbygningsforslag A: Projektforslag, forudsat at der ikke opnås en ændring af finansierings-betingelserne og således kræver kommunal medfinansiering i projektperioden og kommunal finansiering ved aktiviteternes forankring. Ved forankring af det samlede udbygningsforslag A efter en treårig projektperiode, pådrager Københavns kommune sig en samlet årligt merudgift på 7.870.000 kr. Videreførelse af aktiviteterne efter tilskudsperiodens ophør forudsætter at Borgerrepræsentationen tilkendegiver en positiv indstilling til en forhøjelse af budgetrammen med det beløb, som en forhøjelse af bloktilskudspuljen ikke dækker.

Københavns kommunes tilsagn om gennemførelse af det enkelte projekt sker under forbehold for Borgerrepræsentationens positive tilkendegivelse af at merudgifter til kommunal medfinansiering og forankring efter projektperiodens ophør gives som et rammeløft.

Ønskelisten indeholder forslag om udbygning med 51 pladser i botilbud, herunder plejehjemslignende pladser til alkoholdemente, ældre stofmisbrugere psykisk syge hjemløse, psykisk syge med mentalt handicap og unge psykisk syge, som har et behov for pleje og særlig omsorg, 19 pladser i "skæve"/varige boliger, 30 akutpladser i natcafé, etablering af 4 nye åbne væresteder for yngre demente og psykisk syge samt et idrætshus med plads til 36 psykisk syge Til støtte for socialt udsatte i egen bolig eller bofællesskab foreslås desuden oprettet et korps af støtte- og kontaktpersoner for hhv. yngre demente og hjemløse og stofmisbrugere m.fl. , et beskæftigelsestilbud til yngre sindslidende samt et projekt med netværk-støtte til psykisk syges pårørende og familiearbejde.

Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren har i foråret 2002 været i dialog med Socialministeriet om ændring af modellen for tilskud hjemløse m.fl., således at tilskudsberettigede projekttyper i højere grad modsvarer Københavns kommunes målsætninger for opgaveområdet, samt at kravene om kommunal medfinansiering af projekter og forventningerne om efterfølgende kommunal forankring af aktiviteterne i højere grad tilpasses gældende budgetprocedurer og finansieringsmuligheder i Københavns kommune.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslog en tilskudsmodel, som indebærer

• 100 pct. tilskud til både anlægs- og driftsudgifter
• forlængelse af tilskudsperioden, optimalt et varigt tilskud til videreførelse af et givent projekt

Da det generelt har været vanskeligt at få amter og kommuner til at søge ind på den nuværende hjemløsepulje, udtrykte Socialministeriet interesse for søge Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningens forslag til tilskudsprincipper indarbejdet i forbindelse med udmøntning af 2002-satspuljen for socialt udsatte grupper. Principperne for udmøntningen af puljen besluttes af Folketingets satspuljeforligspartier.

Socialministeriet udbad sig samtidig et foreløbigt, overordnet forslag/plan for en videre udbygning på hjemløseområdet i Københavns kommune. Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen fremsendte med brev af 19. Februar 2002, bilagt notat af 15. Februar 2002 et sådant forslag.

I dette forslag skitserede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en fortsat udbygning på hjemløseområdet med fokus omkring etablering af forskellige typer af boformer, varierende fra plejehjemslignende tilbud til særlige grupper, over midlertidige boliger med botræning til mere eller mindre varige boliger i bofællesskaber og "skæve" boliger. Herudover foreslog Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at styrke akut-beredskabet ved oprettelse af yderligere 1-2 en natcaféer

I forbindelse med vedtagelse af Finansloven for 2002 er afsat en ansøgningspulje på hhv. 100 mill. kr. , 110 mill. kr. og 130 mill. kr. i årene 2003-2005 til socialt udsatte grupper., heraf en pulje på hhv. 40 mill. kr., 80 mill. kr. og 100 mill. kr. , som reserveres til initiativer i de 5 største bysamfund (København og Frederiksberg, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg), hvor koncentrationen af socialt udsatte er størst. Udmøntning af "den særlige pulje til de store kommuner" sker ved, at Socialministeriet indbyder kommunerne til konkrete drøftelser om gennemførelse af en udbygningsplan.

Det netop indgåede satspuljeforlig af 29. oktober 2002 indebærer en forhøjelse af førnævnte samlede ansøgningspulje i 2003-2006 med hhv. 22,6; 14; 14 og 36,6 mill. kr., således at den samlede ansøgningspulje udgør hhv. 122,6 mill. kr.; 124 mill. kr., 144 mill. kr. og 35,6 mill. kr.

Puljen har som målgruppe hjemløse, stofmisbrugere, psykisk syge, prostituerede og andre socialt udsatte grupper

Puljen kan f.eks. rette sig mod

• Botilbud, midlertidige og varige
• Bostøtte/aktivitetstilbud
• Støtte-og kontaktpersonordninger
• Væresteder/varmestuer
• Akuttilbud
• Alternative plejehjem og skadestuepladser
• Behandling, efterværn
• Døgn- og dagbehandlingssteder for stof- og alkoholmisbrugere
• Brugerorganisering

Puljemidlerne ønskes udmøntet således, at der sker en reel aktivitetsudvidelse på området. Meraktiviteten skal kunne dokumenteres.

I aftalerne om kommunernes og amternes økonomi for 2003 fremgår, at ved statslige puljer, som forudsætter kommunal medfinansiering, udgør de statslige puljemidler tilvæksten på området.

Der kan søges om støtte til både etablering og drift, samt til erfaringsopsamling, uddannelsesaktiviteter og revision.

Der er mulighed for flerårige bevillinger, dog højst 3 år. Ud fra en vurdering af projekt- forløbet, tiltagets effekt i forhold til målgruppen og det økonomiske grundlag m.v. kan der dog muligvis gives tilsagn om fortsættelse af det statslige tilskud til projektet eller projekttypen.

Der kan gives op til 100 pct. tilskud til etablering og drift i de to første projektår. Herefter nedtrappes tilskud til driften med 20 pct. årligt, dvs., til 80 pct. i år 3, 60 pct. i år 4 osv. til fuld kommunal finansiering i år 7. I takt med nedtrapningen af det statslige tilskud, overføres det sparede beløb til bloktilskudspuljen.

Sammenlignet med den nuværende tilskudsordning, som generelt giver 50 pct. tilskud i 3 år, er der tale om en væsentlig forbedring:

• En højere tilskudssats i projekt periodens først år
• Tilskud til både anlæg / etablering og drift mod tidligere kun til drift Mulighed for forlængelse af projektperioden fra 3 til 6 år
• Gradvis overførsel af midlerne til bloktilskudspuljen i takt med aftrapning af projekttilskuddet, hvor midlerne tidligere bortfaldt helt..

I forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forhandlingsoplæg om et varigt tilskud til Københavns kommune i lighed med det tilskud der blev givet i forbindelse med den nye metadonlovgivning i 1996 , er finansieringsmulighederne dog ikke tilfredsstillende.

Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren har i et brev til Socialministeren påpeget, at de aftalte tilskudsregler ikke løser de kommunale finansieringsproblemer ved forankring af projekter. Borgmesteren anfører desuden, at der ved generel overførsel af satspuljemidler til bloktilskudspuljen ikke er sikkerhed for, at midlerne kommer de socialt mest udsatte grupper til gode. Bloktilskuddet fordeles mellem samtlige kommuner og amtskommuner, hvorved mindre belastede kommuner får del i de oprindelige satspuljemidler på bekostning af (amts)kommuner, hvor koncentrationen af problemer omkring socialt udsatte grupper er forholdsvis stor.

Således forfordeles bl.a. Københavns kommune: Ca.. 25 pct. af landets psykisk syge med skizofreni og ca. 1/3 af landets stofafhængige er bosat i Københavns kommune, og kommunen driver ca. 1/3 af landets herbergspladser og pladser i krisecentre og lignende boformer til hjemløse, men efter de gældende fordelingskriterier tildeles Københavns kommune kun ca. 1/10 af bloktilskudsmidlerne. Samtidig har den enkelte kommune og amtskommune ret til frit at beslutte, hvortil bloktilskuddet skal anvendes.

En overførsel til kommuner og amtskommuner via bloktilskudspuljen vil således udhule Københavns kommunes finansieringsmuligheder på længere sigt. (10 pct. af midlerne til dækning af 20-25 pct. af behovet).

Med henvisning til, at det i aftalen mellem Københavns kommune og Regeringen om Københavns kommunes forhold i 2003 fremgår, at "Regeringen og Københavns kommune er enige om, at der er behov for at prioritere indsatsen for de svageste grupper i samfundet"– bl.a. hjemløse, sindslidende, narkomaner og prostituerede har Borgmesteren i sit brev udtrykt forventning om, at der i kommende forhandlinger med Socialministeriet kan opnås en konkret finansieringsaftale, som i højere grad kanaliserer satspuljemidlerne over i aktiviteter for de socialt udsatte grupper i Københavns kommune.

Som tidligere nævnt har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i notat af 15. februar 2002 skitseret en udbygningsplan indeholdende en række konkrete projektforslag, som vurderes at tilgodese forskellige grupper af hjemløses forskelligartede behov for et mere varige boformer.

Efterfølgende har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen revideret denne skitse, idet vejledningen til puljen beskriver en større målgruppe end hjemløse, bl.a. psykisk syge og stofafhængige.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i følgende projektforslag prioriteret indretning af særlige botilbud til målgrupperne yngre demente, psykisk syge stofmisbrugere og sindslidende med et mentalt handicap., som ikke på tilfredsstillende vis kan indpasses i de eksisterende bo- og omsorgstilbud Derudover har man lagt vægt på, at skabe endnu flere varige boliger - bofællesskaber og skæve boliger - til mennesker, som på grund af sociale vanskeligheder ikke er i stand til at bo i egen bolig uden støtte og vejledning i dagligdagen.

Inspiration til de konkrete forslag har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bl.a. hentet i de anbefalinger konsulentfirmaet Aston Group har fremsat i forbindelse med den løbende evaluering af gennemførelse af omstillingsplanen på hjemløseområdet.

En erfaring fra arbejdet med at fastholde socialt udsatte personer i egen bolig, herunder også skæv bolig eller bofællesskab er, at det i spidsbelastningssituationer - evt. i en lidt længere periode - er vigtigt at kunne sætte ind med individuel støtte og netværksskabende virksomhed. Det synes i mindre grad at være behov for fast støttepersonale forankret/ansat i tilknytning til boligerne, men i højere grad personale, som kommer ude fra - f.eks. fra lokalcentret eller rådgivningscentret - og i en periode arbejder intenst omkring den enkelte, og i forbindelse hermed skaber kontakt til og følger op på aftaler med lokalcenter, behandlingsinstitution m.fl. Behovet for sådant støtte personale søges imødekommet med bl.a. et forslag om forankring og justering af de nuværende forsøgsprojekter med støtte- og kontaktpersoner til hjemløse m.fl.

Nedenfor er redegjort for en række projektforslag. Flertallet af disse forslag er kun på skitseplanet hvad angår organisation og lokalisering, idet det erfaringsmæssigt er en proces, at indpasse forskellige nye boformer, hvor ikke mindst de faktiske muligheder for lokalisering kan

sætte begrænsninger/krav til anvendelsesformål, antal pladser mm.

Ønskelisten indeholder forslag om udbygning med 51 pladser i botilbud, herunder plejehjemslignende pladser til alkoholdemente, ældre stofmisbrugere psykisk syge hjemløse, psykisk syge med mentalt handicap og unge psykisk syge, som har et behov for pleje og særlig omsorg, 19 pladser i "skæve"/varige boliger, 30 akutpladser i natcafé, etablering af 4 nye åbne væresteder for yngre demente og psykisk syge samt et idrætshus med plads til 36 psykisk syge Til støtte for socialt udsatte i egen bolig eller bofællesskab foreslås desuden oprettet et korps af støtte- og kontaktpersoner for hhv. yngre demente og hjemløse og stofmisbrugere m.fl. , et beskæftigelsestilbud til yngre sindslidende samt et projekt med netværk-støtte til psykisk syges pårørende og familiearbejde.

Den samlede ønskeliste er lang. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har derfor foretaget en opdeling af projektforslagene hvor antallet og udgiftsniveauet for projekter, hvortil der søges om støtte fra satspuljen, fastlægges ud fra en vurdering af, hvad der er økonomisk forsvarligt, givet de konkrete finansieringsmuligheder, som opnås ved de kommende forhandlinger mellem Socialministeriet og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen:

Grupperingen er foretaget på følgende måde:

Udbygningsforslag A indeholder forskellige forslag om etablering af i alt 19 skæve boliger/boenheder samt en styrkelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tilbud om støtte til socialt udsatte i eget hjem ved ansættelse af støtte- og kontaktpersoner til hhv. tidligere hjemløse udsluset til egen bolig og demente i eget hjem. I tabel 1 er vist anlægs- og etableringsudgifter samt de årlige driftsudgifter ved de enkelte forslag.

Der ydes 100 pct. tilskud til anlægs- og etableringsudgifter og 100 pct. tilskud til driftsudgifter i de to første projektår. 3. projektår ydes 80 pct. driftstilskud. Når projektperioden for samtlige projekter er ophørt, vil Københavns kommune skulle afholde en årlig driftsudgift på 7.870.000 kr., såfremt samtlige aktiviteter forankres.

I følge den indgåede aftale mellem Satspuljeforligspartierne om udmøntning af puljen vil der i takt med at tilskud til projekter bortfalder løbende ske overførsel af satspuljemidler til den generelle bloktilskudspulje til fordeling mellem samtlige kommuner og amtskommuner efter de almindelige fordelingskriterier.

Da Satspuljen til socialt udsatte udgør i alt 130 mill. kr., må bloktilskudspuljen gradvist forventes forøget med et tilsvarende beløb. Af denne pulje vil Københavns kommune via de gældende fordelingskriterier blive tildelt ca. 10 pct., dvs. indtil 13 mill. kr. årligt, så samtlige satspuljemidler er overført til bloktilskudspuljen. På sigt kan der således anvist finansiering af de i udbygningsforslag A indeholdte aktiviteter.

Udvidelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme og finansiering heraf skal tiltrædes af Borgerrepræsentationen.

Bilag 1A indeholder et overslag over Københavns kommunes finansieringsbehov vedrørende de i Udbygningsforslag A omhandlede projekter, forudsat en treårig projektperiode og tilskud fra satspuljen på hhv. 100 pct. 100 pct. og 80 pct. i disse år. På grundlag af de i bilag 2 viste beregninger over den forventede stigning i bloktilskudspuljen, vil der i 3 projektår være et udækket finansieringsbehov svarende til den kommunale medfinansiering. I de efterfølgende år, vil den forventede tilvækst i bloktilskudspuljen dække det kommunale finansieringsbehov.

Kort beskrivelse af de omhandlede projektforslag:

I forbindelse med indvielsen af KFUM´s Kollegiums nye bygninger, bevilgede Socialministeriet Kollegiet et tilskud på i alt 3 mill. kr. i årene 2002-2004 til renovering af Kollegiets nuværende udslusningsafsnit "Minibo" i 2002 samt til etablering af yderligere en ekstern boenhed. Tilskuddet er givet til KFUM fra 2002 uden krav om kommunal medfinansiering, og KFUM ønsker under alle omstændigheder at iværksætte de nye aktiviteter, også selv om det evt. betyder, at aktiviteten må ophøre efter projektperiodens udløb.

Til personer, som det har vist vanskeligt at få udsluset fra §94-boformen, fordi de vurderes ikke at egne sig til at bo i egen bolig, men samtidig ikke tilhører målgruppen for de eksisterende §91-bofællesskaber og skæve boliger (stille eksistenser) foreslås etableret en varig bolig i bofællesskaber.

Til bofællesskabet knyttes en støtteperson, som forankres i KFUM´s Kollegium.

KFUM´s boligfond har netop anskaffet en moderne 2-familiesvilla på Amager, og vil indrette den skæve boliger/bofællesskaber med plads til 5 beboere.

Den årlige udgift forbundet med driften af de 5 skæve boliger anslås til 570.000 kr. netto.

Etablering: Københavns kommune skal foretage deponere svarende til den kapitaliserede værdi af huslejen - skønsmæssigt i størrelsesordenen 2,1 mill. kr.

Til en gruppe på 8 beboere, som i længere tid har boet i §91-bofælleskab på Kollegiet Gl. Køge Landevej, og som vurderes ikke at ville være i stand til at bo alene i egen lejlighed, foreslås anskaffet og indrettet en større villa til en "skæv"/varig bolig i et mindre bofællesskab.

.

Der er behov for personalestøtte til udførelse af almindelige huslige aktiviteter, madlavning o.lign. samt til at overholde behandlingsaftaler o. lign. Der forudsættes kun personalemæssig dækning på hverdage i dagtimerne.

Etablering: Anskaffelse og indretning af villa, ca. 3 mill. kr.

Nettodriftsudgift , inkl. Løn til en social vicevært er budgetteret til 0,3 mill. kr.

Til en gruppe på 5-6 boligløse grønlandske kvinder med sociale problemer indrettes et bofællesskab med støtte fra en grønlandsk talende social vicevært.

Lokalisering:

Kofoeds Skole har overfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udtrykt interesse for at anvende en villa, som er doneret til skolen, til dette formål. Tanken er, at driften af ejendommen skal hvile i sig selv, således at ejendomsudgifterne incl. Forbrugsafgifter dækkes af beboerenes huslejebetaling.

Etableringsudgifter: 0

Driftsudgifter: Løn til social vicevært , 350.000 kr.

Indholdet i de 2 forsøgsprojekter, hvor Socialministeriets støtte ophører i sommeren 2003, har været koncentreret om to hovedopgaver: Dels individuel støtte til hjemløse, der har boet på gaden eller i en § 94-boform, som herefter støttes efter indflytning egen bolig eller "skæv bolig", og dels de lokale centres opsøgende gadeplansarbejde. Det er ikke mindst kombinationen af de to projekter, der har sikret den nødvendige støtte til en meget marginaliseret gruppe hjemløse.

En anden positiv erfaring fra støtte- og kontaktpersonforsøget har været fleksibiliteten i indsat-sen. Det har vist sig muligt at erstatte behovet for personale, der er fast tilknyttet en boform, med støtte- og kontaktpersoner, hvor indsatsen kan tilpasses individuelt i forhold til det aktuelle støttebehov. Det betyder tillige, at støtte kan ydes, uanset hvor brugeren opholder sig. Samtidig understøttes bestræbelserne for en afinstitutionalisering af bomulighederne for marginaliserede grupper.

Erfaringerne fra Retssikkerhedsprojektet, hvor lokalcentrenes sagsbehandlerne direkte varetager det opsøgende gadeplansarbejde og udøver sagsbehandling på gaden, viser værdien af, at møde brugerne i deres eget rum – det fri. 5 udvalgte lokalcentre har brugt projektperioden til at udvikle metoder i det kontaktskabende arbejde og til at arbejde med det såkaldte udvidede retssikkerhedsbegreb. Retssikkerhedsaspektet udspringer af en målsætning om, at også meget marginaliserede mennesker bør gives tilbud, der sætter dem i stand til at profitere heraf på lige fod med andre.

Støtte- og kontaktpersonordningen og de lokale centres opsøgende gadeplansarbejde, der er udviklet gennem Retssikkerhedsprojektet, foreslås videreført og udbredt til hele byen. Indsatsen forankres i de lokale voksenteam og i Rådgivningscentrene og tilrettelægges således, at der etableres et fleksibelt samarbejde, der tilgodeser variationen i opgaverne over tid.

Implementeringen vil successivt blive iværksat, således at der vil være mulighed for at gennemføre de nødvendige introduktionsforløb for nye medarbejdere.

Til forankring /sammensmeltning af de to projekter foreslås afsat 350.000 kr. svarende til en fuldtidsstilling pr. lokal- og rådgivningscenter, i alt 6,7 mill. kr.

Under hensyntagen til de forventede finansieringsmuligheder foreslås aktiviteten reduceret, således at den årlige driftsudgift udgør 3,3 mill. kr.

Som led i Københavns kommunes samlede demenspolitik foreslås etablering af en form for støtte- og kontaktpersonordning, tilsvarende den ordning, der er etableret for psykisk syge i henhold til servicelovens §80.

Ordningen etableres ved hvert af de 15 lokalcentre i Københavns kommune. Ved hvert lokalcenter varetager en eller flere støtte- og kontaktpersoner opgaven med at yde psyko-social støtte, vejledning og omsorg til hjemmeboende demente i lokalområdet. Støtten ligger udover den støtte og pleje, der ydes af hjemmehjælpere og hjemmesygeplejen. Demenstilstanden kan medføre, at personen ikke kan orientere sig, og derfor ikke kan klare sig uden støtte og hjælp over døgnet.

Ved hvert lokalcenter udpeges endvidere en medarbejder med bredt kendskab til demens til at varetage opgaven som koordinator på demensområdet. Endelig etableres et centralt demensteam i forvaltningen, som skal have tæt kontakt til det personale, der lokalt arbejder ,ed demente og med henblik på et konkret samarbejde ,ed øvrige forvaltninger, hospitaler m.v.

Der skal gennemføres en efteruddannelse af støtte- og kontaktpersoner, der lokalt i forvaltningen arbejder med demente.

Etablering af støtte- og kontaktpersonordning ved 15 lokalcentre - i alt 20 medarbejdere . Udgifter i alt 6,4 mill. kr.

Efteruddannelsesindsats overform støtte og kontaktpersoner/koordinatorer: 0,5 mill. kr. i 2003, herefter årligt 0,1 mill. kr. til opdatering og nye medarbejdere.

Under hensyntagen til de forventede finansieringsmuligheder foreslås aktiviteten reduceret, således at den årlige driftsudgift udgør 3,35 mill. kr.

Udbygningsforslag B forudsætter, at der ved forhandlinger med Socialministeriet opnås tilsagn om et varigt tilskud til udbygning af aktiviteter for socialt udsatte grupper eller andre permanente finansieringsmuligheder, f.eks. tilskud fra andre puljer.

tivitetstilbud/beskæftigelse til yngre psykisk syge, netværk-støtte til pårørende og familiear-bejde samt efteruddannelse i socialpsykiatri for medarbejdere i lokalforvaltningens voksenteam. I tabel 2 er vist anlægs- og etableringsudgifter samt de årlige nettodriftsudgifter ved de enkelte forslag.

Iværksættelse af de omhandlede projekter forudsætter som nævnt et varigt tilskud, således at Københavns kommunes finansieringsbehov er dækket.

Afhængig af størrelsen af et eventuelt varigt statstilskud samt Københavns kommunes andel af bloktilskudspuljen kan dele af udbygningsplan B supplere de projektforslag, som er indeholdt i udbygningsplan A.

*)Engangsudgift. **) Gennemføres udbygningsforslag A, anvendes 7,8 mill. kr. af bloktilskuddet på i alt 13 mill. kr. til finansiering af denne plans aktiviteter. Til finansiering af udbygningsforslag B resterer kun 5,2 mill. kr.

Såfremt alle forslag i udbygningsforslag B gennemføres, vil det i forhold til udbygningsforslag A betyde en årlige driftsmerudgift for Københavns kommune på yderligere i alt ca. 40, 8 mill. kr., hvis projekterne skal forankres og videreføres som almindelig kommunal virksomhed. Da 7,8 mill. kr. af den forventede forøgelse af det kommunale bloktilskud på i alt 13 mill. kr. forudsættes anvendt til finansiering af udbygningsplan A, mangler finansiering af udbygningsforslag Bs´ aktiviteter, med mindre der opnås særlige aftaler med Socialministeriet.

Kort beskrivelse af de omhandlede projektforslag:

Som et bidrag til den samlede demenspolitik i Københavns kommune foreslås etableret en boenhed med 8-10 boliger med fælles køkken/alrum og opholdsstue.

Målgruppen er yngre (under 67 år), aktive, demente alkoholikere, som ofte tidligere også har været stof/blandingsmisbrugere, men som ikke længere har kræfter til et regelmæssigt, aktivt stofmisbrug, men som evt. stadig får metadon. En del af disse personer har endvidere udviklet fysisk invaliderende følgesygdomme som tuberkulose og hepatitis.

For at tilgodese målgruppens behov, forudsættes en personalesammensætning , som repræsen-terer en bred faglighed , dvs. både pædagogisk, socialfagligt og sygeplejefagligt personale.

Etablerings-/anlægsudgifter er skønsmæssigt anslået til 500.000 kr. pr. plads, i alt 5 mill. kr.

Årlige driftsudgifter anslås til 600.000 kr. pr. plads, i alt 6 mill. kr.

Der vil være mulighed for at indrette Plejekollektivet i ledige lokaler i tilknytning til Herbergscentret på Sundholmsvej, hvorved etableringsudgifterne vurderes at kunne reduceres.

Målgruppen er en mindre gruppe af psykisk syge stofmisbrugere, der ikke er i stand til at leve i og opretholde egen bolig, og som har så bizar adfærd, at de som udstødes og marginaliseres i de eksisterende bo- og støttetilbud.

Til denne gruppe foreslås etableret et permanent botilbud, hvor der ikke stilles krav om at skulle fungere sammen med andre, og hvor brugeren kan bo på egne præmisser., og hvor der ikke nødvendigvis stilles krav om at udvikle sig.

Botilbuddet foreslås indrettet som 6-8 selvstændige boliger i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens lejemål Flinterupgård, som tidligere har været benyttet til døgnbehandlingsinstitution for stofmisbrugere., men som nu står tom.

Der foreslås ansat 3-4 kontaktpersoner med sundhedsfaglig uddannelse, evt. også tilknyttet en psykiatrisk konsulent. Kontaktpersonerne skal knytte kontakt over tid, og sørge for beboernes basale behov bliver opfyldt, herunder at beboeren overholder aftaler om behandling, lægebesøg , aftaler med lokalforvaltningen mm.

Arbejdet skal ikke have karakter af behandling. Behandling for den psykiske lidelse, stofmisbruget mm. sker i de respektive behandlingssystemer.

Anlæg/etablering: 350.000 kr. pr. bolig, i alt ca. 3 mill. kr.

Løn 1,5 mill. kr.

Ejendomsudgifter 0,8 mill. kr.

Transport 0,5 mill. kr.

I alt 3,3 mill. kr.

Med henblik på at udbygge pleje- og omsorgsforanstaltningerne for ældre, delvist selvhjulpne, men omsorgskrævende stofmisbrugere foreslås etablering af et plejekollektiv med ca. 5 pladser i tilknytning Ambulatoriet Stæren.

Det er planen at plejekollektivet i høj grad skal være brugerstyret, og at velfungerende stofmisbrugere i behandling på Stæren skal indgå i personalet.

Plejekollektivet foreslås etableret med 5 pladser som en midlertidig forsøgsordning i allerede tilgængelige lokaler.

Etableringsudgifter: 0,2 mill. kr. Plejekollektivet foreslås indrettet i Ambulatoriet Stærens eksisterende lejemål.

Årlige driftsudgifter:

Lønninger (1 sygeplejerske, 2 medarbejder samt

frivillig arbejdskraft, årligt 900.000 kr.

Husleje, varme, el 180.00 kr.

I alt 1.400.000 kr.

Plejekollektivet vil kunne modtage brugere fra ca. maj 2003. Udgifter til etablering modsvares af de reducerede lønudgifter i dette år

Det foreslås at etablere et §92-botilbud med i alt 8 boliger opdelt i to boenheder med hver fire beboere.

Tilbuddet skal indeholde socialpædagogisk træning, bistand og vejledning, og der skal være mulighed for at den enkelte kan modtage psykiatrisk behandling i tilbuddet f.eks. miljøterapi.

Der skal være knyttet en tværfaglig medarbejdergruppe til botilbuddet, der bl.a. kunne bestå af socialpædagoger, psykiater, psykolog samt social- og sundhedsassistenter m.fl.

Da der er tale om mennesker, der ofte har et meget svagt netværk, skal tilbuddet særligt arbejde med at udvikle metoder til at styrke beboernes kontakt med pårørende og øvrige sociale netværk. Det kan bl.a. ske i samarbejde med frivillige organisationer bl.a. på det psykiatriske område.

Med et bo – og behandlingstilbud , hvor der sker en koordineret indsats mellem psykiatri – og handicapområdet, er det formålet at forebygge eller formindske behovet for indlæggelser, at skabe kompetenceudvikling indenfor det særlige problemfelt med de nævnte dobbeltdiagnoser, samt på længere sigt at etablere et udegående netværksteam bestående af de professionelle, der arbejder eller er tilknyttet botilbudet, som vil kunne yde støtte og vejledning til andre bo – og behandlingsenheder, der arbejder med lignende problemstillinger.

Anlæg/etablering af skønnet 0,6 mill. kr. pr. bolig, i alt 4,8 mill. kr.

Driftsudgift pr. år, skønnet : 8,0 mill. kr.

Der er behov for at intensivere indsatsen over for de helt unge psykisk syge eller unge med psykosociale problemer (aldersgruppen fra 18 til ca. 25 år). Der mangler egnede botilbud til gruppen, som i dag f.eks. bor hjemme, opholder sig i ungdomspensioner og lign. eller er indlagt, og hvor der fortsat er behov for en særlig boform efter det fyldte 18. år i en kortere eller længere periode.

Projektet omhandler etablering af kollegielignende botilbud: Mindre boenheder bestående af i alt 20 boliger. Målgruppen er unge psykisk syge og unge med psykosociale problemer med behov for et særligt botilbud med personalestøtte.

Der er behov for personalestøtte, der organiseres som såkaldte bostøtteteams (et team pr. boenhed). Hvert bostøtteteam etableres i regi af et lokalcenter og er et tværfagligt team, der alene skal varetage støtten til det kollegielignende botilbud. Der skal være personalestøtte i dag- og aftentimerne på hverdage samt i weekenden. Der skal ikke være døgndækning, men der er behov for mere personalestøtte end der i dag gives ved f.eks. hjemmevejlederordningen. Der sigtes på at træne de unge til at etablere en struktureret hverdag, herunder iværksætte uddannelses- eller beskæftigelsesindsats, og skabe tilknytning til eksisterende tilbud, f.eks. Fountain House. Endvidere sigtes der på, at de unge bliver i stand til at bo i egen bolig, evt. med nogen personalestøtte.

Botilbudene kan enten etableres efter almen bolig loven eller efter serviceloven Den kommunale del af anlægsudgifterne til etablering af botilbud efter almen boligloven: Skønnet udgift ca. 300.000 kr. pr. bolig. Anlægsudgifter til etablering af boliger efter serviceloven: ca. 1,2 mill. kr. pr. bolig ved nybyggeri. (ved ombygning af egnet eksisterende byggeri: ca. 375.000 kr. pr. bolig).

Samlede anlægsudgifter:

• Ved etablering efter almen boligloven - nybyggeri - 6 mill. kr.
• Ved etablering efter serviceloven - nybyggeri - 24 mil.. kr.
• Ved etablering efter serviceloven - ombygning - 7,5 mill. kr.

Det anbefales at tilbuddene etableres efter almen boligloven.

De samlede driftsudgifter anslås til 5,5 mil.. kr. årligt, heraf lønudgift på ca. 4,5 mill. kr. samt 1 mill. kr. til efteruddannelsesindsats og øvrig drift.

Projektet kan evt. reduceres i omfang med deraf følgende lavere etablerings- og driftsudgifter.

I Nordvestkvarteret foreslås etableret en natcafé efter samme model, som Natcaféen på Sundholmsvej, dvs. et tilbud til nattevandrere, hjemløse m.fl. om et sted at være og nogen at tale med i aften og nattetimerne. Personalet skal desuden yde råd og vejledning med henblik på at bringe de besøgende i kontakt med relevante behandlings- og omsorgstilbud samt lokalforvaltningen. Åbningstid hver dag fra kl. 22 til kl. 7 morgen.

Natcaféen foreslås indrettet i kælderen i Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade.

Etableringsudgifter: Kælderen i Herberget i Hillerødgade, som tænkes anvendt til natcaféen er i forvejen indrettet med køkken og cafe/cafeteriapladser. Lokalerne skal istandsættes, og der skal indrettes badefaciliteter. Udgifter til indretning af natcaféen anslås således relativt begrænsede. Der foreslås afsat 1 mill. kr. til dette formål.

Driftsudgifter: Bruttodriftsudgiften anslås til 5 mill. kr. Etablering af natcafé i tilknytning til en eksisterende §94-boform indebærer, i lighed med Natcaféen på Sundholm, at driftsudgiften er refusionsberettiget. Nettodriftsudgiften reduceres således til ca. 2,5 mill. .kr.

Som led i Københavns kommunes samlede demenspolitik foreslås, at der til yngre demente borgere etableres 2 væresteder, i lighed med de væresteder, som er etableret for psykisk syge i kommunen i henhold til servicelovens § 88.

Københavns Kommune råder i dag ikke over noget dagtilbud, målrettet gruppen af yngre demente. Gruppen er henvist til at benytte de eksisterende dagtilbud for ældre med demens, og disse tilbud kan ikke fuldt ud honorere yngre menneskers særlige behov, herunder behov for kontakt jævnaldrende med samme interesser og livserfaring. De yngre demente vil derfor ofte afvise at benytte disse tilbud for ældre.

Det forudsættes at brugerne møder 2 eller 3 gange om ugen, og der skal arrangeres transport til og fra. Tilbuddet omfatter socialt samvær, udflugter og forskellige aktiviteter samt omsorg og støtte. Værestederne placeres centralt i byen i forhold til de enkelte bydele. Det forudsættes at der til hvert værested tilknyttes 4 – 5 medarbejdere.

Etablering af 2 væresteder i Københavns Kommune. Etablering ca. 2 mill. kr., Årlige driftsudgifter pr. værested, 2,5 mill. kr., i alt 5,0 mill. kr. årligt for begge væresteder.

Inspireret af gode erfaringer i andre amtskommuner foreslås som et socialpsykiatrisk tilbud oprettet et idrætshus, hvis hovedformål er at arbejde med idræt og kostvaner som vejen til at forbedre hverdagen for den enkelte . Det sekundære formål er foruden idræt at etablere kortere kurser (2-8 uger) indeholdende en kombination af uddannelse og indføring i arbejdsmarkedet. Idrætshuset vil i øvrigt kunne fungere som et beskæftigelsestilbud, f.eks. kantinefunktionen.

Pladsnormeringen foreslås fastlagt til 3 hold á 12 deltagere.

Personalenormeringen forudsættes at bestå af 4 medarbejdere med viden idrætshusets arbejdsfelter, dvs. om kost, idræt, arbejdsmarkedsforhold og psykiatri.

Idrætshuset vil blive søgt gennemført i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen forankret i tilknytning til et eksisterende samværs- og værestedstilbud, f.eks. samværs- og aktivitetsstedet Sidelinien.

Etableringsudgift 1 mill. kr. Årlig driftsudgift 2,5 mill. kr., heraf lønudgifter på 1,3 mill. kr.

Der foreslås etableret 2 samværs- og aktivitetssteder i hhv. Vanløse og Valby som led i den videre udvikling og geografiske udbredelse af kommunens dagtilbud til psykisk syge i henhold til sektorplan på psykisk-syge-området og i lyset af tilbageførslen af forsøgsbydelene og afledte effekter af H:S` skitse til psykiatriplan.

De 2 nye væresteder skal i lighed med de eksisterende 11 samværs- og aktivitetssteder give tilbud om bl.a. rådgivning, samvær, sociale aktiviteter, undervisning og beskæftigelse.

For hvert værested anslås etableringsudgiften til 1 mill. kr. og den årlige driftsudgift til 2,5 mill. kr. Dvs. samlet etablerings- og driftsudgifter på hhv. 2 mill. kr. og 5 mill. kr. årligt.

Med henblik på at imødekomme et voksende behov for beskæftigelsestilbud til mennesker med psykisk sygdom og psykiske vanskeligheder foreslås det igangværende projekt "arbejde på lige vilkår", som er forankret i Fountain House, styrket og videreudviklet. Til dette arbejde foreslås ansat 2 virksomhedskonsulenter, som skal opdyrke arbejdspladser, varetage kontakt til arbejdsgivere og rådgive og støtte de brugere, som indgår i beskæftigelsesaktiviteterne. Der forventes herved etableret 10 nye partnerskabsaftaler pr. år.

Etableringsudgiften anslås til 0,3 mill. kr., den årlige driftsudgift anslås til 1 mill. kr., heraf lønudgifter på 0,8 mill. kr.

Med udgangspunkt i den vedtagne pårørendepolitik indenfor psykiatriområdet gældende for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og H:S foreslås i tilknytning til voksenteamet i ét af lokalcentrene etableret en rådgivningsenhed med fokus på pårørendearbejdet.

Rådgivningsenheden skal kunne afhjælpe pårørendes behov for akut rådgivning i sociale, økonomiske og juridiske forhold i relation til den sindslidendes situation. Vedrørende hjemmeboende sindslidende skal kunne ydes psykologisk hjælp til pårørende samt tilbud om aflastningspladser. Tilbuddet kan endvidere omfatte oprettelse af pårørendegrupper til psykologisk krisebearbejdning og tværfagligt netværk for sindslidende gravide.

Etableringsudgift 0.

Årlig driftsudgift anslås til 1,5 mill. kr.

Til medarbejdere i lokalcentrenes voksenteam, bl.a. i de tilbageført forsøgsbydele, foreslås afholdt kursus i socialpsykiatri, f.eks. i form af en forlængelse af det igangværende uddannelsesforløb på de socialpsykiatriske bocentre (kontaktpersonuddannelsen).

Indholdet i undervisningen skal omhandle psykisk sygdom og arbejde med borgeren i hjemmet, om sektorplan, bruger- og pårørendepolitik, om eksisterende tilbud i Kommunen, om sammenhængen og samarbejdet på det psykiatriske område sammen,- hospitals- og distriktspsykiatrien, arbejdet med sociale handleplaner.

Kurset vil forløbe over ca. 1 uge for hold á 20 personer. I alt 100 personer forventes at skulle gennem uddannelsen. Engangsudgift i alt 0,5 mill. kr.

Ingen

Generelt er det således, at de konkrete økonomiske konsekvenser for Københavns kommune af iværksættelse af projekter med tilskud fra satspuljen til socialt udsatte grupper afhænger af:

1. antallet af projekter der iværksættes
2. udgifterne forbundet med det enkelte projekt
3. den finansieringsaftale, som kan forhandles på plads med Socialministeriet
4. den måde hvorpå satspuljemidler efterhånden overføres til de generelle kommunale og

amtskommunale bloktilskudspuljer

Af disse faktorer kendes alene de budgetterede udgifter ved de enkelte projekter.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at forvaltningen søger om støtte til iværksættelse af bo-, væresteds og støtteforanstaltninger til forskellige socialt udsatte grupper, givet de finansieringsmuligheder der følger af de vedtagne regler for tildeling at støtte fra Satspuljen til socialt udsatte og de deraf følgende krav til kommunal (med)finansiering i projektperioden og efterfølgende forankring af aktiviteten,

Der søges kun støtte til konkrete projekter i det omfang, der er garanteret finansiering af den kommunale udgiftsandel i projektperioden og de samlede driftsudgifter ved forankring af aktiviteterne efter projektperiodens ophør.

Det indstilles samtidig til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at principgodkende, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indenfor en bruttoudgiftsramme på 30,4 mill. kr. til og etablering og anlæg i årene 2002-2005 og i alt 54,5 mill. kr. årlig drift fra 2006, når projekterne skal forankres som almindelig kommunale aktivitet, indleder forhandlinger med Socialministeriet om tilskud til etablering og drift af de i nedenstående beskrevne projekter til fortsat udbygning af bo-, værested- og støttetilbud til hjemløse i Københavns kommune. Bilag 1 indeholder en samlet oversigt over de forventede udgifter i 2003-2006 forbundet med de enkelte projektforslag.

I forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indledende drøftelser med Social-ministeriet er den af satspuljepartierne vedtagne tilskudsmodel forringet, idet der ikke- som hidtil forudsat - kan påregnes 100 pct. varig finansiering af alle projekter. Under de kommende forhandlinger vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen imidlertid søge at opnå en ændring af finansieringsmulighederne med henblik på at få tildelt et varigt tilskud til finansiering af nogle af projekternes forankring og videreførelse som en kommunal aktivitet.

I det omfang, der ikke opnås varigt finansieringstilskud til et projekt, må tilsagn til Socialministeriet om Københavns kommunes gennemførelse af det enkelte projekt ske under forbehold for Borgerrepræsentationens tilkendegivelse af at midler til kommunal medfinansiering og forankring efter projektperiodens ophør skal ske ved et rammeløft, eller alternativt at projektet ophører når tilskudsperioden udløber. Under hensyn til, hvad der anses for økonomisk forsvarligt, givet finansieringsmulighederne, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som tidligere nævnt foretaget en gruppering af projektforslagene.

I bilag 2 er med udgangspunkt i vejledningen til puljen vedrørende støtte til socialt udsatte grupper, vist et overslag over finansieringsbehovet i forbindelse med igangsættelse af samtlige projekterforslag. I bilaget er projektudgifterne år for år i perioden 2003-2009 sammenstillet med de forventede satspuljetilskud og sidenhen Københavns kommunes forventede andel af væksten i det generelle bloktilskud, idet sidstnævnte forudsættes overført til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til medfinansiering af aktiviteterne. Idet der generelt forudsættes 100 pct. tilskud fra satspuljen til etablering og drift i 2003-2004 og til anlægsudgifter også i år 2005 samt generel forlængelse af projektperioden til 6 års varighed og aftrapning af tilskudsprocenten for satspuljetilskuddet, vil der fra 2005 være et finansieringsbehov på i alt 10,6 mill. kr. stigende til ca. 41,5 mill. kr. i 2009, hvor alene Københavns kommunes andel af tilvæksten i det generelle bloktilskud indgår i finansieringen af aktiviteterne. Det skal understreges, at der kun er tale om et overslag - ét scenario blandt mange mulige, f.eks. at der for nogle projekter kun gives tilskud i 3 år og at overførsel af "gamle" satspuljemidler til bloktilskudspuljen sker i en anden takt.

Den foreslåede udbygning indebærer generelt en kvalitetsforbedring for indsatsområdet. De potentielle beboere af botilbud bor i dag spredt ud på de eksisterende boformer, er periodevist hospitalsindlagt og befinder sig muligvis også periodisk på gaden. Frigørelse af enkeltpladser rundt omkring i de eksisterende boformer indebærer ingen væsentlige besparelser, idet løn- og ejendomsudgifter vil være uændrede. Idet den gennemsnitlige belægningsprocent på §94-boformer er 93-95 pct., vil en udvidelse af indsatsen for disse grupper i stedet medvirke til at der i stedet opnås en vis ledig kapacitet, så man i højere grad til en hver tid kan imødekomme henvendelser om indskrivning i en boform. Egentlige besparelser opnås kun, såfremt det besluttes at nedlægge en af de eksisterende boformer.

Ingen.

• Overslag over udbygning af aktiviteter til socialt udsatte 2003-2006
• Overslag over udbygning på hjemløseområdet 2003-2006, forudsat de for Satspuljen gældende finansieringsregler (1A)
• Overslag over Københavns kommunes finansieringsbehov vedr. foreslåede projekter med tilskud fra Socialministeriets pulje til socialt udsatte.

Grethe Munk

/