Pladsgaranti og daginstitutionsudbygning (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. september 2001

3. Pladsgaranti og daginstitutionsudbygning (Bilag)

FAU 361/2001 J.nr. 361/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender

at der i forbindelse med de kommende års udbygning arbejdes ud fra en behovsprognose beregnet frem til 1. januar 2005, som inkluderer børn ned til 6 måneders alderen.

at forvaltningen arbejder videre med opkøb af grunde og ejendomme og indgåelse af lejemål og med projektering af de udbygningsmuligheder, der kan skaffes de steder, hvor prognosen viser et fremtidigt behov med henblik på at sikre muligheden for sænkning af pladsgarantien til 6 måneders alderen.

at forvaltningen så vidt muligt udnytter de byggemuligheder, der kan skaffes - herunder anvender de byggemuligheder, der kan fremskaffes i bydelsdistrikter, hvor der ikke umiddelbart er et behov, men hvor institutionsbyggeri det pågældende sted vil kunne afhjælpe institutionsbehov i et nabodistrikt, hvor der ikke er udbygningsmuligheder.

Projektplanen 2000 - 2002 viste, at det er vanskeligt at holde udbygningstakten i forhold til at kunne opfylde de beregnede pladsmål rettidigt.

For at være mere på forkant med udbygningen og for at styrke muligheden for at udnytte de begrænsede byggemuligheder der opstår, så den fremtidige pladsgaranti kan sikres, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en beregning af behovet for daginstitutionspladser, der strækker sig frem til 1.januar 2005, og som inkluderer børn ned til 6 måneders alderen.

Det er hensigten, at forvaltningen på baggrund af den mere langtrækkende behovsprognose får mulighed for at arbejde videre med projektering og byggeri af institutioner, herunder gennemføre ejendomskøb og indgå lejemål til institutionsformål også i de bydele, hvor der ikke her og nu er et behov for institutionsudbygning men, hvor det af behovsanalysen kan ses, at det bliver behov på lidt længere sigt, bl.a. når behovet for pladser ned til 6 måneders alderen medtages.

Samtidig er det tanken, at alle konkrete byggemuligheder så vidt muligt skal kunne udnyttes, dvs. også muligheder i de bydelsdistrikter, hvor der ikke umiddelbart er et institutionsbehov, men hvor opførelse af en institution vil kunne afhjælpe et behov pladser i et nabodistrikt, hvor der ikke kan findes udbygningsmuligheder.

Forlængelse af barselsorloven udover de nuværende 6 måneder vil alt andet lige få indflydelse på udbygningsbehovet. En forlængelse af barselsorloven på op til 9 måneder vil betyde, at der i udbygningen skal fokuseres på behovet for børn over 9 måneder.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Projektplan 2000 - 2002 viste, at det ikke har været muligt at opfylde pladsmålene for 2001, idet en betydelig del af de målsatte pladser ikke kunne realiseres før i 2002.

Pladsefterslæbet på 320 vuggestuepladser og 64 børnehavepladser ventes indhentet i 2002, hvor der var planlagt gennemført 468 vuggestuepladser og 216 børnehavepladser.

Siden april har pladsudviklingen i projektplanen været beskeden.

Oversigten viser, at der ikke er sket en tilgang af pladser i 2001 i forhold til det beregnede ved fremlæggelse af projektplanen. På børnehaveområdet ventes en mindre tilbagegang på 28 børnehavepladser (190 - 162).

Derimod planlægges der nu gennemført netto 72 flere vuggestuepladser (540- 468) og 60 flere børnehavepladser (276 - 216) i 2002 i forhold til projektplanen fra april.

Udviklingen i tilgangen af pladser vil løbende ændre sig i op- eller nedadgående retning i takt med at nye byggemuligheder opstår eller eksisterende byggemuligheder må udskydes eller opgives.

Årsagerne til pladsefterslæbet er, som omtalt i Projektplanen, først og fremmest problemer med at skaffe egnede byggemuligheder i de områder af byen, hvor behovet er. Hertil kommer stadig stigende vanskeligheder med at gennemføre de allerede kendte konkrete byggemuligheder. Det sker relativt ofte, at planlagte projekter forsinkes, eller i visse tilfælde helt må opgives f.eks. på grund af planmæssige forhindringer, herunder naboorienteringer, der ofte medfører indsigelser til projekterne.

Endvidere er de byggegrunde der i dag kan skaffes i en by som København ofte af begrænset grundstørrelse, beliggenhed og beskaffenhed, hvilket forsinker og tit fordyrer et byggeri.

Endelig kan det relativt høje prisniveau på grunde og ejendomme, som i dag er gældende i København, i visse tilfælde være en hindring for daginstitutionsudbygningen, ikke mindst i kombination med vanskelige byggeforhold, idet prisniveauet kan blive så højt, at anvendelse af velegnede ejendomme til institutionsformål må opgives.

I lyset af den forsinkede udbygning og vanskelighederne med i det hele taget at skaffe egnede udbygningsmuligheder har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen set på forskellige muligheder for at fremme tilgangen af nye pladser i de kommende år.

Der kan være situationer, hvor forvaltningen udskyder eller undlader at benytte sig af en udbygningsmulighed. Dette kan skyldes, at der aktuelt ikke er behov for flere pladser i det pågældende bydelsområde i forhold til dækning af den aktuelle pladsgaranti. Denne situation har f.eks. i de senere år har været gældende for bydelsområderne på Amager efter en betydelig pladsudbygning først og midt i halvfemserne. Endvidere kan der være situationer, hvor vurderingen af, om der er behov for flere pladser i en bydel er usikker f.eks., hvis udbygningen i det pågældende bydelsområde har været så kraftig, at behovet vurderes at være dækket i nogle år frem i forhold til den aktuelle pladsgaranti. Dette synes for tiden at gøre sig gældende for bydelsområder som Vesterbro, Brønshøj/Husum og Vanløse.

I de tilfælde, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for en tid har valgt at være tilbageholdende med fortsat udbygning, forsøger forvaltningen at bevare muligheden for en eventuel senere udbygning. Dette sker f.eks. ved at reservere kommunale ejendomme til institutionsformål, og ved at opretholde kontakten til private ejere/sælgere i håb om, at disse ikke afhænder potentielle ejendommene til anden side. At bevare en byggemulighed på lidt længere sigt er dog ofte vanskeligt, især hvis der er tale om private udbydere, hvor ejeren altid kan sælge sin ejendom til anden side, hvis han finder dette hensigtsmæssigt, uanset kommunes udtalte interesse i ejendommen.

På denne baggrund er det Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at der er brug for at kunne arbejde mere langsigtet og fleksibelt med hensyn til bydelsopdelingen, dels for i højere grad at kunne gøre brug af alle aktuelle byggemuligheder, dels for at kunne købe ejendomme med henblik på senere bebyggelse.

Forvaltningen foreslår derfor, at der udarbejdes en langsigtet vurdering af behovet for pladser i de enkelte bydele således, at behovsanalysen ikke kun dækker de børn, der i dag er omfattet af den aktuelle pladsgaranti fra 11 måneders alderen, men også inkluderer en beregning af behovet for pladser til børn ned til 6 måneders alderen.

Samtidig foreslås, at forvaltningen arbejder videre med aktivt at udnytte også de byggemuligheder, der enten er eller måtte blive mulighed for at få rådighed over i bydelsdistrikter, hvor der ikke lige nu og her er et udtalt behov, men hvor et institutionsbyggeri vil kunne medvirke til at afhjælpe behov for daginstitutionspladser i en nabobydel, hvor der ikke er tilstrækkelig med udbygningsmuligheder.

Sådanne situationer kunne være aktuelt forskellige steder i byen. F.eks. vil udbygning på Ydre Østerbro delvist kunne afhjælpe det store behov for pladser på Indre Østerbro, ligesom udbygning i den centrale del af Vesterbro ville kunne afhjælpe behov i Indre By. Endvidere ville behov på Ydre Nørrebro kunne afhjælpes af institutionsbyggeri i den nedre del af Bispebjerg.

Det vurderes, at en mere fremadrettet vurdering af behovet i kombination med et fleksibelt syn på, at pladsgarantien også kan dækkes i et nabodistrikt vil gøre det muligt i højere grad at kunne udnytte byggemuligheder i bydelsområder, hvor der ikke lige nu er et behov for pladsudbygning i forhold til den nuværende pladsgaranti, men hvor der vil blive et behov på lidt længere sigt i forbindelse med en pladsgaranti på 6 måneder, eller hvor der er behov for pladserne i nabodistriktet.

Herved kan de pågældende ejendomme købes i god tid samtidig med at projekteringsarbejde kan igangsættes og byggeriet forberedes og sættes i gang således, at pladserne i højere grad end i dag kan være klar til brug, når behovet vurderes at være til stede i distriktet eller eventuelt i nabodistriktet.

Forslaget vil medføre en differentieret sænkning af pladsgarantien. Pladsgarantien vil kunne sænkes hurtigere til 6 måneder i nogle bydele, idet bydelenes byggemuligheder er forskellige.

Det anbefales derfor, at byen ses som en helhed i forhold til sænkning af pladsgarantien således, at det i højere grad er den samlede behovsdækning, der fokuseres på og først i anden omgang den individuelle dækning i det enkelte bydelsdistrikt.

Familie og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte på mødet den 13. juni 2001, at der skal indføres nye anvisningsregler med udelukkende opskrivning på specifikke ventelister med anvisning af plads efter opskrivningsanciennitet, og ikke som tidligere efter fødselsanciennitet. De nye regler betyder, at forældrene ikke vil opleve at blive sprunget over på ventelisten, og pladsanvisningen bliver bl.a. herved mere gennemskuelig end i dag. Forældrene vil samtidig få et bedre grundlag at vælge institution på. Reglerne er i øjeblikket under forberedelse i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

En af fordelene ved de nye anvisningsregler er, at det overfor forældrene vil kunne synliggøres, hvornår de kan forvente plads i de enkelte institutioner herunder også i institutioner i nabodistrikterne. Herved kan forældrene få et overblik over, hvilke institutioner, der - såvel i deres eget distrikt som i et nabodistrikt - inden for en overskuelig tid vil være plads i, hvorved de vil kunne vælge en institution, der giver mulighed for en plads når behovet er der. Det vurderes, at de nye anvisningsregler vil kunne bløde lidt op for en differentieret sænkning af pladsgarantien, idet den større overskuelighed giver et bedre grundlag for forældrene til også at vælge institutioner i nabodistrikterne.

I forbindelse med forslaget om en langsigtet udbygningsvurdering skal det nævnes, at Økonomiforvaltningen beregner demografirammen for anlægsbudgettet udfra årlige pladstal. Der bliver således ikke givet budget til udbygningsprojekter ud over et etårigt perspektiv. Men da det i de seneste år ikke har været muligt at anvende den totale demografiramme, synes der alligevel delvist at være plads i budgettet til at foretage mere langsigtede bygningsinvesteringer. Herved opnås at mindreforbrug anvendes til anlægsinvesteringer, som skaber pladser på længere sigt fremfor (som det er tilfældet i dag), at midlerne ikke finder anvendelse eller bliver brug til projekter, der ikke skaber nye pladser, såsom renoveringsprojekter.

Som grundlag for projektplanen og udbygningen udarbejder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en beregning af behovet for pladser i de enkelte bydele.

Beregningen af behovet skal sikre, at pladsudbygningen så vidt det er muligt sker i de bydele, hvor behovet for pladser er størst. For Projektplan 2001 dækker beregningen den treårige periode 1. januar 2000 - 1.januar 2003.

Udgangspunkt for behovsberegningen er det senest kendte pladstal (pr.1.6.2001) fra Institutionssystemet og befolkningstallet (pr.1. april 2001) fra Statistisk kontor i alderskategorierne 10 mdr.-1 årige, 1-2 årige og 3-5 årige. Herudfra beregnes den aktuelle dækningsprocent i bydelen ved at dividere aktuelt pladstal med befolkningstallet. For de under 1 årige vurderes dækningsprocenten som udgangspunkt til at skulle være lavere end for de over etårige. I begningen tages udgangspunkt i en dækningsprocent på 70, hvor fuld dækning for de 1-2 årige i gennemsnit skønnes at ligge på ca. 80%.

Herefter beregnes det demografisk relaterede merbehov (brutto) ved at gange den statistisk beregnede befolkningstilvækst i perioden 1.januar 2000 - 1. januar 2003 med dækningsprocenten. Det demografisk relaterede nettobehov findes ved at trække den planlagte udbygning i perioden fra det beregnede bruttomerbehov.

Endelig korrigeres for børn på venteliste (gennemsnit for et år) og for tomme pladser, hvorefter bydelens demografisk relaterede merbehov fremkommer for de omtalte alderskategorier.

Den beskrevne behovsberegning danner udgangspunkt for den drøftelse, som finder sted mellem centralforvaltningen og de lokale centre og bydele om udbygningen i projektplanperioden.

Herved opnås, at det lokale kendskab til særlige forhold omkring institutioner, pladser og behov i bydelen indgår i vurderingen af behovet i det enkelte bydelsområde. Samtidig sikres at centralforvaltning og lokalforvaltning arbejder ud fra et fælles statistisk grundlag.

Det skal bemærkes, at demografirammen i indkaldelsescirkulæret er forskellig fra ovenstående beregningsmetode. Pladsbehovet for 2002 i demografirammen beregnes således ved forskellen mellem folketallet for de berørte kategorier 2003 og de berørte kategorier i 2002. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mener, at indstillingens beregningsmetode er en mere sikkert grundlag for vurderingen af udbygningsbehovet end Økonomiforvaltningens demografiberegningsmetode. Det kan eventuelt drøftes med Økonomiforvaltningen, om deres beregningsmetode bør ændres til den ovenfor beskrevet beregningsmetode.

Den omtalte beregning af behovet strækker sig som beskrevet frem til og med 1 år udover det aktuelle budgetår. Herved sikres et forholdsvis validt statistisk talgrundlag for beregning af behovet. Men samtidig begrænses prognoseperioden, hvilket i sammenhæng med de relativt få udbygningsmuligheder i visse sammenhænge kan virke hæmmende på anvendelse af mulighederne for udbygning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på denne baggrund beregnet en behovsprognose, som inkluderer behovet for pladser ned til 6 måneders alderen, og strækker sig frem til 1.1.2005, dvs. 2 år udover den hidtidig beregnede periode. Herved fås et mere langsigtet billede af behovet i bydelene, end det der anvendes i dag, selv om sikkerheden for tallene i det statistisk beregnede befolkningsgrundlag alt andet lige er mindre end i den kortsigtede periode.

Den langsigtede behovsanalyse bygger på samme beregningsmetode som den, der er beskrevet for den kortsigtede periode.

Udbygningsbehovet i de enkelte bydele frem til 1. januar 2005 er for børn aldersgrupperne 6 måneder-1 år, 1-2 år og 3-5 år beregnet til følgende:

^{1) Pladsgaranti fra 10 måneder, som er foreslået i forbindelse med budgetforslag for 2002}

Prognosen viser, at der i alt vil være brug for ca. 3100 (2.578+517) flere vuggestuepladser og ca. 741 flere børnehavepladser, i alt 3840 daginstitutionspladser frem til 1.1 2005 for at opfylde pladsgarantien ned til 6 måneder i alle bydele. Ved pladsgaranti fra 10 måneders alderen er behovet for vuggestuepladser opgjort til godt 1.300 pladser (814+517).

Hovedparten af behovet for vuggestuepladser skyldes nedsættelse af pladsgarantien til 6 måneder, idet der vurderes at være behov for pladser til knap 2.600 børn i alderen mellem 6 måneder og 1 år forudsat, at der er behov for pladser til 70 % af børnene i aldersgruppen, og under forudsætning af uændret barselsorlov.

Det må imidlertid forventes, at der vil være udsving i efterspørgslen i bydelene på grund af bydelenes forskellige efterspørgselsfrekvens, herunder den befolkningsmæssige sammensætning, beskæftigelsesforhold osv. Endvidere tages forbehold for, at forlængelse af barselsorloven udover de nuværende 6 måneder vil få indflydelse på udbygningsbehovet.

På grund af den fortsat forventede stigning i antallet af børn i 0-6 års alderen, har den demografiske udvikling stor betydning for vurderingen af behovet for pladser. Det betyder, at der må etableres nye pladser i bydele, hvor der i dag er et begrænset behov for pladser, men hvor der kan forventes en betydelig stigning i behovet i de kommende år.

Det må forventes, at der fortsat vil være forskelle på mulighederne for at opfylde pladsgarantien i de enkelte bydele. I lyset af de begrænsede udbygningsmuligheder er det ikke sandsynligt, at disse forskelle kan fjernes ved blot at etablere nye pladser. Udbygningen må suppleres af anvisningsregler, der så vidt muligt sikrer børnefamilier i alle bydele lige vilkår for at få plads efter behov. I den forbindelse henvises til forslaget om nye anvisningsregler.

ØKONOMI

Forudsætningen for at kunne gennemføre en udbygning herunder opkøbe ejendomme, til dækning af et behov, der rækker udover det vedtagne budgetår er, at de nødvendige budgetmidler stilles til rådighed for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, såfremt de konkrete investeringer ikke vil kunne dækkes af det givne års anlægsbudget.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen