Mødedato: 25.08.1999, kl. 13:00
16-06-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden
16-06-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden
16-06-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden
til mødet onsdag den 16. juni 1999, kl. 8.00 - 14.00, Rådhuset, stuen, værelse 8.
--------
1. Godkendelse af dagsorden.[#1]
2. Plan for udviklingen af de bemandede legepladser. (Genoptaget fra mødet den 2.6.1999). (bilag). J.nr. FA 6/99.[#2]
3. Kontraktstyring. (bilag). (J.nr. FA 84/99).[#3]
4. Nedbringelse af tomme pladser på daginstitutionsområdet. (J.nr. FA 85/99).[#4]
5. Sprogstimulering af tosprogede børn i børnehave efter folkeskolelovens § 4a.(bilag). J.nr. FA 50/99.[#5]
6. Sektorplan for psykisk syge. (bilag). J.nr. FA 89/99.[#6]
7. Tillægsdagsorden. Orientering om danskundervisning for udlændinge. (Udsat fra mødet den 9.6.1999). (bilag). J.nr. FA 82/99.[#7]
8. Drøftelse af støtte – via puljen til frivilligt socialt arbejde (§115-midler)- til Kosovo-albanere på Margretheholmen. – (genoptaget fra mødet den 9.6.99). J.nr. FA 83/99).[#8]
9. Vedr.: §2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget – ansattes deltagelse i udvalgets møder. (Udsat fra mødet den 2.6.99). (bilag). J.nr. FA 22/99.[#9]
10. Særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre. (Udsat fra mødet den 2.6.1999). (bilag). J.nr. FA 78/99.[#10]
11. Besvarelse til Socialministeriets bemærkninger til revisionsberetningen for 1997 (Udsat fra mødet den 2.6.1999) (bilag). J.nr. FA 79/99.[#11]
12. Undersøgelse om tvivl om adgangen til statsrefusion. (Udsat fra mødet den 2.6.1999).( bilag). J.nr. FA 80/99.[#12]
13. Drøftelse af Amtsrådsforeningens svar vedrørende amternes udbygningsplaner på hjemløseområdet. (Udsat fra mødet den 9.6.1999). (bilag). J.nr. FA 11/99.[#13]
14. Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet. (Udsat fra mødet den 2.6.1999). (bilag). J.nr. FA 81/99.[#14]
15. Anvendelse af midler i Børnefonden. J.nr. FA 94/99.[#15]
16. Udpegning af medlem til TAMU´s bestyrelse. J.nr. FA 93/99.[#16]
17. Etablering af sprogcenterråd. (bilag). J.nr. FA 88/99.[#17]
18. Oprettelse af integrationsråd i Københavns Kommune (bilag). J.nr. FA 51/99.[#18]
19. Institutioner på forurenede grunde. (bilag). J.nr. FA 61/99.[#19]
20. Orientering om status for daginstitutioner på Ny Tøjhusgrunden og "Trekantgrunden" ved Refshalevej. J.nr. FA 87/99.[#20]
21. Projektering af en økologisk daginstitution i Indre Nørrebro Bydel og orientering om forsøgsprojekter på daginstitutionsområdet. (bilag). J.nr. FA 86/99.[#21]
22. Orientering vedrørende renovering af udflytterbørnehaverne i Spanager. (bilag). J.nr. FA 91/99.[#22]
23. Oversigt over telefonlinjer til rådgivning og samtale. (bilag). J.nr. FA 95/99.[#23]
24. Fortsat repræsentation af ét 7. medlem og stedfortræder til Det Sociale Brugerråd. (bilag). J.nr. FA 92/99.[#24]
25. Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet.(bilag). J.nr. FA 90/99.[#25]
26. Orientering om forsøgsbydelenes høringssvar vedrørende retningslinier for klagesagers behandling i Det Sociale Brugerråds klageinstans. (Udsat fra mødet den 2.6.1999).(bilag). J.nr. FA 12/99.[#26]
27. Orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge. (bilag). J.nr. FA 3/99.[#27]
28. Orientering om arbejdsforholdene på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens lokalcentre. J.nr. FA 48/99.[#28]
29. Hjælp til piger med indvandrerbaggrund der forsøger at undgå f.eks. tvangsægteskaber. (Udsat fra mødet den 2.6.1999 – Fælles drøftelse med Børn- og Ungeudvalget, kl. 13.00) (bilag). J.nr. FA 76/99[#29]
30. Kommende sager til behandling i udvalget.[#30]
31. Meddelelser.[#31]
32. Eventuelt.[#32]
1. Godkendelse af dagsorden.
2. Plan for udviklingen af de bemandede legepladser. (Genoptaget fra mødet den 2.6.1999). (bilag). J.nr. FA 6/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at bemandingen og åbningstiden på de bemandede legepladser justeres med henblik på dels at styrke og integrere legepladsernes funktion i det lokale forebyggende arbejde omkring de udsatte børn og unge uden institutionstilknytning og dels at målrette aktivitetstilbuddene og åbningstiderne til behovene hos børn og unge og de københavnske børnefamilier. at effektiviseringsbidraget for år 2000, svarende til ca. 260.000 kr. eller ca. 1 årsværk finan-sieres i forbindelse med denne omlægning af de bemandede legepladser. at omlægningen af de bemandede legepladser finansieres ved nedlæggelse af vikarkorpset, nedlæggelse af bemandingen på Nørager Plads og mandagslukket på "oplevelseslegepladserne" og som konsekvens heraf nednormering med 1,2 årsværk på Indendørslegepladsen og Bonde-huset. Som alternativ til mandagslukning kan vælges at begrænse omfanget af weekendåbent på alle "oplevelseslegepladserne", og som konsekvens heraf nednormering med 1,7 årsværk på Indendørslegepladsen og Bondehuset, som beskrevet den fremsendte plan fra fællestillidsmand-en og LFS-faggruppeformanden. Åbningstiden foreslås justeret således, at legepladserne i vinterhalvåret holder åbent kl. 10.30-17.00 og i sommerhalvåret kl.11.00-20.00. Tillige foreslås det, at "oplevelseslegepladserne" holder weekendåbent i sommerhalvåret. at yde tilskud på 75.000 kr. til etablering af et lege- og parkområde i Moselgade, Sundby Nord - i henhold til udvalgsbeslutning af 16.04.99 om Kultur- og Idrætsplan for Holmblads-gade-kvarteret. De 75.000 kr. foreslås finansieret af den ekstrabevilling på 800.000 kr., der i 1999 er blevet tilført området bemandede legepladser som engangsbeløb. De resterende 725.000 kr. foreslås anvendt til efteruddannelse af personalet på de bemandede legepladser, ekstraordinær vedligeholdelse samt nye aktiviteter. RESUMÉ De 22 bemandede legepladser overgik pr. 1.1.1999 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Målet med en omlægning af bemandingen på legepladserne er at styrke legepladsernes fore-byggende funktion i nærmiljøet. Ved at justere legepladsernes åbningstid, så legepladserne først åbner kl. 10.30 i vinterhalvåret og i sommerhalvåret holder åbent kl. 11.00 til 20.00, målrettes legepladsernes aktivitetstilbud de københavnske børnefamilier og de "løse" børn og unge, dvs. børn og unge der besøger legepladsen uden forældre eller institutionspersonale. Endvidere op-normeres de mindste lokallegepladser med særlige sociale opgaver i lokalområdet for at styrke indsatsen overfor de udsatte og tosprogede børn og unge og integrere legepladsernes aktiviteter i det lokale forebyggende arbejde for denne gruppe af børn og unge. "Oplevelseslegepladsernes" tilbud om aktiviteter vil efter omlægningen i større udstrækning kunne anvendes af de københavnske børnefamilier som et godt alternativ til de dyre udflugts-mål, da de fremover vil have åbent i weekenderne og de tidlige aftentimer i sommerhalvåret. En idé kunne være at tilbyde et "Københavnerkort" til alle københavnske børnefamilier, som bl.a. giver adgang til oplevelser på de bemandede legepladser, som et særligt tilbud til københavner-børn. I forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af planen for udviklingen af de bemandede legepladser den 2. juni 1999 bad udvalget forvaltningen om at lave en ny kon-kret indstilling til fremlæggelse for udvalget den 16. juni 1999. Udvalget ønskede, at den nye indstilling skal inddrage følgende elementer: oplevelseslegepladser lukkes mandag bemandingen på Nørager Plads ophører formiddagslukning og længere eftermiddagsåbning yderligere aftenåbning om sommeren SAGSFREMSTILLING Vision for udviklingen af de bemandede legepladser De bemandede legepladser skal være et fristed i storbyen - et mødested for såvel børnefamilier og institutioner som børn og unge. Legepladserne skal tilbyde voksenkontakt, tryghed og støtte til organiserede aktiviteter for storbyens børn og unge. I kraft af legepladsernes åbne tilbud er de en vigtig brik i det lokale forebyggende arbejde omkring især de udsatte og tosprogede børn og unge uden institutionstilknytning, som ikke har andre steder at gå hen efter skoletid. De opgaver, der varetages af de bemandede legepladser foreslås videreudviklet således, at ind-satsen overfor de "løse" børn og unge opprioriteres, dvs. børn og unge, der besøger legepladsen uden forældre og institutionspersonale. Specielt ønskes indsatsen styrket på legepladser i om-råd-er med boligsocialt arbejde og på legepladser, som er beliggende i områder med mange ud-satte eller tosprogede børn og unge. Legepladserne har i disse områder en vigtig social funktion i lokalområdet som tilhørssted for børn og unge med behov for kontinuerlig voksenkontakt og støtte til organisering af aktiviteter. For i højere grad at tilpasse legepladsernes aktivitetstilbud til behovene hos børnefamilierne og de "løse" børn og unge foreslås det, at åbningstiden justeres, så legepladserne holder åbent kl. 10.30-17.00 i 7 måneder i vinterhalvåret og kl.11.00-20.00 i 5 måneder i sommerhalvåret. Aktiviteterne på og anvendelsen af den enkelte legeplads skal afspejle de lokale brugeres behov og legepladsens fysiske rum. Legepladserne vil derfor få hver deres særkende. Legepladserne kan opdeles i 3 hovedtyper med hver deres opgaver og formål. Lokale legepladser som et åbent samlingspunkt og aktivitetstilbud. Ved at forskyde åbningstiden på legepladserne, så de åbner senere og holder længere åbent og ved tilføre de bemandede legepladser ekstra personaleressourcer er det tanken, at disse lege-pladsers funktion som tilhørssted for børn og unge med behov for støtte til organiserede aktivi-teter styrkes. Det er især de mindste af disse legepladser, som skal opnormeres for både at sikre, at legepladserne kan holde åbent hele året og for at nedsætte mængden af alenearbejde på lege-pladserne, så personalet kan få mere tid og overskud til at tilbyde aktiviteter, så det er muligt at tiltrække og skabe kontakt til de "løse" børn og unge. 2. Lokale legepladser med særlige sociale opgaver i lokalområdet. En del af legepladserne er beliggende i områder med boligsocialt arbejde eller i områder, hvor indsatsen overfor de udsatte eller tosprogede unge ønskes styrket. Ved at forbedre normeringen på de mindste af disse legepladser, målrette legepladsens aktiviteter til denne gruppe og integ-rere legepladserne i det lokale forebyggende arbejde med de udsatte og tosprogede unge, kan den forebyggende indsats overfor denne målgruppe styrkes. Det vil sige et formaliseret og ud-bygget samarbejde med de boligsociale projekter, ungeprojekter, de opsøgende medarbejdere m.v. Legepladserne får en vigtig funktion i det forebyggende arbejde for udsatte børn og unge som et neutralt samlingspunkt, der kan tilbyde organiserede aktiviteter og tæt voksenkontakt, og som samtidig kan være et vigtigt bindeled til den øvrige del af det forebyggende system i de tilfælde, hvor børnenes problemer har en sådan karakter, at kontakten til legepladsen ikke er tilstrækkelig til at løse eller afhjælpe børnenes problemer. Legepladserne får derved en vigtig forebyggende funktion som kontaktpersoner mellem børnene og det øvrige forebyggende system - en rolle svar-ende til den sundhedsplejerskerne har i arbejdet med de udsatte og sårbare familier. 3. Oplevelses- og udflugtslegepladser Åbningstiden på oplevelseslegepladserne med særlige aktiviteter som f.eks. dyrehold og trafik-under-visning m.v. skal målrettes til behovene hos de københavnske børn og børnefamilier. For at forbedre de bemandede legepladsers tilbud foreslås det, at oplevelseslegepladserne skal holde weekendåbent i sommerhalvåret. På den måde kan legepladserne blive et alternativt og gratis udflugtsmål for de københavnske institutioner og børnefamilier. Det kunne være en idé, at der tilbydes et "Københavnerkort" til alle københavnske børnefamilier, som giver gratis adgang til oplevelser på de bemandede legepladser, som et særligt tilbud til københavnere. Dette kunne evt. suppleres med adgang til en række seværdigheder og aktiviteter i København. De bemandede legepladsers organisatoriske indplacering Det foreslås, at legepladserne forankres administrativt i de lokalcentre, hvor de er beliggende. De legepladser, der er beliggende i forsøgsbydelene, forankres i de lokalcentre, der ligger nærmest. Det er tanken, at det fortsatte arbejde med udviklingen af og tilpasningen af de bemandede legepladser til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opgavesæt forankres i Kontoret for service til børnefamilier i Bernstorffsgade. Der etableres et Pædagogisk Udviklingsudvalg bestående af en medarbejder fra Kontoret for service til børnefamilier og en medarbejder fra Kontoret for handicappede og familier med særlige behov samt 3 repræsentanter for de be-mandede legepladser. I udvalget vil endvidere deltage en pædagogisk konsulent og en distriktsmedarbejder. ØKONOMISKE KONSEKVENSER For at skabe ro omkring de bemandede legepladser efter omlægningen foreslås det, at udmøntningen af effektiviseringsbidraget år 2000 sker i forbindelse med omlægningen. Der foreslås 2 forskellige finansieringmodeller: Model 1 De 6 mindste af de lokale legepladser, der fungerer som et åbent samlingspunkt og aktivi-tets-tilbud opnormeres med 0,25 årsværk for at sikre, at legepladserne kan holde åbent hele året og for at nedsætte mængden af alenearbejde, så personalet kan få mere tid og overskud til at til-trække og skabe kontakt til de "løse" børn og unge. På sigt er det meningen, at disse legepladser skal bemandes med deltidsmedarbejdere, men med medarbejdernes nuværende timetal kan det ikke lade sig gøre. Derfor vil legepladserne foreløbig få tildelt 0,25 årsværk til dækning af den udvidede åbningstid . De 4 mindste af de lokale legepladser, der har særlige sociale opgaver i lokalområdet, opnormeres for at styrke indsats over for de tosprogede og udsatte børn og unge og integrere legepladsernes aktiviteter i det lokale forebyggende arbejde med disse børn og unge. For at tilpasse de 5 "oplevelseslegepladsers" åbningstid til behovene hos de københavnske børne-familier, holdes der weekendåbent i 6 måneder om året på Trafiklegepladsen, Valby-parken, Bondehuset, Indendørslegepladsen og Remiseparken/Byggeren. Til gengæld skal disse legepladser holde lukket hver mandag året rundt. Det bliver således udgiftsneutralt at holde weekendåbent på disse legepladser. Indendørslegepladsen og Bondehuset, som i deres nuværende normering har ressourcer til at holde weekendåbent henholdsvis i vinterhalvåret og hele året, skal også holde lukket mandag. Dermed kan Indendørslegepladsen nednormeres med 0,4 årsværk og Bondehuset kan nednor-meres med 0,8 årsværk. I omlægningen indgår også 2% besparelsen for 2000 svarende til 1,0 årsværk. Forslaget til omlægningen koster i årsværk: opnormering af 4 lok.legepladser med særlige sociale opgaver 2,2 2% besparelse i 2000 1,0 opnormering af de mindste lokallegepladser 1,5 I alt 4,7 Finansiering af forslaget: nedlæggelse af vikarkorpset 2,0 nedlæggelse af bemandingen på Nørager Plads 1,5 mandagslukket i Bondehuset og Indendørslegepladsen 1,2 I alt 4,7 Model 2 Grundprincipperne er de samme som i model 1 bortset fra, at i denne model bliver weekend-åbent finansieret efter en model som fællestillidsmanden og LFS-faggruppeformand har foreslået - vedlagt som bilag 3. Dog er Trafiklegepladsen i dette finansieringsforslag kun blevet opnormeret i perioder med weekendåbnet og ikke resten af året, som foreslået i fællestillids-mand-en og LFS-faggruppeformandens forslag. I forslaget er det ikke angivet, hvor mange måneder Valbyparken skal holde weekendåbent og forvaltningen har fastsat det til 3 måneder. I fællestillidsmanden og LFS-faggruppeformandens forslag er der 4 legepladser, som skal holde weekendåbent: Indendørslegepladsen, Trafiklegepladsen, Bondehuset og Valbyparken. Der fore-slås følgende normeringsmodel for de 4 legepladser med weekendåbent: Normering i årsværk week.åbent/resten af året Indendørslegepladsen week.åbent 5 mdr. 4,5 2,5 Trafiklegepladsen week.åbent 3 mdr. 3,0 2,0 Bondehuset week.åbent 6 mdr. 6,0 3,0 Valbyparken week.åbent 3 mdr. 3,0 2,0 I forhold til den nuværende normering betyder det, at Indendørslegepladsen og Bondehuset nednormeres med henholdsvis 0,2 og 1,5 årsværk, og at Trafiklegepladsen og Valbyparken opnormeres hver med 0,25 årsværk. På den måde frigøres 1,2 årsværk, som kan indgå i den samlede finansiering af omlægningen Der vil sandsynligvis være behov for at tilpasse de nuværende aktiviteter i Bondehuset, til en halveret normering i vinterhalvåret. Model 2 koster i årsværk: opnormering af lokallegepladser med særlige sociale opgaver 2,2 2% besparelse for 2000 1,0 opnormering af de mindste lokallegepladser 1,5 I alt 4,7 Finansiering af forslaget: nedlæggelse af vikarkorpset 2,0 nedlæggelse af bemandingen på Nørager Plads 1,5 omfordeling af personaleressourcer ved weekendåbent 1,2 I alt 4,7 For Degnestavnen gælder, at legepladsen i 1999 skal renoveres, og derfor først kan forventes at kunne udfylde sin funktion i lokalområdet tidligst i år 2000. Det foreslås derfor, at bemandingen på Degnestavnen midlertidig nedlægges og først genetableres, når renoveringen af legepladsen gør det muligt at åbne hele eller en del af legepladsen. De midler, der herved frigøres i 1999 kan bruges til midlertidig opnormering af de mindste lokallegepladser og til engangsudgifter i forbindelse med omlægningen af bemandingen. Anvendelsen af de ekstra midler i 1999 Det foreslås, at 75.000 kr. af de 800.000 kr. (1 mill. kr. – minus 200.000 kr. til forsøgsbyde-lene), der i 1999 ekstra er tilført området, i henhold til udvalgsbeslutning af 16.04.99 ydes som tilskud til etablering af et lege- og parkområde i Moselgade. De restende 725.000 kr. foreslås anvendt til efteruddannelse af personalet på de bemandede legepladser, ekstraordinær vedlige-holdelse af bygninger og/eller legepladser samt nye aktiviteter m.v. PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER Der er forskellige personalemæssige problemer forbundet med at udarbejde et forslag til udvikling af de bemandede legepladser, som indebærer formiddagslukket, mandagslukket og varierende åbningstider over året. Der er på nuværende tidspunkt 56 stillinger på de bemandede legepladser, hvor af de 41 er fuldtidsstillinger. Ud af de 41 fuldtidsansatte er 22 ansat som leder af en legeplads. På sigt vil det være nødvendigt at besætte ledige stillinger med deltidsansatte og anvende forskellig normering i vinter- og sommerhalvåret for at opnå, at sæsonudsvinget i den enkelte medar-bejders arbejdstid mindskes. Når legepladsernes åbningstid svinger mellem 45 timer arbejdsuge i sommerhalvåret og 32,5 timer arbejdsuge i vinterhalvåret, vil det betyde en væsentlig ændring af arbejdsvilkårene. Det vil derfor være nødvendigt at indføre en "6 månedersnorm", så legepladsmedarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid udlignes på halvårsbasis fra 1. januar til 30. juni og fra 1. juli til 31. december. Normalt skal den gennemsnitlige arbejdstid udlignes over 4 måneder jævnfør et EU-direktiv, som er gældende ret i Danmark. Indførelse af en 6 månedersnorm kræver derfor, at der indgås en særskilt aftale herom med Forbundet af Offentligt Ansatte. Der er for flere andre overenskomstområder i Københavns Kommune indgået aftale om udligning af den gennemsnitlige arbejdstid over 6 måneder. Omlægning af bemandingen på legepladser vil medføre en rokade af medarbejdere og i nogle tilfælde vil de være nødvendigt, at fuldtidsmedarbejdere arbejder på 2 legepladser. Derudover kan det være nødvendigt, at nogle medarbejdere går ned i tid. Omlægningen af åbningstiden og bemandingen på legepladserne vil medføre så væsentlige ændringer i arbejdsvilkårene, at det kræver en varsling af de enkelte medarbejdere med deres respektive opsigelsesvarsler, før ændringerne kan gennemføres. Det vil sige, at ændringerne først kan gennemføres, når opsigelsesperioden på 3-6 måneder er udløbet. HØRING Den plan for udviklingen af de bemandede legepladser, som blev behandlet på udvalgsmødet den 21. april 1999 har været sendt til høring blandt medarbejderne på de bemandede legepladser og behandlet på et ekstraordinært LSU-møde den 10. maj 1999. Denne indstilling har været behandlet på ekstraordinært LSU-møde den 9. juni 1999 - notits om mødet vedlagt som bilag 4. BILAG · Bilag 1: Uddrag af beslutningsprotokol fra udvalgsmødet den 16. April 1999 vedrørende udvalgets beslutning om Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. · Bilag 2: Normeringoversigt - forslag til ny normering · Bilag 3: Fællestillidsmanden og LFS-faggruppeformandens forslag til plan for udviklingen af de bemandede legepladser og bereg- ning af dette forslag. · Bilag 4: Indkaldelse til ekstraordinært LSU-møde den 9. juni samt notits om mødet. Grethe Munk / Sven Bjerre
3. Kontraktstyring. (bilag). (J.nr. FA 84/99). INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at · Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager kontakt til private firmaer og selvejende paraplyorganisationer med henblik på indgåelse af kontrakt om drift af daginstitution som en puljeordning. Kontrakten forelægges til endelig godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget efteråret 1999. · Budgettet for daginstitutionen fastsættes som et fast beløb pr. indskrevet barn, og at udgangs-punktet for forhandlingerne bliver at opnå størst mulig kvalitet i daginstitutionstilbuddet. RESUMÉ Kontraktstyringen på daginstitutionsområdet indebærer, at kvaliteten og indholdet af pasnings-tilbuddet bliver mere synlig og bedre dokumenteret overfor forældre, politikere og andre interesserede. Herved får forældrene bedre mulighed for at prioritere, hvilken institution de ønsker deres børn optaget i. Samtidig indebærer kontraktstyring, at institutionernes budget fast-sættes som et fast beløb pr. barn. Herved får institutionerne incitament til at undgå tomme pladser. Anlæg og etablering af daginstitutioner er omfattet af de almindelige udbuds- og licitations-regler, dvs. at kommunen skal offentliggøre og udarbejde et samlet udbudsmateriale for byg-ningen af institutionen. Derimod er indgåelse af aftale med privat firma om drift af dagin-stitution ikke omfattet af EU´s udbudspligt. For at sikre den højst mulige kvalitet i tilbuddet foreslås det dog, at flere interesserede parter inviteres til forhandling om indgåelse af kontrakt, og at endelig kontrakt herefter forelægges til godkendelse i Familie- og Arbejds-markeds-udvalget efteråret 1999. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med budgetforliget for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen, at "der skal tages skridt til forsøg med indgåelse af kontrakter med selvejende institutioner og lignende til anlæg og drift af udvalgte institutioner. Formålet er at undersøge muligheden for at få øget kvalitet for de samme penge". Kontrakstyringen på daginstitutionsområdet i København har to facetter: 1. Der skal indgås kontrakt med privat firma, en fond eller lignende om drift og anlæg af en ny institution. 2. Der skal indføres kontrakter med de selvejende institutioner, der erstatter de nuværende driftsoverenskomster. Dette notat beskæftiger sig primært med kontraktstyring ved indgåelse af kontrakt med privat firma, en fond eller lignende ved etablering af en ny institution som et forsøg. Notat om mulighederne for indføring af kontrakt med de selvejende institutioner vil være færdigt til udvalgsbehandling efter sommerferien. Som bilag til dette notat er der udarbejdet udkast til kontrakt mellem Familie- og Arbejds-markedsforvaltningen og privat firma om drift og anlæg af daginstitution til samlet 80 børn. 3. Den nuværende styring af de kommunale daginstitutioner Daginstitutionerne i Københavns Kommune styres i dag gennem bevillingsstyring (budget-lægning- og budgetopfølgning) og kvalitetsstyring (resultater). 3.1 Bevillingsstyring Styringen af daginstitutionernes omkostninger sker gennem bevillingsstyringen, hvis overord-nede formål er, at budgetterne overholdes. Bevillingsstyringen af de kommunale eller selv-ejende institutioner sker gennem den årlige budgetudmelding til institutionerne, der fastlægger institutionernes ressourceanvendelse på forskellige udgiftsområder: Personale/løn, ejendom (hus-leje, vedligeholdelse, el, gas og varme), børnerelaterede udgifter (øvrige fleksible udgifter), øvrige faste udgifter samt koloniophold. Lønudgifterne til personale udgør ca. 80 procent af institutionernes samlede budget og er derfor et omdrejningspunkt for bevillingsstyringen. Lønudgifterne fastsættes i dag som udgangspunkt på baggrund af institutionens normering. Institutionernes ressourceanvendelse skal som udgangspunkt svare til budgettet. Institutionerne har dog inden for visse rammer mulighed for at overføre op til 5 procent af personalebudgettet til de børnerelaterede udgifter, ligesom der kan ske budgetoverførsel mellem regnskabsårene fra "ordinære vedligeholdelse", "øvrige fleksible udgifter samt "el, gas og varme". De nuværende bevil-lingsregler giver institutionerne økonomisk frihed til at disponere over 10-15 procent af det samlede budget. Opfølgningen og kontrollen med overholdelse af budgetterne sker gennem budget-kalkule og budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen sker i dag i de enkelte centre gen-nem revision, regnskabsgodkendelse m.m. 3.2 Kvalitetsstyringen Bevillingsstyringen styrer institutionernes ressourceanvendelse (input), men sikrer ikke nød-vendigvis gode resultater eller en høj kvalitet af ressourceanvendelsen. Bevillingsstyringen sup-pleres derfor af kvalitetsstyringen, der skal sikre og synliggøre kvaliteten af institutionernes arbejde. Kvalitetsstyringen af daginstitutionerne sker i dag gennem lovgivningens og Socialplanens over-ordnede politiske målsætninger for pasningstilbudene. Gennem udarbejdelse af årsplaner skal institutionerne konkretisere målsætningerne for pasningstilbuddet og dokumentere resul-taterne heraf. Formuleringen og præciseringen af institutionernes kvalitetsmålsætninger foregår decentralt på institutionsniveau, og kvalitetsstyringen er ikke - på samme måde som bevil-lingsstyringen - ledsaget af et kontrol- og opfølgningssystem. Kvalitetsopfølgningen sker gennem institutionernes udarbejdelse af årsplaner, og den pædagogiske konsulents løbende tilsyn og dialog med institutionerne om kvalitetsudviklingen. 3. 3 Problemer i den nuværende styringsmodel Den nuværende styringsmodel er karakteriseret ved en relativ stram central styring af budgetter og bevillinger, og en mere summarisk central styring af kvaliteten og resultaterne af insti-tutionernes aktiviteter. Denne model for styring af daginstitutionerne betyder, at institutionerne kun i begrænset om-fang er konkret forpligtet overfor forældre og politikere til at realisere konkrete målsætninger for det enkelte pasningstilbud. For forældrene betyder dette, at det kan være svært at få indblik i, hvilke forventninger de kan stille til pasningstilbuddet, og at det dermed kan være svært at prioritere, hvilken institution de skal ønske deres barn optaget i. For det politiske niveau kan det være svært at få indblik i, hvordan og i hvilken udstrækning de politiske målsætninger for daginstitutionsområdet realiseres. Der mangler med andre ord et niveau i styringen af daginsti-tutionerne, hvor forældrenes forventninger og de overordnede politiske målsætninger bliver til kon-krete aftaler med institutionen om et bestemt kvalitets- og aktivitetsniveau. Samtidig er styringsmodellen karakteriseret ved, at institutionerne har begrænsede økonomiske incitamenter til at undgå tomme pladser og dermed reducere ventelisterne. 4. Kontraktstyring og selvforvaltning I forbindelse med budgetforslaget for år 2000 overvejes det at indføre en selvfor-valtningsmodel, der er gældende for alle daginstitutioner i Københavns Kommune. Selvforvalt-ningsmodellen indebærer, at institutionerne får større ansvar for opgaveløsningen samtidig med, at de får større frihed til at prioritere deres ressourcer. Der sker med andre ord en decentra-lisering af institutionernes økonomiske kompetence. Herved får institutionerne bedre mulighed for at planlægge institutionens pædagogiske aktiviteter i overensstemmelse med de konkrete for-hold og behov i den enkelte institution. Konkret indebærer selvforvaltningsmodellen, at institutionerne får et beløb pr. barn i hver enkelt pasningskategori, og at budgettet derved bliver afhængigt af antallet af indskrevne børn i institutionen. Herved får institutionen et økonomisk incitament til at undgå tomme pladser, og eventuelt foretage merindskrivninger i perioder med lange ventelister. Samtidig indebærer selvforvaltningsmodellen, at institutionerne frit kan disponere indenfor budgettet, og er friere stillet med hensyn til ressourceanvendelsen på løn og øvrige udgifter (herunder koloni og ekstra forplejning). Institutionernes dispositionsfrihed omfatter blandt andet mulighed for at overføre midler fra det ene til det næste budgetår, og mulighed for i samråd med forældrebestyrelsen at ændre åbningstiden og lukke institutionen i op til 10 dage årligt Ved kontraktstyring indarbejdes de økonomiske principper bag selvforvaltningsmodellen i en juridisk bindende kontrakt, der præciserer de overordnede økonomiske og kvalitetsmæssige krav til pasningstilbuddet. Kontrakten giver således institutionerne en større økonomisk frihed i forhold til den nuværende styring af daginstitutionerne. Til gengæld for den økonomisk frihed sker der en mere konkret og synlig styring af institutionernes aktiviteter, kvaliteten af institutionernes arbejde og specielt dokumentationen herfor. De kvalitets- og resultatsmæssige krav til pasningstilbuddet præciseres i en kravspecifikation til kontrakten. Kravspecifikationen indeholder en konkret beskrivelse af, hvilke aktiviteter m.m. institutionen skal afholde for at realisere de politiske målsætninger for området, og hvordan institutioner skal afrapportere eller dokumentere målopfyldelsen. Ud over driften af daginstitution kan en kontrakt omfatte anlæg og etablering af dag-institutionen. Aftalen mellem Skovbo Kommune og ISS Juniorservice har omfattet en særskilt aftale om etablering og anlæg af pasningstilbuddet. Ved aftalen har Skovbo Kommune sparet på anlægsudgifterne, idet kommunen har fået dispensation af Indenrigsministeriet til, at etableringsudgifterne ikke henregnes til kommunens låntagning. Denne dispensationsmulighed er nu udgået af Indenrigsministeriets Lånebekendtgørelse. I Københavns Kommune har man i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 indført en intern "lånebekendtgørelse", der indebærer, at der skal foretages reduktion af forvaltningens budgetramme, når der indgås leje-mål m.v. Anlæg af institutionen kan herefter ske ved, at kommunen selv finansierer bygge- og anlægs-udgifterne samt stiller grund til rådighed. Alternativt kan kommunen sælge grunden til privat leverandør, der efterfølgende optræder som bygherre. Der indgås herefter en særskilt leje-kontrakt for pasningstilbuddet, der indeholder option for kommunen på overtagelse af grund, anlæg og ejendom efter nærmere aftalt åremål og betingelser. Finansieringen og udbud af anlægget udgør en særskilt problemstilling som forvaltningen ar-bejder videre med. Såfremt det besluttes at udbyde hele opgaven med etablering af institu-tionen, anlæg, fremskaffelse af grund, m.m. i licitation anbefaler forvaltningen, at der tages kon-takt til rådgiver med henblik på udarbejdelse af det samlede udbudsmateriale. Forvaltningen anbefaler Kvalitetsinstituttet. Forvaltningens standardbyggeprogram vil danne grundlaget for udbudsmaterialet. 5. Fordele og ulemper ved kontraktstyring Sammenlignet med den nuværende styring af daginstitutionerne indebærer kontraktstyringen, at der i højere grad fokuseres på resultater (output). Samtidig sikres det, at ressourcetildelingen knyttes direkte til antal børn der passes, således at styrings- og konkurrenceparametrene bliver at opnå så høj kvalitet som muligt. I den følgende gennemgang af fordele og ulemper ved kontraktstyringen sondres der mellem fordele og ulemper for det politiske niveau, for forvalt-ningen, for institutionerne og for brugerne/forældrene . 5.1 Det politiske niveau Fordele: · Kvaliteten af pasningstilbuddet bliver mere gennemskuelig og bedre dokumenteret for politi-kere (og forvaltning). · Politikerne får større viden om, hvad de får for de afsatte midler til børnepasning og får mu-lig-hed for at præcisere de politiske forventninger til institutionernes indsats. Præciseringen af de politiske forventninger til institutionernes indsats kunne eksempelvis ske ved, at politi-k-erne vælger, at nogle institutioner skal have særlig profil med fokus på f.eks. tosprogede børn, at andre skal have profil med særlig fokus på økologi osv. · Der indføres et konkurrenceelement mellem institutioner og dermed et større incitament til kva-li-tetsudvikling. · der gives økonomiske incitamenter til at overholde normeringen og evt. merindskrive børn, hvor-ved den generelle udnyttelse af pladserne i daginstitutionerne forbedres. Ulemper: · Indenfor kontraktperioden vil leverandøren lægge vægt på, at opgaveløsningen udføres som aftalt i kravspecifikationen, med mindre der foretages betalingsmæssige ændringer. En løb-ende politisk tilpasning af målsætningerne og udgiftsniveauet for pasningstilbuddet vil der-ved blive vanskeligere indenfor kontraktperioden. 5.2 Det forvaltningsmæssige niveau Fordele: · Forvaltningens arbejde med administration af driften, herunder løn- og personale-administration, mindskes og mulighederne for at koncentrere indsatsen om målfastsættelsen og kvalitetsstyringen forbedres. 5. 3 Institutionsniveauet Fordele: · Institutionen får større økonomiske frihedsgrader end de nuværende institutioner til at dis-pon-ere indenfor budgetrammen. Herved får institutionerne større fleksibilitet ved tilrette-læggelsen af pædagogiske aktiviteter, med hensyn til personalesammensætning m.m. · De politiske målsætninger for pasningstilbudet bliver kendte og veldefinerede, og institu-tionerne får således mulighed for at tilrettelægge arbejde i overensstemmelse med de poli-tiske prioriteringer. · For undgå tomme pladser om efteråret, må institutionerne arbejde aktivt med at have en pædagogisk profil, der tiltrækker børn og forældre til institutionen. · De større krav til institutionerne om dokumentation og afrapportering, synliggør institu-tionen pædagogiske udvikling og aktiviteter, og giver dermed bedre mulighed for dialog med og inddragelse af forældrebestyrelserne. Ulemper · En præcisering af de pædagogiske krav til pasningstilbuddet gennem en kravspecifikation kan opleves som kontrol og som en reduktion af forældrebestyrelsens og institutionens mulighed for selvstændig tilrettelæggelse og prioritering af de pædagogiske målsætninger. 5.4 Brugerne/forældrene Fordele: · Det bliver synligt for forældrene, hvilket service- og aktivitetsniveau de kan forvente af institutionen. Herved får forældrene bedre grundlag for at vurdere, hvilken institution de ønsker deres barn optaget i. · Forældrene får bedre grundlag for at deltage i dialogen med institutionen om de pædagogiske målsætninger og de økonomiske prioriteringer. 6. Former for kontraktstyring Ifølge servicelovens § 9 kan daginstitutioner drives af kommunen eller som selvejende institutioner efter aftale med kommunen. En kontrakt mellem kommunen og et privat firma om pasning af børn skal derfor etableres som en puljeordning efter servicelovens § 11, hvor parterne efter konkrete forhandlinger aftaler det nærmere indhold af pasningstilbuddet. Anlæg og etablering af daginstitutioner er omfattet af de almindelige udbuds- og licitationsregler, jf. notat af 8. juni 1999 om udbud af dagnstitutioner. Derimod er drift af daginstitution som en puljeordning ikke omfattet af EU´s udbudspligt. Af hensyn til mulighederne for at kunne indgå en aftale, der sikrer høj kvalitet i pasningstilbuddet, foreslås det dog, at flere interesserede parter inviteres til forhandling om pasningsopgaven. Udbud af pasningstilbud kan ske efter to forskellige modeller: Model 1: Kommunen udbyder pris og kvalitet for pasningstilbuddet. Udbudet indebærer konkurrence mellem tilbudsgiverne på prisen og kvaliteten, og blandt de modtagne tilbud vælges det tilbud, der giver den bedste kvalitet til den lavest tilbudte pris. Modellen betyder således ikke nødvendigvis, at den samlede kvalitet af pasningstilbuddet forbedres. PLS Consults evaluering af 10 kommuners erfaringer med udlicitiering tyder dog på, at der opnås besparelser i driften (i nogle tilfælde betydelige) ved denne form for udlicitiering. Evalueringen peger dog på serviceforringelser som en af flere årsager til besparelserne i driftsudgifterne. Model 2: Kommunen fastsætter på forhånd de økonomiske vilkår for pasningstilbuddet, og kun kvaliteten af pasningstilbuddet sendes i udbud. Tilbudsgiverne vil ved denne model konkurrere på at give maksimal kvalitet, og blandt de modtagne tilbud vælges det tilbud, der giver den bedste kvalitet til den fastsatte pris. Modellen indebærer således ikke besparelser på driften af daginstitutionen, men fokuserer udelukkende på kvalitetsforbedringer. Af budgetforliget fremgår det, at kontraktstyring skal indføres med henblik på, at få øget kvalitet for de samme midler svarende til model 2. 6. Om kontraktudkastet Som bilag til dette notat er der udarbejdet kontraktudkast. Kontrakten skal betragtes som Fami-lie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ønsker til en kontrakt, og den endelige udforming af kon-trakten må således bero på en konkret forhandling mellem kommunen og den virksomhed, fond eller lignende, der skal drive institutionen. Ved udformningen af kontrakten er der skelet til den aftale, der er indgået mellem ISS Juniorservice og Skovbo Kommune om drift af en daginstitu-tion i Skovbo Kommune, og kontraktudkastet må derfor umiddelbart skønnes at være et rimeligt realistisk forhandlingsgrundlag. Som bilag til kontraktudkastet er der vedlagt 2 eksempler på kravspecifikation, der skal bi-drage til at kvalitetssikre pasningstilbuddet. Kravspecifikationen præciserer og uddyber kvali-tets-, aktivitets- og dokumentationskravene indenfor bestemte pædagogiske område. I kontrakt-ud-kastet er kravspecifikationen eksemplificeret indenfor områderne "forældresamarbejde og service til forældrene" samt "sprogstimulering og integration af tosprogede børn Kravspecifikationen er tænkt udformet således, at lokalforvaltningen indgår i forhandling med institutionen om målsætningen indenfor bestemte emne, og om kravene til dokumentation for realiseringen af målsætningen. Hvilke konkrete aktiviteter, der skal afholdes for at realisere målsætningen, er et anliggende for institutionen og forældrebestyrelsen. HØRING Notatet skal forelægges for Hovedsamarbejdsudvalget ØVRIGE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Bilag 1: Eksempel på kontrakt mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og "XX" om drift og anlæg af daginstitution for 80 børn · Bilag 2: Notat af 8. juni 1999 om udbud af daginstitutioner · Bilag 3: Tidsplan for arbejdet med udbud af drift af daginstitution Grethe Munk / Sven Bjerre
4. Nedbringelse af tomme pladser på daginstitutionsområdet. (J.nr. FA 85/99). INDSTILLING Det indstilles, at reglerne for pladsanvisningen ændres, således at ledige pladser udbydes efter "boliganvisningskonceptet", hvor 3 forældre tilbydes pladsen i prioriteret rækkefølge. Hvis pladsanvisningen med sikkerhed kan anvise pladsen ved at tilbyde den til den familie, der står øverst på ventelisten, kan "boliganvisnings-konceptet" dog fraviges. Det indstilles, at der skabes et incitament til at undgå tomme pladser i de selvejende institutioner gennem ændring af driftsoverenskomsterne for de selvejende institutioner, således at institutionens budget fastsættes ud fra antallet af indmeldte børn. Forvaltningen arbejder videre med at omlægge de selvejende institutioner til kontraktstyring, hvor betaling pr. barn indgår som en del af kontrakten. RESUMÉ Tomme pladser er især et problem i de integrerede institutioner. En gennemgang af de tomme pladser tyder på, at de tomme pladser primært skyldes anvisningsproblemer, og kun i begrænset omfang institutionernes omdømme. Hvis de tomme pladser skal nedbringes, er der derfor behov for en effektivisering af pladsanvisningen, og et øget økonomisk incitament for lokale centre og institutioner. SAGSFREMSTILLING Tomme pladser fordelt på institutionskategorier og bydele. I alt er der på årsbasis ca. 250 tomme pladser, svarende til ca. 1 pct. af pladskapaciteten. De tomme pladser er ujævnt fordelt på de forskellige institutionstyper. Hovedparten af de tomme pladser (ca. 80 procent) findes således i de integrerede institutioner. Antallet af tomme pladser er sammenlignet med børnenes statsborgerskab i de integrerede institutioner. Undersøgelsen viste, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af tomme pladser og statsborgerskab - dvs. der er ikke tegn på, at der er mindre søgning til institutioner med mange tosprogede børn. Institutioner med kort åbningstid (under 50 timer) har ikke flere tomme pladser end institutioner med normal eller lang åbningstid. Disse forhold tyder på, at hovedparten af tomme pladser ikke skyldes institutionernes omdømme, men pladsstyringen specifikt på de integrerede institutioner. Problemstillingen med tomme pladser i de enkelte bydele er mere kompleks. I flere bydele er der et paradoks, fordi de på en og samme tid har en høj andel af tomme pladser og samtidig lange ventelister. I disse bydele må ansvaret for de tomme pladser fordeles mellem pladsanvisningen og institutionerne. Dette gælder dog ikke Vestamager, hvor der er mange tomme pladser kombineret med en meget kort venteliste på hele Amager. Fordelingen af tomme pladser over året Der var i 1998 følgende udvikling i antallet af ledige pladser: Niveauet for tomme pladser kan sammenlignes med, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning-en råder over 27.000 pladser. De tomme pladser svarer således til ca. 1 pct. af kapaciteten. Omfanget af de tomme pladser er forholdsvist begrænset, men bør kunne reduceres yderligere - specielt i sommerperioden. En betydelig del af de tomme pladser er sæsonbetonede, idet antallet af tomme pladser stiger voldsomt i sommermånederne. Dette skyldes, at der opstår mange ledige pladser i sommer-månederne på grund af oprykningen af store børnehavebørn til fritidshjem. Disse pladser er vanskelige at besætte i en periode, hvor mange familier er bortrejst. Pladsanvisningen vil sand-synligvis være mere effektiv, hvis Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på et tidligere tids-punkt meddelte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvornår de store børnehavebørn over-føres til fritidshjem. Aktuelt har en række centre desuden problemer med tomme pladser som følge af, at Uddan-nelses- og Ungdomsforvaltningen, - som har anvisningsretten til fritidshjem- og klubpladser - med kort varsel eller uden varsel flytter børnehavebørn til fritidshjem. Det medfører tomme børnehave- og vuggestuepladser, fordi Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke kan nå at anvise pladserne. Det må forventes, at der vil opstå ekstraordinært mange tomme pladser frem til august 1999 på grund af indkøringsproblemer i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens pladsanvisning, som anviser børn til fritidshjemmene. Der er flere forklaringer på det konstaterede niveau på ca. 250 tomme pladser: 1 vuggestuebarn vægtes som 2 børnehavebørn i beregningen af personalenormeringen, og derfor også i opgørelsen af tomme pladser. En integreret institution med en skæv alders-for-deling blandt de indskrevne børn vil derfor få tomme pladser, med mindre pladsanvisningen indskriver flere børn end institutionen er normeret til: Eksempel på skæv aldersfordeling i en integreret institution Vuggestuebørn Børnehavebørn Vægtet børnetal Institutionens normering 36 44 36*2 + 44 =116 Indskrevne børn 32 48 32 *2 + 48=112 (4 tomme pladser) En skæv aldersfordeling i en integreret institution kan betyde, at institutionen kan have tomme pladser, selv om der "i hoveder" er indskrevet flere børn end institutionen er normeret til, fordi børnehavebørnene vægtes lavere. Der er en tilsvarende problemstilling i børnehaver med småbørnsgrupper. En del pladser udbydes flere gange, før der indmeldes et barn. Derfor går der ofte for lang tid fra et barn udmeldes af institutionen, til et nyt barn er indskrevet. Endelig kan enkelte tomme pladser forklares med manglende pladsanvisning, f.eks. på grund af sygdom, jobskifte i lokalcentrenes pladsanvisning m.v. Det vurderes dog, at der kun opstår et begrænset antal tomme pladser af denne årsag. Effektivisering af pladsanvisningen Indsatsen mod tomme pladser bør især rettes mod en forbedring af pladsanvisningen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår derfor, at tre forældre tilbydes samme plads med prioritet - dvs. et tilsvarende princip som i boligselskaberne. Princippet er særligt relevant for de institutioner, hvor det erfaringsmæssigt har vist sig vanskeligt at anvise pladserne. Som udgangspunkt anvises alle pladser til flere forældre for at undgå at pladser i bestemte institutioner får "lavstatus", men pladsanvisningen kan dog nøjes med at tilbyde pladsen til en enkelt familie, hvis der er sikkerhed for, at pladsen kan anvises. Sideløbende med dette forslag arbejder forvaltningen på at give institutionslederne en mere aktiv rolle i pladsanvisningen. Institutionslederen er ofte den første, der bliver underrettet om, at forældrene vil opsige deres plads. I flere tilfælde sker dette, før pladsen formelt opsiges. I disse tilfælde kan institutionslederen henvende sig til pladsanvisningen og få oplyst adresse på den familie, der står øverst på venteliste til pladsen. Institutionslederen kan derefter kontakte familien, og aftale besøg i institutionen m.v. Denne procedure vil skabe ekstra tid til anvisning af pladsen, ligesom forældrene får reel information om institutionen, så forældrene får et bedre beslutningsgrundlag, når de skal foretage deres institutionsvalg. Pladsanvisningens indskrivning af børn med bopæl i andre bydele bidrager til at udjævne forskelle i tomme pladser og ventetiden på institutionsplads i de enkelte bydele. I marts 1999 var ca. 3.500 af børnene i Københavns Kommunes daginstitutioner indskrevet på tværs af centergrænserne, svarende til ca. 14 procent af de indskrevne børn. 6. kontor vil i samarbejde med pladsanvisningen gøre det nemmere at registrere, om forældrene ønsker institutionsplads i en eller flere bydele, eller om forældrene er interesserede i pladser i hele København. For at udjævne sæsonsvingningerne skal det gøres muligt for pladsanvisningen at anvise de ledige pladser, der opstår i sommermånederne, langt tidligere. Opgørelser fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen over de børn, der påbegynder skolegang, kommer først i april måned på grund af usikkerheden vedrørende oprettelse og placering af klasseantal ("spor") i de kom-mende skoleårgange. Derfor kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens pladsanvisning først begynde at opsige gamle børnehavebørn og anvise pladsen til nye børn sidst i april. Dette skaber "pukler" af børn, der skal anvises pladser i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inden for et meget kort tidsrum. Tomme pladser i integrerede institutioner med fritidshjem. Det er på nuværende tidspunkt ikke Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ansvar at anvise fritidshjemsbørn. Anvisningen foretages af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Derfor er det vanskeligt at nedbringe antallet af tomme fritidshjemspladser i integrerede institutioner. I dag har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen meget begrænsede muligheder for at sikre en optimal udnyttelse af pladskapaciteten i de integrerede institutioner med fritidshjemsdel. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får anvis-nings-retten til disse pladser i fremtiden, for at sikre en optimal pladsanvisning og reduktion af ventelisten. Konkret søger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at indarbejde dette i den samarbejdsaftale, der er under udarbejdelse mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelsesforvaltningen. Sundby Syd og Indre By har selvstændigt indgået sådanne aftaler om pladsanvisning med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Øgede økonomiske incitamenter til forbedret pladsudnyttelse. Det vurderes, at antallet af tomme pladser kan reduceres ved realisering af den nye selvforvalt-ningsmodel og dels at ændre driftsoverenskomsterne for de selvejende institutioner, så det klart fremgår, at institutionens økonomi fastsættes ud fra antallet af indmeldte børn. Selvforvaltningsmodellens hovedprincip er, at budgettet udmeldes efter antallet af indmeldte børn og ikke antallet af pladser. Den enkelte institution få tildelt et budget svarende til det forventede antal indmeldte børn (gennemsnit af sidste 12 måneder). Hvis institutionen ved årets udgang har merindskrivning/tomme pladser i forhold til det forventede, overføres et overskud-/underskud til næste budgetår. I løbet af året skal budgettet reguleres for institutioner, der har markant merindskrivning eller tomme pladser. For de selvejende institutioner forudsætter modellen, at de eksisterende driftsoverenskomster med de selvejende institutioner ændres. Tomme pladser i forsøgsbydelene. Det er ikke muligt at holde forsøgsbydelene økonomisk ansvarlige for deres tomme pladser. Det fremgår af § 4, stk. 1 i regulativerne for de fire bydelsråd, at driften af dagpasningsområdet er henlagt til bydelenes selvstændige varetagelse. Med enkelte, beskrevne undtagelser (§4, stk. 2) er pladsstyringen i forsøgsbydelene derfor en del af bydelsrådenes kompetanceområde. Det vurderes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eneste sanktionsmulighed overfor forsøgsbydelene i praksis er at sammenholde antallet af tomme pladser med bydelenes demo-grafiske anlægsbehov, således at forsøgsbydele med mange tomme pladser får nedskrevet deres anlægsbehov. ØKONOMI Ingen HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG Ingen Grethe Munk / Sven Bjerre
5. Sprogstimulering af tosprogede børn i børnehave efter folkeskolelovens § 4a.(bilag). J.nr. FA 50/99. INDSTILLING Pr. 1. august 1999 træder en ændring af folkeskoleloven i kraft. Loven betyder, at Københavns Kommune skal tilbyde særlig støtte til tosprogede børn over 4 år i daginstitution med behov for sprogstimulering. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har for 1999 fået ca. 1,2 mill. kroner til opgaven, og i år 2000, hvor loven får fuld virkning, er der afsat ca. 2 mill. kroner. Det indstilles: 1. at der ansættes en projektkoordinator i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der får til opgave at kvalitetssikre indsatsen, herunder at sikre den nødvendige evaluering og metode-udviklingen af sprogstimuleringstilbuddene. 2. at institutioner med tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud tildeles en pose penge, der øremærkes til en særlig indsats for institutionens tosprogede børn. Team-chefen for Teknisk-Administrativt Team får ansvaret for fordeling af ressourcerne til institutionerne, og aftaler i samarbejde med institutionerne, hvordan arbejdet med sprog-stimulering konkret kan tilrettelægges. RESUMÉ En ændring af folkeskoleloven betyder, at tosprogede børn i daginstitution over 4 år, der ikke kan sprogstimuleres tilstrækkeligt indenfor institutionens eksisterende pædagogiske rammer, fremover skal tilbydes en særlig støtte i gennemsnitlig 5 timer om ugen. For 1999 er der afsat 1,2 mill. kr. til opgaven. Børnenes behov for et sprogstimuleringstilbud og institutionernes forudsætninger for at arbejde målrettet med børnenes sprog er meget varierende: I nogle institutioner er der behov for uddannelse af personalet, og i andre institutioner kan det være nødvendigt med vikardækning, så personalet kan gå fra med en mindre gruppe af tosprogede børn. Endeligt vil det i nogle institutioner være nødvendigt, at få ekstern hjælp til institutionen i form af "sprogkonsulent", der arbejder målrettet med børnenes sprog og superviserer institutionernes arbejde med sprogstimulering. For at sikre en fleksibel løsning af opgaven, der er tilpasset det enkelte barns behov og institutionernes forudsætninger for at løse opgaven, foreslås det, at midlerne decentraliseres til bydelene, hvor teamchefen for Teknisk-Administrativt Team får ansvaret for fordeling af ressourcerne til institutionerne. Tilrettelæggelsen af den konkrete indsats sker herefter i et samarbejde mellem Teknisk-Administrativt Team og den enkelte institution. Samtidig foreslås det, at der ansættes en projektkoordinator i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der bl.a skal koordinere arbejdet på tværs af bydelene, samarbejde med skolevæsenet, formidle og evaluere institutionernes arbejde med sprogstimulering samt udvikle nye metoder til sprogstimulering af tosprogede børn. SAGSFREMSTILLING Pr. 1. august 1999 træder en ændring af Folkeskoleloven i kraft, der gør det lovpligtigt at sprogstimulere kommunens tosprogede børn. Tilbuddet om sprogstimulering skal gives fra det kalenderår, hvor børnene fylder 4 år til de påbegynder skolestart. Formålet med loven er at sikre, at tosprogede børn ved skolestart har de nødvendige sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter Ændringen af Folkeskoleloven betyder, at tosprogede børn, der ikke er optaget i daginsti-tution, skal have et særligt sprogstimuleringstilbud 15 timer om ugen. I loven er det endvidere fastsat, at tosprogede børn, der er optaget i daginstitution, tilbydes særlig støtte, hvis deres sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes indenfor institutionens egne pædagogiske rammer. Omfanget af støtten skal fastsættes efter en konkret vurdering. I forarbejdet til den ændrede Folkeskolelov har Undervisningsministeriet dog skønnet, at hvert barn i daginstitution på over 4 år og med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud i gennemsnit skal have 5 timer om ugen. December 1999 er det vedtaget, at Uddannelses- og Ungdoms-forvaltningen får ansvaret for etablering af sprogstimuleringstilbud til børnene uden daginstitutionsplads, mens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får ansvaret for etablering af tilbudene til de tosprogede børn i daginstitution. For 1999 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fået 1,2 mill. kr. til sprogstimulering af de tosprogede børn i daginstitution i perioden fra 1. august 1999 til 31. december 1999. I år 2000, hvor loven får fuld virkning, har Økonomiforvaltningen beregnet udgifterne til ca. 2 mill. kr. eksklusiv udgifterne til sprogstimulering i de 4 forsøgsbydele (inkl. forsøgsbydelene er beløbet beregnet til 2, 6 mill. kr.). Frem til år 2002 har Økonomiforvaltningen vurderet et faldende behov for sprogstimulering (til et samlet udgiftsniveau på 1, 4 mill. kr. i år 2002), da en større andel af tosprogede børn mellem 1 og 3 år antages at komme i vuggestue på grund af skærpede krav til aktivering af flygtninge og indvandrere. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn i daginstitution Efter folkeskolelovens § 4a, stk. 3 skal tosprogede børn tilbydes særlig støtte, hvis barnets sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes indenfor institutionens egne pædagogiske rammer. I 1998 og 1999 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejdet målrettet med uddannelse og opkvalificering af det pædagogiske personale i daginstitutionerne til at arbejde med sprogstimulering af tosprogede børn. Ved udgangen af 1999 forventes det, at medarbejdere i alle institutioner med over 10-15 procent tosprogede er uddannet til et målrettet arbejde med sprogstimulering. Ved anvendelsen af midlerne i 1999 til opkvalificering af det pædagogiske personale, er der især lagt vægt på at supplere redskabskurserne med supervision til etablering af sprogstimulerende miljøer i institutionerne, jf. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 21. april 1999 (bilag 1). Denne indsats betyder, at mange tosprogede børn kan sprogstimuleres indenfor institutionernes egne pædagogiske rammer, og for hovedparten af de tosprogede børn er det derfor ikke nødvendigt med et særligt tilbud efter folkeskolelovens § 4a. stk. 3. Den primære målgruppe for et særligt sprogstimuleringstilbud vil derfor være den mindre gruppe af tosprogede børn, der er optaget i institutioner, hvor personalet ikke er uddannet i sprogstimulering og tosprogede børn, der sent kommer i daginstitution, og som, inden de kom i daginstitution, har haft en begrænset kontakt med dansk sprog og kultur. Denne mindre gruppe af børn vil have behov for et særligt sprogstimuleringstilbud, hvor der arbejdes målrettet og i mindre grupper med aktiviteter, der fremmer børnenes sprog. For at sikre en optimal indsats er det vigtigt, at aktiviteterne skal tilpasses børnenes alder, således at der er tale om indlæring gennem leg og ikke undervisning i traditionel forstand. Det er derfor vigtigt, at sprogstimuleringstilbudene varetages af medarbejdere, der forstår børnenes kulturelle baggrund og gerne deres sprog. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder på at finde et testmateriale, der kan kvalifi-cere det pædagogiske personale i daginstitutionerne til at foretage en ensartet vurdering af børnenes sproglige niveau, og dermed deres behov for et særligt sprogstimuleringstilbud. I Sverige er der udviklet et testmateriale, som er velegnet til, at det almindelige daginstitu-tionspersonale kan teste børnenes sproglige kundskaber på 15-30 minutter. Materialet er af-prøvet med gode resultater, hvorfor vi arbejder på at oversætte materialet til dansk og danske forhold. Testmaterialet forventes at være tilgængeligt for institutionerne den 1. juli 1999. Først når børnenes sprog er blevet testet, vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen have et helt præcist overblik over hvor mange tosprogede børn, der skal have et særligt sprogstimu-leringstilbud. For at få et skøn over, hvor mange tosprogede børn, der skal etableres tilbud til, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen februar 1999 bedt daginstitutionerne i Køben-havns Kommune om at skønne over, hvor mange tosprogede børn mellem 4 og 6 år, der er indskrevet i daginstitutionerne, og hvor mange af disse børn institutionerne skønner har behov for et særligt sprogstimuleringstilbud. Resultatet af undersøgelsen blandt daginstitutionerne er gengivet nedenfor: Bydel Antal tosprogede børn Antal tosprogede børn mellem 4 og 6 år med et særligt behov for sprogstimulering Bydelens andel af tosprogede børn med behov for sprogstimulering Amagerbro 230 77 9,2% Sundby Nord 309 93 11,1% Christianshavn 16 8 1,0% Vanløse 75 29 3,5% Sundby Syd 171 50 6,0% Ydre Nørrebro 539 257 30,7% Bispebjerg 399 110 13,2% Indre By 76 22 2,6% Vesterbro 147 43 5,1% Brønshøj-Husum 257 82 9,8% Ydre Østerbro 181 65 7,8% I alt 2.400 836 100% Undersøgelsen viser, at der er indskrevet samlet 2.400 tosprogede børn i daginstitutionerne. En del af disse børn er optaget i institutioner, hvor personalet har været på kurser i et målrettet arbejde med sprogstimulering, og børnene kan derfor sprogstimuleres indenfor institutionens egne pædagogiske rammer. Institutionerne skønner derfor, at ca. hver tredje tosprogede barn i daginstitution har behov for et særligt sprogstimuleringstilbud efter folkeskolelovens § 4a. De enkelte bydeles andele af tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringtilbud, som er gengivet i tabellen, adskiller sig ikke væsentligt fra de enkelte bydeles andele af børn med fremmed statsborgerskab. Organisering af sprogstimuleringstilbuddene Arbejdet med sprogstimulering af de tosprogede børn er i dag forankret i daginstitutionerne med den pædagogiske konsulent i bydelene som overordnet ansvarlig for kvalitetssikringen og udviklingen af dette arbejde. Institutionernes forudsætninger for at afholde det særligt sprogstimuleringstilbud er dog meget varierende: I nogle institutioner er personalet uddannet til at arbejde målrettet med børnenes sprog, og det særlige sprogstimuleringstilbud kan således varetages ved, at en af de faste medarbejdere går fra med en mindre gruppe af tosprogede børn og arbejder målrettet med deres sprog. I en travl hverdag kan det dog være svært at afse medarbejdere, der kan gå fra med en mindre gruppe tosprogede børn, og arbejde med deres sprog. En løsning kan derfor være at tildele institutionerne midler, der dækker vikarudgifter. I andre institutioner er personalet ikke uddannet i sprogstimulering, og er således ikke som udgangspunkt kvalificerede til at varetage det særlige sprogstimuleringstilbud. I disse institu-tioner kan løsningen være, at tilføre institutioner midler, der giver institutionerne mulighed for at efteruddanne personalet i sprogstimulering. Alternativt kan institutionerne få tilknyttet "sprogkonsulenter" med særlig indsigt i børnenes sprog og kultur, der kan arbejde målrettet med børnenes sprog samt rådgive institutionen i deres eget arbejde hermed. Disse forskelle betyder, at tilrettelæggelsen af det særlige sprogstimuleringstilbud bør tilpasses den enkelte institutions forudsætninger for at løse opgaven. Af hensyn til mulighederne for at kunne gennemføre en opgaveløsning, der er tilpasset den enkelte institution, foreslås det, at de afsatte midler decentraliseres til bydelene med teamchefen for Teknisk-Administrativt Team som overordnet ansvarlig for forde-ling af ressourcerne til de enkelte institutioner. Fordelingen af ressourcerne til bydelene bør ske på baggrund af bydelens andel af tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud. Det vil herefter være Teknisk-Administrativt Team, der på baggrund af institutionernes sprogtest af børnene tildeler institu-tioner midler til afholdelse af sprogstimuleringstilbuddet. I samarbejde med Teknisk-Administrativt Team tilrettelægger institutionen herefter det konkrete arbejde med de tosprogede børn, og kvalitetssikringen heraf. Denne model for organisering af indsatsen giver mulighed en fleksibel opgaveløsning, hvor sprogstimuleringsindsatsen tilpasses barnets behov og institutionernes kompetence til at løse opgaven. Samtidig er det vigtigt løbende at sikre, at institutionernes arbejde med de tosprogede børn har et fagligt niveau, der gør børnene bedre sprogligt og socialt rustet til skolestart. Dette kræver, at der til stadighed evalueres på institutionernes arbejde med de tosprogede børn, at erfaringerne med sprogstimulering løbende formidles og at der løbende sker en udvikling af metoderne til sprogstimulering af de tosprogede børn. Det foreslås derfor, at der ansættes en projektkoordinator i Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen til at varetage disse opgaver. Ud over kvalitetssikringen og den løbende erfarings-opsamling, vil det være en projektkoordinators opgave, at koordinere indsatsen mellem by-delene, at samarbejde med skolevæsenet om sprogstimuleringstilbuddene, og at sikre, at fordelingen af ressourcerne mellem bydelene svarer til bydelens andel af tosprogede børn med behov for sprogstimulering. ØKONOMI 1999 2000 kr. - - kr.- Projektkoordinator 150.000 300.000 Fordeling til bydelene: Amagerbro 96.600 156.400 Sundby Nord 116.550 188.700 Christianshavn 10.500 17.000 Vanløse 36.750 59.500 Sundby Syd 63.000 102.000 Ydre Nørrebro 322.350 521.900 Bispebjerg 138.600 224.400 Indre By 27.300 44.200 Vesterbro 53.550 86.700 Brønshøj-Husum 102.900 166.600 Ydre Østerbro 81.900 132.600 I alt 1.200.000 2.000.000 Fordelingen af midlerne til bydelene er sket på baggrund af bydelens samlede andel af tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud, jf. undersøgelsen af institutionernes skøn over antallet af tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud. HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen andre konsekvenser BILAG · Beslutningsprotokol for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 21. april pkt. 5:"Indsats for sprogstimulering af tosprogede børn i dagsinstitution". Grethe Munk / Torben Brøgger
6. Sektorplan for psykisk syge. (bilag). J.nr. FA 89/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der gennemføres en intern og ekstern høring af de fremlagte forslag til kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål for sociale tilbud til psykisk syge. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Sektorplanen erstatter Socialplan 1997 – 2000, således at der vedtages nye kvalitetsmålsætning-er og kvalitetsmål (bilag A) samt en overordnet handlingsplan for området. Sektorplanen omfat-ter 3 til 5 år og vil blive konkretiseret i de årlige budgetforslag. Sektorplanen udarbejdes efter de principper, der er godkendt af udvalget omkring anvendelsen af sektorplaner på Familie – og Arbejdsmarkedsområdet. Der udarbejdes således udkast til sektor-plan med forslag til kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, som efter godkendelse i ud-valget sendes til intern og ekstern høring. Resultatet af denne indarbejdes i revideret forslag til sektorplan inklusiv handlingsplankapitel, der forelægges udvalget til godkendelse ultimo 1999. Høringen sker både internt og eksternt. Der vedlægges en liste, der viser hvem der anmodes om at deltage i høringen (bilag B). Høringen finder sted i perioden juni til oktober 1999 (bilag C) med udgangspunkt i de spørgsmål, som fremgår af bilag D. Der vedlægges udkast til sektorplan med indledning, status, perspektivering (bilag E). ØKONOMI Ingen HØRING Se ovenfor. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Bilag A: Forslag til nye kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål · Bilag B: Liste over høringsdeltagere · Bilag C: Tidsplan for høringen · Bilag D: Spørgsmål til høringsdeltagerne · Bilag E: Udkast til sektorplanens indledning, status og perspektivering. Grethe Munk / Sven Bjerre
7. Tillægsdagsorden. Orientering om danskundervisning for udlændinge. (Udsat fra mødet den 9.6.1999). (bilag). J.nr. FA 82/99. Forvaltningen vil give en orientering. BILAG · Notat fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 2. juni 1999 vedrørende henvisning til danskundervisning. (bilag er udsendt til tillægsdagsorden 9.6.99). · Notat (bilag) af 2. juni 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om regelbaggrund og procedurer for henvisning til danskundervisning. (bilag er udsendt til tillægsdagsorden 9.6.99). Grethe Munk / Sven Bjerre
8. Drøftelse af støtte – via puljen til frivilligt socialt arbejde (§115-midler)- til Kosovo-albanere på Margretheholmen. – (genoptaget fra mødet den 9.6.99). J.nr. FA 83/99).
9. Vedr.: §2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget – ansattes deltagelse i udvalgets møder. (Udsat fra mødet den 2.6.99). (bilag). J.nr. FA 22/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte svar fra borgmesteren til Borgerrepræsentationens Sekretariat, hvoraf det fremgår, at det er borgmesterens opfattelse, at formuleringen i § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke strider imod § 20, stk. 4, i Lov om kommuners styrelse. RESUMÉ Økonomiforvaltningen har anmodet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om en udtalelse med henvisning til, at Indenrigsministeriet har anmodet Borgerrepræsentationen om en udtalelse. Baggrunden er, at borgerrepræsentant Hellen Hedemann har bedt ministeriet vurdere, hvorvidt bestemmelsen i § 2, stk. 4, i forretningsordenen er i strid med § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven. SAGSBESKRIVELSE § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har følgende ordlyd: "Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens administrerende direktør er sekretær for udvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens direktion samt udvalgets protokolfører overværer udvalgets møder, medmindre udvalget bestemmer andet. I det omfang udvalget af hensyn til en sags oplysning finder det hensigtsmæssigt, kan andre personer, der er ansat i kommunens tjeneste overvære mødet." § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven har følgende ordlyd: "Udvalgene kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Udvalgene kan tillade andre personer, herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning." Borgerrepræsentant Hellen Hedemann har i brev af 5. april 1999 til Indenrigsministeriet anført, at det er hendes opfattelse, at § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er i strid med § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Udkast til svar til Borgerrepræsentationens Sekretariat – udsendt med dagsorden til møde den 2. juni 1999. · Kopi af brev af 20. april 1999 fra Økonomiforvaltningen – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 15. april 1999 fra Indenrigsministeriet – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 5. april 1999 fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann – udleveret den 5. maj 1999 Grethe Munk / Torben Brøgger
10. Særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre. (Udsat fra mødet den 2.6.1999). (bilag). J.nr. FA 78/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens orientering om en ny bestemmelse i Lov om social service til efterretning, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder den anbefalede frist på 2 uger for afgørelse ved ansøgning om særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre. RESUMÉ Som en del af opfølgningen på regeringens børnefamiliepolitiske redegørelse fra juni 1998 har Folketinget med virkning fra den 1. juli 1999 vedtaget en ny regel i Lov om social service. Reglen indebærer, at der indføres et særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre, som er nødt til at tage børnepasningsorlov på grund af manglende pasningsmulighed. I henhold til retssikkerhedslovens § 3 stk. 2, skal kommunen fastsætte en generel frist for, hvor lang tid kommunen må være om at træffe afgørelse, når en borger har ansøgt om hjælp efter den sociale lovgivning. Det særligt supplerende tilskud gives efter Lov om social service § 27 a, hvilket betyder, at der skal fastsættes en frist. I lighed med den frist der gælder ved ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud anbefaler Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en frist på 2 uger. SAGSFREMSTILLING Med virkning fra 1. juli 1999 er Københavns Kommune forpligtet til at give særligt supplerende tilskud til enlige forældre, der 1) er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, 2) har børn i alderen fra 24 uger og indtil barnet fylder 5 år, og som kommunen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, og 3) vælger børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om orlov. Den nye bestemmelse § 27 a i Lov om social service har virkning for forældre, der begynder orlov til børnepasning fra og med den 1. juli 1999. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at enlige forældre vælger kontanthjælpssystemet fremfor at benytte orlov til børnepasning ved manglende pasningsmulighed. Kontanthjælpens forsørgersats er en del højere end orlovssatsen, og enlige forældre har ikke som ægtepar eller samlevende mulighed for at supplere den samlede husstandsindkomst med en anden indkomst. Reglen skal bevirke, at enlige forældre vælger at blive på arbejdsmarkedet fremfor at benytte sig af kontanthjælpssystemet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skønner, at i Københavns Kommune vil ca. 30 helårspersoner være berettiget til det særligt supplerende tilskud. Den anbefalede frist på 2 uger er fastsat på baggrund af almindelige erfaringer og en drøftelse med enkelte lokale centre, samt ud fra en samlet vurdering af reglens administrative byrde. Fristen er udtryk for, hvornår der senest træffes afgørelse og gives meddelelse herom til borgeren. ØKONOMI Der forventes DUT-kompensation i 1999 svarende til et beløb på ca. 0,429 mio. kr. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Lov om social service § 27 a. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Torben Brøgger
11. Besvarelse til Socialministeriets bemærkninger til revisionsberetningen for 1997 (Udsat fra mødet den 2.6.1999) (bilag). J.nr. FA 79/99. INDSTILLING Det indstilles at Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse til Socialministeriets bemærkninger til revisionsberetningen for 1997 til efterretning. SAGSFREMSTILLING Socialministeriet afgiver som tilsynsmyndighed hvert år bemærkninger til Borgerrepræsenta-tionen vedrørende revisionsberetningens afsnit om det sociale regnskab. Revisionsdirektoratet har i den anledning anmodet Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen om en udtalelse, der er vedlagt som bilag 2. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Bilag 1. Socialministeriets brev af 20. april 1999 til Borgerrepræsentationen om revisionsberetningen. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Bilag 2. Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Sven Bjerre
12. Undersøgelse om tvivl om adgangen til statsrefusion. (Udsat fra mødet den 2.6.1999).( bilag). J.nr. FA 80/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens "Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion", til efterretning. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 13. januar 1999 vedr. pkt. 3 om revisionsundersøgelsen af 10 mill.kr. puljen at henstille til forvaltningen at følge Revisions-direktoratets anbefalinger om, at organiseringen og tilrettelæggelsen af den interne kontrol bør revurderes med henblik på en forstærket kvalitativ indsats, og at der sker en styrkelse af sik-kerheden for, at de generelle retningslinier til lokalforvaltningen er i overensstemmelse med den gældende lovgivning Udvalget besluttede også at tage forvaltningens orientering om, at man nu foretager en ekstraordinær gennemgang af alle områder m.h.p. at få afklaret evt. tvivlspørgsmål vedr. refusionsberettigelsen, til efterretning. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foretager nu, på baggrund af et arbejdsgruppearbejde i samarbejde med Revisionsdirektoratet, forbedringer i forretningsgangene for behandling af uddata fra de sociale ydelsessystemer og for den interne kontrol. Efter den ekstraordinære gennemgang af områderne med refusion kan det konkluderes, at der kun i få tilfælde er tvivl om reglerne for afholdelse af ydelser med statsrefusion, og der har ikke kunnet fremdrages tilfælde, hvor kommunen uretmæssigt har modtaget refusion. I tilfælde med tvivl er forvaltningens almindelige praksis at rette henvendelse til de statslige myndigheder for at afklare tvivlen. Dette er også sket i forbindelse med indførelsen af de nye sociale love pr. juli 1999 og ved indførelsen af integrationsloven pr. 1. januar 1999, hvor der på enkelte områder er opstået tvivl/uenighed om regelgrundlaget. Der udestår således fortsat afklaring af enkelte spørgsmål vedrørende revalidering, førtidspension og handicapydelser. Gennemgangen har også vist, at der ikke er tvivl om kravene til sagsbehandlingen, men der forekommer imidlertid mangler i efterlevelsen af disse krav, især vedr. kontanthjælps- og revalideringsydelser. Når mangler konstateres reagerer forvaltningen herpå ved indskærpelse af kravene. Endelig konkluderes, de nuværende problemer med forvaltningens lovinformationssystem LISA vil blive afhjulpet ved, at forvaltningen i stedet anskaffer Schultz lovinformationssystem. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion. – udsendt med dagsorden til mødet den 2.6.1999. Grethe Munk / Sven Bjerre
13. Drøftelse af Amtsrådsforeningens svar vedrørende amternes udbygningsplaner på hjemløseområdet. (Udsat fra mødet den 9.6.1999). (bilag). J.nr. FA 11/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at sagen drøftes. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ved brev af 5. februar 1999 henvendt sig til Amtsrådsforeningen vedrørende amternes udbygningsplaner på hjemløseområdet. Amtsrådsforeningen har ved brev af 10. maj 1999 modtaget svaret. Baggrunden for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens henvendelse var ændringen af statens refusion på hjemløseområdet, hvilket blandt andet medførte, at Københavns Kommune kun ville få 10 % af bloktilskudspuljen, mens kommunens hjemløsepladser udgør godt 30 % af pladstallet på landsbasis. I forbindelse med Københavns Kommunes aftale med Socialministeriet om en overgangsordning på hjemløseområdet, blev det aftalt, at kommunen og ministeriet i fællesskab overvejer initiativer med henblik på at fastholde amter og kommuner på deres forpligtelse overfor deres egne borgere. ØKONOMI Ingen HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Brev fra Amtsrådsforeningen modtaget 10. maj 1999. – Udsendt med dagsorden til møde den 19.5.1999. · Brev fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 5. februar 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 19.5.1999. · Udkast til svarbrev til Amtsrådsforeningen vedrørende udbygning af hjemløseområdet. Grethe Munk / Benny Haugshøj
14. Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet. (Udsat fra mødet den 2.6.1999). (bilag). J.nr. FA 81/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke har bemærkninger til indstillingen fra Økonomiforvaltningen og til rapporten "Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet". RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Økonomiudvalget behandlede på mødet den 20. oktober 1998 et forslag om at købe den såkaldte Kryolitgrund på Østerbro med henblik på etablering af en ny skole på arealet. Det blev i den forbindelse vedtaget at anmode relevante forvaltninger om – som et pilotprojekt – at igangsætte en analyse af den nuværende lokaleanvendelse og lokalebehovet i de kommende år på Østerbro. Heri skulle det indgå, om et eventuelt behov for en ny folkeskole kunne sammen-tænkes med lokalebehovet på daginstitutions- og ældreområdet. Følgende har deltaget i projektgruppen: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Indre Østerbro Bydel Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Sundhedsforvaltningen Økonomiforvaltningen Pilotprojektet er nu afsluttet og projektgruppen har udarbejdet vedlagte rapport. ØKONOMI Ingen. HØRING Med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget er – foruden Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget, Indre Østerbro Bydelsråd, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundhe-ds--- og Om-sorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget blevet anmodet om bemærkninger til Økonomi-forvaltningens indstilling og den vedlagte rapport for projektgruppen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Brev fra Overborgmesteren til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, dateret d. 12. maj 1999 – Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Økonomiforvaltningens udkast af 11. maj 1999 til indstilling til Økonomiudvalget "Pilot-under--søgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet" maj 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Notat om Pilotundersøgelsen af lokalebehovet på Østerbro med fokus på folkeskoleområdet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dateret d. 20. maj 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Sven Bjerre
15. Anvendelse af midler i Børnefonden. J.nr. FA 94/99. INDSTILLING Det indstilles, at de sparede midler pga. arbejdsnedlæggelsen i 1998 overføres til en Børnefond og anvendes til udflugtsmål og oplevelser for børn i daginstituioner på følgende områder: · Etablering af samlingssteder i naturen for 'daginstitutioner på hjul' (bygning af såkaldte 'kåter'). · Styrkelse af børnenes fysiske og motoriske udvikling ved omlægning af eksistere legepladser til naturlegepladser og indkøb af materialer til fysiske aktiviteter og naturoplevelser. · Adgang til naturoplevelser og naturværksteder. · Pjece til daginstitutionerne med forslag til spændende udflugtsmål og gode oplevelser i København og omegn. Med pjecen kan der følge et 'oplevelseskort' med gratis adgang til en række udflugtsmål, bl.a. bemandede legepladser, museer, betalt indgang til Lalandia og Bon-Bonland mm. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Som følge af arbejdsnedlæggelserne på daginstitutionsområdet i november 1998 har kommunen sparet ca. 3,9 mill. kr i lønudgifter. Det foreslås, at midlerne i Børnefonden bruges til generelt at skabe oplevelser og bedre udfoldelses- og udflugtsmuligheder for børn i daginstitutionerne. Vægten lægges på muligheden for at få naturoplevelser. Etablering af samlingssteder for daginstitutioner på hjul Personalet og forældre i mange af de busser, der er tilknyttet københavnske daginstitutioner, giver udtryk for, at der mangler et sted, hvor busserne kan mødes, når de er på tur. De såkaldte kåter (store primitive træhuse) kan bygges hurtigt og billigt og vil imødekomme behovet for samlingssteder. Kåterne skal være udflugtsmål fortrinsvis for daginstitutioner på hjul, dvs. rumlepotter, skovbusser og minibusser. Det foreslås, at der bygges 2-4, placeret f.eks. i Nordsjælland og på Amager. Omlægning af legepladser til naturlegepladser og indkøb af materiale til fysiske aktiviteter og naturoplevelser Formålet er at gøre børnenes hverdag i institutionerne mere fysisk aktiv, og dermed styrke børnenes motoriske udvikling og fantasi. Det kan både være udendørs naturlegeredskaber og materialer til indendørs brug - f.eks. 'naturoplevelseskuffert' med fagbøger, naturredskaber mm, ribber og kravleredskaber m.v. Dette kan suppleres med omlægning af eksisterende legepladser i institutionerne til naturlegepladser - et projekt som institutionerne ofte ikke har økonomi til. Adgang til naturoplevelser og naturværksteder Det foreslås, at nogle af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens feriekolonier i perioder indrettes til 'naturværksteder', som daginstitutionerne kan låne og herigennem give børnene en bedre forståelse af naturen. ØKONOMI Se ovenfor HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG Ingen Grethe Munk / Sven Bjerre
16. Udpegning af medlem til TAMU´s bestyrelse. J.nr. FA 93/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at udpege en repræsentant til bestyrelsen for TAMU. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE På baggrund af, at det iværksatte forsøg med voksen-TAMU er blevet godkendt af de politiske partier i folketinget som en forsøgsordning i 3 år, har Beskæftigelseschef Anders Winge valgt at gå af som formand og i forlængelse heraf at forlade bestyrelsen. Derfor skal der udpeges et nyt medlem til bestyrelsen, som er en fælles repræsentant for Frederiksberg og Københavns Kommuner. I den forbindelse skal det oplyses, at Frederiksberg Kommune er indforstået med og ingen indvendinger har mod, at Københavns Kommune fortsat besætter bestyrelsesposten. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen Grethe Munk / Torben Brøgger
17. Etablering af sprogcenterråd. (bilag). J.nr. FA 88/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens ud-kast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre i Københavns Kommune til efterret-ning uden øvrige bemærkninger. at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i overensstemmelse med vedtægterne udpeger en re-præ-sentant samt stedfortræder i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til det enkelte sprogcenterråd, når disse etableres. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 26. maj 1999, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre skulle sendes til høring hos sprogcentrenes bestyrelser, samarbejdspartnere m.m. herunder Familie- og Ar-bejds-markedsudvalget På baggrund heraf har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen sendt vedtægtsudkastet til hø-ring den 31. maj 1999. I henhold til lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre § 14 skal centerkommunalbestyrelsen med henblik på at rådgive sprogcentrets led-else og centerkommunen i tilknytning til hvert sprogcenter nedsætte et sprogcenterråd. Sprogcenterrådet sammensættes af personer, som er udpeget af brugerkommuner og arbejdsfor-mid-ling, og af repræsentanter for det lokale arbejdsmarked, voksenuddannelsesinstitutioner m.v.. I sprogcenterrådet skal endvidere være repræsentanter valgt af og blandt sprogcentrets kursister og lærere. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er ingen økonomiske konsekvenser. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens høringsskrivelse af 31. maj 1999 · Udvalgsindstilling fra mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 26. maj 1999 · Udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre i Københavns Kommune Grethe Munk / Torben Brøgger
18. Oprettelse af integrationsråd i Københavns Kommune (bilag). J.nr. FA 51/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i henhold til integrationslovens § 42, stk. 1, nedsættes et integrationsråd, at integrationsrådet består af 21 medlemmer, som i henhold til integrationslovens § 42, stk. 3, udpeges af Borgerrepræsentationen, at 13 af de 21 medlemmer udpeges efter indstilling fra i kommunen hjemmehørende etniske, nationalitetsbaserede foreninger med hver mindst 50 medlemmer og efter en valgprocedure, som forestås af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at tre medlemmer udpeges som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet, at i alt fem medlemmer udpeges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (København), Dansk Arbejdsgiverforening (København), Foreningen Skole & Samfund, Boligselskabernes Landsforening og indvandrersammenslutningen IND-sam, således at disse fem organisationer indstiller hver ét medlem, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forud for Borgerrepræsentationens vedtagelse af en forretningsorden for integrationsrådet og på grundlag af den nærmere beskrevne procedure gennemfører valget af de 13 personer, der af de etniske foreninger skal indstilles som med-lemmer af integrationsrådet, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efter gennemførelsen af denne valgprocedure fore-lægger resultatet heraf for Borgerrepræsentationen, ved hvilken lejlighed Borgerrepræsen-tationen endvidere udpeger de øvrige medlemmer af integrationsrådet samt efter indstilling fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om en forretningsorden for integra-tionsrådet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er sekretariat for integrationsrådet, at der til Familie- og Arbejdmarkedsudvalgets budget for 1999 gives tillægsbevilling på 0,4 mill.kr. ved udmøntning af integrationspuljemidler reserveret med henblik på sekretariats-betjening af integrationsrådet. RESUMÉ Der redegøres for, hvordan det i integrationsloven beskrevne integrationsråd i praksis implementeres i Københavns Kommune. Ved sit møde den 21. april 1999 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at indstillingen om oprettelse af integrationsråd i Københavns Kommune skulle udsendes til høring forud for beslutning herom. Indstillingen blev udsendt primo maj, og fristen for indsendelse af høringssvar var 31. maj. Pr. sidstnævnte dato havde Københavns Kommune modtaget høringssvar fra 9 etniske foreninger samt de fire forsøgsbydele. Denne indstilling indeholder to ændringer i forhold til den for udvalget tidligere fremlagte indstilling. Ændringerne, som er foretaget på baggrund af resultaterne af høringen, er som følger: · at tre medlemmer, og ikke som i den tidligere forelæggelse fire, udpeges som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet. · at i alt fem medlemmer, og ikke som i den tidligere forelæggelse fire, udpeges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (København), Dansk Arbejdsgiverforening (København), Foreningen Skole & Samfund, Boligselskabernes Landsforening og indvandrersammenslutningen IND-sam, således at disse fem organisationer indstiller hver ét medlem. Det foreslås uændret, at udpegningen af medlemmer, der repræsenterer de etniske minoriteter, sker på baggrund af en valgprocedure iblandt de etniske foreninger. Der lægges op til, at integrationsrådet kommer til at bestå af 21 medlemmer, hvoraf de etniske foreninger selv udvælger 13 medlemmer ud fra nationale lister. Herudover består rådet af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, fra Skole og Samfund, fra boligselskaberne og på baggrund af resultaterne af høringsrunden også af indvandrersammenslutningen IND-sam. Inkluderingen af IND-sam vil som nævnt foroven medføre at tre, og ikke som i den tidligere forelæggelse fire, medlemmer udpeges som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet, således at det samlede antal medlemmer forbliver uændret. Under indstillingens afsnit "Høring" resumeres de høringssvar, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget. Det er formentlig ikke tanken med lovens § 42, stk. 4, at kommunalbestyrelsesmedlemmer skal have sæde i integrationsrådet. SAGSFREMSTILLING 1. Om lovgrundlaget Med vedtagelsen af integrationsloven d. 26. juni 1998 er det bestemt, at der i kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år skriftligt og i fællesskab anmoder herom, skal nedsættes et integrationsråd (§ 42, stk. 1). 50 personers fælles anmodning herom, dateret d. 2. november 1998, er sendt til Borgerrepræsentationen. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om såvel den almindelige integrationsindsats i kommunen som om de kommunale introduktionsprogrammer for nyankomne udlændinge. De vejledende udtalelser offentliggøres (§ 42, stk. 2). Integrationsrådet består af mindst 7 personer med bopæl i kommunen udpeget af kommu-nalbestyrelsen, og Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode (stk. 3). Kommunalbestyrelsen står for sekretariatsbetjeningen af rådet (stk. 5). I Københavns Kommune foreslås denne opgave henlagt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Kommunalbestyrelsen fastsætter det endelige antal medlemmer af rå-det. Medlemmerne, som alle skal have bopæl i kommunen, skal udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller tilsvarende personer, personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og andre lokale foreninger. Ligeledes kan kommunalbestyrelserne udpege kommunale repræsentanter, evt. kommunalbestyrelsesmedlemmer, til integrationsrådene (jf. § 42, stk. 4). Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen vælger at udpege medlemmer fra de etniske foreninger efter en forudgående valgproces blandt disse. Hvert af integrationsrådene i landets kommuner vælger hvert fjerde år blandt medlemmerne fra lokale flygtninge- og indvandrerforeninger én repræsentant til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, der rådgiver Indenrigsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere (§ 43, stk. 2). 2. Forholdet til det af Københavns Kommune nedsatte rådgivende integrationsudvalg (lov om kommunernes styrelse, § 17, stk. 4) Integrationsudvalget har høringsret i spørgsmål, der særligt vedrører integration af flygtninge og indvandrere, således at samtlige generelle sager skal forelægges udvalget til udtalelse. Integrationsudvalget skal endvidere fremkomme med et oplæg til Økonomiudvalget om en overordnet integrationspolitik for Københavns kommune. Integrationsrådet kan på den anden side af egen drift eller på anmodning afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres, og med den i nærværende indstilling forudsatte rolle til de etniske foreninger, er der med integrationsrådet tale om et mere brugerorienteret forum. 3. Tidligere forum i Københavns Kommune med relation til integrationsområdet Selvom Københavns Kommune ikke tidligere har haft et integrationsråd, har der i kommunen tidli-gere været tiltag, der sigtede mod samordning og koordination af integrationsindsatsen. I 1993 oprettedes således 'Det Tværmagistrale Udvalg for etniske minoriteter i Københavns Kommune' (1993 - dec. 1997). Udvalget var bredt sammensat med medlemmer fra kommunens forskellige magistratafdelinger samt IND-sam. Udvalget nedlages i december 1997. 4. Planer for integrationsråd i andre kommuner Århus, Odense, Farum, Høje Taastrup og Ålborg kommuner har enten allerede et integrationsrådslignende forum - med stor repræsentation at etniske minoriteter - som mere eller mindre vil blive videreført under det nye regelsæt, eller de har planer om at oprette integrationsråd med en stor repræsentation af etniske minoriteter. 5. Sammensætningen af integrationsrådets medlemmer i Københavns Kommune De etniske foreninger i en af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ledet arbejdsgruppe vedrørende oprettelse af integrationsråd har anbefalet, at de etniske foreninger efter en forudgående valgprocedure indstiller et antal repræsentanter til udpegning i Borgerrepræsentationen, der formelt udpeger de pågældende. Integrationsrådet opnår herved en større legitimitet blandt de etniske foreninger. 6. Valgprocessen for de etniske foreninger Nedenfor er skitseret en model for, hvordan selve valgproceduren foreslås gennemført: Alle etniske foreninger (med over 50 medlemmer), der måtte ønske det, udpeger én repræsentant En repræsentant kan opstille som kandidat til integrationsrådet på nationale lister (se bilag), hvis ønsket Repræsentanterne (kandidaterne inklusive) stemmer personligt på kandidaterne på de nationale lister Den højest scorende kandidat fra hver liste, dog 2 fra den tyrkiske liste (kommunens største etniske minoritetsgruppe) og de 2 højest scorende fra 'Blandet liste', ind-stilles til Borgerrepræsentationen til udpegning. Efter denne model anbefales det, at Borgerrepræsentationen følger indstillingerne fra de etniske foreninger. Processen kræver, at adresser på det størst mulige antal etniske foreninger hjemmehørende i Københavns Kommune tilvejebringes. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udførlige lister, som vil blive suppleret med Indenrigsministeriets fortegnelse over etniske foreninger. Alle foreninger tilsendes en skrivelse, hvor de - udover en introduktion til lovgrundlaget vedrørende integrationsråd - får 30 dages frist til at afgøre, om de ønsker at udpege en repræsentant og i givet fald, om denne repræsentant ønsker at opstille som kandidat til integrationsrådet, eller om denne blot ønsker at medvirke ved afstemningen på opstillede kandidater. De direkte skrivelser til de af kommunen kendte foreninger kan suppleres evt. med annoncer i aviser, sådan at også eksempelvis nystartede foreninger kan komme i betragtning. Kandidaterne vælger ved samme lejlighed, hvilken af de nationale lister, de ønsker at opstille på (Tyrkiet, tidl. Jugoslavien, nuværende Jugoslavien, Pakistan, Irak, Iran, Polen, Somalia, Marokko, Statsløse/palæstinensere eller Blandet liste). 'Blandet liste' er til for, at også mindre nationaliteter samt tværnationale, temaorienterede foreninger, f.eks. kvindeforeninger, har mulighed for at blive repræsenteret. Baggrunden for forslaget om lister opdelt efter nationalitet er, at langt de fleste etniske foreninger i Københavns Kommune er grupperet omkring nationalt tilhørsforhold. Disse oplysninger (repræsentant/kandidat) meddeles sammen med navnet på pågældende repræsentant, inkl. foreningens navn, regnskab for sidste regnskabsår (eller referat fra stiftende generalforsamling, hvis foreningen er nystartet), medlemsliste, referat fra seneste (eller stiftende) generalforsamling samt vedtægter, skriftligt til kommunen. Alle op-lysningernes rigtighed bekræftes af samtlige bestyrelsesmedlemmer ved deres underskrift. En forening kan ikke komme i betragtning, hvis ikke kommunen har modtaget samtlige oplysninger indenfor svarfristens udløb. Umiddelbart efter svarfristens udløb, udarbejder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en samlet oversigt over opstillede kandidater indenfor de 11 ovenfor nævnte opstillingslister. Denne liste udsendes til repræsentanterne, der har en svarfrist på to uger, til at stemme personligt på én kandidat indenfor de 11 lister. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gennemgår herefter de tilsendte lister. Den højst scorende kandidat fra hver liste, dog to fra den tyrkiske liste, samt de to højst scorende fra 'Blandet liste' indstilles herefter til udpegning i Borgerrepræsentationen. I tilfælde af stemmelighed kan der foretages lodtrækning. Snarest herefter indkaldes til første møde, og integrationsrådet træder i kraft. 7. Øvrige medlemmer Integrationsloven lægger op til, at arbejdsmarkedets parter, en person med tilknytning til skolebestyrelser, andre lokale foreninger samt evt. kommunale repræsentanter sidder i rådene. Følgende medlemmer foreslås i tillæg til repræsentanterne for de etniske foreninger: Et medlem indstilles af Landsorganisationen i Danmark (København) Et medlem indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening (Køben-havn) Et medlem, en skolebestyrelsesrepræsentant, indstilles af foreningen Skole & Samfund En repræsentant for boligsektoren indstillet af Boligselskabernes Landsforening Et medlem indstilles af indvandrersammenslutningen IND-sam Tre medlemmer udpeges af Borgerrepræsentationen som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet. Borgerrepræsentationen har d. 28. januar 1999 i forbindelse med udpegningen af medlemmer til integrationsudvalget besluttet, at "I forbindelse med oprettelsen af [integrationsrådet] tages der stilling til, hvor mange af Integrationsudvalgets medlemmer, der tillige skal være medlemmer af Integrationsrådet". Det er dog formentlig ikke tanken med integrationslovens § 42, stk. 4, at kommunalbestyrelsesmedlemmer skal have sæde i integrationsrådet. Antallet af medlemmer fra de etniske foreninger er fastsat dels således, at alle større, samt flere mindre, nationaliteter kan blive repræsenteret, dels sådan at de udgør over 50 % af integrationsrådets medlemmer. Erfaringerne fra processen i forbindelse med valget til Kontaktudvalget for det frivillige sociale arbejde inddrages i det videre arbejde med oprettelsen af integrationsrådet. 8. Udsendelse af indstillingen om oprettelse af integrationsråd i Københavns Kommune til høring For at sikre størst mulig opbakning og kendskab til oprettelsen af integrationsråd i Københavns Kommune i den her foreliggende udformning fra de etniske foreningers side, og for at kunne tage højde for de synspunkter, kommunens etniske foreninger har hertil, er denne indstilling udsendt til høring blandt de etniske foreninger i kommunen. Indstillingen er også udsendt til høring i forsøgsbydelene. For at nå det størst mulige antal etniske foreninger hjemmehørende i Københavns Kommune udsendtes indstillingen, på samme måde som beskrevet under punkt 6, til de etniske foreninger, som fremgår af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens lister over etniske foreninger i Københavns Kommune, suppleret med Indenrigsministeriets fortegnelse over etniske foreninger (se bilag). Høringssvarene kan derefter forelægges for Borgerrepræsentationen sammen med indstillingen. ØKONOMI Der er på Budget 99 som reserve afsat 0,4 mio. kr. til sekretariatsbetjening af integrationsrådet. Reserven udmøntes ved tillægsbevilling til Familie- og Arbejdmarkedsudvalgets budget. HØRING Ved sit møde den 21. april 1999 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at indstillingen om oprettelse af integrationsråd i Københavns Kommune skulle udsendes til høring. Indstillingen blev udsendt primo maj, og fristen for indsendelse af høringssvar var 31. maj. Pr. sidstnævnte dato havde Københavns Kommune modtaget høringssvar fra 9 etniske foreninger samt de fire forsøgsbydele. Resumé af høringssvarene følger nedenfor. Høringssvar fra de etniske foreninger og organisationer Den landsdækkende indvandrersammenslutning IND-sam ytrer i sit høringssvar ønske om, at sammenslutningen får mulighed for at indstille et af sine medlemmer til integrationsrådet, således at foreningen indgår i rækken af organisationer, som er udpeget til at kunne indstille repræsentanter til rådet på lige fod med DA, LO, Skole og Samfund m.m. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at denne anmodning tiltrædes, således at listen over udpegede foreninger udvides til også at inkludere IND-sam. IND-sam er den største og mest veletablerede paraplyorganisation for etniske minoriteter i Danmark, og havde således også en plads i det af kommunen nedsatte og nu nedlagte "Tværmagistrale Udvalg for etniske minoriteter i Københavns Kommune". Tre af de etniske foreninger, der har indsendt høringssvar, nemlig Forum BiH", Foreningen Bosanska Gradiska København, og Forening af unge fra Bosnia og Hercegovina i Danmark (Bonus) repræsenterer personer med en bosnisk-hercegovinsk baggrund. Foreningerne finder det betænkeligt, at bosnisk-hercegovinske kandidater ifølge udkastet skal opstille på samme liste som kandidater med makedonske, kroatiske og slovenske baggrunde (den eks-jugoslaviske liste). De frygter, at bosniere dermed ikke garanteres en plads i integra-tions-rådet på trods af, at de udgør en betydelig større andel af gruppen af personer med en etnisk minoritetsbaggrund, som er bosat i Københavns Kommune, end kroater, makedonere og slovenere. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at denne betænkelighed er ube-grundet. Dette skyldes, at der findes langt flere foreninger i Københavns Kommune, som repræsenterer personer med en bosnisk baggrund, end foreninger, som repræsenterer personer fra de tre øvrige nationer, der hører ind under den eks-jugoslaviske liste. Hvis stemmeafgivelsen reflekterer nationale tilhørsforhold, hvilket den sandsynligvis vil, er der stor sandsynlighed for, at det medlem, der udpeges af den eks-jugoslaviske liste, vil have en bosnisk baggrund. Foreningen SOS mod racisme tilslutter sig forslaget om integrationsråd i Københavns Kom-mune. Samtidig anmoder foreningen om at blive taget i betragtning som kandidat, når Borger-repræsentationen skal udvælge medlemmer til Integrationsrådet, som udpeges som enkelt-personer eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet. Den Polske Forening OGNISKO glæder sig over, at Københavns Kommune er i gang med at oprette et integrationsråd. Foreningen ville dog finde det hensigtsmæssigt, hvis kommunen kunne dispensere for kravet om, at repræsentanter og kandidater til integrationsrådet skal have bopæl i kommunen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal i den forbindelse opmærk-som på, at bopælskravet følger af loven. Landsforeningen Adoption og Samfund, som varetager adoptanters og adopteredes interesser, mener, at foreningen skal indgå i integrationsrådet med ret til at indstille et medlem på lige fod med DA, LO, m.m. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at Landsfor-eningen Adoption og Samfund ikke bør gives mulighed for på denne måde at indstille et med-lem til integrationsrådet. Foreningens arbejdsflade skønnes ikke at være af afgørende relevans i forhold til integrationsrådets formål. Den Marokkanske Forening i Danmark meddeler, at den har besluttet at foreningen vil forsøge at opnå indflydelse i Integrationsrådet ved at opstille en kandidat til den marokkanske valgliste, når tiden er inde til det. IDFAD og Islamisk Kulturcenter skriver i fællesskab, at Integrationsrådet skal være et organ, der forbedrer kontakten mellem de etniske minoriteter i Københavns Kommune og det danske samfund. Man ytrer håb om, at kun kvalificerede og egnede personer vil komme til at deltage i integrationsrådets arbejde. Høringssvar fra forsøgsbydelene I sit høringssvar bemærker Kongens Enghave Bydel, at kravet om, at kun etniske foreninger med over 50 medlemmer skal have mulighed for at kunne opstille kandidater til integrations-rådet kan tænkes at begrænse de etniske minoriteters muligheder for at opnå opstillingsber-retigelse. Dette skyldes blandt andet, at mange foreninger kun kan mønstre over 50 medlemmer, når der tælles medlemmer med, som er bosat udenfor kommunen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal hertil opklare, at foreninger, hvoraf mindst 2/5 af medlemmerne har bopæl i Københavns Kommune, er berettigede til at opstille kandidater, såfremt de er hjemmehørende i Københavns Kommune, og de opfylder de øvrige krav, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har opstillet. Således vil foreninger med visse medlemmer bosat udenfor Københavns Kommune også kunne deltage i valget. Kongens Enghave mener også omvendt, at grænsen på 50 medlemmer ligger højt, idet en del foreninger er meget lokale. Bydelen taler i forlængelse af ovenstående for, at valgmodellen kunne baseres på stillerlister, idet dette ville åbne valget for grupper, der ikke har en veletable-ret forening. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår uændret en model baseret på etniske for-eninger (med over 50 medlemmer) som samarbejdspartnere udfra en forestilling om, at gennem denne model sikres en saglig kontakt mellem integrationsrådet og de etniske minoriteter i Køben-havns Kommune. Det skal tilføjes, at de etniske foreninger og organisationer, der deltog i den af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ledede arbejdsgruppe vedrørende oprettelse af integrationsråd var af den opfattelse, at en sådan, repræsentativ model ville være den mest hensigtsmæssige. Indre Østerbro har taget Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forslag om oprettelse af integrationsråd til efterretning, idet bydelen dog tager forbehold for et egentligt svar på be-slutningen, da sagen først kan forelægges for bydelsrådet den 15. juni 1999. Indre Nørrebro Bydel hilser Københavns Kommunes initiativ om oprettelse af integrationsråd velkommen, idet bydelen deler den opfattelse, at man ikke kan arbejde med integration uden at have de etniske minoriteter med som ligeværdige samarbejdspartnere. Indre Nørrebro tilføjer, at listen over etniske foreninger, som blev vedlagt som bilag til indstillingen, er mangelfuld, og at man vil tilsende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en revideret liste over de etniske foreninger, som man har kendskab til i bydelen. Valby Bydel har ingen bemærkninger til selve indstillingen, men finder det væsentligt, at det fremtidige integrationsråd i Københavns Kommune løbende orienteres om forsøgsbydelenes tiltag og organisering af integrationsindsatsen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · § 42 i integrationsloven samt standardforretningsorden for integrationsråd · Bemærkninger til lovens § 42, stk. 4, vedrørende sammensætningen af integrationsrådet. · Nationale lister. · Samlet liste over etniske foreninger hjemmehørende i Københavns Kommune. · Kopier af modtagne høringssvar. Grethe Munk / Torben Brøgger
19. Institutioner på forurenede grunde. (bilag). J.nr. FA 61/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at der ved alle byggerier af daginstitutioner foretages en forudgående forureningsundersøgelse før sagen fremlægges Borgerrepræsentationen. at udgiften til forureningsundersøgelsen afholdes i forbindelse med kapitalbevillingen RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Baggrund. Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 15. april 1999, (j.nr. FA 28/99) en indstilling om en tillægsbevilling på i alt 1.579.000 kr. som følge af forurening på arealet Lykkebovej 7. Ved udvalgsbehandlingen den 3. marts 1999 bad Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen om at tilrettelægge en mere hensigtsmæssig forretningsgang ved byggeri på forurenede grunde. Baggrunden herfor er den aktuelle sag om opførelse af en ny daginstitution på Lykkebovej 7 i Valby. Der var ikke i den oprindelige indstilling om dette byggeri taget højde for, at grunden er forurenet, hvilket først blev opdaget, da udgravningen til kælderen blev påbegyndt, hvorfor tillægsbevilling måtte fremlægges. Problematikken vedrørende forurening af jorden på daginstitutionerne kendes i forhold til følgende forureningkategorier: Legepladser på affaldsdepoter Legepladser på tidligere industrigrunde Legepladser med jernbanesveller Legepladser med diffus forurening, der er omfattet af jordforureningsloven Byggegrunde med forurening Det er Miljøkontrollen, der undersøger de under 1. og 2. nævnte arealer, samt prioriterer oprensningen, som betales af Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Institutionerne orienteres direkte herom med kopi til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Vedrørende fjernelse af jernbanesvellerne er der fremlagt særskilt indstilling til Familie- og Arbjdsmarkedsudvalget, hvori det anbefales at der bevilges et beløb i 1999 til fjernelse af jernbanesvellerne. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen orienterer institutionerne. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ligeledes netop behandlet en udtalelse til Miljø- og Forsyningsudvalget om undersøgelse af de under 4 nævnte arealer og den efterfølgende afhjælpning (fjernelse) af den diffuse forurening. Udgifterne til undersøgelsen afholdes af Miljø- og Forsyningsforvaltningen, der også udsender informationsmateriale til institutionerne. Spørgsmålet om fjernelse af jorden er endnu ikke afklaret. Udgiften til fjernelse af forurening på byggegrunde afholdes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget til etablering af nye institutioner. Det indstilles til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at udgiften fremover afholdes som en egentlig tillægsbevilling, og dermed ikke belaster anlægsbevillingen. Forretningsgang vedrørende byggeri på forurenede grunde. Borgerrepræsentationen besluttede den 28. marts 1996 (sag nr. 88/93), at indstillingen i sager om bl.a. grunde, der købes med henblik på opførelse af en institution, skal være bilagt en redegørelse om miljøforholdene på grunden samt en udtalelse herom fra Miljøkontrollen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at samme fremgangsmåde fremover også gælder for andre grunde, herunder dem kommunen i forvejen ejer. Forretningsgangen skal sammen med det byggeprogram, der udleveres til den valgte rådgiver, sikre, at alle relevante miljøtekniske undersøgelser foretages så tidligt i projekteringen, at de økonomiske konsekvenser kan medtages ved forelæggelsen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. ØKONOMI Udgifter til fjernelse af forurenet jord har hidtil været afholdt over kapitalbevillingen med budgetmæssig dækning af de på investeringsplanen afsatte midler til etablering af nye daginstitutionspladser. Udgifterne til forureningsfjernelse er i stigende, dels fordi der på flere arealer under byggeriet findes ikke registrerede forureningsforekomster, dels fordi Miljøkontrollen kræver, at de øverste 40 - 50 cm. af jordlaget altid udskiftes på grund af risikoen for diffus forurening, der udgør en sundhedsrisiko ved børns kontakt med den bare jord. Såfremt disse udgifter ikke fremover skal belaste investeringsplanen, ser Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen følgende modeller: Model 1: Der søges afsat en særlig pulje under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til afholdelse af udgifter til bortskaffelse af forurenet jord. Midlerne til puljen søges som en tillægsbevilling en gang om året. Puljen skal dække alle udgifter, det vil sige forurening, der er kendt, når arbejdet sættes i gang, og forurening, der trods de iværksatte forundersøgelser måtte vise sig undervejs. Fordele: Udgifterne til forureningsfjernelse afgrænses økonomisk fra udgifterne til etablering af pladser. Ulemper: Udgifterne varierer fra år til år. Såfremt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen selv er budgetansvarlig, er forvaltningen samtidig ansvarlig for at dække eventuelle merforbrug ind på andre poster eller at søge puljen forhøjet ved tillægsbevilling.. Model 2: Den nævnte pulje søges afsat særskilt under Økonomiforvaltningen og dækker i øvrigt samme forhold som nævnt under 1. Fordele: Udgifterne til forureningsfjernelse afgrænses økonomisk fra udgifterne til etablering af pladser. Ulemper: Såfremt midlerne i puljen er brugt op, skal projektet afvente nyt budgetår / tillægsbevilling. Der må påregnes at medgå yderligere tid til administrativ behandling mellem to forvaltninger. ØKONOMISKE KONSEKVENSER. Såfremt udgifterne til forureningsundersøgelser og fjernelse af forurening dækkes som beskrevet ved model 1, undgås det, at de fremover belaster det afsatte beløb til etablering af nye pladser. BILAG · Forretningsgang Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
20. Orientering om status for daginstitutioner på Ny Tøjhusgrunden og "Trekantgrunden" ved Refshalevej. J.nr. FA 87/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager de igangværende overvejelser om flytning af institutioner fra Ny Tøjhusgrunden og "Trekantgrunden" til efterretning. RESUMÉ Ny Tøjhusgrunden:Det statslige ejendomsselskab Freja har oplyst, at en del af Ny Tøjhusgrund-en nu er solgt med henblik på påbegyndelse af byggearbejder pr. 1. Maj 2000, hvor en ny lokal-plan for området ventes vedtaget i endelig form. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har to daginstitutioner på arealets sydlige del, beliggende Thorhavnsgade 23-a og 23-b. Disse insti-tu-tioner søges flyttet til Njalsgade på et ubebygget område syd for Seruminstituttet i samarbejde med Freja, Plandirektoratet og Ørestadsselskabet. "Trekantgrunden": Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har en integreret institution på "Trekantgrunden" ved Refshalevej, beliggende på et areal, der tidligere har været lejet af Forsvarets Bygningstjeneste. Der har tidligere været aftalt en pris for køb af arealet på ialt ca. kr. 5 mill. Efter at Freja har overtaget arealet, har selskabet udmeldt en salgspris på ca. kr. 18 mill. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen samarbejder med henblik på køb af arealet, alternativt flytning af institutionen til en anden lokalitet. SAGSFREMSTILLING Baggrund. Igangsætning af initiativer om flytning af de to institutioner på Ny Tøjhusgrunden, skyldes forestående lokalplanarbejde med henblik på salg af grunden til investeringsformål, eventuel oprensning mv. af grunden og efterfølgende byggemodnings- og byggearbejder. For "Trekantgrunden" skyldes overvejelserne om køb eller flytning af institutionen, at arealet er overgået til Freja, hvorefter Freja ønsker, at der indgås en ny aftale om arealets anvendelse. Ny Tøjhusgrunden Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har to daginstitutioner på adressen Thorshavnsgade 23-a og 23-b på Amager, henholdsvis en vuggestue og en integreret institution med børnehave og fritidshjem. Forvaltningen har tidligere været i dialog med Freja og Plandirektoratet omkring den fremtidige anvendelse af Ny Tøjhusgrunden, og på baggrund af den seneste kontakt til Freja den 31. Marts 1999, igangsættes nu initiativer for -i samarbejde med Plandirektoratet, Ørestadsselskabet og Freja- at søge institutionerne flyttet til et areal på Njalsgade, syd for Seruminstituttet (den såkaldte moské-grund). Det tilstræbes at placere institutionerne i områdets vestlige del mod Artillerivej men under hensyntagen til det igangværende Metro-byggeri på stedet. Freja har oplyst, at man vil kunne stille en grund vederlagsfrit til rådighed for kommunen, såfremt der vælges et areal uden en egentlig byggeret. Efter det oplyste, ventes en ny lokalplan for Ny Tøjhusgrunden endeligt vedtaget ca 1. Maj 2000, hvorefter byggearbejder på arealet igangsættes. Freja påtænker inden dette tidspunkt at oprense eventuel forurenet jord samt at fjerne gamle fundamentsrester fra arealet. For at undgå eventuelle gener for institutionerne ved disse arbejder, anses det for hensigtsmæssigt at igangsætte flytningen på nuværende tidspunkt. "Trekantgrunden" Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har en integreret institution (vuggestue/børnehave) på arealet med adressen Refshalevej 1 på Christianshavn. Der har tidligere med Forsvarets Bygningstjeneste været indgået en lejeaftale for institutionsarealet og umiddelbart inden arealets overdragelse til Freja med henblik på salg, er mellem bygningstjenesten og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen aftalt en købesum på erhvervelse af arealet på kr. 3,8 mill. + udgifter til retablering af bolværket inden for området, i alt ca. kr. 5 mill. Efter at "Trekantgrunden" er overgået til Freja med henblik på salg, har man her, uanset ovennævnte aftale, udmeldt en salgspris på ca. kr. 18 mill. (heraf en grundpris på 6 mill. kr. + istandsættelse, kloakering og etablering af fortov på Refshalevej kr. 12 mill). Alternativt er der tilbudt et lejemål for arealet på kr. 1,4 mill. pr. år. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udført et prisoverslag over udgifterne til en eventuel flytning af bebyggelsen til en anden lokalitet. Det fremgår umiddelbart heraf, at flytteomkostningerne excl. arealerhvervelse mv. kan beløbe sig til kr. 10 mill. Supplerende kan oplyses, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har et fritidshjem på arealet. Overslagsmæssigt er beregnet en omkostning på flytning af denne på ca kr. 7 mill. Der er et igangværende samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 9. Kontor og Økonomiforvaltningens 9. Kontor om sagen. ØKONOMI Ny Tøjhusgrunden: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har hidtil alene betalt en forholdsmæssig andel af ejendomsskatter mv. for benyttelse af arealet. Der skal påregnes udgifter til flytning af pavillonbebyggelsen samt til fremtidig køb eller leje af areal til institutionen. "Trekantgrunden": Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har hidtil påregnet udgifter til arealerhvervelse i størrelsesorden kr. 5 mill. ved bibeholdelse af institutionen på grunden. Overvejelserne om flytning af institutionen skyldes alene Frejas udmeldte salgspris på arealet på ca kr. 18 mill. Der er ikke i budgettet afsat midler til konsekvenserne af ovenstående. HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG Ingen Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
21. Projektering af en økologisk daginstitution i Indre Nørrebro Bydel og orientering om forsøgsprojekter på daginstitutionsområdet. (bilag). J.nr. FA 86/99. INDSTILLING Det indstilles af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender at arbejdet med projektering af en økologisk daginstitution igangsættes at der inden udgangen af 1999 søges om indtægts- og kapitalbevilling til projektering og forberedende arbejder på grunden at orienteringen om påtænkte forsøgsprojekter tages til efterretning. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forbereder for tiden revision af byggeprogrammet for daginstitutioner. Byggeprogrammet beskriver de generelle krav til daginstitutioner. For at udvide erfaringsområdet vil forvaltningen i forbindelse med de kommende års projektplaner fremlægge forslag til 3 nye daginstitutioner, hvor der arbejdes med byøkologisk projektering, indeklima i forbindelse med naturlig ventilation og et funktionsopdelt arealprogram. Den byøkologiske institution planlægges projekteret i samarbejde med Indre Nørrebro Bydel i 1999-2000 med henblik på byggestart i 2001. Indre Nørrebro Bydel bidrager med 1.5 mill. kr., som er bevilget fra Regeringens Grønne Jobpulje. Projektering af en økologisk institution ved Brorsons Kirken i Indre Nørrebro Bydel: Baggrund I forbindelse med udarbejdelse af projektplanen for årene 1998 - 2000 på daginstitutionsområdet fremsatte Indre Nørrebro Bydel ønske om etablering af en økologiske daginstitution, idet der i Bydelen er et fortsat behov for pladser samt et markant politisk ønske om, at der etableres en økologisk daginstitution. Bydelen gjorde i den forbindelse tillige opmærksom på midlerne fra den Grønne Jobpulje, som Bydelen har søgt og fået som opfølgning på arbejdet med opførelse af institutionen på Kapelvej 32. Der er foruden Skoleinstitutionen på Kapelvej 32 på Indre Nørrebro opført 2 integrerede institutioner på Vindingevej 18 og 20 og 2 udflytterbørnehaver i Skolebotanisk have, hvori der er indarbejdet økologiske tiltag. Egentlige økologiske institutioner er der dog ikke tale om, og 9. kontor har derfor indledt et samarbejde med Indre Nørrebro Bydel for nærmere at definere og projektere en økologisk institution. Der er i drøftelserne taget udgangspunkt i Københavns Kommunes rapport om Mijøorienteret byfornyelse og Nybyggeri. Herudover vil der især blive lagt vægt på indeklima, alternative materialer og energiformer. De endelige ønsker vil dog først blive defineret i et egentligt økologisk byggeprogram. Projektorganisation Projektorganisationen kommer til at bestå af en styregruppe og en programgruppe. Arbejdet udføres af en totalrådgiver med mulighed for at indhente den fornøden ekspertviden via konsulentbistand. Etablering af en økologisk daginstitutionen har langtrækkende konsekvenser såvel pædagogisk som driftsmæssigt, og stiller specielle krav til brugere og personale. Det overvejes derfor i bydelen yderligere at nedsætte en pædagogisk følgegruppe med repræsentanter fra institutionerne og de faglige organisationer. Med henblik på udvælgelse af totalrådgiver til opgaven indbød 9. kontor og Bydelen den 27. maj 1999 5 udvalgte totalrådgiver til at præsentere sig selv og deres forudsætninger for at arbejde med en økologisk institution. Der var enighed om, at Arkitektgruppen Århus har den fornødne baggrund for at løse opgaven, og det egentlige arbejde med udarbejdelse af et økologisk byggeprogram kan herefter igangsættes. Foreløbig projektbeskrivelse Institutionen ønskes opført som en 0-5 års institution med 5 grupper på bunkersarealet bag Brosons Kirken ved Hans Egedes Gade, idet en del af vejarealet forudsættes inddraget til friareal. Ifølge Helhedsplanen for Indre Nørrebro foreslås Hans Egedes Gade og Laurids Skaus Gade samt det mellemliggende tidligere jernbaneareal udlagt til bydelspark. Placering af en økologisk daginstitution op til dette område er derfor i overensstemmelse med intentionerne i helhedsplanen for området. Økonomi Bydelen vil tage kontakt til Den Grønne Jobpulje og anmode om, at de 1.5 mill. kr. overdrages til Københavns kommune, og en del af beløbet vil således kunne anvendes til udarbejdelse af et økologisk daginstitutionsprogram og den efterfølgende projektering. Projektets realisering afhænger af anlægsbudgettet på daginstitutionsområdet i 2000 og 2001. Tidsplan Ansøgning om overførsel af 1.5 mill. kr. fra Indre Nørrebro Bydel til Familie- og Arbejdsmarkdesudvalget og kapitalbevilling til projektering og forberedende grundarbejder forventes fremlagt for Borgerrepræsentationen i december 1999. Arbejdet med at nedlægge vej- og bunkers-arealet kan gennemføres i 2000, og selve byggesagen kan sendes i licitation i september måned 2000. Med baggrund i licitationsresultatet vil ansøgning om kapitalbevilling til byggeriet herefter kunne fremlægges for Borgerrepræsentationen i slutningen af 2000. Institutionen forventes således at kunne tages i brug ved udgangen af 2001. Forsøgsprojekter: Byøkologisk institution Med udgangspunkt i det eksisterende byggeprogram for daginstitutioner har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen siden 1997 gennemført 3 byggerier med økologiske tiltag: 2 institutioner på Vindingevej 18 og 20, 2 børnehaver i Skolebotanisk have og skoleinstitutionen på Kapelvej 32. Byggerierne har hver for sig indeholdt forskellige økologiske elementer, men ingen af projekterne kan betegnes som økologiske i traditionel forstand. Forhold som økonomi, byggeregler og de særlige forhold i hovedstaden har været medvirkende hertil. På landsplan gør den samme tendens sig imidlertid gældende, idet det har vist sig, at de institutioner, der i fagskrifter betegnes som økologiske, muligvis har været det i planlægningsfasen, men ingen af disse er gennemført efter planen. Målet er derfor at lave Danmarks første byøkologiske institution. Institution med forbedret indeklima herunder naturlig ventilation Formålet med dette forsøg er at vise, at særlige byggemetoder med byggerengøring under byggeriet, særlige materialevalg og naturlig ventilation i kombination med større bygningsvolumen kan medvirke til et bedre indeklima for børn og voksne. Funktionsopdelt daginstitution Byggeprogrammet har hidtil taget sit udgangspunkt i en opdeling af daginstitutionen, der er baseret på et gruppeopdelt arealprogram. Institutionerne er fleksible, idet grupperummene i alle integrerede institutioner kan benyttes både til vuggestuebørn og børnehavebørn. Til hvert grupperum er tilknyttet et puslerum og en børnegarderobe. Flere steder arbejdes der nu med en tilbudspædagogik, der lægger op til en opblødning af det stramme grupperumskoncept. Forsøget skal derfor vise, om ændring af arealprogrammet i forbindelse med projektering af en række tilbudsrum vil ændre på m2 - forbruget, idet der vil blive mulighed for at revurdere arealforbruget. BILAG · Kortudsnit Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
22. Orientering vedrørende renovering af udflytterbørnehaverne i Spanager. (bilag). J.nr. FA 91/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at der påbegyndes en udbedring af sætnings- og svampeskader i udflytterbørnehaverne i Spanager. RESUMÈ OG SAGSFREMSTILLING Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 17. marts 1994, (j.nr. FA 287/94) en indstilling om en kapitalbevilling på i alt 8.075.000 kr. til opførelse af 2 nye udflytterbørnehaver på areal ved Spanager børnehjem, Spanagervej 14, 4623 Lille Skensved. Børnehaverne er normeret til hver 50 børn med opsamlingssted i Vanløse og Ydre Østerbro. Bygningerne er 2 pavilloner, hver på 360 m2, opført i en let konstruktion med træbeklædte facader og tagpapbeklædte tage. Projektet blev udarbejdet i totalentreprise for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af fa. Bilsby Skurvognsfabrik A/S, der fremkom med det billigste tilbud og siden opførte bygningerne. Som totalentreprenør har fa. Bilsby ansvar både for projektering og udførelse. Efter institutionernes indflytning måtte det konstateres, at bygningerne ikke var opført bygningsmæssigt korrekt. Brugerne registrerede, at samlingerne mellem skillerum og lofter begyndte at revne og efterhånden konstateredes større og større sætningsskader. Det skulle senere vise sig, at gulvkonstruktionen i den ene bygning er angrebet af svamp og at forskallingsbrædder og bjælker er kraftigt nedbrudte. Den biologiske nedbrydning er startet relativt hurtigt efter ibrugtagning af bygningerne. Der er tale om 2 ens opførte bygninger (bygning 8 og 9) med gulvkonstruktion af træ og kryberum mellem gulv og terræn/råjord. Årsagen til at man i dag bygger med kryberum, er oftest, ved lette byggerier med grundforhold hvor der er stort muldlag, vanskelige funderingsforhold og/eller stor niveauforskel. Det er konstateret, at kryberummet under bygning 8 havde en relativ stor dybde og dermed stor afstand mellem jordlag og gulvkonstruktion, modsat bygning 9 hvor der var en meget beskeden afstand mellem terræn og gulvkonstruktion. Skaderne i bygning 8 er derfor endnu ikke så omfattende som i den anden bygning. Ingen af kryberummene er dog sikret mod jordfugt, ligesom alle fundamenter er støbt på stedet, uden sikring mod kuldebro i ydervægsfundamenterne. En yderligere forværring af denne forkerte opbygning er sket ved at der er for små og for få ventilationsåbninger i sokler under gulvene. De nævnte forhold er udført i klar uoverensstemmelse med bygningsreglementet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indledte forrige år en række forhandlinger med fa. Bilsby for at få udbedret skaderne, men firmaet har hidtil ikke villet erkende et erstatningsansvar. Der blev i den forbindelse udarbejdet en uvildig rapport om skadernes omfang og et forslag til udbedring af skaderne. Efter initiativ fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens advokat, Horten & Partnere, har der efterfølgende været afholdt syns- og skønsforretning på stedet som bevissikring i relation til årsagssammenhænge og skadesudstrækning. Skønserklæringen bekræfter, at bygningsreglementet ikke har været fulgt ved opbygningen af gulvkonstruktionen. Bilsby´s advokat fremhæver, at en utæt udvendig vandinstallation i bygning 9 og en delvis tilstopning af ventilationshullerne er årsag til skaderne. Skønsmanden kan ikke afvise, at disse forhold i mindre omfang har medvirket til en forværring af skaderne. Efter anbefaling fra Horten & Partnere er det nu besluttet, at indbringe sagen for Voldgiftsretten til en afgørelse. Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges hvornår en afgørelse om sagen kan foreligge. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har med Horten & Partnere drøftet hvorledes udfaldet af Voldgiftsrettens kendelse kunne blive med henblik på at få fastlagt hovedentreprenørens ansvar i sagen, og det er vurderingen, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan forvente at få medhold i, at hovedårsagen til skaderne skyldes fejlprojektering. Derimod vil følgeudgifter til nødinstitution m.v. ikke blive dækket, (AB 92, Almindelige betingelser for arbejder i bygge- og anlægsvirksomhed). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det af sundhedsmæssige grunde ikke forsvarligt, at børn og personale er i disse råd- og skimmelplagede bygninger. Uanset udfaldet i voldgiftssagen ønsker forvaltningen, at der iværksættes en renovering af bygningerne og at dette sker hurtigst muligt, da bygningerne nu er under fortsat nedbrydning. Dersom Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder denne indstilling vil forvaltningen tilskrive fa. Bilsby om at forestå renoveringsarbejderne og samtidig gøre opmærksom på, at firmaets retsstilling ikke ændres fordi man forestår og udfører arbejderne. For så vidt angår fa. Bilsby´s retsstilling i øvrigt er situationen den, at firmaet i henhold til AB92, §32, har både pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter aflevering. Hvis firmaet ikke ønsker at udføre arbejderne, vil der være mulighed for at forvaltningen kan ansætte en anden entreprenør til at udføre arbejdet. ØKONOMI Fa. Bilsby har udarbejdet et renoveringsprojekt af henholdsvis bygning 8 og bygning 9. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i at disse arbejder bør udføres for at bringe de 2 institutioner tilbage til normal bygningsmæssig stand. Det vil blive nødvendigt, at genhuse børn og personale fra bygning 9, mens der vil blive stillet skurvogne til rådighed på arealet for bygning 8. Udbedringsarbejderne vil vare ca. 14 dage i bygning 8 og ca. 3 måneder i bygning 9. Det skal dog understreges, at det er fa. Bilsby, der selv har prissat de arbejder som firmaet mener skal udføres på bygningerne, og at firmaet kan have en interesse i et lavt tilbud, hvis man taber retssagen. De nedenfor anførte priser må derfor tages med forbehold. Arbejderne omfatter i bygning 8 og 9 etablering af de manglende udluftningshuller og udlægning af fugtspærre. I bygning 9 udføres desuden i hovedtræk udskiftning af hele gulvkonstruktionen og afstivning af de indvendige skillevægge. Bygning 8 Bygning 9 Renoveringsarbejder 155.400 kr 663.600 kr. Ekstra personaleomkostninger 9.000 kr. 9.000 kr. Genhusning 51.500 kr. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil indtil voldgiftssagen er afgjort afholde de bygningsmæssige udgifter på en foreløbig konto. Udgifterne forventes herefter refunderet af fa. Bilsby. Udgifterne til genhusning og personaleomkostninger afholdes af driftsbudgettet. ANDRE KONSEKVENSER Dersom retssagen ikke får et udfald som forventet og Voldgiftsretten ikke pålægger fa. Bilsby hele erstatningsansvaret, vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægge indstilling for Borgerrepræsentationen om godkendelse af en tillægsbevilling. BILAG · Renoveringsforslag fra fa. Bilsby. · Klageskrift til voldgiftsretten. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
23. Oversigt over telefonlinjer til rådgivning og samtale. (bilag). J.nr. FA 95/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen: at det stillede beslutningsforslag fra borgerrepræsentant A. Benhaddou, D vedrørende oprettelse af en telefonordning er opfyldt ved følgende initiativ: at oversigt over telefonlinjer trykkes i et oplag på 20.000 - 30.000 tusinde til gratis uddeling via Københavnerinformation, til uddeling fra biblioteker, medborgerhuse, diverse forvaltninger inkl. forsøgsbydelene, HS, læger, tandlæger, apoteker, væresteder, frivillige organisationer m. fl. at indsætte oversigten på internettet at oversigten vedligeholdes og genoptrykkes 1 gang årligt og at internetoversigten justeres løbende, samt at vedligeholdelsen varetages af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen RESUMÉ Borgerrepræsentant A. Benhaddous beslutningsforslag om oprettelse af en telefonlinje blev af Borgerrepræsentationen den 19. november 1998 henvist til Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at man i stedet for at oprette en ny telefonlinje formidler viden om de allerede eksisterende ved at trykke en oversigt til almindelig uddeling. Forslag til oversigt vedlægges indstillingen. SAGSFREMSTILLING Borgerrepræsentant A. Benhaddou har stillet forslag til beslutning om, at Københavns Kommune opretter en telefonordning/central for ensomme mennesker med behov for hjælp eller samtale. Forslaget blev på BR-mødet den 19. november 1998 henvist til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i samarbejde med Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde undersøgt, hvad der allerede findes af telefonordninger og hvad de tilbyder. På dette grundlag er der udarbejdet en oversigt, der ikke nødvendigvis er udtømmende, men som dækker behovene for telefonlinjer på et meget bredt område. Det er forvaltningens opfattelse, at der ikke er behov for flere telefonlinjer, men så meget desto mere for oplysning om de eksisterende. Denne opfattelse deles af Kontaktudvalget. Det vedlagte udkast til oversigt foreslås trykt i stort oplag og med en iøjnefaldende layout, så den kan uddeles til alle interesserede. De eksisterende telefonlinjer har udtrykt stor interesse for projektet, idet der er et udtalt behov for at kunne henvise til hinanden. Oversigten kan formidles via Københavnerinformation, biblioteker, medborgerhuse, væresteder, hospitaler, læger, tandlæger, københavnske apoteker o.s.v. Én gang årligt tilskrives telefonlinjerne vedrørende eventuelle ændringer eller sletninger til næste års udgave. Eventuelle nye linjer anmodes i oversigten om selv at melde sig. Internetudgaven kan justeres løbende. Vedlagte oversigt er et udkast, der vil blive finjusteret i løbet af sommeren. Fortryk vil blive sendt til korrektur til samtlige linjer før oversigten går i trykken. ØKONOMI Layout og sats laves af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Dertil kommer tryknings-udgift, der anslås til 22.000 –35.000 kr. årligt for et oplag mellem 10.000 – 30.000 ekspl., der afholdes af det centrale administrative budget. HØRING Sundheds- og Omsorgsudvalget høres. Oversigten forelægges i sin nuværende form Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde på dets møde den 24. juni. BILAG · Udkast til oversigt over telefonlinjer. Grethe Munk / Torben Brøgger
24. Fortsat repræsentation af ét 7. medlem og stedfortræder til Det Sociale Brugerråd. (bilag). J.nr. FA 92/99. INDSTILLING Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at tiltræde Det Sociale Brugerråds ønske om at måtte indstille et 7. medlem til brugerrådet, ud-peget af forældre til børn i specialskoler og -fritidshjem. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Det Sociale Brugerråd er udpeget af Borgerrepræsentationen for en periode på 4 år fra 1998-2001 ifølge beslutning af 19. marts 1998 (BR 148/98). Jfr. kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område samt senere ændring (ændrings-bekendtgørelse nr. 457 af 26. juni 1998) repræsenterer 3 medlemmer brugere på amtskommunale bosteder for voksne, forældre til børn i specialdaginstitutioner og døgnanbragte børn. 3 medlem-mer er udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Borgerrepræsentationen udpegede desuden, efter indstilling fra brugerrådet, et 7. medlem og en stedfortræder til at repræsentere børn i specialskoler og - fritidshjem. Begge disse medlemmer er nu udtrådt. Brugerrådet anmoder i brev af 19. april 1999 om, at måtte indstille et nyt 7. medlem og 7. stedfortræder blandt forældre til børn på specialskoler og - fritidshjem, der hører under Uddan-nelses- og Ungdomsudvalget. Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at ønsket imødekommes. Forvaltningen kan i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forestå opstillingsmødet for forældrene og derefter via Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstille de personer, forældrene udpeger, til godkendelse i Borgerrepræsentationen på et senere møde. ØKONOMI Ingen HØRING Uddannelses- og Ungdomsudvalget høres. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Brev til Borgerrepræsentationen fra Brugerrådets formand Jørgen Eckmann, dateret 19. april 1999. Grethe Munk / Torben Brøgger
25. Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet.(bilag). J.nr. FA 90/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om indførelse af frit valg i hjem-meplejen i familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, når evalueringen af forsøgene i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreligger. at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres hvert halve år om status på forsøgene i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. RESUMÉ Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde d. 3.5.99 besluttet at der skal gennemføres forsøg med en kundevalgsordning for hjemmehjælpsmodtagere i Sundheds- og Omsorgs-forvaltningens regi. Udgangspunktet for ordningen skal være at udførerledet i Pensions- og Omsorgskontoret og andre(private) udførere skal have samme vilkår for opgaveløsningen. Der skal gennemføres tre forskellige forsøgsmodeller. Den ene model omfatter kun praktisk bistand i hjemmet, en anden omfatter derudover også lettere personlig pleje og den sidste model indeholder valgmuligheder for såvel praktisk bistand som personlig pleje. Forsøgene evalueres efter 2 år. SAGSFREMSTILLING Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde d. 3.5.99 besluttet at der skal gennemføres forsøg med en kundevalgsordning for hjemmehjælpsmodtagere i Sundheds- og Omsorgsfor-valtningens regi. Ordningen er beskrevet i rapporten "Kundevalgsordninger i Københavns Kommune", udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Målgruppen for ordningen er "Alle modtagere af hjemmehjælp under Sundhedsforvaltningens område (varig og midlertidig), der opfylder nedenstående betingelser: alene modtager hjælp til praktisk bistand, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Dvs. modtagere, der også får hjælp til personlig pleje, er ikke omfattet af ordningen bor i de 11 bydele, der hører under BR-kommunen, forsøgsbydelene er dermed ikke omfattet. " Med hensyn til tilsynsforpligtelsen, bevares den som i dag – det er kommunen, der visiterer til og fører tilsyn med den leverede ydelse, uanset leverandør. Det vil for Sundhedsforvaltningens vedkommende sige at bestillerenheden i BUM-modellen, som er ved at blive indført, har an-svaret for visitation og opfølgning. Al registrering og dokumentation for udført ydelse sker via et stregkodesystem, som er "et enkelt og ubureaukratisk dokumentations- og kontrolsystem med vide muligheder for efterfølgende at udarbejde statistikker og nøgletal" (arbejdsgruppens rapport). Brug af stregkodesystem vil endvidere efter arbejdsgruppens vurdering kunne forenkle afregningen mellem kunde og leverandør, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget har foreslået afregning via check eller kuponhæfter. M.h.t. de personalemæssige konsekvenser vurderer arbejdsgruppen at det er mest hensigts-mæssigt, hvis aftaler om overdragelse af opgaver inden for praktisk hjemmehjælp i første omgang sker uden at der følger personale med. Vurderingen baserer sig på den relativt høje personaleomsætning, der erfaringsmæssigt er i hjemmeplejen. Prisen pr. hjemmehjælpstime fastsættes efter kommunens bruttoudgift pr. hjemmehjælpstime, og ordningen skulle derfor være udgifts-neutral for kommunen. Det undersøges for øjeblikket om der skal et EU-udbud til i forbindelse med godkendelse af leverandører til ordningen. Sundheds- og Omsorgsudvalget er enig i at arbejdsgruppens rapport skal være udgangspunkt for kundevalgsordningen, men foreslår at der iværksættes tre forskellige modeller i udvalgte bydele i byen: en model, hvor ordningen alene omfatter praktisk bistand en model, der også omfatter lettere personlig pleje en model, hvor både praktisk bistand og hjælp til personlig pleje indgår som valgmulighed. Derudover ønsker udvalget at den kommunale hjemmehjælp skal kunne tilrettelægge og udføre sine opgaver på samme vilkår som de private udbydere, om nødvendigt ved at arbejde mod en lovændring på området. Desuden skal det i standardkontrakten medtages at den private udbyder får mulighed for at anvende den kommunale bedriftssundhedstjeneste (BST) mod betaling, og der skal fastsættes kvoter for andelen af personale med relevant uddannelse hos de private udbydere. Kundevalgsmodellen set i relation til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens hjemmehjælpsbrugere. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målgrupper er de yngre handicappede og voksne med særlige behov – psykisk syge, misbrugere, alkoholikere, socialt udstødte m.v. I alt har F&A 2803 hjemmehjælpsmodtagere, heraf modtager 2134 alene hjælp til praktisk bistand (opgjort april 1999). Det er endnu ikke muligt at opgøre antallet af brugere på målgrupper. Når det drejer sig om de yngre handicappede, der alene modtager hjemmehjælp til praktisk bistand, vil det formodentlig være attraktivt for nogle brugere at kunne vælge mellem flere leverandører. For brugerne i voksenteamet er situationen mere kompleks. Den praktiske bistand er oftest koblet med en støttende/pædagogisk indsats, nemlig motivation, aktivering og hjælp til at strukturere dagligdagen – en indsats som næppe kan aflæses i TOP-systemet og som kan være vanskelig at beskrive, idet behovet for den pædagogiske indsats for disse målgrupper ikke nødvendigvis erkendes af brugerne selv. Erfaringen fra det forløbne år er at brugernes liv ofte er kaotisk, hvilket gør det vanskeligt at planlægge på længere sigt og arbejde efter faste aftaler. Erfaringen viser endvidere at disse socialt dårligt stillede brugere ofte er præget af sygdom og nedslidning, hvilket nødvendiggør en bred tværfaglig indsats og koordinering i det enkelte hjem. Den organisatoriske dimension. I F&A implementeres teamorganisering til at understøtte "Den brugerrettede forvaltning". I relation til hjemmepleje bliver det teamet for voksne med særlige behov der vurderer, hvem der i den konkrete situation aflægger det visiterende besøg i hjemmet. I handicapcentrene skal man nok forvente at hjemmeplejen, i hvert fald i den første tid, vil være mere "traditionelt" organiseret, med en tilsynsførende som daglig koordinator af hjemmeplejens aktiviteter. Samtidigt skal det pointeres at visitation og tilsynspligt, uanset hvor stor en del af den praktiske bistand der udføres af private, påhviler kommunen og at man derfor skal bruge relativt mange ressourcer på disse opgaver sammenlignet med mængden af praktiske opgaver i hjemmene. Den tekniske dimension. Al registrering og dokumentation for udført ydelse, uanset leverandør, sker v.hj.a. stregkoder. Københavns Kommune udviklede i 1996 sit eget stregkodesystem som overbygning på TOP systemet og stregkoderegistreringen anvendes i dag i Pensions- og Omsorgskontoret i Vanløse samt i Indre Nørrebro Bydel. Anvendelsen af stregkoderegistrering er netop evalueret, og evalueringen forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget til orientering. Systemet har opfyldt begge sine formål, nemlig at spare tid og at opnå en mere korrekt registrering – og dermed en bedre mulighed for at ressourcestyre hjemmeplejeområdet. F&A hjemmeplejen anvender ikke denne teknologi. Skønsmæssigt vil der skulle investeres ca.780.000 kr. hvis samtlige medarbejdere i F&A hjemmeplejen skal registrere deres aktiviteter i hjemmene ved hjælp af stregkoder. For hjemmeplejen i handicapcentrene alene drejer det sig om ca. 520.000 kr. Dertil kommer udgifter til PC og licenser m.v. Samlet konklusion Kundevalgsmodellen forventes at være et godt og relevant tilbud til handicapcentrenes brugere, mens det samme tilbud sandsynligvis vil være svært at håndtere for brugere og medarbejdere i teamene for voksne med særlige behov. For at sikre en vis overordnet ensartethed i kommunens hjemmeplejetilbud vurdere forvaltningen imidlertid at det vil være hensigtsmæssigt at afvente erfaringerne fra de tre modeller for "frit valg", som nu skal afprøves i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, førend en sådan ordning tilbydes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens brugere. Det skal endvidere afklares om F&A hjemmeplejen skal rustes rent teknisk med stregkode-systemer, således at ordningerne i begge forvaltninger kan administreres ens og på den måde være sammenlignelige. Her har hensynet til brugernes oplevelse af registrering også betydning. I modsat fald skal der iværksættes et alternativt administrativt system til registrering, kontrol og afregning af ydelserne med de private firmaer. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Beslutningsprotkol fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 3. maj 1999 til punkt 9:"Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet". Grethe Munk / Torben Brøgger
26. Orientering om forsøgsbydelenes høringssvar vedrørende retningslinier for klagesagers behandling i Det Sociale Brugerråds klageinstans. (Udsat fra mødet den 2.6.1999).(bilag). J.nr. FA 12/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager bydelenes høringssvar til efterretning. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Fra 1. juli 1998 er Det Sociale Brugerråd første klageinstans for klager over amtskommunale tilbud. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har givet borgmesteren bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager, der indbringes for udvalget til revurdering efter indstilling fra Det Sociale Brugerråds klageinstans. På mødet den 27. januar 1999 tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forvaltningens indstilling vedrørende Retningslinier for klagesagers behandling i Det Sociale Brugerråds klageinstans. Det blev ligeledes tiltrådt, at forsøgsbydelene høres. De fire forsøgsbydeles høringssvar er nu modtaget. De kan alle tilslutte sig retningslinierne som de foreligger. I Indre Nørrebro har henholdsvis Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget tilsluttet sig retningslinierne som de foreligger. Bydelsrådet Indre Østerbro finder ikke anledning til at fremkomme med yderligere forslag til retningslinierne, da disse i den forelagte udgave er både fyldestgørende og godt beskrevet. Valby Bydel har ikke bemærkninger til retningslinierne. Kgs. Enghave Bydel tilslutter sig de beskrevne retningslinier for Det Sociale Brugerråds klageinstans. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Høringssvar fra de fire forsøgsbydele. – Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Torben Brøgger
27. Orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge. (bilag). J.nr. FA 3/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. RESUME OG SAGSBESKIVELSE På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 13. januar 1999 besluttede udvalget at status over midlertidig boligplacering af flygtninge på dagsordenen fremover. Vedlagte bilag er en opdateret liste over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Status over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. Grete Munk / Torben Brøgger
28. Orientering om arbejdsforholdene på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning-ens lokalcentre. J.nr. FA 48/99. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen giver en orientering om arbejdsforholdene på lokalcentrene. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Ved udvalgets møde onsdag den 9. juni 1999 gav forvaltningen en orientering om arbejdsfor-holdene på forvaltningens lokale centre. Udvalget ønskede en opfølgende orientering ved ud-valgsmødet onsdag den 16. juni 1999. HØRING Ingen ØKONOMI Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Flemming Hansen
29. Hjælp til piger med indvandrerbaggrund der forsøger at undgå f.eks. tvangsægteskaber. (Udsat fra mødet den 2.6.1999 – Fælles drøftelse med Børn- og Ungeudvalget, kl. 13.00) (bilag). J.nr. FA 76/99. INDSTILLING Det indstilles, at udvalget peger på at københavns kommune har rådgivnings- og vejledningstilbud som også dækker den berørte problemstilling, at rådgivnings - og vejledningstilbudene suppleres med etablering af en særlig tværfaglig team-støtte til lokalcentre, døgninstitutioner og krisecentre mfl., at der udarbejdes en pjece, som orienterer de unge og deres forældre om rådgivnings - og vej-led-ningsmulighederne på de relevante sprog. at Indvandrerrådgivningen ikke på nuværende tidspunkt opnormeres med 2 medarbejdere. at Rapporten om " Evaluering af Døgnkontaktens arbejde med unge fra etniske minoritets-familier", som forventes at foreligge ultimo august, fremlægges til drøftelse i udvalget. RESUMÉ Det foreslås at etablere et særligt ad hoc team med speciale i hjælp til piger med indvandrerbag-grund der forsøger at undgå f.eks. tvangsægteskaber. Teamet skal støtte ( rådgive) lokalcentermedarbejdere m.fl., som føler sig usikre på hvordan de skal komme videre med mere alvorlige sager med unge med indvandrerbaggrund. Teamet skal kunne tilkaldes indenfor 24 timer ved telefonisk henvendelse til Døgnkontakten, der har opgaven som koordinator. For så vidt angår unge over 18 år vil koordineringen ske af Inddvandrerrådgivningen. Tilbudet træder i kraft den 1.september 99. Det vil blive evalueret efter at have fungeret i 8 måneder dvs. pr. 31. maj 2000. Det foreslås endvidere at der udgives en pjece, som orienterer de unge og deres forældre om rådgivningsmulighederne, og at pjecen oversættes til de relevante sprog. SAGSFREMSTILLING Borgerrepræsentant Naser Khader har fremsat forslag til beslutning af 13. 4. 99 ( BR 160/99) om emnet. Forslaget blev behandlet på Borgerrepræsentationens møde d. 22.4.99 , hvor det blev henvist til behandling i Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget. Borgerrepræsentant Marie Jeppesen fremsatte ændringsforslag om opnormering af Indvandrer-rådgivningen med 2 stillinger. Forvaltningen har kun kendskab til ganske få sager, hvor problemstillingen om tvangsægteskab dukker op til overfladen. Ud af de ca. 60 piger med indvandrerbaggrund , som henvendte sig til Døgnkontakten i 1997, er det 1-2, hvor denne problematik overhovedet bringes på bane som en del af henvendelsesgrundlaget. Børne- og ungeudvalget har igennem det sidste år fået forelagt et antal sager , (5 i 1998 og 4 i år) , med unge indvandrerpiger, som udspringer af alvorlige pubertetskonflikter imellem den unge og forældrene. Det er karakteristisk at den unge er bange for forældrenes reaktion, men spørgsmålet om tvangsægteskab nævnes kun som en meget perifer omstændighed når det overhovedet bringes på bane. Indvandrerrådgivningen har til-svarende erfaringer. Sammenfattende kan man sige at problematikken aldrig foreligger "rent", men altid som en del af mere komplicerede og omfattende uoverensstemmelser imellem den unge og familien. Forstået på denne måde er der ikke kun pigerne, som der står med problemet. Det kan også dreje sig om drenge. Borgerrepræsentanterne Louise Frevert og Naser Khader har stillet følgende spørgsmål til familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som besvares nedenfor: Når en pige henvender sig til en skolelærer eller anden myndighedsperson for hjælp, fordi hun skal tvangsgiftes, hvilke muligheder har vedkommende for at hjælpe ? Hvor kan pigen henvende sig ? Hvilke konkrete tilbud findes ? Hvad gør man helt konkret ? Den pige som har brug for hjælp fordi hun skal tvangsgiftes vil kunne rette henvendelse til Døgnkontakten (typisk hvis hun er under 18 år ) eller til Indvandrerrådgivningen( typisk hvis hun er over 18 år). Hun vil også kunne rette henvendelse til sit lokalcenter eller en af de p.t. 6 ungerådgivninger der er etableret lokalt i tilknytning til lokalcentrene, men i selvstændige lokaler. Det foreslås derfor at etablere et særligt ad hoc team. Teamet skal støtte (rådgive) lokalcenter-med-arbej-dere mfl., som føler sig usikre på hvordan de skal komme videre med mere alvorlige sager med unge med indvandrerbaggrund. Støtten skal især gives med henblik på at lokal-center-med-arbejderne mfl. kan løse den professionelle opgaven med at formidle og mægle og lægge en plan. Teamet kan tilkaldes indenfor 24 timer ved telefonisk henvendelse til Døgnkontakten, der har opgaven som koordinator. Fsv. angår unge over 18 år vil den konkrete koordinering ske af Ind-vandrerrådgivningen. Tilbudet er bydækkende dvs. det også står åbent for forsøgsbydelene. Tilbudet vil i første omgang kunne anvendes af Lokalcentrene, Døgninstitutionerne og Krise-centrene, som vil blive skriftligt orienterede om muligheden. Tilbudet starter pr. 1.september 99. Det vil blive evalueret efter at have fungeret i 8 måneder dvs. pr. 31. maj 2000. Det foreslås endvidere at der udgives en pjece , som orienterer de unge og deres forældre om rådgivningsmulighederne og at pjecen oversættes til de relevante sprog. Pjecen tænkes distribueret til de steder hvor unge færdes herunder fx biblioteker. Døgnkontaktens arbejde med unge fra etniske minoritetsfamilier evalueres p.t. af Center for forskning i socialt arbejde. Evaluator er i gang med at analysere de indsamlede data samt med at skrive evalueringsrapporten. Rapportudkastet forventes fremlagt for styregruppen i slutningen af juni måned. Den færdigtrykte rapport kan forventes at foreligge i slutningen af august måned. Det foreslås at evalueringsrapporten fremlægges til drøftelse i udvalget. ØKONOMI Etableringen af Ad hoc teamet sker , som en prioritering af Døgnkontaktens og Indvandrerråd-giv-ningens eksisterende ressourcer. Etableringen af Teamfunktionen har dermed ingen økono-miske konsekvenser. I forbindelse med evalueringen vil det blive vurderet, hvor omfattende opgaven er og dermed om den giver anledning til at overveje tilførelse af ressourcer til Indvandrerrådgivningen eller Døgnkontakten. Der afsættes et beløb på 10.000 kr. til design og distribution af pjecen. HØRING Der er ikke foretaget høring. BILAG · Oversigt over eksisterende ungerådgivninger lokalt og bydækkende rådgivninger. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Spørgsmål til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Louise Frevert og Naser Khader - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
30. Kommende sager til behandling i udvalget.
31. Meddelelser.
32. Eventuelt. BILAGSOVERSIGT TIL DAGSORDEN 16.6.99. BILAG TIL PUNKT 2 · Bilag 1: Uddrag af beslutningsprotokol fra udvalgsmødet den 16. April 1999 vedrørende udvalgets beslutning om Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. · Bilag 2: Normeringoversigt - forslag til ny normering · Bilag 3: Fællestillidsmanden og LFS-faggruppeformandens forslag til plan for udviklingen af de bemandede legepladser og bereg- ning af dette forslag. Bilag 4: Indkaldelse til ekstraordinært LSU-møde den 9. juni samt notits om mødet. BILAG TIL PUNKT 3 · Bilag 1: Eksempel på kontrakt mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og "XX" om drift og anlæg af daginstitution for 80 børn · Bilag 2: Notat af 8. juni 1999 om udbud af daginstitutioner · Bilag 3: Tidsplan for arbejdet med udbud af drift af daginstitution BILAG TIL PUNKT 5 · Beslutningsprotokol for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 21. april pkt. 5:"Indsats for sprogstimulering af tosprogede børn i dagsinstitution". BILAG TIL PUNKT 6 · Bilag A: Forslag til nye kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål · Bilag B: Liste over høringsdeltagere · Bilag C: Tidsplan for høringen · Bilag D: Spørgsmål til høringsdeltagerne · Bilag E: Udkast til sektorplanens indledning, status og perspektivering. BILAG TIL PUNKT 7 · Notat fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 2. juni 1999 vedrørende henvisning til danskundervisning. (bilag er udsendt til tillægsdagsorden 9.6.99). · Notat (bilag) af 2. juni 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om regelbag-grund og procedurer for henvisning til danskundervisning. (bilag er udsendt til tillægsdagsorden 9.6.99). BILAG TIL PUNKT 9 · Udkast til svar til Borgerrepræsentationens Sekretariat – udsendt med dagsorden til møde den 2. juni 1999. · Kopi af brev af 20. april 1999 fra Økonomiforvaltningen – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 15. april 1999 fra Indenrigsministeriet – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 5. april 1999 fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann – udleveret den 5. maj 1999 BILAG TIL PUNKT 10 · Lov om social service § 27 a. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 11 · Bilag 1. Socialministeriets brev af 20. april 1999 til Borgerrepræsentationen om revisionsberetningen. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Bilag 2. Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 12 · Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion. – udsendt med dagsorden til mødet den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 13 · Brev fra Amtsrådsforeningen modtaget 10. maj 1999. – Udsendt med dagsorden til møde den 19.5.1999. · Brev fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 5. februar 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 19.5.1999. · Udkast til svarbrev til Amtsrådsforeningen vedrørende udbygning af hjemløseområdet. BILAG TIL PUNKT 14 · Brev fra Overborgmesteren til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, dateret d. 12. maj 1999 – Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Økonomiforvaltningens udkast af 11. maj 1999 til indstilling til Økonomiudvalget "Pilot-under--søgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet" maj 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Notat om Pilotundersøgelsen af lokalebehovet på Østerbro med fokus på folkeskoleområdet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dateret d. 20. maj 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 17 · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens høringsskrivelse af 31. maj 1999 · Udvalgsindstilling fra mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 26. maj 1999 · Udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre i Københavns Kommune BILAG TIL PUNKT 18 · Forretningsgang BILAG TIL PUNKT 21 · Kortudsnit BILAG TIL PUNKT 22 · Renoveringsforslag fra fa. Bilsby. · Klageskrift til voldgiftsretten. BILAG TIL PUNKT 23 · Udkast til oversigt over telefonlinjer BILAG TIL PUNKT 24 · Brev til Borgerrepræsentationen fra Brugerrådets formand Jørgen Eckmann, dateret 19. april 1999. BILAG TIL PUNKT 25 · Beslutningsprotkol fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 3. maj 1999 til punkt 9:"Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet". BILAG TIL PUNKT 26 · Høringssvar fra de fire forsøgsbydele. – Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 27 · Status over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. BILAG TIL PUNKT 29 · Oversigt over eksisterende ungerådgivninger lokalt og bydækkende rådgivninger. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Spørgsmål til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Louise Frevert og Naser Khader - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999.
1. Godkendelse af dagsorden.
2. Plan for udviklingen af de bemandede legepladser. (Genoptaget fra mødet den 2.6.1999). (bilag). J.nr. FA 6/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at bemandingen og åbningstiden på de bemandede legepladser justeres med henblik på dels at styrke og integrere legepladsernes funktion i det lokale forebyggende arbejde omkring de udsatte børn og unge uden institutionstilknytning og dels at målrette aktivitetstilbuddene og åbningstiderne til behovene hos børn og unge og de københavnske børnefamilier. at effektiviseringsbidraget for år 2000, svarende til ca. 260.000 kr. eller ca. 1 årsværk finan-sieres i forbindelse med denne omlægning af de bemandede legepladser. at omlægningen af de bemandede legepladser finansieres ved nedlæggelse af vikarkorpset, nedlæggelse af bemandingen på Nørager Plads og mandagslukket på "oplevelseslegepladserne" og som konsekvens heraf nednormering med 1,2 årsværk på Indendørslegepladsen og Bonde-huset. Som alternativ til mandagslukning kan vælges at begrænse omfanget af weekendåbent på alle "oplevelseslegepladserne", og som konsekvens heraf nednormering med 1,7 årsværk på Indendørslegepladsen og Bondehuset, som beskrevet den fremsendte plan fra fællestillidsmand-en og LFS-faggruppeformanden. Åbningstiden foreslås justeret således, at legepladserne i vinterhalvåret holder åbent kl. 10.30-17.00 og i sommerhalvåret kl.11.00-20.00. Tillige foreslås det, at "oplevelseslegepladserne" holder weekendåbent i sommerhalvåret. at yde tilskud på 75.000 kr. til etablering af et lege- og parkområde i Moselgade, Sundby Nord - i henhold til udvalgsbeslutning af 16.04.99 om Kultur- og Idrætsplan for Holmblads-gade-kvarteret. De 75.000 kr. foreslås finansieret af den ekstrabevilling på 800.000 kr., der i 1999 er blevet tilført området bemandede legepladser som engangsbeløb. De resterende 725.000 kr. foreslås anvendt til efteruddannelse af personalet på de bemandede legepladser, ekstraordinær vedligeholdelse samt nye aktiviteter. RESUMÉ De 22 bemandede legepladser overgik pr. 1.1.1999 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Målet med en omlægning af bemandingen på legepladserne er at styrke legepladsernes fore-byggende funktion i nærmiljøet. Ved at justere legepladsernes åbningstid, så legepladserne først åbner kl. 10.30 i vinterhalvåret og i sommerhalvåret holder åbent kl. 11.00 til 20.00, målrettes legepladsernes aktivitetstilbud de københavnske børnefamilier og de "løse" børn og unge, dvs. børn og unge der besøger legepladsen uden forældre eller institutionspersonale. Endvidere op-normeres de mindste lokallegepladser med særlige sociale opgaver i lokalområdet for at styrke indsatsen overfor de udsatte og tosprogede børn og unge og integrere legepladsernes aktiviteter i det lokale forebyggende arbejde for denne gruppe af børn og unge. "Oplevelseslegepladsernes" tilbud om aktiviteter vil efter omlægningen i større udstrækning kunne anvendes af de københavnske børnefamilier som et godt alternativ til de dyre udflugts-mål, da de fremover vil have åbent i weekenderne og de tidlige aftentimer i sommerhalvåret. En idé kunne være at tilbyde et "Københavnerkort" til alle københavnske børnefamilier, som bl.a. giver adgang til oplevelser på de bemandede legepladser, som et særligt tilbud til københavner-børn. I forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af planen for udviklingen af de bemandede legepladser den 2. juni 1999 bad udvalget forvaltningen om at lave en ny kon-kret indstilling til fremlæggelse for udvalget den 16. juni 1999. Udvalget ønskede, at den nye indstilling skal inddrage følgende elementer: oplevelseslegepladser lukkes mandag bemandingen på Nørager Plads ophører formiddagslukning og længere eftermiddagsåbning yderligere aftenåbning om sommeren SAGSFREMSTILLING Vision for udviklingen af de bemandede legepladser De bemandede legepladser skal være et fristed i storbyen - et mødested for såvel børnefamilier og institutioner som børn og unge. Legepladserne skal tilbyde voksenkontakt, tryghed og støtte til organiserede aktiviteter for storbyens børn og unge. I kraft af legepladsernes åbne tilbud er de en vigtig brik i det lokale forebyggende arbejde omkring især de udsatte og tosprogede børn og unge uden institutionstilknytning, som ikke har andre steder at gå hen efter skoletid. De opgaver, der varetages af de bemandede legepladser foreslås videreudviklet således, at ind-satsen overfor de "løse" børn og unge opprioriteres, dvs. børn og unge, der besøger legepladsen uden forældre og institutionspersonale. Specielt ønskes indsatsen styrket på legepladser i om-råd-er med boligsocialt arbejde og på legepladser, som er beliggende i områder med mange ud-satte eller tosprogede børn og unge. Legepladserne har i disse områder en vigtig social funktion i lokalområdet som tilhørssted for børn og unge med behov for kontinuerlig voksenkontakt og støtte til organisering af aktiviteter. For i højere grad at tilpasse legepladsernes aktivitetstilbud til behovene hos børnefamilierne og de "løse" børn og unge foreslås det, at åbningstiden justeres, så legepladserne holder åbent kl. 10.30-17.00 i 7 måneder i vinterhalvåret og kl.11.00-20.00 i 5 måneder i sommerhalvåret. Aktiviteterne på og anvendelsen af den enkelte legeplads skal afspejle de lokale brugeres behov og legepladsens fysiske rum. Legepladserne vil derfor få hver deres særkende. Legepladserne kan opdeles i 3 hovedtyper med hver deres opgaver og formål. Lokale legepladser som et åbent samlingspunkt og aktivitetstilbud. Ved at forskyde åbningstiden på legepladserne, så de åbner senere og holder længere åbent og ved tilføre de bemandede legepladser ekstra personaleressourcer er det tanken, at disse lege-pladsers funktion som tilhørssted for børn og unge med behov for støtte til organiserede aktivi-teter styrkes. Det er især de mindste af disse legepladser, som skal opnormeres for både at sikre, at legepladserne kan holde åbent hele året og for at nedsætte mængden af alenearbejde på lege-pladserne, så personalet kan få mere tid og overskud til at tilbyde aktiviteter, så det er muligt at tiltrække og skabe kontakt til de "løse" børn og unge. 2. Lokale legepladser med særlige sociale opgaver i lokalområdet. En del af legepladserne er beliggende i områder med boligsocialt arbejde eller i områder, hvor indsatsen overfor de udsatte eller tosprogede unge ønskes styrket. Ved at forbedre normeringen på de mindste af disse legepladser, målrette legepladsens aktiviteter til denne gruppe og integ-rere legepladserne i det lokale forebyggende arbejde med de udsatte og tosprogede unge, kan den forebyggende indsats overfor denne målgruppe styrkes. Det vil sige et formaliseret og ud-bygget samarbejde med de boligsociale projekter, ungeprojekter, de opsøgende medarbejdere m.v. Legepladserne får en vigtig funktion i det forebyggende arbejde for udsatte børn og unge som et neutralt samlingspunkt, der kan tilbyde organiserede aktiviteter og tæt voksenkontakt, og som samtidig kan være et vigtigt bindeled til den øvrige del af det forebyggende system i de tilfælde, hvor børnenes problemer har en sådan karakter, at kontakten til legepladsen ikke er tilstrækkelig til at løse eller afhjælpe børnenes problemer. Legepladserne får derved en vigtig forebyggende funktion som kontaktpersoner mellem børnene og det øvrige forebyggende system - en rolle svar-ende til den sundhedsplejerskerne har i arbejdet med de udsatte og sårbare familier. 3. Oplevelses- og udflugtslegepladser Åbningstiden på oplevelseslegepladserne med særlige aktiviteter som f.eks. dyrehold og trafik-under-visning m.v. skal målrettes til behovene hos de københavnske børn og børnefamilier. For at forbedre de bemandede legepladsers tilbud foreslås det, at oplevelseslegepladserne skal holde weekendåbent i sommerhalvåret. På den måde kan legepladserne blive et alternativt og gratis udflugtsmål for de københavnske institutioner og børnefamilier. Det kunne være en idé, at der tilbydes et "Københavnerkort" til alle københavnske børnefamilier, som giver gratis adgang til oplevelser på de bemandede legepladser, som et særligt tilbud til københavnere. Dette kunne evt. suppleres med adgang til en række seværdigheder og aktiviteter i København. De bemandede legepladsers organisatoriske indplacering Det foreslås, at legepladserne forankres administrativt i de lokalcentre, hvor de er beliggende. De legepladser, der er beliggende i forsøgsbydelene, forankres i de lokalcentre, der ligger nærmest. Det er tanken, at det fortsatte arbejde med udviklingen af og tilpasningen af de bemandede legepladser til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opgavesæt forankres i Kontoret for service til børnefamilier i Bernstorffsgade. Der etableres et Pædagogisk Udviklingsudvalg bestående af en medarbejder fra Kontoret for service til børnefamilier og en medarbejder fra Kontoret for handicappede og familier med særlige behov samt 3 repræsentanter for de be-mandede legepladser. I udvalget vil endvidere deltage en pædagogisk konsulent og en distriktsmedarbejder. ØKONOMISKE KONSEKVENSER For at skabe ro omkring de bemandede legepladser efter omlægningen foreslås det, at udmøntningen af effektiviseringsbidraget år 2000 sker i forbindelse med omlægningen. Der foreslås 2 forskellige finansieringmodeller: Model 1 De 6 mindste af de lokale legepladser, der fungerer som et åbent samlingspunkt og aktivi-tets-tilbud opnormeres med 0,25 årsværk for at sikre, at legepladserne kan holde åbent hele året og for at nedsætte mængden af alenearbejde, så personalet kan få mere tid og overskud til at til-trække og skabe kontakt til de "løse" børn og unge. På sigt er det meningen, at disse legepladser skal bemandes med deltidsmedarbejdere, men med medarbejdernes nuværende timetal kan det ikke lade sig gøre. Derfor vil legepladserne foreløbig få tildelt 0,25 årsværk til dækning af den udvidede åbningstid . De 4 mindste af de lokale legepladser, der har særlige sociale opgaver i lokalområdet, opnormeres for at styrke indsats over for de tosprogede og udsatte børn og unge og integrere legepladsernes aktiviteter i det lokale forebyggende arbejde med disse børn og unge. For at tilpasse de 5 "oplevelseslegepladsers" åbningstid til behovene hos de københavnske børne-familier, holdes der weekendåbent i 6 måneder om året på Trafiklegepladsen, Valby-parken, Bondehuset, Indendørslegepladsen og Remiseparken/Byggeren. Til gengæld skal disse legepladser holde lukket hver mandag året rundt. Det bliver således udgiftsneutralt at holde weekendåbent på disse legepladser. Indendørslegepladsen og Bondehuset, som i deres nuværende normering har ressourcer til at holde weekendåbent henholdsvis i vinterhalvåret og hele året, skal også holde lukket mandag. Dermed kan Indendørslegepladsen nednormeres med 0,4 årsværk og Bondehuset kan nednor-meres med 0,8 årsværk. I omlægningen indgår også 2% besparelsen for 2000 svarende til 1,0 årsværk. Forslaget til omlægningen koster i årsværk: opnormering af 4 lok.legepladser med særlige sociale opgaver 2,2 2% besparelse i 2000 1,0 opnormering af de mindste lokallegepladser 1,5 I alt 4,7 Finansiering af forslaget: nedlæggelse af vikarkorpset 2,0 nedlæggelse af bemandingen på Nørager Plads 1,5 mandagslukket i Bondehuset og Indendørslegepladsen 1,2 I alt 4,7 Model 2 Grundprincipperne er de samme som i model 1 bortset fra, at i denne model bliver weekend-åbent finansieret efter en model som fællestillidsmanden og LFS-faggruppeformand har foreslået - vedlagt som bilag 3. Dog er Trafiklegepladsen i dette finansieringsforslag kun blevet opnormeret i perioder med weekendåbnet og ikke resten af året, som foreslået i fællestillids-mand-en og LFS-faggruppeformandens forslag. I forslaget er det ikke angivet, hvor mange måneder Valbyparken skal holde weekendåbent og forvaltningen har fastsat det til 3 måneder. I fællestillidsmanden og LFS-faggruppeformandens forslag er der 4 legepladser, som skal holde weekendåbent: Indendørslegepladsen, Trafiklegepladsen, Bondehuset og Valbyparken. Der fore-slås følgende normeringsmodel for de 4 legepladser med weekendåbent: Normering i årsværk week.åbent/resten af året Indendørslegepladsen week.åbent 5 mdr. 4,5 2,5 Trafiklegepladsen week.åbent 3 mdr. 3,0 2,0 Bondehuset week.åbent 6 mdr. 6,0 3,0 Valbyparken week.åbent 3 mdr. 3,0 2,0 I forhold til den nuværende normering betyder det, at Indendørslegepladsen og Bondehuset nednormeres med henholdsvis 0,2 og 1,5 årsværk, og at Trafiklegepladsen og Valbyparken opnormeres hver med 0,25 årsværk. På den måde frigøres 1,2 årsværk, som kan indgå i den samlede finansiering af omlægningen Der vil sandsynligvis være behov for at tilpasse de nuværende aktiviteter i Bondehuset, til en halveret normering i vinterhalvåret. Model 2 koster i årsværk: opnormering af lokallegepladser med særlige sociale opgaver 2,2 2% besparelse for 2000 1,0 opnormering af de mindste lokallegepladser 1,5 I alt 4,7 Finansiering af forslaget: nedlæggelse af vikarkorpset 2,0 nedlæggelse af bemandingen på Nørager Plads 1,5 omfordeling af personaleressourcer ved weekendåbent 1,2 I alt 4,7 For Degnestavnen gælder, at legepladsen i 1999 skal renoveres, og derfor først kan forventes at kunne udfylde sin funktion i lokalområdet tidligst i år 2000. Det foreslås derfor, at bemandingen på Degnestavnen midlertidig nedlægges og først genetableres, når renoveringen af legepladsen gør det muligt at åbne hele eller en del af legepladsen. De midler, der herved frigøres i 1999 kan bruges til midlertidig opnormering af de mindste lokallegepladser og til engangsudgifter i forbindelse med omlægningen af bemandingen. Anvendelsen af de ekstra midler i 1999 Det foreslås, at 75.000 kr. af de 800.000 kr. (1 mill. kr. – minus 200.000 kr. til forsøgsbyde-lene), der i 1999 ekstra er tilført området, i henhold til udvalgsbeslutning af 16.04.99 ydes som tilskud til etablering af et lege- og parkområde i Moselgade. De restende 725.000 kr. foreslås anvendt til efteruddannelse af personalet på de bemandede legepladser, ekstraordinær vedlige-holdelse af bygninger og/eller legepladser samt nye aktiviteter m.v. PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER Der er forskellige personalemæssige problemer forbundet med at udarbejde et forslag til udvikling af de bemandede legepladser, som indebærer formiddagslukket, mandagslukket og varierende åbningstider over året. Der er på nuværende tidspunkt 56 stillinger på de bemandede legepladser, hvor af de 41 er fuldtidsstillinger. Ud af de 41 fuldtidsansatte er 22 ansat som leder af en legeplads. På sigt vil det være nødvendigt at besætte ledige stillinger med deltidsansatte og anvende forskellig normering i vinter- og sommerhalvåret for at opnå, at sæsonudsvinget i den enkelte medar-bejders arbejdstid mindskes. Når legepladsernes åbningstid svinger mellem 45 timer arbejdsuge i sommerhalvåret og 32,5 timer arbejdsuge i vinterhalvåret, vil det betyde en væsentlig ændring af arbejdsvilkårene. Det vil derfor være nødvendigt at indføre en "6 månedersnorm", så legepladsmedarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid udlignes på halvårsbasis fra 1. januar til 30. juni og fra 1. juli til 31. december. Normalt skal den gennemsnitlige arbejdstid udlignes over 4 måneder jævnfør et EU-direktiv, som er gældende ret i Danmark. Indførelse af en 6 månedersnorm kræver derfor, at der indgås en særskilt aftale herom med Forbundet af Offentligt Ansatte. Der er for flere andre overenskomstområder i Københavns Kommune indgået aftale om udligning af den gennemsnitlige arbejdstid over 6 måneder. Omlægning af bemandingen på legepladser vil medføre en rokade af medarbejdere og i nogle tilfælde vil de være nødvendigt, at fuldtidsmedarbejdere arbejder på 2 legepladser. Derudover kan det være nødvendigt, at nogle medarbejdere går ned i tid. Omlægningen af åbningstiden og bemandingen på legepladserne vil medføre så væsentlige ændringer i arbejdsvilkårene, at det kræver en varsling af de enkelte medarbejdere med deres respektive opsigelsesvarsler, før ændringerne kan gennemføres. Det vil sige, at ændringerne først kan gennemføres, når opsigelsesperioden på 3-6 måneder er udløbet. HØRING Den plan for udviklingen af de bemandede legepladser, som blev behandlet på udvalgsmødet den 21. april 1999 har været sendt til høring blandt medarbejderne på de bemandede legepladser og behandlet på et ekstraordinært LSU-møde den 10. maj 1999. Denne indstilling har været behandlet på ekstraordinært LSU-møde den 9. juni 1999 - notits om mødet vedlagt som bilag 4. BILAG · Bilag 1: Uddrag af beslutningsprotokol fra udvalgsmødet den 16. April 1999 vedrørende udvalgets beslutning om Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. · Bilag 2: Normeringoversigt - forslag til ny normering · Bilag 3: Fællestillidsmanden og LFS-faggruppeformandens forslag til plan for udviklingen af de bemandede legepladser og bereg- ning af dette forslag. · Bilag 4: Indkaldelse til ekstraordinært LSU-møde den 9. juni samt notits om mødet. Grethe Munk / Sven Bjerre
3. Kontraktstyring. (bilag). (J.nr. FA 84/99). INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at · Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager kontakt til private firmaer og selvejende paraplyorganisationer med henblik på indgåelse af kontrakt om drift af daginstitution som en puljeordning. Kontrakten forelægges til endelig godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget efteråret 1999. · Budgettet for daginstitutionen fastsættes som et fast beløb pr. indskrevet barn, og at udgangs-punktet for forhandlingerne bliver at opnå størst mulig kvalitet i daginstitutionstilbuddet. RESUMÉ Kontraktstyringen på daginstitutionsområdet indebærer, at kvaliteten og indholdet af pasnings-tilbuddet bliver mere synlig og bedre dokumenteret overfor forældre, politikere og andre interesserede. Herved får forældrene bedre mulighed for at prioritere, hvilken institution de ønsker deres børn optaget i. Samtidig indebærer kontraktstyring, at institutionernes budget fast-sættes som et fast beløb pr. barn. Herved får institutionerne incitament til at undgå tomme pladser. Anlæg og etablering af daginstitutioner er omfattet af de almindelige udbuds- og licitations-regler, dvs. at kommunen skal offentliggøre og udarbejde et samlet udbudsmateriale for byg-ningen af institutionen. Derimod er indgåelse af aftale med privat firma om drift af dagin-stitution ikke omfattet af EU´s udbudspligt. For at sikre den højst mulige kvalitet i tilbuddet foreslås det dog, at flere interesserede parter inviteres til forhandling om indgåelse af kontrakt, og at endelig kontrakt herefter forelægges til godkendelse i Familie- og Arbejds-markeds-udvalget efteråret 1999. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med budgetforliget for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen, at "der skal tages skridt til forsøg med indgåelse af kontrakter med selvejende institutioner og lignende til anlæg og drift af udvalgte institutioner. Formålet er at undersøge muligheden for at få øget kvalitet for de samme penge". Kontrakstyringen på daginstitutionsområdet i København har to facetter: 1. Der skal indgås kontrakt med privat firma, en fond eller lignende om drift og anlæg af en ny institution. 2. Der skal indføres kontrakter med de selvejende institutioner, der erstatter de nuværende driftsoverenskomster. Dette notat beskæftiger sig primært med kontraktstyring ved indgåelse af kontrakt med privat firma, en fond eller lignende ved etablering af en ny institution som et forsøg. Notat om mulighederne for indføring af kontrakt med de selvejende institutioner vil være færdigt til udvalgsbehandling efter sommerferien. Som bilag til dette notat er der udarbejdet udkast til kontrakt mellem Familie- og Arbejds-markedsforvaltningen og privat firma om drift og anlæg af daginstitution til samlet 80 børn. 3. Den nuværende styring af de kommunale daginstitutioner Daginstitutionerne i Københavns Kommune styres i dag gennem bevillingsstyring (budget-lægning- og budgetopfølgning) og kvalitetsstyring (resultater). 3.1 Bevillingsstyring Styringen af daginstitutionernes omkostninger sker gennem bevillingsstyringen, hvis overord-nede formål er, at budgetterne overholdes. Bevillingsstyringen af de kommunale eller selv-ejende institutioner sker gennem den årlige budgetudmelding til institutionerne, der fastlægger institutionernes ressourceanvendelse på forskellige udgiftsområder: Personale/løn, ejendom (hus-leje, vedligeholdelse, el, gas og varme), børnerelaterede udgifter (øvrige fleksible udgifter), øvrige faste udgifter samt koloniophold. Lønudgifterne til personale udgør ca. 80 procent af institutionernes samlede budget og er derfor et omdrejningspunkt for bevillingsstyringen. Lønudgifterne fastsættes i dag som udgangspunkt på baggrund af institutionens normering. Institutionernes ressourceanvendelse skal som udgangspunkt svare til budgettet. Institutionerne har dog inden for visse rammer mulighed for at overføre op til 5 procent af personalebudgettet til de børnerelaterede udgifter, ligesom der kan ske budgetoverførsel mellem regnskabsårene fra "ordinære vedligeholdelse", "øvrige fleksible udgifter samt "el, gas og varme". De nuværende bevil-lingsregler giver institutionerne økonomisk frihed til at disponere over 10-15 procent af det samlede budget. Opfølgningen og kontrollen med overholdelse af budgetterne sker gennem budget-kalkule og budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen sker i dag i de enkelte centre gen-nem revision, regnskabsgodkendelse m.m. 3.2 Kvalitetsstyringen Bevillingsstyringen styrer institutionernes ressourceanvendelse (input), men sikrer ikke nød-vendigvis gode resultater eller en høj kvalitet af ressourceanvendelsen. Bevillingsstyringen sup-pleres derfor af kvalitetsstyringen, der skal sikre og synliggøre kvaliteten af institutionernes arbejde. Kvalitetsstyringen af daginstitutionerne sker i dag gennem lovgivningens og Socialplanens over-ordnede politiske målsætninger for pasningstilbudene. Gennem udarbejdelse af årsplaner skal institutionerne konkretisere målsætningerne for pasningstilbuddet og dokumentere resul-taterne heraf. Formuleringen og præciseringen af institutionernes kvalitetsmålsætninger foregår decentralt på institutionsniveau, og kvalitetsstyringen er ikke - på samme måde som bevil-lingsstyringen - ledsaget af et kontrol- og opfølgningssystem. Kvalitetsopfølgningen sker gennem institutionernes udarbejdelse af årsplaner, og den pædagogiske konsulents løbende tilsyn og dialog med institutionerne om kvalitetsudviklingen. 3. 3 Problemer i den nuværende styringsmodel Den nuværende styringsmodel er karakteriseret ved en relativ stram central styring af budgetter og bevillinger, og en mere summarisk central styring af kvaliteten og resultaterne af insti-tutionernes aktiviteter. Denne model for styring af daginstitutionerne betyder, at institutionerne kun i begrænset om-fang er konkret forpligtet overfor forældre og politikere til at realisere konkrete målsætninger for det enkelte pasningstilbud. For forældrene betyder dette, at det kan være svært at få indblik i, hvilke forventninger de kan stille til pasningstilbuddet, og at det dermed kan være svært at prioritere, hvilken institution de skal ønske deres barn optaget i. For det politiske niveau kan det være svært at få indblik i, hvordan og i hvilken udstrækning de politiske målsætninger for daginstitutionsområdet realiseres. Der mangler med andre ord et niveau i styringen af daginsti-tutionerne, hvor forældrenes forventninger og de overordnede politiske målsætninger bliver til kon-krete aftaler med institutionen om et bestemt kvalitets- og aktivitetsniveau. Samtidig er styringsmodellen karakteriseret ved, at institutionerne har begrænsede økonomiske incitamenter til at undgå tomme pladser og dermed reducere ventelisterne. 4. Kontraktstyring og selvforvaltning I forbindelse med budgetforslaget for år 2000 overvejes det at indføre en selvfor-valtningsmodel, der er gældende for alle daginstitutioner i Københavns Kommune. Selvforvalt-ningsmodellen indebærer, at institutionerne får større ansvar for opgaveløsningen samtidig med, at de får større frihed til at prioritere deres ressourcer. Der sker med andre ord en decentra-lisering af institutionernes økonomiske kompetence. Herved får institutionerne bedre mulighed for at planlægge institutionens pædagogiske aktiviteter i overensstemmelse med de konkrete for-hold og behov i den enkelte institution. Konkret indebærer selvforvaltningsmodellen, at institutionerne får et beløb pr. barn i hver enkelt pasningskategori, og at budgettet derved bliver afhængigt af antallet af indskrevne børn i institutionen. Herved får institutionen et økonomisk incitament til at undgå tomme pladser, og eventuelt foretage merindskrivninger i perioder med lange ventelister. Samtidig indebærer selvforvaltningsmodellen, at institutionerne frit kan disponere indenfor budgettet, og er friere stillet med hensyn til ressourceanvendelsen på løn og øvrige udgifter (herunder koloni og ekstra forplejning). Institutionernes dispositionsfrihed omfatter blandt andet mulighed for at overføre midler fra det ene til det næste budgetår, og mulighed for i samråd med forældrebestyrelsen at ændre åbningstiden og lukke institutionen i op til 10 dage årligt Ved kontraktstyring indarbejdes de økonomiske principper bag selvforvaltningsmodellen i en juridisk bindende kontrakt, der præciserer de overordnede økonomiske og kvalitetsmæssige krav til pasningstilbuddet. Kontrakten giver således institutionerne en større økonomisk frihed i forhold til den nuværende styring af daginstitutionerne. Til gengæld for den økonomisk frihed sker der en mere konkret og synlig styring af institutionernes aktiviteter, kvaliteten af institutionernes arbejde og specielt dokumentationen herfor. De kvalitets- og resultatsmæssige krav til pasningstilbuddet præciseres i en kravspecifikation til kontrakten. Kravspecifikationen indeholder en konkret beskrivelse af, hvilke aktiviteter m.m. institutionen skal afholde for at realisere de politiske målsætninger for området, og hvordan institutioner skal afrapportere eller dokumentere målopfyldelsen. Ud over driften af daginstitution kan en kontrakt omfatte anlæg og etablering af dag-institutionen. Aftalen mellem Skovbo Kommune og ISS Juniorservice har omfattet en særskilt aftale om etablering og anlæg af pasningstilbuddet. Ved aftalen har Skovbo Kommune sparet på anlægsudgifterne, idet kommunen har fået dispensation af Indenrigsministeriet til, at etableringsudgifterne ikke henregnes til kommunens låntagning. Denne dispensationsmulighed er nu udgået af Indenrigsministeriets Lånebekendtgørelse. I Københavns Kommune har man i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 indført en intern "lånebekendtgørelse", der indebærer, at der skal foretages reduktion af forvaltningens budgetramme, når der indgås leje-mål m.v. Anlæg af institutionen kan herefter ske ved, at kommunen selv finansierer bygge- og anlægs-udgifterne samt stiller grund til rådighed. Alternativt kan kommunen sælge grunden til privat leverandør, der efterfølgende optræder som bygherre. Der indgås herefter en særskilt leje-kontrakt for pasningstilbuddet, der indeholder option for kommunen på overtagelse af grund, anlæg og ejendom efter nærmere aftalt åremål og betingelser. Finansieringen og udbud af anlægget udgør en særskilt problemstilling som forvaltningen ar-bejder videre med. Såfremt det besluttes at udbyde hele opgaven med etablering af institu-tionen, anlæg, fremskaffelse af grund, m.m. i licitation anbefaler forvaltningen, at der tages kon-takt til rådgiver med henblik på udarbejdelse af det samlede udbudsmateriale. Forvaltningen anbefaler Kvalitetsinstituttet. Forvaltningens standardbyggeprogram vil danne grundlaget for udbudsmaterialet. 5. Fordele og ulemper ved kontraktstyring Sammenlignet med den nuværende styring af daginstitutionerne indebærer kontraktstyringen, at der i højere grad fokuseres på resultater (output). Samtidig sikres det, at ressourcetildelingen knyttes direkte til antal børn der passes, således at styrings- og konkurrenceparametrene bliver at opnå så høj kvalitet som muligt. I den følgende gennemgang af fordele og ulemper ved kontraktstyringen sondres der mellem fordele og ulemper for det politiske niveau, for forvalt-ningen, for institutionerne og for brugerne/forældrene . 5.1 Det politiske niveau Fordele: · Kvaliteten af pasningstilbuddet bliver mere gennemskuelig og bedre dokumenteret for politi-kere (og forvaltning). · Politikerne får større viden om, hvad de får for de afsatte midler til børnepasning og får mu-lig-hed for at præcisere de politiske forventninger til institutionernes indsats. Præciseringen af de politiske forventninger til institutionernes indsats kunne eksempelvis ske ved, at politi-k-erne vælger, at nogle institutioner skal have særlig profil med fokus på f.eks. tosprogede børn, at andre skal have profil med særlig fokus på økologi osv. · Der indføres et konkurrenceelement mellem institutioner og dermed et større incitament til kva-li-tetsudvikling. · der gives økonomiske incitamenter til at overholde normeringen og evt. merindskrive børn, hvor-ved den generelle udnyttelse af pladserne i daginstitutionerne forbedres. Ulemper: · Indenfor kontraktperioden vil leverandøren lægge vægt på, at opgaveløsningen udføres som aftalt i kravspecifikationen, med mindre der foretages betalingsmæssige ændringer. En løb-ende politisk tilpasning af målsætningerne og udgiftsniveauet for pasningstilbuddet vil der-ved blive vanskeligere indenfor kontraktperioden. 5.2 Det forvaltningsmæssige niveau Fordele: · Forvaltningens arbejde med administration af driften, herunder løn- og personale-administration, mindskes og mulighederne for at koncentrere indsatsen om målfastsættelsen og kvalitetsstyringen forbedres. 5. 3 Institutionsniveauet Fordele: · Institutionen får større økonomiske frihedsgrader end de nuværende institutioner til at dis-pon-ere indenfor budgetrammen. Herved får institutionerne større fleksibilitet ved tilrette-læggelsen af pædagogiske aktiviteter, med hensyn til personalesammensætning m.m. · De politiske målsætninger for pasningstilbudet bliver kendte og veldefinerede, og institu-tionerne får således mulighed for at tilrettelægge arbejde i overensstemmelse med de poli-tiske prioriteringer. · For undgå tomme pladser om efteråret, må institutionerne arbejde aktivt med at have en pædagogisk profil, der tiltrækker børn og forældre til institutionen. · De større krav til institutionerne om dokumentation og afrapportering, synliggør institu-tionen pædagogiske udvikling og aktiviteter, og giver dermed bedre mulighed for dialog med og inddragelse af forældrebestyrelserne. Ulemper · En præcisering af de pædagogiske krav til pasningstilbuddet gennem en kravspecifikation kan opleves som kontrol og som en reduktion af forældrebestyrelsens og institutionens mulighed for selvstændig tilrettelæggelse og prioritering af de pædagogiske målsætninger. 5.4 Brugerne/forældrene Fordele: · Det bliver synligt for forældrene, hvilket service- og aktivitetsniveau de kan forvente af institutionen. Herved får forældrene bedre grundlag for at vurdere, hvilken institution de ønsker deres barn optaget i. · Forældrene får bedre grundlag for at deltage i dialogen med institutionen om de pædagogiske målsætninger og de økonomiske prioriteringer. 6. Former for kontraktstyring Ifølge servicelovens § 9 kan daginstitutioner drives af kommunen eller som selvejende institutioner efter aftale med kommunen. En kontrakt mellem kommunen og et privat firma om pasning af børn skal derfor etableres som en puljeordning efter servicelovens § 11, hvor parterne efter konkrete forhandlinger aftaler det nærmere indhold af pasningstilbuddet. Anlæg og etablering af daginstitutioner er omfattet af de almindelige udbuds- og licitationsregler, jf. notat af 8. juni 1999 om udbud af dagnstitutioner. Derimod er drift af daginstitution som en puljeordning ikke omfattet af EU´s udbudspligt. Af hensyn til mulighederne for at kunne indgå en aftale, der sikrer høj kvalitet i pasningstilbuddet, foreslås det dog, at flere interesserede parter inviteres til forhandling om pasningsopgaven. Udbud af pasningstilbud kan ske efter to forskellige modeller: Model 1: Kommunen udbyder pris og kvalitet for pasningstilbuddet. Udbudet indebærer konkurrence mellem tilbudsgiverne på prisen og kvaliteten, og blandt de modtagne tilbud vælges det tilbud, der giver den bedste kvalitet til den lavest tilbudte pris. Modellen betyder således ikke nødvendigvis, at den samlede kvalitet af pasningstilbuddet forbedres. PLS Consults evaluering af 10 kommuners erfaringer med udlicitiering tyder dog på, at der opnås besparelser i driften (i nogle tilfælde betydelige) ved denne form for udlicitiering. Evalueringen peger dog på serviceforringelser som en af flere årsager til besparelserne i driftsudgifterne. Model 2: Kommunen fastsætter på forhånd de økonomiske vilkår for pasningstilbuddet, og kun kvaliteten af pasningstilbuddet sendes i udbud. Tilbudsgiverne vil ved denne model konkurrere på at give maksimal kvalitet, og blandt de modtagne tilbud vælges det tilbud, der giver den bedste kvalitet til den fastsatte pris. Modellen indebærer således ikke besparelser på driften af daginstitutionen, men fokuserer udelukkende på kvalitetsforbedringer. Af budgetforliget fremgår det, at kontraktstyring skal indføres med henblik på, at få øget kvalitet for de samme midler svarende til model 2. 6. Om kontraktudkastet Som bilag til dette notat er der udarbejdet kontraktudkast. Kontrakten skal betragtes som Fami-lie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ønsker til en kontrakt, og den endelige udforming af kon-trakten må således bero på en konkret forhandling mellem kommunen og den virksomhed, fond eller lignende, der skal drive institutionen. Ved udformningen af kontrakten er der skelet til den aftale, der er indgået mellem ISS Juniorservice og Skovbo Kommune om drift af en daginstitu-tion i Skovbo Kommune, og kontraktudkastet må derfor umiddelbart skønnes at være et rimeligt realistisk forhandlingsgrundlag. Som bilag til kontraktudkastet er der vedlagt 2 eksempler på kravspecifikation, der skal bi-drage til at kvalitetssikre pasningstilbuddet. Kravspecifikationen præciserer og uddyber kvali-tets-, aktivitets- og dokumentationskravene indenfor bestemte pædagogiske område. I kontrakt-ud-kastet er kravspecifikationen eksemplificeret indenfor områderne "forældresamarbejde og service til forældrene" samt "sprogstimulering og integration af tosprogede børn Kravspecifikationen er tænkt udformet således, at lokalforvaltningen indgår i forhandling med institutionen om målsætningen indenfor bestemte emne, og om kravene til dokumentation for realiseringen af målsætningen. Hvilke konkrete aktiviteter, der skal afholdes for at realisere målsætningen, er et anliggende for institutionen og forældrebestyrelsen. HØRING Notatet skal forelægges for Hovedsamarbejdsudvalget ØVRIGE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Bilag 1: Eksempel på kontrakt mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og "XX" om drift og anlæg af daginstitution for 80 børn · Bilag 2: Notat af 8. juni 1999 om udbud af daginstitutioner · Bilag 3: Tidsplan for arbejdet med udbud af drift af daginstitution Grethe Munk / Sven Bjerre
4. Nedbringelse af tomme pladser på daginstitutionsområdet. (J.nr. FA 85/99). INDSTILLING Det indstilles, at reglerne for pladsanvisningen ændres, således at ledige pladser udbydes efter "boliganvisningskonceptet", hvor 3 forældre tilbydes pladsen i prioriteret rækkefølge. Hvis pladsanvisningen med sikkerhed kan anvise pladsen ved at tilbyde den til den familie, der står øverst på ventelisten, kan "boliganvisnings-konceptet" dog fraviges. Det indstilles, at der skabes et incitament til at undgå tomme pladser i de selvejende institutioner gennem ændring af driftsoverenskomsterne for de selvejende institutioner, således at institutionens budget fastsættes ud fra antallet af indmeldte børn. Forvaltningen arbejder videre med at omlægge de selvejende institutioner til kontraktstyring, hvor betaling pr. barn indgår som en del af kontrakten. RESUMÉ Tomme pladser er især et problem i de integrerede institutioner. En gennemgang af de tomme pladser tyder på, at de tomme pladser primært skyldes anvisningsproblemer, og kun i begrænset omfang institutionernes omdømme. Hvis de tomme pladser skal nedbringes, er der derfor behov for en effektivisering af pladsanvisningen, og et øget økonomisk incitament for lokale centre og institutioner. SAGSFREMSTILLING Tomme pladser fordelt på institutionskategorier og bydele. I alt er der på årsbasis ca. 250 tomme pladser, svarende til ca. 1 pct. af pladskapaciteten. De tomme pladser er ujævnt fordelt på de forskellige institutionstyper. Hovedparten af de tomme pladser (ca. 80 procent) findes således i de integrerede institutioner. Antallet af tomme pladser er sammenlignet med børnenes statsborgerskab i de integrerede institutioner. Undersøgelsen viste, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af tomme pladser og statsborgerskab - dvs. der er ikke tegn på, at der er mindre søgning til institutioner med mange tosprogede børn. Institutioner med kort åbningstid (under 50 timer) har ikke flere tomme pladser end institutioner med normal eller lang åbningstid. Disse forhold tyder på, at hovedparten af tomme pladser ikke skyldes institutionernes omdømme, men pladsstyringen specifikt på de integrerede institutioner. Problemstillingen med tomme pladser i de enkelte bydele er mere kompleks. I flere bydele er der et paradoks, fordi de på en og samme tid har en høj andel af tomme pladser og samtidig lange ventelister. I disse bydele må ansvaret for de tomme pladser fordeles mellem pladsanvisningen og institutionerne. Dette gælder dog ikke Vestamager, hvor der er mange tomme pladser kombineret med en meget kort venteliste på hele Amager. Fordelingen af tomme pladser over året Der var i 1998 følgende udvikling i antallet af ledige pladser: Niveauet for tomme pladser kan sammenlignes med, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning-en råder over 27.000 pladser. De tomme pladser svarer således til ca. 1 pct. af kapaciteten. Omfanget af de tomme pladser er forholdsvist begrænset, men bør kunne reduceres yderligere - specielt i sommerperioden. En betydelig del af de tomme pladser er sæsonbetonede, idet antallet af tomme pladser stiger voldsomt i sommermånederne. Dette skyldes, at der opstår mange ledige pladser i sommer-månederne på grund af oprykningen af store børnehavebørn til fritidshjem. Disse pladser er vanskelige at besætte i en periode, hvor mange familier er bortrejst. Pladsanvisningen vil sand-synligvis være mere effektiv, hvis Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på et tidligere tids-punkt meddelte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvornår de store børnehavebørn over-føres til fritidshjem. Aktuelt har en række centre desuden problemer med tomme pladser som følge af, at Uddan-nelses- og Ungdomsforvaltningen, - som har anvisningsretten til fritidshjem- og klubpladser - med kort varsel eller uden varsel flytter børnehavebørn til fritidshjem. Det medfører tomme børnehave- og vuggestuepladser, fordi Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke kan nå at anvise pladserne. Det må forventes, at der vil opstå ekstraordinært mange tomme pladser frem til august 1999 på grund af indkøringsproblemer i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens pladsanvisning, som anviser børn til fritidshjemmene. Der er flere forklaringer på det konstaterede niveau på ca. 250 tomme pladser: 1 vuggestuebarn vægtes som 2 børnehavebørn i beregningen af personalenormeringen, og derfor også i opgørelsen af tomme pladser. En integreret institution med en skæv alders-for-deling blandt de indskrevne børn vil derfor få tomme pladser, med mindre pladsanvisningen indskriver flere børn end institutionen er normeret til: Eksempel på skæv aldersfordeling i en integreret institution Vuggestuebørn Børnehavebørn Vægtet børnetal Institutionens normering 36 44 36*2 + 44 =116 Indskrevne børn 32 48 32 *2 + 48=112 (4 tomme pladser) En skæv aldersfordeling i en integreret institution kan betyde, at institutionen kan have tomme pladser, selv om der "i hoveder" er indskrevet flere børn end institutionen er normeret til, fordi børnehavebørnene vægtes lavere. Der er en tilsvarende problemstilling i børnehaver med småbørnsgrupper. En del pladser udbydes flere gange, før der indmeldes et barn. Derfor går der ofte for lang tid fra et barn udmeldes af institutionen, til et nyt barn er indskrevet. Endelig kan enkelte tomme pladser forklares med manglende pladsanvisning, f.eks. på grund af sygdom, jobskifte i lokalcentrenes pladsanvisning m.v. Det vurderes dog, at der kun opstår et begrænset antal tomme pladser af denne årsag. Effektivisering af pladsanvisningen Indsatsen mod tomme pladser bør især rettes mod en forbedring af pladsanvisningen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår derfor, at tre forældre tilbydes samme plads med prioritet - dvs. et tilsvarende princip som i boligselskaberne. Princippet er særligt relevant for de institutioner, hvor det erfaringsmæssigt har vist sig vanskeligt at anvise pladserne. Som udgangspunkt anvises alle pladser til flere forældre for at undgå at pladser i bestemte institutioner får "lavstatus", men pladsanvisningen kan dog nøjes med at tilbyde pladsen til en enkelt familie, hvis der er sikkerhed for, at pladsen kan anvises. Sideløbende med dette forslag arbejder forvaltningen på at give institutionslederne en mere aktiv rolle i pladsanvisningen. Institutionslederen er ofte den første, der bliver underrettet om, at forældrene vil opsige deres plads. I flere tilfælde sker dette, før pladsen formelt opsiges. I disse tilfælde kan institutionslederen henvende sig til pladsanvisningen og få oplyst adresse på den familie, der står øverst på venteliste til pladsen. Institutionslederen kan derefter kontakte familien, og aftale besøg i institutionen m.v. Denne procedure vil skabe ekstra tid til anvisning af pladsen, ligesom forældrene får reel information om institutionen, så forældrene får et bedre beslutningsgrundlag, når de skal foretage deres institutionsvalg. Pladsanvisningens indskrivning af børn med bopæl i andre bydele bidrager til at udjævne forskelle i tomme pladser og ventetiden på institutionsplads i de enkelte bydele. I marts 1999 var ca. 3.500 af børnene i Københavns Kommunes daginstitutioner indskrevet på tværs af centergrænserne, svarende til ca. 14 procent af de indskrevne børn. 6. kontor vil i samarbejde med pladsanvisningen gøre det nemmere at registrere, om forældrene ønsker institutionsplads i en eller flere bydele, eller om forældrene er interesserede i pladser i hele København. For at udjævne sæsonsvingningerne skal det gøres muligt for pladsanvisningen at anvise de ledige pladser, der opstår i sommermånederne, langt tidligere. Opgørelser fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen over de børn, der påbegynder skolegang, kommer først i april måned på grund af usikkerheden vedrørende oprettelse og placering af klasseantal ("spor") i de kom-mende skoleårgange. Derfor kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens pladsanvisning først begynde at opsige gamle børnehavebørn og anvise pladsen til nye børn sidst i april. Dette skaber "pukler" af børn, der skal anvises pladser i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inden for et meget kort tidsrum. Tomme pladser i integrerede institutioner med fritidshjem. Det er på nuværende tidspunkt ikke Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ansvar at anvise fritidshjemsbørn. Anvisningen foretages af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Derfor er det vanskeligt at nedbringe antallet af tomme fritidshjemspladser i integrerede institutioner. I dag har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen meget begrænsede muligheder for at sikre en optimal udnyttelse af pladskapaciteten i de integrerede institutioner med fritidshjemsdel. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får anvis-nings-retten til disse pladser i fremtiden, for at sikre en optimal pladsanvisning og reduktion af ventelisten. Konkret søger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at indarbejde dette i den samarbejdsaftale, der er under udarbejdelse mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelsesforvaltningen. Sundby Syd og Indre By har selvstændigt indgået sådanne aftaler om pladsanvisning med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Øgede økonomiske incitamenter til forbedret pladsudnyttelse. Det vurderes, at antallet af tomme pladser kan reduceres ved realisering af den nye selvforvalt-ningsmodel og dels at ændre driftsoverenskomsterne for de selvejende institutioner, så det klart fremgår, at institutionens økonomi fastsættes ud fra antallet af indmeldte børn. Selvforvaltningsmodellens hovedprincip er, at budgettet udmeldes efter antallet af indmeldte børn og ikke antallet af pladser. Den enkelte institution få tildelt et budget svarende til det forventede antal indmeldte børn (gennemsnit af sidste 12 måneder). Hvis institutionen ved årets udgang har merindskrivning/tomme pladser i forhold til det forventede, overføres et overskud-/underskud til næste budgetår. I løbet af året skal budgettet reguleres for institutioner, der har markant merindskrivning eller tomme pladser. For de selvejende institutioner forudsætter modellen, at de eksisterende driftsoverenskomster med de selvejende institutioner ændres. Tomme pladser i forsøgsbydelene. Det er ikke muligt at holde forsøgsbydelene økonomisk ansvarlige for deres tomme pladser. Det fremgår af § 4, stk. 1 i regulativerne for de fire bydelsråd, at driften af dagpasningsområdet er henlagt til bydelenes selvstændige varetagelse. Med enkelte, beskrevne undtagelser (§4, stk. 2) er pladsstyringen i forsøgsbydelene derfor en del af bydelsrådenes kompetanceområde. Det vurderes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eneste sanktionsmulighed overfor forsøgsbydelene i praksis er at sammenholde antallet af tomme pladser med bydelenes demo-grafiske anlægsbehov, således at forsøgsbydele med mange tomme pladser får nedskrevet deres anlægsbehov. ØKONOMI Ingen HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG Ingen Grethe Munk / Sven Bjerre
5. Sprogstimulering af tosprogede børn i børnehave efter folkeskolelovens § 4a.(bilag). J.nr. FA 50/99. INDSTILLING Pr. 1. august 1999 træder en ændring af folkeskoleloven i kraft. Loven betyder, at Københavns Kommune skal tilbyde særlig støtte til tosprogede børn over 4 år i daginstitution med behov for sprogstimulering. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har for 1999 fået ca. 1,2 mill. kroner til opgaven, og i år 2000, hvor loven får fuld virkning, er der afsat ca. 2 mill. kroner. Det indstilles: 1. at der ansættes en projektkoordinator i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der får til opgave at kvalitetssikre indsatsen, herunder at sikre den nødvendige evaluering og metode-udviklingen af sprogstimuleringstilbuddene. 2. at institutioner med tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud tildeles en pose penge, der øremærkes til en særlig indsats for institutionens tosprogede børn. Team-chefen for Teknisk-Administrativt Team får ansvaret for fordeling af ressourcerne til institutionerne, og aftaler i samarbejde med institutionerne, hvordan arbejdet med sprog-stimulering konkret kan tilrettelægges. RESUMÉ En ændring af folkeskoleloven betyder, at tosprogede børn i daginstitution over 4 år, der ikke kan sprogstimuleres tilstrækkeligt indenfor institutionens eksisterende pædagogiske rammer, fremover skal tilbydes en særlig støtte i gennemsnitlig 5 timer om ugen. For 1999 er der afsat 1,2 mill. kr. til opgaven. Børnenes behov for et sprogstimuleringstilbud og institutionernes forudsætninger for at arbejde målrettet med børnenes sprog er meget varierende: I nogle institutioner er der behov for uddannelse af personalet, og i andre institutioner kan det være nødvendigt med vikardækning, så personalet kan gå fra med en mindre gruppe af tosprogede børn. Endeligt vil det i nogle institutioner være nødvendigt, at få ekstern hjælp til institutionen i form af "sprogkonsulent", der arbejder målrettet med børnenes sprog og superviserer institutionernes arbejde med sprogstimulering. For at sikre en fleksibel løsning af opgaven, der er tilpasset det enkelte barns behov og institutionernes forudsætninger for at løse opgaven, foreslås det, at midlerne decentraliseres til bydelene, hvor teamchefen for Teknisk-Administrativt Team får ansvaret for fordeling af ressourcerne til institutionerne. Tilrettelæggelsen af den konkrete indsats sker herefter i et samarbejde mellem Teknisk-Administrativt Team og den enkelte institution. Samtidig foreslås det, at der ansættes en projektkoordinator i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der bl.a skal koordinere arbejdet på tværs af bydelene, samarbejde med skolevæsenet, formidle og evaluere institutionernes arbejde med sprogstimulering samt udvikle nye metoder til sprogstimulering af tosprogede børn. SAGSFREMSTILLING Pr. 1. august 1999 træder en ændring af Folkeskoleloven i kraft, der gør det lovpligtigt at sprogstimulere kommunens tosprogede børn. Tilbuddet om sprogstimulering skal gives fra det kalenderår, hvor børnene fylder 4 år til de påbegynder skolestart. Formålet med loven er at sikre, at tosprogede børn ved skolestart har de nødvendige sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter Ændringen af Folkeskoleloven betyder, at tosprogede børn, der ikke er optaget i daginsti-tution, skal have et særligt sprogstimuleringstilbud 15 timer om ugen. I loven er det endvidere fastsat, at tosprogede børn, der er optaget i daginstitution, tilbydes særlig støtte, hvis deres sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes indenfor institutionens egne pædagogiske rammer. Omfanget af støtten skal fastsættes efter en konkret vurdering. I forarbejdet til den ændrede Folkeskolelov har Undervisningsministeriet dog skønnet, at hvert barn i daginstitution på over 4 år og med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud i gennemsnit skal have 5 timer om ugen. December 1999 er det vedtaget, at Uddannelses- og Ungdoms-forvaltningen får ansvaret for etablering af sprogstimuleringstilbud til børnene uden daginstitutionsplads, mens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får ansvaret for etablering af tilbudene til de tosprogede børn i daginstitution. For 1999 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fået 1,2 mill. kr. til sprogstimulering af de tosprogede børn i daginstitution i perioden fra 1. august 1999 til 31. december 1999. I år 2000, hvor loven får fuld virkning, har Økonomiforvaltningen beregnet udgifterne til ca. 2 mill. kr. eksklusiv udgifterne til sprogstimulering i de 4 forsøgsbydele (inkl. forsøgsbydelene er beløbet beregnet til 2, 6 mill. kr.). Frem til år 2002 har Økonomiforvaltningen vurderet et faldende behov for sprogstimulering (til et samlet udgiftsniveau på 1, 4 mill. kr. i år 2002), da en større andel af tosprogede børn mellem 1 og 3 år antages at komme i vuggestue på grund af skærpede krav til aktivering af flygtninge og indvandrere. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn i daginstitution Efter folkeskolelovens § 4a, stk. 3 skal tosprogede børn tilbydes særlig støtte, hvis barnets sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes indenfor institutionens egne pædagogiske rammer. I 1998 og 1999 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejdet målrettet med uddannelse og opkvalificering af det pædagogiske personale i daginstitutionerne til at arbejde med sprogstimulering af tosprogede børn. Ved udgangen af 1999 forventes det, at medarbejdere i alle institutioner med over 10-15 procent tosprogede er uddannet til et målrettet arbejde med sprogstimulering. Ved anvendelsen af midlerne i 1999 til opkvalificering af det pædagogiske personale, er der især lagt vægt på at supplere redskabskurserne med supervision til etablering af sprogstimulerende miljøer i institutionerne, jf. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 21. april 1999 (bilag 1). Denne indsats betyder, at mange tosprogede børn kan sprogstimuleres indenfor institutionernes egne pædagogiske rammer, og for hovedparten af de tosprogede børn er det derfor ikke nødvendigt med et særligt tilbud efter folkeskolelovens § 4a. stk. 3. Den primære målgruppe for et særligt sprogstimuleringstilbud vil derfor være den mindre gruppe af tosprogede børn, der er optaget i institutioner, hvor personalet ikke er uddannet i sprogstimulering og tosprogede børn, der sent kommer i daginstitution, og som, inden de kom i daginstitution, har haft en begrænset kontakt med dansk sprog og kultur. Denne mindre gruppe af børn vil have behov for et særligt sprogstimuleringstilbud, hvor der arbejdes målrettet og i mindre grupper med aktiviteter, der fremmer børnenes sprog. For at sikre en optimal indsats er det vigtigt, at aktiviteterne skal tilpasses børnenes alder, således at der er tale om indlæring gennem leg og ikke undervisning i traditionel forstand. Det er derfor vigtigt, at sprogstimuleringstilbudene varetages af medarbejdere, der forstår børnenes kulturelle baggrund og gerne deres sprog. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder på at finde et testmateriale, der kan kvalifi-cere det pædagogiske personale i daginstitutionerne til at foretage en ensartet vurdering af børnenes sproglige niveau, og dermed deres behov for et særligt sprogstimuleringstilbud. I Sverige er der udviklet et testmateriale, som er velegnet til, at det almindelige daginstitu-tionspersonale kan teste børnenes sproglige kundskaber på 15-30 minutter. Materialet er af-prøvet med gode resultater, hvorfor vi arbejder på at oversætte materialet til dansk og danske forhold. Testmaterialet forventes at være tilgængeligt for institutionerne den 1. juli 1999. Først når børnenes sprog er blevet testet, vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen have et helt præcist overblik over hvor mange tosprogede børn, der skal have et særligt sprogstimu-leringstilbud. For at få et skøn over, hvor mange tosprogede børn, der skal etableres tilbud til, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen februar 1999 bedt daginstitutionerne i Køben-havns Kommune om at skønne over, hvor mange tosprogede børn mellem 4 og 6 år, der er indskrevet i daginstitutionerne, og hvor mange af disse børn institutionerne skønner har behov for et særligt sprogstimuleringstilbud. Resultatet af undersøgelsen blandt daginstitutionerne er gengivet nedenfor: Bydel Antal tosprogede børn Antal tosprogede børn mellem 4 og 6 år med et særligt behov for sprogstimulering Bydelens andel af tosprogede børn med behov for sprogstimulering Amagerbro 230 77 9,2% Sundby Nord 309 93 11,1% Christianshavn 16 8 1,0% Vanløse 75 29 3,5% Sundby Syd 171 50 6,0% Ydre Nørrebro 539 257 30,7% Bispebjerg 399 110 13,2% Indre By 76 22 2,6% Vesterbro 147 43 5,1% Brønshøj-Husum 257 82 9,8% Ydre Østerbro 181 65 7,8% I alt 2.400 836 100% Undersøgelsen viser, at der er indskrevet samlet 2.400 tosprogede børn i daginstitutionerne. En del af disse børn er optaget i institutioner, hvor personalet har været på kurser i et målrettet arbejde med sprogstimulering, og børnene kan derfor sprogstimuleres indenfor institutionens egne pædagogiske rammer. Institutionerne skønner derfor, at ca. hver tredje tosprogede barn i daginstitution har behov for et særligt sprogstimuleringstilbud efter folkeskolelovens § 4a. De enkelte bydeles andele af tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringtilbud, som er gengivet i tabellen, adskiller sig ikke væsentligt fra de enkelte bydeles andele af børn med fremmed statsborgerskab. Organisering af sprogstimuleringstilbuddene Arbejdet med sprogstimulering af de tosprogede børn er i dag forankret i daginstitutionerne med den pædagogiske konsulent i bydelene som overordnet ansvarlig for kvalitetssikringen og udviklingen af dette arbejde. Institutionernes forudsætninger for at afholde det særligt sprogstimuleringstilbud er dog meget varierende: I nogle institutioner er personalet uddannet til at arbejde målrettet med børnenes sprog, og det særlige sprogstimuleringstilbud kan således varetages ved, at en af de faste medarbejdere går fra med en mindre gruppe af tosprogede børn og arbejder målrettet med deres sprog. I en travl hverdag kan det dog være svært at afse medarbejdere, der kan gå fra med en mindre gruppe tosprogede børn, og arbejde med deres sprog. En løsning kan derfor være at tildele institutionerne midler, der dækker vikarudgifter. I andre institutioner er personalet ikke uddannet i sprogstimulering, og er således ikke som udgangspunkt kvalificerede til at varetage det særlige sprogstimuleringstilbud. I disse institu-tioner kan løsningen være, at tilføre institutioner midler, der giver institutionerne mulighed for at efteruddanne personalet i sprogstimulering. Alternativt kan institutionerne få tilknyttet "sprogkonsulenter" med særlig indsigt i børnenes sprog og kultur, der kan arbejde målrettet med børnenes sprog samt rådgive institutionen i deres eget arbejde hermed. Disse forskelle betyder, at tilrettelæggelsen af det særlige sprogstimuleringstilbud bør tilpasses den enkelte institutions forudsætninger for at løse opgaven. Af hensyn til mulighederne for at kunne gennemføre en opgaveløsning, der er tilpasset den enkelte institution, foreslås det, at de afsatte midler decentraliseres til bydelene med teamchefen for Teknisk-Administrativt Team som overordnet ansvarlig for forde-ling af ressourcerne til de enkelte institutioner. Fordelingen af ressourcerne til bydelene bør ske på baggrund af bydelens andel af tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud. Det vil herefter være Teknisk-Administrativt Team, der på baggrund af institutionernes sprogtest af børnene tildeler institu-tioner midler til afholdelse af sprogstimuleringstilbuddet. I samarbejde med Teknisk-Administrativt Team tilrettelægger institutionen herefter det konkrete arbejde med de tosprogede børn, og kvalitetssikringen heraf. Denne model for organisering af indsatsen giver mulighed en fleksibel opgaveløsning, hvor sprogstimuleringsindsatsen tilpasses barnets behov og institutionernes kompetence til at løse opgaven. Samtidig er det vigtigt løbende at sikre, at institutionernes arbejde med de tosprogede børn har et fagligt niveau, der gør børnene bedre sprogligt og socialt rustet til skolestart. Dette kræver, at der til stadighed evalueres på institutionernes arbejde med de tosprogede børn, at erfaringerne med sprogstimulering løbende formidles og at der løbende sker en udvikling af metoderne til sprogstimulering af de tosprogede børn. Det foreslås derfor, at der ansættes en projektkoordinator i Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen til at varetage disse opgaver. Ud over kvalitetssikringen og den løbende erfarings-opsamling, vil det være en projektkoordinators opgave, at koordinere indsatsen mellem by-delene, at samarbejde med skolevæsenet om sprogstimuleringstilbuddene, og at sikre, at fordelingen af ressourcerne mellem bydelene svarer til bydelens andel af tosprogede børn med behov for sprogstimulering. ØKONOMI 1999 2000 kr. - - kr.- Projektkoordinator 150.000 300.000 Fordeling til bydelene: Amagerbro 96.600 156.400 Sundby Nord 116.550 188.700 Christianshavn 10.500 17.000 Vanløse 36.750 59.500 Sundby Syd 63.000 102.000 Ydre Nørrebro 322.350 521.900 Bispebjerg 138.600 224.400 Indre By 27.300 44.200 Vesterbro 53.550 86.700 Brønshøj-Husum 102.900 166.600 Ydre Østerbro 81.900 132.600 I alt 1.200.000 2.000.000 Fordelingen af midlerne til bydelene er sket på baggrund af bydelens samlede andel af tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud, jf. undersøgelsen af institutionernes skøn over antallet af tosprogede børn med behov for et særligt sprogstimuleringstilbud. HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen andre konsekvenser BILAG · Beslutningsprotokol for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 21. april pkt. 5:"Indsats for sprogstimulering af tosprogede børn i dagsinstitution". Grethe Munk / Torben Brøgger
6. Sektorplan for psykisk syge. (bilag). J.nr. FA 89/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der gennemføres en intern og ekstern høring af de fremlagte forslag til kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål for sociale tilbud til psykisk syge. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Sektorplanen erstatter Socialplan 1997 – 2000, således at der vedtages nye kvalitetsmålsætning-er og kvalitetsmål (bilag A) samt en overordnet handlingsplan for området. Sektorplanen omfat-ter 3 til 5 år og vil blive konkretiseret i de årlige budgetforslag. Sektorplanen udarbejdes efter de principper, der er godkendt af udvalget omkring anvendelsen af sektorplaner på Familie – og Arbejdsmarkedsområdet. Der udarbejdes således udkast til sektor-plan med forslag til kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, som efter godkendelse i ud-valget sendes til intern og ekstern høring. Resultatet af denne indarbejdes i revideret forslag til sektorplan inklusiv handlingsplankapitel, der forelægges udvalget til godkendelse ultimo 1999. Høringen sker både internt og eksternt. Der vedlægges en liste, der viser hvem der anmodes om at deltage i høringen (bilag B). Høringen finder sted i perioden juni til oktober 1999 (bilag C) med udgangspunkt i de spørgsmål, som fremgår af bilag D. Der vedlægges udkast til sektorplan med indledning, status, perspektivering (bilag E). ØKONOMI Ingen HØRING Se ovenfor. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Bilag A: Forslag til nye kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål · Bilag B: Liste over høringsdeltagere · Bilag C: Tidsplan for høringen · Bilag D: Spørgsmål til høringsdeltagerne · Bilag E: Udkast til sektorplanens indledning, status og perspektivering. Grethe Munk / Sven Bjerre
7. Tillægsdagsorden. Orientering om danskundervisning for udlændinge. (Udsat fra mødet den 9.6.1999). (bilag). J.nr. FA 82/99. Forvaltningen vil give en orientering. BILAG · Notat fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 2. juni 1999 vedrørende henvisning til danskundervisning. (bilag er udsendt til tillægsdagsorden 9.6.99). · Notat (bilag) af 2. juni 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om regelbaggrund og procedurer for henvisning til danskundervisning. (bilag er udsendt til tillægsdagsorden 9.6.99). Grethe Munk / Sven Bjerre
8. Drøftelse af støtte – via puljen til frivilligt socialt arbejde (§115-midler)- til Kosovo-albanere på Margretheholmen. – (genoptaget fra mødet den 9.6.99). J.nr. FA 83/99).
9. Vedr.: §2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget – ansattes deltagelse i udvalgets møder. (Udsat fra mødet den 2.6.99). (bilag). J.nr. FA 22/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte svar fra borgmesteren til Borgerrepræsentationens Sekretariat, hvoraf det fremgår, at det er borgmesterens opfattelse, at formuleringen i § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke strider imod § 20, stk. 4, i Lov om kommuners styrelse. RESUMÉ Økonomiforvaltningen har anmodet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om en udtalelse med henvisning til, at Indenrigsministeriet har anmodet Borgerrepræsentationen om en udtalelse. Baggrunden er, at borgerrepræsentant Hellen Hedemann har bedt ministeriet vurdere, hvorvidt bestemmelsen i § 2, stk. 4, i forretningsordenen er i strid med § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven. SAGSBESKRIVELSE § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har følgende ordlyd: "Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens administrerende direktør er sekretær for udvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens direktion samt udvalgets protokolfører overværer udvalgets møder, medmindre udvalget bestemmer andet. I det omfang udvalget af hensyn til en sags oplysning finder det hensigtsmæssigt, kan andre personer, der er ansat i kommunens tjeneste overvære mødet." § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven har følgende ordlyd: "Udvalgene kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Udvalgene kan tillade andre personer, herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning." Borgerrepræsentant Hellen Hedemann har i brev af 5. april 1999 til Indenrigsministeriet anført, at det er hendes opfattelse, at § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er i strid med § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Udkast til svar til Borgerrepræsentationens Sekretariat – udsendt med dagsorden til møde den 2. juni 1999. · Kopi af brev af 20. april 1999 fra Økonomiforvaltningen – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 15. april 1999 fra Indenrigsministeriet – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 5. april 1999 fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann – udleveret den 5. maj 1999 Grethe Munk / Torben Brøgger
10. Særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre. (Udsat fra mødet den 2.6.1999). (bilag). J.nr. FA 78/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens orientering om en ny bestemmelse i Lov om social service til efterretning, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder den anbefalede frist på 2 uger for afgørelse ved ansøgning om særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre. RESUMÉ Som en del af opfølgningen på regeringens børnefamiliepolitiske redegørelse fra juni 1998 har Folketinget med virkning fra den 1. juli 1999 vedtaget en ny regel i Lov om social service. Reglen indebærer, at der indføres et særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre, som er nødt til at tage børnepasningsorlov på grund af manglende pasningsmulighed. I henhold til retssikkerhedslovens § 3 stk. 2, skal kommunen fastsætte en generel frist for, hvor lang tid kommunen må være om at træffe afgørelse, når en borger har ansøgt om hjælp efter den sociale lovgivning. Det særligt supplerende tilskud gives efter Lov om social service § 27 a, hvilket betyder, at der skal fastsættes en frist. I lighed med den frist der gælder ved ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud anbefaler Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en frist på 2 uger. SAGSFREMSTILLING Med virkning fra 1. juli 1999 er Københavns Kommune forpligtet til at give særligt supplerende tilskud til enlige forældre, der 1) er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, 2) har børn i alderen fra 24 uger og indtil barnet fylder 5 år, og som kommunen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, og 3) vælger børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om orlov. Den nye bestemmelse § 27 a i Lov om social service har virkning for forældre, der begynder orlov til børnepasning fra og med den 1. juli 1999. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at enlige forældre vælger kontanthjælpssystemet fremfor at benytte orlov til børnepasning ved manglende pasningsmulighed. Kontanthjælpens forsørgersats er en del højere end orlovssatsen, og enlige forældre har ikke som ægtepar eller samlevende mulighed for at supplere den samlede husstandsindkomst med en anden indkomst. Reglen skal bevirke, at enlige forældre vælger at blive på arbejdsmarkedet fremfor at benytte sig af kontanthjælpssystemet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skønner, at i Københavns Kommune vil ca. 30 helårspersoner være berettiget til det særligt supplerende tilskud. Den anbefalede frist på 2 uger er fastsat på baggrund af almindelige erfaringer og en drøftelse med enkelte lokale centre, samt ud fra en samlet vurdering af reglens administrative byrde. Fristen er udtryk for, hvornår der senest træffes afgørelse og gives meddelelse herom til borgeren. ØKONOMI Der forventes DUT-kompensation i 1999 svarende til et beløb på ca. 0,429 mio. kr. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Lov om social service § 27 a. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Torben Brøgger
11. Besvarelse til Socialministeriets bemærkninger til revisionsberetningen for 1997 (Udsat fra mødet den 2.6.1999) (bilag). J.nr. FA 79/99. INDSTILLING Det indstilles at Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse til Socialministeriets bemærkninger til revisionsberetningen for 1997 til efterretning. SAGSFREMSTILLING Socialministeriet afgiver som tilsynsmyndighed hvert år bemærkninger til Borgerrepræsenta-tionen vedrørende revisionsberetningens afsnit om det sociale regnskab. Revisionsdirektoratet har i den anledning anmodet Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen om en udtalelse, der er vedlagt som bilag 2. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Bilag 1. Socialministeriets brev af 20. april 1999 til Borgerrepræsentationen om revisionsberetningen. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Bilag 2. Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Sven Bjerre
12. Undersøgelse om tvivl om adgangen til statsrefusion. (Udsat fra mødet den 2.6.1999).( bilag). J.nr. FA 80/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens "Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion", til efterretning. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 13. januar 1999 vedr. pkt. 3 om revisionsundersøgelsen af 10 mill.kr. puljen at henstille til forvaltningen at følge Revisions-direktoratets anbefalinger om, at organiseringen og tilrettelæggelsen af den interne kontrol bør revurderes med henblik på en forstærket kvalitativ indsats, og at der sker en styrkelse af sik-kerheden for, at de generelle retningslinier til lokalforvaltningen er i overensstemmelse med den gældende lovgivning Udvalget besluttede også at tage forvaltningens orientering om, at man nu foretager en ekstraordinær gennemgang af alle områder m.h.p. at få afklaret evt. tvivlspørgsmål vedr. refusionsberettigelsen, til efterretning. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foretager nu, på baggrund af et arbejdsgruppearbejde i samarbejde med Revisionsdirektoratet, forbedringer i forretningsgangene for behandling af uddata fra de sociale ydelsessystemer og for den interne kontrol. Efter den ekstraordinære gennemgang af områderne med refusion kan det konkluderes, at der kun i få tilfælde er tvivl om reglerne for afholdelse af ydelser med statsrefusion, og der har ikke kunnet fremdrages tilfælde, hvor kommunen uretmæssigt har modtaget refusion. I tilfælde med tvivl er forvaltningens almindelige praksis at rette henvendelse til de statslige myndigheder for at afklare tvivlen. Dette er også sket i forbindelse med indførelsen af de nye sociale love pr. juli 1999 og ved indførelsen af integrationsloven pr. 1. januar 1999, hvor der på enkelte områder er opstået tvivl/uenighed om regelgrundlaget. Der udestår således fortsat afklaring af enkelte spørgsmål vedrørende revalidering, førtidspension og handicapydelser. Gennemgangen har også vist, at der ikke er tvivl om kravene til sagsbehandlingen, men der forekommer imidlertid mangler i efterlevelsen af disse krav, især vedr. kontanthjælps- og revalideringsydelser. Når mangler konstateres reagerer forvaltningen herpå ved indskærpelse af kravene. Endelig konkluderes, de nuværende problemer med forvaltningens lovinformationssystem LISA vil blive afhjulpet ved, at forvaltningen i stedet anskaffer Schultz lovinformationssystem. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion. – udsendt med dagsorden til mødet den 2.6.1999. Grethe Munk / Sven Bjerre
13. Drøftelse af Amtsrådsforeningens svar vedrørende amternes udbygningsplaner på hjemløseområdet. (Udsat fra mødet den 9.6.1999). (bilag). J.nr. FA 11/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at sagen drøftes. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ved brev af 5. februar 1999 henvendt sig til Amtsrådsforeningen vedrørende amternes udbygningsplaner på hjemløseområdet. Amtsrådsforeningen har ved brev af 10. maj 1999 modtaget svaret. Baggrunden for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens henvendelse var ændringen af statens refusion på hjemløseområdet, hvilket blandt andet medførte, at Københavns Kommune kun ville få 10 % af bloktilskudspuljen, mens kommunens hjemløsepladser udgør godt 30 % af pladstallet på landsbasis. I forbindelse med Københavns Kommunes aftale med Socialministeriet om en overgangsordning på hjemløseområdet, blev det aftalt, at kommunen og ministeriet i fællesskab overvejer initiativer med henblik på at fastholde amter og kommuner på deres forpligtelse overfor deres egne borgere. ØKONOMI Ingen HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Brev fra Amtsrådsforeningen modtaget 10. maj 1999. – Udsendt med dagsorden til møde den 19.5.1999. · Brev fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 5. februar 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 19.5.1999. · Udkast til svarbrev til Amtsrådsforeningen vedrørende udbygning af hjemløseområdet. Grethe Munk / Benny Haugshøj
14. Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet. (Udsat fra mødet den 2.6.1999). (bilag). J.nr. FA 81/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke har bemærkninger til indstillingen fra Økonomiforvaltningen og til rapporten "Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet". RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Økonomiudvalget behandlede på mødet den 20. oktober 1998 et forslag om at købe den såkaldte Kryolitgrund på Østerbro med henblik på etablering af en ny skole på arealet. Det blev i den forbindelse vedtaget at anmode relevante forvaltninger om – som et pilotprojekt – at igangsætte en analyse af den nuværende lokaleanvendelse og lokalebehovet i de kommende år på Østerbro. Heri skulle det indgå, om et eventuelt behov for en ny folkeskole kunne sammen-tænkes med lokalebehovet på daginstitutions- og ældreområdet. Følgende har deltaget i projektgruppen: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Indre Østerbro Bydel Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Sundhedsforvaltningen Økonomiforvaltningen Pilotprojektet er nu afsluttet og projektgruppen har udarbejdet vedlagte rapport. ØKONOMI Ingen. HØRING Med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget er – foruden Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget, Indre Østerbro Bydelsråd, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundhe-ds--- og Om-sorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget blevet anmodet om bemærkninger til Økonomi-forvaltningens indstilling og den vedlagte rapport for projektgruppen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Brev fra Overborgmesteren til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, dateret d. 12. maj 1999 – Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Økonomiforvaltningens udkast af 11. maj 1999 til indstilling til Økonomiudvalget "Pilot-under--søgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet" maj 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Notat om Pilotundersøgelsen af lokalebehovet på Østerbro med fokus på folkeskoleområdet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dateret d. 20. maj 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Sven Bjerre
15. Anvendelse af midler i Børnefonden. J.nr. FA 94/99. INDSTILLING Det indstilles, at de sparede midler pga. arbejdsnedlæggelsen i 1998 overføres til en Børnefond og anvendes til udflugtsmål og oplevelser for børn i daginstituioner på følgende områder: · Etablering af samlingssteder i naturen for 'daginstitutioner på hjul' (bygning af såkaldte 'kåter'). · Styrkelse af børnenes fysiske og motoriske udvikling ved omlægning af eksistere legepladser til naturlegepladser og indkøb af materialer til fysiske aktiviteter og naturoplevelser. · Adgang til naturoplevelser og naturværksteder. · Pjece til daginstitutionerne med forslag til spændende udflugtsmål og gode oplevelser i København og omegn. Med pjecen kan der følge et 'oplevelseskort' med gratis adgang til en række udflugtsmål, bl.a. bemandede legepladser, museer, betalt indgang til Lalandia og Bon-Bonland mm. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Som følge af arbejdsnedlæggelserne på daginstitutionsområdet i november 1998 har kommunen sparet ca. 3,9 mill. kr i lønudgifter. Det foreslås, at midlerne i Børnefonden bruges til generelt at skabe oplevelser og bedre udfoldelses- og udflugtsmuligheder for børn i daginstitutionerne. Vægten lægges på muligheden for at få naturoplevelser. Etablering af samlingssteder for daginstitutioner på hjul Personalet og forældre i mange af de busser, der er tilknyttet københavnske daginstitutioner, giver udtryk for, at der mangler et sted, hvor busserne kan mødes, når de er på tur. De såkaldte kåter (store primitive træhuse) kan bygges hurtigt og billigt og vil imødekomme behovet for samlingssteder. Kåterne skal være udflugtsmål fortrinsvis for daginstitutioner på hjul, dvs. rumlepotter, skovbusser og minibusser. Det foreslås, at der bygges 2-4, placeret f.eks. i Nordsjælland og på Amager. Omlægning af legepladser til naturlegepladser og indkøb af materiale til fysiske aktiviteter og naturoplevelser Formålet er at gøre børnenes hverdag i institutionerne mere fysisk aktiv, og dermed styrke børnenes motoriske udvikling og fantasi. Det kan både være udendørs naturlegeredskaber og materialer til indendørs brug - f.eks. 'naturoplevelseskuffert' med fagbøger, naturredskaber mm, ribber og kravleredskaber m.v. Dette kan suppleres med omlægning af eksisterende legepladser i institutionerne til naturlegepladser - et projekt som institutionerne ofte ikke har økonomi til. Adgang til naturoplevelser og naturværksteder Det foreslås, at nogle af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens feriekolonier i perioder indrettes til 'naturværksteder', som daginstitutionerne kan låne og herigennem give børnene en bedre forståelse af naturen. ØKONOMI Se ovenfor HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG Ingen Grethe Munk / Sven Bjerre
16. Udpegning af medlem til TAMU´s bestyrelse. J.nr. FA 93/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at udpege en repræsentant til bestyrelsen for TAMU. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE På baggrund af, at det iværksatte forsøg med voksen-TAMU er blevet godkendt af de politiske partier i folketinget som en forsøgsordning i 3 år, har Beskæftigelseschef Anders Winge valgt at gå af som formand og i forlængelse heraf at forlade bestyrelsen. Derfor skal der udpeges et nyt medlem til bestyrelsen, som er en fælles repræsentant for Frederiksberg og Københavns Kommuner. I den forbindelse skal det oplyses, at Frederiksberg Kommune er indforstået med og ingen indvendinger har mod, at Københavns Kommune fortsat besætter bestyrelsesposten. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen Grethe Munk / Torben Brøgger
17. Etablering af sprogcenterråd. (bilag). J.nr. FA 88/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens ud-kast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre i Københavns Kommune til efterret-ning uden øvrige bemærkninger. at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i overensstemmelse med vedtægterne udpeger en re-præ-sentant samt stedfortræder i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til det enkelte sprogcenterråd, når disse etableres. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 26. maj 1999, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre skulle sendes til høring hos sprogcentrenes bestyrelser, samarbejdspartnere m.m. herunder Familie- og Ar-bejds-markedsudvalget På baggrund heraf har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen sendt vedtægtsudkastet til hø-ring den 31. maj 1999. I henhold til lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre § 14 skal centerkommunalbestyrelsen med henblik på at rådgive sprogcentrets led-else og centerkommunen i tilknytning til hvert sprogcenter nedsætte et sprogcenterråd. Sprogcenterrådet sammensættes af personer, som er udpeget af brugerkommuner og arbejdsfor-mid-ling, og af repræsentanter for det lokale arbejdsmarked, voksenuddannelsesinstitutioner m.v.. I sprogcenterrådet skal endvidere være repræsentanter valgt af og blandt sprogcentrets kursister og lærere. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er ingen økonomiske konsekvenser. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens høringsskrivelse af 31. maj 1999 · Udvalgsindstilling fra mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 26. maj 1999 · Udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre i Københavns Kommune Grethe Munk / Torben Brøgger
18. Oprettelse af integrationsråd i Københavns Kommune (bilag). J.nr. FA 51/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i henhold til integrationslovens § 42, stk. 1, nedsættes et integrationsråd, at integrationsrådet består af 21 medlemmer, som i henhold til integrationslovens § 42, stk. 3, udpeges af Borgerrepræsentationen, at 13 af de 21 medlemmer udpeges efter indstilling fra i kommunen hjemmehørende etniske, nationalitetsbaserede foreninger med hver mindst 50 medlemmer og efter en valgprocedure, som forestås af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at tre medlemmer udpeges som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet, at i alt fem medlemmer udpeges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (København), Dansk Arbejdsgiverforening (København), Foreningen Skole & Samfund, Boligselskabernes Landsforening og indvandrersammenslutningen IND-sam, således at disse fem organisationer indstiller hver ét medlem, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forud for Borgerrepræsentationens vedtagelse af en forretningsorden for integrationsrådet og på grundlag af den nærmere beskrevne procedure gennemfører valget af de 13 personer, der af de etniske foreninger skal indstilles som med-lemmer af integrationsrådet, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efter gennemførelsen af denne valgprocedure fore-lægger resultatet heraf for Borgerrepræsentationen, ved hvilken lejlighed Borgerrepræsen-tationen endvidere udpeger de øvrige medlemmer af integrationsrådet samt efter indstilling fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om en forretningsorden for integra-tionsrådet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er sekretariat for integrationsrådet, at der til Familie- og Arbejdmarkedsudvalgets budget for 1999 gives tillægsbevilling på 0,4 mill.kr. ved udmøntning af integrationspuljemidler reserveret med henblik på sekretariats-betjening af integrationsrådet. RESUMÉ Der redegøres for, hvordan det i integrationsloven beskrevne integrationsråd i praksis implementeres i Københavns Kommune. Ved sit møde den 21. april 1999 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at indstillingen om oprettelse af integrationsråd i Københavns Kommune skulle udsendes til høring forud for beslutning herom. Indstillingen blev udsendt primo maj, og fristen for indsendelse af høringssvar var 31. maj. Pr. sidstnævnte dato havde Københavns Kommune modtaget høringssvar fra 9 etniske foreninger samt de fire forsøgsbydele. Denne indstilling indeholder to ændringer i forhold til den for udvalget tidligere fremlagte indstilling. Ændringerne, som er foretaget på baggrund af resultaterne af høringen, er som følger: · at tre medlemmer, og ikke som i den tidligere forelæggelse fire, udpeges som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet. · at i alt fem medlemmer, og ikke som i den tidligere forelæggelse fire, udpeges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (København), Dansk Arbejdsgiverforening (København), Foreningen Skole & Samfund, Boligselskabernes Landsforening og indvandrersammenslutningen IND-sam, således at disse fem organisationer indstiller hver ét medlem. Det foreslås uændret, at udpegningen af medlemmer, der repræsenterer de etniske minoriteter, sker på baggrund af en valgprocedure iblandt de etniske foreninger. Der lægges op til, at integrationsrådet kommer til at bestå af 21 medlemmer, hvoraf de etniske foreninger selv udvælger 13 medlemmer ud fra nationale lister. Herudover består rådet af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, fra Skole og Samfund, fra boligselskaberne og på baggrund af resultaterne af høringsrunden også af indvandrersammenslutningen IND-sam. Inkluderingen af IND-sam vil som nævnt foroven medføre at tre, og ikke som i den tidligere forelæggelse fire, medlemmer udpeges som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet, således at det samlede antal medlemmer forbliver uændret. Under indstillingens afsnit "Høring" resumeres de høringssvar, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget. Det er formentlig ikke tanken med lovens § 42, stk. 4, at kommunalbestyrelsesmedlemmer skal have sæde i integrationsrådet. SAGSFREMSTILLING 1. Om lovgrundlaget Med vedtagelsen af integrationsloven d. 26. juni 1998 er det bestemt, at der i kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år skriftligt og i fællesskab anmoder herom, skal nedsættes et integrationsråd (§ 42, stk. 1). 50 personers fælles anmodning herom, dateret d. 2. november 1998, er sendt til Borgerrepræsentationen. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om såvel den almindelige integrationsindsats i kommunen som om de kommunale introduktionsprogrammer for nyankomne udlændinge. De vejledende udtalelser offentliggøres (§ 42, stk. 2). Integrationsrådet består af mindst 7 personer med bopæl i kommunen udpeget af kommu-nalbestyrelsen, og Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode (stk. 3). Kommunalbestyrelsen står for sekretariatsbetjeningen af rådet (stk. 5). I Københavns Kommune foreslås denne opgave henlagt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Kommunalbestyrelsen fastsætter det endelige antal medlemmer af rå-det. Medlemmerne, som alle skal have bopæl i kommunen, skal udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller tilsvarende personer, personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og andre lokale foreninger. Ligeledes kan kommunalbestyrelserne udpege kommunale repræsentanter, evt. kommunalbestyrelsesmedlemmer, til integrationsrådene (jf. § 42, stk. 4). Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen vælger at udpege medlemmer fra de etniske foreninger efter en forudgående valgproces blandt disse. Hvert af integrationsrådene i landets kommuner vælger hvert fjerde år blandt medlemmerne fra lokale flygtninge- og indvandrerforeninger én repræsentant til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, der rådgiver Indenrigsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere (§ 43, stk. 2). 2. Forholdet til det af Københavns Kommune nedsatte rådgivende integrationsudvalg (lov om kommunernes styrelse, § 17, stk. 4) Integrationsudvalget har høringsret i spørgsmål, der særligt vedrører integration af flygtninge og indvandrere, således at samtlige generelle sager skal forelægges udvalget til udtalelse. Integrationsudvalget skal endvidere fremkomme med et oplæg til Økonomiudvalget om en overordnet integrationspolitik for Københavns kommune. Integrationsrådet kan på den anden side af egen drift eller på anmodning afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres, og med den i nærværende indstilling forudsatte rolle til de etniske foreninger, er der med integrationsrådet tale om et mere brugerorienteret forum. 3. Tidligere forum i Københavns Kommune med relation til integrationsområdet Selvom Københavns Kommune ikke tidligere har haft et integrationsråd, har der i kommunen tidli-gere været tiltag, der sigtede mod samordning og koordination af integrationsindsatsen. I 1993 oprettedes således 'Det Tværmagistrale Udvalg for etniske minoriteter i Københavns Kommune' (1993 - dec. 1997). Udvalget var bredt sammensat med medlemmer fra kommunens forskellige magistratafdelinger samt IND-sam. Udvalget nedlages i december 1997. 4. Planer for integrationsråd i andre kommuner Århus, Odense, Farum, Høje Taastrup og Ålborg kommuner har enten allerede et integrationsrådslignende forum - med stor repræsentation at etniske minoriteter - som mere eller mindre vil blive videreført under det nye regelsæt, eller de har planer om at oprette integrationsråd med en stor repræsentation af etniske minoriteter. 5. Sammensætningen af integrationsrådets medlemmer i Københavns Kommune De etniske foreninger i en af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ledet arbejdsgruppe vedrørende oprettelse af integrationsråd har anbefalet, at de etniske foreninger efter en forudgående valgprocedure indstiller et antal repræsentanter til udpegning i Borgerrepræsentationen, der formelt udpeger de pågældende. Integrationsrådet opnår herved en større legitimitet blandt de etniske foreninger. 6. Valgprocessen for de etniske foreninger Nedenfor er skitseret en model for, hvordan selve valgproceduren foreslås gennemført: Alle etniske foreninger (med over 50 medlemmer), der måtte ønske det, udpeger én repræsentant En repræsentant kan opstille som kandidat til integrationsrådet på nationale lister (se bilag), hvis ønsket Repræsentanterne (kandidaterne inklusive) stemmer personligt på kandidaterne på de nationale lister Den højest scorende kandidat fra hver liste, dog 2 fra den tyrkiske liste (kommunens største etniske minoritetsgruppe) og de 2 højest scorende fra 'Blandet liste', ind-stilles til Borgerrepræsentationen til udpegning. Efter denne model anbefales det, at Borgerrepræsentationen følger indstillingerne fra de etniske foreninger. Processen kræver, at adresser på det størst mulige antal etniske foreninger hjemmehørende i Københavns Kommune tilvejebringes. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udførlige lister, som vil blive suppleret med Indenrigsministeriets fortegnelse over etniske foreninger. Alle foreninger tilsendes en skrivelse, hvor de - udover en introduktion til lovgrundlaget vedrørende integrationsråd - får 30 dages frist til at afgøre, om de ønsker at udpege en repræsentant og i givet fald, om denne repræsentant ønsker at opstille som kandidat til integrationsrådet, eller om denne blot ønsker at medvirke ved afstemningen på opstillede kandidater. De direkte skrivelser til de af kommunen kendte foreninger kan suppleres evt. med annoncer i aviser, sådan at også eksempelvis nystartede foreninger kan komme i betragtning. Kandidaterne vælger ved samme lejlighed, hvilken af de nationale lister, de ønsker at opstille på (Tyrkiet, tidl. Jugoslavien, nuværende Jugoslavien, Pakistan, Irak, Iran, Polen, Somalia, Marokko, Statsløse/palæstinensere eller Blandet liste). 'Blandet liste' er til for, at også mindre nationaliteter samt tværnationale, temaorienterede foreninger, f.eks. kvindeforeninger, har mulighed for at blive repræsenteret. Baggrunden for forslaget om lister opdelt efter nationalitet er, at langt de fleste etniske foreninger i Københavns Kommune er grupperet omkring nationalt tilhørsforhold. Disse oplysninger (repræsentant/kandidat) meddeles sammen med navnet på pågældende repræsentant, inkl. foreningens navn, regnskab for sidste regnskabsår (eller referat fra stiftende generalforsamling, hvis foreningen er nystartet), medlemsliste, referat fra seneste (eller stiftende) generalforsamling samt vedtægter, skriftligt til kommunen. Alle op-lysningernes rigtighed bekræftes af samtlige bestyrelsesmedlemmer ved deres underskrift. En forening kan ikke komme i betragtning, hvis ikke kommunen har modtaget samtlige oplysninger indenfor svarfristens udløb. Umiddelbart efter svarfristens udløb, udarbejder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en samlet oversigt over opstillede kandidater indenfor de 11 ovenfor nævnte opstillingslister. Denne liste udsendes til repræsentanterne, der har en svarfrist på to uger, til at stemme personligt på én kandidat indenfor de 11 lister. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gennemgår herefter de tilsendte lister. Den højst scorende kandidat fra hver liste, dog to fra den tyrkiske liste, samt de to højst scorende fra 'Blandet liste' indstilles herefter til udpegning i Borgerrepræsentationen. I tilfælde af stemmelighed kan der foretages lodtrækning. Snarest herefter indkaldes til første møde, og integrationsrådet træder i kraft. 7. Øvrige medlemmer Integrationsloven lægger op til, at arbejdsmarkedets parter, en person med tilknytning til skolebestyrelser, andre lokale foreninger samt evt. kommunale repræsentanter sidder i rådene. Følgende medlemmer foreslås i tillæg til repræsentanterne for de etniske foreninger: Et medlem indstilles af Landsorganisationen i Danmark (København) Et medlem indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening (Køben-havn) Et medlem, en skolebestyrelsesrepræsentant, indstilles af foreningen Skole & Samfund En repræsentant for boligsektoren indstillet af Boligselskabernes Landsforening Et medlem indstilles af indvandrersammenslutningen IND-sam Tre medlemmer udpeges af Borgerrepræsentationen som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet. Borgerrepræsentationen har d. 28. januar 1999 i forbindelse med udpegningen af medlemmer til integrationsudvalget besluttet, at "I forbindelse med oprettelsen af [integrationsrådet] tages der stilling til, hvor mange af Integrationsudvalgets medlemmer, der tillige skal være medlemmer af Integrationsrådet". Det er dog formentlig ikke tanken med integrationslovens § 42, stk. 4, at kommunalbestyrelsesmedlemmer skal have sæde i integrationsrådet. Antallet af medlemmer fra de etniske foreninger er fastsat dels således, at alle større, samt flere mindre, nationaliteter kan blive repræsenteret, dels sådan at de udgør over 50 % af integrationsrådets medlemmer. Erfaringerne fra processen i forbindelse med valget til Kontaktudvalget for det frivillige sociale arbejde inddrages i det videre arbejde med oprettelsen af integrationsrådet. 8. Udsendelse af indstillingen om oprettelse af integrationsråd i Københavns Kommune til høring For at sikre størst mulig opbakning og kendskab til oprettelsen af integrationsråd i Københavns Kommune i den her foreliggende udformning fra de etniske foreningers side, og for at kunne tage højde for de synspunkter, kommunens etniske foreninger har hertil, er denne indstilling udsendt til høring blandt de etniske foreninger i kommunen. Indstillingen er også udsendt til høring i forsøgsbydelene. For at nå det størst mulige antal etniske foreninger hjemmehørende i Københavns Kommune udsendtes indstillingen, på samme måde som beskrevet under punkt 6, til de etniske foreninger, som fremgår af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens lister over etniske foreninger i Københavns Kommune, suppleret med Indenrigsministeriets fortegnelse over etniske foreninger (se bilag). Høringssvarene kan derefter forelægges for Borgerrepræsentationen sammen med indstillingen. ØKONOMI Der er på Budget 99 som reserve afsat 0,4 mio. kr. til sekretariatsbetjening af integrationsrådet. Reserven udmøntes ved tillægsbevilling til Familie- og Arbejdmarkedsudvalgets budget. HØRING Ved sit møde den 21. april 1999 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at indstillingen om oprettelse af integrationsråd i Københavns Kommune skulle udsendes til høring. Indstillingen blev udsendt primo maj, og fristen for indsendelse af høringssvar var 31. maj. Pr. sidstnævnte dato havde Københavns Kommune modtaget høringssvar fra 9 etniske foreninger samt de fire forsøgsbydele. Resumé af høringssvarene følger nedenfor. Høringssvar fra de etniske foreninger og organisationer Den landsdækkende indvandrersammenslutning IND-sam ytrer i sit høringssvar ønske om, at sammenslutningen får mulighed for at indstille et af sine medlemmer til integrationsrådet, således at foreningen indgår i rækken af organisationer, som er udpeget til at kunne indstille repræsentanter til rådet på lige fod med DA, LO, Skole og Samfund m.m. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at denne anmodning tiltrædes, således at listen over udpegede foreninger udvides til også at inkludere IND-sam. IND-sam er den største og mest veletablerede paraplyorganisation for etniske minoriteter i Danmark, og havde således også en plads i det af kommunen nedsatte og nu nedlagte "Tværmagistrale Udvalg for etniske minoriteter i Københavns Kommune". Tre af de etniske foreninger, der har indsendt høringssvar, nemlig Forum BiH", Foreningen Bosanska Gradiska København, og Forening af unge fra Bosnia og Hercegovina i Danmark (Bonus) repræsenterer personer med en bosnisk-hercegovinsk baggrund. Foreningerne finder det betænkeligt, at bosnisk-hercegovinske kandidater ifølge udkastet skal opstille på samme liste som kandidater med makedonske, kroatiske og slovenske baggrunde (den eks-jugoslaviske liste). De frygter, at bosniere dermed ikke garanteres en plads i integra-tions-rådet på trods af, at de udgør en betydelig større andel af gruppen af personer med en etnisk minoritetsbaggrund, som er bosat i Københavns Kommune, end kroater, makedonere og slovenere. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at denne betænkelighed er ube-grundet. Dette skyldes, at der findes langt flere foreninger i Københavns Kommune, som repræsenterer personer med en bosnisk baggrund, end foreninger, som repræsenterer personer fra de tre øvrige nationer, der hører ind under den eks-jugoslaviske liste. Hvis stemmeafgivelsen reflekterer nationale tilhørsforhold, hvilket den sandsynligvis vil, er der stor sandsynlighed for, at det medlem, der udpeges af den eks-jugoslaviske liste, vil have en bosnisk baggrund. Foreningen SOS mod racisme tilslutter sig forslaget om integrationsråd i Københavns Kom-mune. Samtidig anmoder foreningen om at blive taget i betragtning som kandidat, når Borger-repræsentationen skal udvælge medlemmer til Integrationsrådet, som udpeges som enkelt-personer eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet. Den Polske Forening OGNISKO glæder sig over, at Københavns Kommune er i gang med at oprette et integrationsråd. Foreningen ville dog finde det hensigtsmæssigt, hvis kommunen kunne dispensere for kravet om, at repræsentanter og kandidater til integrationsrådet skal have bopæl i kommunen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal i den forbindelse opmærk-som på, at bopælskravet følger af loven. Landsforeningen Adoption og Samfund, som varetager adoptanters og adopteredes interesser, mener, at foreningen skal indgå i integrationsrådet med ret til at indstille et medlem på lige fod med DA, LO, m.m. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at Landsfor-eningen Adoption og Samfund ikke bør gives mulighed for på denne måde at indstille et med-lem til integrationsrådet. Foreningens arbejdsflade skønnes ikke at være af afgørende relevans i forhold til integrationsrådets formål. Den Marokkanske Forening i Danmark meddeler, at den har besluttet at foreningen vil forsøge at opnå indflydelse i Integrationsrådet ved at opstille en kandidat til den marokkanske valgliste, når tiden er inde til det. IDFAD og Islamisk Kulturcenter skriver i fællesskab, at Integrationsrådet skal være et organ, der forbedrer kontakten mellem de etniske minoriteter i Københavns Kommune og det danske samfund. Man ytrer håb om, at kun kvalificerede og egnede personer vil komme til at deltage i integrationsrådets arbejde. Høringssvar fra forsøgsbydelene I sit høringssvar bemærker Kongens Enghave Bydel, at kravet om, at kun etniske foreninger med over 50 medlemmer skal have mulighed for at kunne opstille kandidater til integrations-rådet kan tænkes at begrænse de etniske minoriteters muligheder for at opnå opstillingsber-retigelse. Dette skyldes blandt andet, at mange foreninger kun kan mønstre over 50 medlemmer, når der tælles medlemmer med, som er bosat udenfor kommunen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal hertil opklare, at foreninger, hvoraf mindst 2/5 af medlemmerne har bopæl i Københavns Kommune, er berettigede til at opstille kandidater, såfremt de er hjemmehørende i Københavns Kommune, og de opfylder de øvrige krav, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har opstillet. Således vil foreninger med visse medlemmer bosat udenfor Københavns Kommune også kunne deltage i valget. Kongens Enghave mener også omvendt, at grænsen på 50 medlemmer ligger højt, idet en del foreninger er meget lokale. Bydelen taler i forlængelse af ovenstående for, at valgmodellen kunne baseres på stillerlister, idet dette ville åbne valget for grupper, der ikke har en veletable-ret forening. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår uændret en model baseret på etniske for-eninger (med over 50 medlemmer) som samarbejdspartnere udfra en forestilling om, at gennem denne model sikres en saglig kontakt mellem integrationsrådet og de etniske minoriteter i Køben-havns Kommune. Det skal tilføjes, at de etniske foreninger og organisationer, der deltog i den af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ledede arbejdsgruppe vedrørende oprettelse af integrationsråd var af den opfattelse, at en sådan, repræsentativ model ville være den mest hensigtsmæssige. Indre Østerbro har taget Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forslag om oprettelse af integrationsråd til efterretning, idet bydelen dog tager forbehold for et egentligt svar på be-slutningen, da sagen først kan forelægges for bydelsrådet den 15. juni 1999. Indre Nørrebro Bydel hilser Københavns Kommunes initiativ om oprettelse af integrationsråd velkommen, idet bydelen deler den opfattelse, at man ikke kan arbejde med integration uden at have de etniske minoriteter med som ligeværdige samarbejdspartnere. Indre Nørrebro tilføjer, at listen over etniske foreninger, som blev vedlagt som bilag til indstillingen, er mangelfuld, og at man vil tilsende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en revideret liste over de etniske foreninger, som man har kendskab til i bydelen. Valby Bydel har ingen bemærkninger til selve indstillingen, men finder det væsentligt, at det fremtidige integrationsråd i Københavns Kommune løbende orienteres om forsøgsbydelenes tiltag og organisering af integrationsindsatsen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · § 42 i integrationsloven samt standardforretningsorden for integrationsråd · Bemærkninger til lovens § 42, stk. 4, vedrørende sammensætningen af integrationsrådet. · Nationale lister. · Samlet liste over etniske foreninger hjemmehørende i Københavns Kommune. · Kopier af modtagne høringssvar. Grethe Munk / Torben Brøgger
19. Institutioner på forurenede grunde. (bilag). J.nr. FA 61/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at der ved alle byggerier af daginstitutioner foretages en forudgående forureningsundersøgelse før sagen fremlægges Borgerrepræsentationen. at udgiften til forureningsundersøgelsen afholdes i forbindelse med kapitalbevillingen RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Baggrund. Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 15. april 1999, (j.nr. FA 28/99) en indstilling om en tillægsbevilling på i alt 1.579.000 kr. som følge af forurening på arealet Lykkebovej 7. Ved udvalgsbehandlingen den 3. marts 1999 bad Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen om at tilrettelægge en mere hensigtsmæssig forretningsgang ved byggeri på forurenede grunde. Baggrunden herfor er den aktuelle sag om opførelse af en ny daginstitution på Lykkebovej 7 i Valby. Der var ikke i den oprindelige indstilling om dette byggeri taget højde for, at grunden er forurenet, hvilket først blev opdaget, da udgravningen til kælderen blev påbegyndt, hvorfor tillægsbevilling måtte fremlægges. Problematikken vedrørende forurening af jorden på daginstitutionerne kendes i forhold til følgende forureningkategorier: Legepladser på affaldsdepoter Legepladser på tidligere industrigrunde Legepladser med jernbanesveller Legepladser med diffus forurening, der er omfattet af jordforureningsloven Byggegrunde med forurening Det er Miljøkontrollen, der undersøger de under 1. og 2. nævnte arealer, samt prioriterer oprensningen, som betales af Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Institutionerne orienteres direkte herom med kopi til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Vedrørende fjernelse af jernbanesvellerne er der fremlagt særskilt indstilling til Familie- og Arbjdsmarkedsudvalget, hvori det anbefales at der bevilges et beløb i 1999 til fjernelse af jernbanesvellerne. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen orienterer institutionerne. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ligeledes netop behandlet en udtalelse til Miljø- og Forsyningsudvalget om undersøgelse af de under 4 nævnte arealer og den efterfølgende afhjælpning (fjernelse) af den diffuse forurening. Udgifterne til undersøgelsen afholdes af Miljø- og Forsyningsforvaltningen, der også udsender informationsmateriale til institutionerne. Spørgsmålet om fjernelse af jorden er endnu ikke afklaret. Udgiften til fjernelse af forurening på byggegrunde afholdes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget til etablering af nye institutioner. Det indstilles til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at udgiften fremover afholdes som en egentlig tillægsbevilling, og dermed ikke belaster anlægsbevillingen. Forretningsgang vedrørende byggeri på forurenede grunde. Borgerrepræsentationen besluttede den 28. marts 1996 (sag nr. 88/93), at indstillingen i sager om bl.a. grunde, der købes med henblik på opførelse af en institution, skal være bilagt en redegørelse om miljøforholdene på grunden samt en udtalelse herom fra Miljøkontrollen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at samme fremgangsmåde fremover også gælder for andre grunde, herunder dem kommunen i forvejen ejer. Forretningsgangen skal sammen med det byggeprogram, der udleveres til den valgte rådgiver, sikre, at alle relevante miljøtekniske undersøgelser foretages så tidligt i projekteringen, at de økonomiske konsekvenser kan medtages ved forelæggelsen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. ØKONOMI Udgifter til fjernelse af forurenet jord har hidtil været afholdt over kapitalbevillingen med budgetmæssig dækning af de på investeringsplanen afsatte midler til etablering af nye daginstitutionspladser. Udgifterne til forureningsfjernelse er i stigende, dels fordi der på flere arealer under byggeriet findes ikke registrerede forureningsforekomster, dels fordi Miljøkontrollen kræver, at de øverste 40 - 50 cm. af jordlaget altid udskiftes på grund af risikoen for diffus forurening, der udgør en sundhedsrisiko ved børns kontakt med den bare jord. Såfremt disse udgifter ikke fremover skal belaste investeringsplanen, ser Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen følgende modeller: Model 1: Der søges afsat en særlig pulje under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til afholdelse af udgifter til bortskaffelse af forurenet jord. Midlerne til puljen søges som en tillægsbevilling en gang om året. Puljen skal dække alle udgifter, det vil sige forurening, der er kendt, når arbejdet sættes i gang, og forurening, der trods de iværksatte forundersøgelser måtte vise sig undervejs. Fordele: Udgifterne til forureningsfjernelse afgrænses økonomisk fra udgifterne til etablering af pladser. Ulemper: Udgifterne varierer fra år til år. Såfremt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen selv er budgetansvarlig, er forvaltningen samtidig ansvarlig for at dække eventuelle merforbrug ind på andre poster eller at søge puljen forhøjet ved tillægsbevilling.. Model 2: Den nævnte pulje søges afsat særskilt under Økonomiforvaltningen og dækker i øvrigt samme forhold som nævnt under 1. Fordele: Udgifterne til forureningsfjernelse afgrænses økonomisk fra udgifterne til etablering af pladser. Ulemper: Såfremt midlerne i puljen er brugt op, skal projektet afvente nyt budgetår / tillægsbevilling. Der må påregnes at medgå yderligere tid til administrativ behandling mellem to forvaltninger. ØKONOMISKE KONSEKVENSER. Såfremt udgifterne til forureningsundersøgelser og fjernelse af forurening dækkes som beskrevet ved model 1, undgås det, at de fremover belaster det afsatte beløb til etablering af nye pladser. BILAG · Forretningsgang Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
20. Orientering om status for daginstitutioner på Ny Tøjhusgrunden og "Trekantgrunden" ved Refshalevej. J.nr. FA 87/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager de igangværende overvejelser om flytning af institutioner fra Ny Tøjhusgrunden og "Trekantgrunden" til efterretning. RESUMÉ Ny Tøjhusgrunden:Det statslige ejendomsselskab Freja har oplyst, at en del af Ny Tøjhusgrund-en nu er solgt med henblik på påbegyndelse af byggearbejder pr. 1. Maj 2000, hvor en ny lokal-plan for området ventes vedtaget i endelig form. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har to daginstitutioner på arealets sydlige del, beliggende Thorhavnsgade 23-a og 23-b. Disse insti-tu-tioner søges flyttet til Njalsgade på et ubebygget område syd for Seruminstituttet i samarbejde med Freja, Plandirektoratet og Ørestadsselskabet. "Trekantgrunden": Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har en integreret institution på "Trekantgrunden" ved Refshalevej, beliggende på et areal, der tidligere har været lejet af Forsvarets Bygningstjeneste. Der har tidligere været aftalt en pris for køb af arealet på ialt ca. kr. 5 mill. Efter at Freja har overtaget arealet, har selskabet udmeldt en salgspris på ca. kr. 18 mill. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen samarbejder med henblik på køb af arealet, alternativt flytning af institutionen til en anden lokalitet. SAGSFREMSTILLING Baggrund. Igangsætning af initiativer om flytning af de to institutioner på Ny Tøjhusgrunden, skyldes forestående lokalplanarbejde med henblik på salg af grunden til investeringsformål, eventuel oprensning mv. af grunden og efterfølgende byggemodnings- og byggearbejder. For "Trekantgrunden" skyldes overvejelserne om køb eller flytning af institutionen, at arealet er overgået til Freja, hvorefter Freja ønsker, at der indgås en ny aftale om arealets anvendelse. Ny Tøjhusgrunden Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har to daginstitutioner på adressen Thorshavnsgade 23-a og 23-b på Amager, henholdsvis en vuggestue og en integreret institution med børnehave og fritidshjem. Forvaltningen har tidligere været i dialog med Freja og Plandirektoratet omkring den fremtidige anvendelse af Ny Tøjhusgrunden, og på baggrund af den seneste kontakt til Freja den 31. Marts 1999, igangsættes nu initiativer for -i samarbejde med Plandirektoratet, Ørestadsselskabet og Freja- at søge institutionerne flyttet til et areal på Njalsgade, syd for Seruminstituttet (den såkaldte moské-grund). Det tilstræbes at placere institutionerne i områdets vestlige del mod Artillerivej men under hensyntagen til det igangværende Metro-byggeri på stedet. Freja har oplyst, at man vil kunne stille en grund vederlagsfrit til rådighed for kommunen, såfremt der vælges et areal uden en egentlig byggeret. Efter det oplyste, ventes en ny lokalplan for Ny Tøjhusgrunden endeligt vedtaget ca 1. Maj 2000, hvorefter byggearbejder på arealet igangsættes. Freja påtænker inden dette tidspunkt at oprense eventuel forurenet jord samt at fjerne gamle fundamentsrester fra arealet. For at undgå eventuelle gener for institutionerne ved disse arbejder, anses det for hensigtsmæssigt at igangsætte flytningen på nuværende tidspunkt. "Trekantgrunden" Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har en integreret institution (vuggestue/børnehave) på arealet med adressen Refshalevej 1 på Christianshavn. Der har tidligere med Forsvarets Bygningstjeneste været indgået en lejeaftale for institutionsarealet og umiddelbart inden arealets overdragelse til Freja med henblik på salg, er mellem bygningstjenesten og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen aftalt en købesum på erhvervelse af arealet på kr. 3,8 mill. + udgifter til retablering af bolværket inden for området, i alt ca. kr. 5 mill. Efter at "Trekantgrunden" er overgået til Freja med henblik på salg, har man her, uanset ovennævnte aftale, udmeldt en salgspris på ca. kr. 18 mill. (heraf en grundpris på 6 mill. kr. + istandsættelse, kloakering og etablering af fortov på Refshalevej kr. 12 mill). Alternativt er der tilbudt et lejemål for arealet på kr. 1,4 mill. pr. år. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udført et prisoverslag over udgifterne til en eventuel flytning af bebyggelsen til en anden lokalitet. Det fremgår umiddelbart heraf, at flytteomkostningerne excl. arealerhvervelse mv. kan beløbe sig til kr. 10 mill. Supplerende kan oplyses, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har et fritidshjem på arealet. Overslagsmæssigt er beregnet en omkostning på flytning af denne på ca kr. 7 mill. Der er et igangværende samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 9. Kontor og Økonomiforvaltningens 9. Kontor om sagen. ØKONOMI Ny Tøjhusgrunden: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har hidtil alene betalt en forholdsmæssig andel af ejendomsskatter mv. for benyttelse af arealet. Der skal påregnes udgifter til flytning af pavillonbebyggelsen samt til fremtidig køb eller leje af areal til institutionen. "Trekantgrunden": Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har hidtil påregnet udgifter til arealerhvervelse i størrelsesorden kr. 5 mill. ved bibeholdelse af institutionen på grunden. Overvejelserne om flytning af institutionen skyldes alene Frejas udmeldte salgspris på arealet på ca kr. 18 mill. Der er ikke i budgettet afsat midler til konsekvenserne af ovenstående. HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG Ingen Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
21. Projektering af en økologisk daginstitution i Indre Nørrebro Bydel og orientering om forsøgsprojekter på daginstitutionsområdet. (bilag). J.nr. FA 86/99. INDSTILLING Det indstilles af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender at arbejdet med projektering af en økologisk daginstitution igangsættes at der inden udgangen af 1999 søges om indtægts- og kapitalbevilling til projektering og forberedende arbejder på grunden at orienteringen om påtænkte forsøgsprojekter tages til efterretning. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forbereder for tiden revision af byggeprogrammet for daginstitutioner. Byggeprogrammet beskriver de generelle krav til daginstitutioner. For at udvide erfaringsområdet vil forvaltningen i forbindelse med de kommende års projektplaner fremlægge forslag til 3 nye daginstitutioner, hvor der arbejdes med byøkologisk projektering, indeklima i forbindelse med naturlig ventilation og et funktionsopdelt arealprogram. Den byøkologiske institution planlægges projekteret i samarbejde med Indre Nørrebro Bydel i 1999-2000 med henblik på byggestart i 2001. Indre Nørrebro Bydel bidrager med 1.5 mill. kr., som er bevilget fra Regeringens Grønne Jobpulje. Projektering af en økologisk institution ved Brorsons Kirken i Indre Nørrebro Bydel: Baggrund I forbindelse med udarbejdelse af projektplanen for årene 1998 - 2000 på daginstitutionsområdet fremsatte Indre Nørrebro Bydel ønske om etablering af en økologiske daginstitution, idet der i Bydelen er et fortsat behov for pladser samt et markant politisk ønske om, at der etableres en økologisk daginstitution. Bydelen gjorde i den forbindelse tillige opmærksom på midlerne fra den Grønne Jobpulje, som Bydelen har søgt og fået som opfølgning på arbejdet med opførelse af institutionen på Kapelvej 32. Der er foruden Skoleinstitutionen på Kapelvej 32 på Indre Nørrebro opført 2 integrerede institutioner på Vindingevej 18 og 20 og 2 udflytterbørnehaver i Skolebotanisk have, hvori der er indarbejdet økologiske tiltag. Egentlige økologiske institutioner er der dog ikke tale om, og 9. kontor har derfor indledt et samarbejde med Indre Nørrebro Bydel for nærmere at definere og projektere en økologisk institution. Der er i drøftelserne taget udgangspunkt i Københavns Kommunes rapport om Mijøorienteret byfornyelse og Nybyggeri. Herudover vil der især blive lagt vægt på indeklima, alternative materialer og energiformer. De endelige ønsker vil dog først blive defineret i et egentligt økologisk byggeprogram. Projektorganisation Projektorganisationen kommer til at bestå af en styregruppe og en programgruppe. Arbejdet udføres af en totalrådgiver med mulighed for at indhente den fornøden ekspertviden via konsulentbistand. Etablering af en økologisk daginstitutionen har langtrækkende konsekvenser såvel pædagogisk som driftsmæssigt, og stiller specielle krav til brugere og personale. Det overvejes derfor i bydelen yderligere at nedsætte en pædagogisk følgegruppe med repræsentanter fra institutionerne og de faglige organisationer. Med henblik på udvælgelse af totalrådgiver til opgaven indbød 9. kontor og Bydelen den 27. maj 1999 5 udvalgte totalrådgiver til at præsentere sig selv og deres forudsætninger for at arbejde med en økologisk institution. Der var enighed om, at Arkitektgruppen Århus har den fornødne baggrund for at løse opgaven, og det egentlige arbejde med udarbejdelse af et økologisk byggeprogram kan herefter igangsættes. Foreløbig projektbeskrivelse Institutionen ønskes opført som en 0-5 års institution med 5 grupper på bunkersarealet bag Brosons Kirken ved Hans Egedes Gade, idet en del af vejarealet forudsættes inddraget til friareal. Ifølge Helhedsplanen for Indre Nørrebro foreslås Hans Egedes Gade og Laurids Skaus Gade samt det mellemliggende tidligere jernbaneareal udlagt til bydelspark. Placering af en økologisk daginstitution op til dette område er derfor i overensstemmelse med intentionerne i helhedsplanen for området. Økonomi Bydelen vil tage kontakt til Den Grønne Jobpulje og anmode om, at de 1.5 mill. kr. overdrages til Københavns kommune, og en del af beløbet vil således kunne anvendes til udarbejdelse af et økologisk daginstitutionsprogram og den efterfølgende projektering. Projektets realisering afhænger af anlægsbudgettet på daginstitutionsområdet i 2000 og 2001. Tidsplan Ansøgning om overførsel af 1.5 mill. kr. fra Indre Nørrebro Bydel til Familie- og Arbejdsmarkdesudvalget og kapitalbevilling til projektering og forberedende grundarbejder forventes fremlagt for Borgerrepræsentationen i december 1999. Arbejdet med at nedlægge vej- og bunkers-arealet kan gennemføres i 2000, og selve byggesagen kan sendes i licitation i september måned 2000. Med baggrund i licitationsresultatet vil ansøgning om kapitalbevilling til byggeriet herefter kunne fremlægges for Borgerrepræsentationen i slutningen af 2000. Institutionen forventes således at kunne tages i brug ved udgangen af 2001. Forsøgsprojekter: Byøkologisk institution Med udgangspunkt i det eksisterende byggeprogram for daginstitutioner har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen siden 1997 gennemført 3 byggerier med økologiske tiltag: 2 institutioner på Vindingevej 18 og 20, 2 børnehaver i Skolebotanisk have og skoleinstitutionen på Kapelvej 32. Byggerierne har hver for sig indeholdt forskellige økologiske elementer, men ingen af projekterne kan betegnes som økologiske i traditionel forstand. Forhold som økonomi, byggeregler og de særlige forhold i hovedstaden har været medvirkende hertil. På landsplan gør den samme tendens sig imidlertid gældende, idet det har vist sig, at de institutioner, der i fagskrifter betegnes som økologiske, muligvis har været det i planlægningsfasen, men ingen af disse er gennemført efter planen. Målet er derfor at lave Danmarks første byøkologiske institution. Institution med forbedret indeklima herunder naturlig ventilation Formålet med dette forsøg er at vise, at særlige byggemetoder med byggerengøring under byggeriet, særlige materialevalg og naturlig ventilation i kombination med større bygningsvolumen kan medvirke til et bedre indeklima for børn og voksne. Funktionsopdelt daginstitution Byggeprogrammet har hidtil taget sit udgangspunkt i en opdeling af daginstitutionen, der er baseret på et gruppeopdelt arealprogram. Institutionerne er fleksible, idet grupperummene i alle integrerede institutioner kan benyttes både til vuggestuebørn og børnehavebørn. Til hvert grupperum er tilknyttet et puslerum og en børnegarderobe. Flere steder arbejdes der nu med en tilbudspædagogik, der lægger op til en opblødning af det stramme grupperumskoncept. Forsøget skal derfor vise, om ændring af arealprogrammet i forbindelse med projektering af en række tilbudsrum vil ændre på m2 - forbruget, idet der vil blive mulighed for at revurdere arealforbruget. BILAG · Kortudsnit Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
22. Orientering vedrørende renovering af udflytterbørnehaverne i Spanager. (bilag). J.nr. FA 91/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at der påbegyndes en udbedring af sætnings- og svampeskader i udflytterbørnehaverne i Spanager. RESUMÈ OG SAGSFREMSTILLING Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 17. marts 1994, (j.nr. FA 287/94) en indstilling om en kapitalbevilling på i alt 8.075.000 kr. til opførelse af 2 nye udflytterbørnehaver på areal ved Spanager børnehjem, Spanagervej 14, 4623 Lille Skensved. Børnehaverne er normeret til hver 50 børn med opsamlingssted i Vanløse og Ydre Østerbro. Bygningerne er 2 pavilloner, hver på 360 m2, opført i en let konstruktion med træbeklædte facader og tagpapbeklædte tage. Projektet blev udarbejdet i totalentreprise for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af fa. Bilsby Skurvognsfabrik A/S, der fremkom med det billigste tilbud og siden opførte bygningerne. Som totalentreprenør har fa. Bilsby ansvar både for projektering og udførelse. Efter institutionernes indflytning måtte det konstateres, at bygningerne ikke var opført bygningsmæssigt korrekt. Brugerne registrerede, at samlingerne mellem skillerum og lofter begyndte at revne og efterhånden konstateredes større og større sætningsskader. Det skulle senere vise sig, at gulvkonstruktionen i den ene bygning er angrebet af svamp og at forskallingsbrædder og bjælker er kraftigt nedbrudte. Den biologiske nedbrydning er startet relativt hurtigt efter ibrugtagning af bygningerne. Der er tale om 2 ens opførte bygninger (bygning 8 og 9) med gulvkonstruktion af træ og kryberum mellem gulv og terræn/råjord. Årsagen til at man i dag bygger med kryberum, er oftest, ved lette byggerier med grundforhold hvor der er stort muldlag, vanskelige funderingsforhold og/eller stor niveauforskel. Det er konstateret, at kryberummet under bygning 8 havde en relativ stor dybde og dermed stor afstand mellem jordlag og gulvkonstruktion, modsat bygning 9 hvor der var en meget beskeden afstand mellem terræn og gulvkonstruktion. Skaderne i bygning 8 er derfor endnu ikke så omfattende som i den anden bygning. Ingen af kryberummene er dog sikret mod jordfugt, ligesom alle fundamenter er støbt på stedet, uden sikring mod kuldebro i ydervægsfundamenterne. En yderligere forværring af denne forkerte opbygning er sket ved at der er for små og for få ventilationsåbninger i sokler under gulvene. De nævnte forhold er udført i klar uoverensstemmelse med bygningsreglementet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indledte forrige år en række forhandlinger med fa. Bilsby for at få udbedret skaderne, men firmaet har hidtil ikke villet erkende et erstatningsansvar. Der blev i den forbindelse udarbejdet en uvildig rapport om skadernes omfang og et forslag til udbedring af skaderne. Efter initiativ fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens advokat, Horten & Partnere, har der efterfølgende været afholdt syns- og skønsforretning på stedet som bevissikring i relation til årsagssammenhænge og skadesudstrækning. Skønserklæringen bekræfter, at bygningsreglementet ikke har været fulgt ved opbygningen af gulvkonstruktionen. Bilsby´s advokat fremhæver, at en utæt udvendig vandinstallation i bygning 9 og en delvis tilstopning af ventilationshullerne er årsag til skaderne. Skønsmanden kan ikke afvise, at disse forhold i mindre omfang har medvirket til en forværring af skaderne. Efter anbefaling fra Horten & Partnere er det nu besluttet, at indbringe sagen for Voldgiftsretten til en afgørelse. Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges hvornår en afgørelse om sagen kan foreligge. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har med Horten & Partnere drøftet hvorledes udfaldet af Voldgiftsrettens kendelse kunne blive med henblik på at få fastlagt hovedentreprenørens ansvar i sagen, og det er vurderingen, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan forvente at få medhold i, at hovedårsagen til skaderne skyldes fejlprojektering. Derimod vil følgeudgifter til nødinstitution m.v. ikke blive dækket, (AB 92, Almindelige betingelser for arbejder i bygge- og anlægsvirksomhed). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det af sundhedsmæssige grunde ikke forsvarligt, at børn og personale er i disse råd- og skimmelplagede bygninger. Uanset udfaldet i voldgiftssagen ønsker forvaltningen, at der iværksættes en renovering af bygningerne og at dette sker hurtigst muligt, da bygningerne nu er under fortsat nedbrydning. Dersom Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder denne indstilling vil forvaltningen tilskrive fa. Bilsby om at forestå renoveringsarbejderne og samtidig gøre opmærksom på, at firmaets retsstilling ikke ændres fordi man forestår og udfører arbejderne. For så vidt angår fa. Bilsby´s retsstilling i øvrigt er situationen den, at firmaet i henhold til AB92, §32, har både pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter aflevering. Hvis firmaet ikke ønsker at udføre arbejderne, vil der være mulighed for at forvaltningen kan ansætte en anden entreprenør til at udføre arbejdet. ØKONOMI Fa. Bilsby har udarbejdet et renoveringsprojekt af henholdsvis bygning 8 og bygning 9. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i at disse arbejder bør udføres for at bringe de 2 institutioner tilbage til normal bygningsmæssig stand. Det vil blive nødvendigt, at genhuse børn og personale fra bygning 9, mens der vil blive stillet skurvogne til rådighed på arealet for bygning 8. Udbedringsarbejderne vil vare ca. 14 dage i bygning 8 og ca. 3 måneder i bygning 9. Det skal dog understreges, at det er fa. Bilsby, der selv har prissat de arbejder som firmaet mener skal udføres på bygningerne, og at firmaet kan have en interesse i et lavt tilbud, hvis man taber retssagen. De nedenfor anførte priser må derfor tages med forbehold. Arbejderne omfatter i bygning 8 og 9 etablering af de manglende udluftningshuller og udlægning af fugtspærre. I bygning 9 udføres desuden i hovedtræk udskiftning af hele gulvkonstruktionen og afstivning af de indvendige skillevægge. Bygning 8 Bygning 9 Renoveringsarbejder 155.400 kr 663.600 kr. Ekstra personaleomkostninger 9.000 kr. 9.000 kr. Genhusning 51.500 kr. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil indtil voldgiftssagen er afgjort afholde de bygningsmæssige udgifter på en foreløbig konto. Udgifterne forventes herefter refunderet af fa. Bilsby. Udgifterne til genhusning og personaleomkostninger afholdes af driftsbudgettet. ANDRE KONSEKVENSER Dersom retssagen ikke får et udfald som forventet og Voldgiftsretten ikke pålægger fa. Bilsby hele erstatningsansvaret, vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægge indstilling for Borgerrepræsentationen om godkendelse af en tillægsbevilling. BILAG · Renoveringsforslag fra fa. Bilsby. · Klageskrift til voldgiftsretten. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
23. Oversigt over telefonlinjer til rådgivning og samtale. (bilag). J.nr. FA 95/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen: at det stillede beslutningsforslag fra borgerrepræsentant A. Benhaddou, D vedrørende oprettelse af en telefonordning er opfyldt ved følgende initiativ: at oversigt over telefonlinjer trykkes i et oplag på 20.000 - 30.000 tusinde til gratis uddeling via Københavnerinformation, til uddeling fra biblioteker, medborgerhuse, diverse forvaltninger inkl. forsøgsbydelene, HS, læger, tandlæger, apoteker, væresteder, frivillige organisationer m. fl. at indsætte oversigten på internettet at oversigten vedligeholdes og genoptrykkes 1 gang årligt og at internetoversigten justeres løbende, samt at vedligeholdelsen varetages af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen RESUMÉ Borgerrepræsentant A. Benhaddous beslutningsforslag om oprettelse af en telefonlinje blev af Borgerrepræsentationen den 19. november 1998 henvist til Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at man i stedet for at oprette en ny telefonlinje formidler viden om de allerede eksisterende ved at trykke en oversigt til almindelig uddeling. Forslag til oversigt vedlægges indstillingen. SAGSFREMSTILLING Borgerrepræsentant A. Benhaddou har stillet forslag til beslutning om, at Københavns Kommune opretter en telefonordning/central for ensomme mennesker med behov for hjælp eller samtale. Forslaget blev på BR-mødet den 19. november 1998 henvist til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i samarbejde med Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde undersøgt, hvad der allerede findes af telefonordninger og hvad de tilbyder. På dette grundlag er der udarbejdet en oversigt, der ikke nødvendigvis er udtømmende, men som dækker behovene for telefonlinjer på et meget bredt område. Det er forvaltningens opfattelse, at der ikke er behov for flere telefonlinjer, men så meget desto mere for oplysning om de eksisterende. Denne opfattelse deles af Kontaktudvalget. Det vedlagte udkast til oversigt foreslås trykt i stort oplag og med en iøjnefaldende layout, så den kan uddeles til alle interesserede. De eksisterende telefonlinjer har udtrykt stor interesse for projektet, idet der er et udtalt behov for at kunne henvise til hinanden. Oversigten kan formidles via Københavnerinformation, biblioteker, medborgerhuse, væresteder, hospitaler, læger, tandlæger, københavnske apoteker o.s.v. Én gang årligt tilskrives telefonlinjerne vedrørende eventuelle ændringer eller sletninger til næste års udgave. Eventuelle nye linjer anmodes i oversigten om selv at melde sig. Internetudgaven kan justeres løbende. Vedlagte oversigt er et udkast, der vil blive finjusteret i løbet af sommeren. Fortryk vil blive sendt til korrektur til samtlige linjer før oversigten går i trykken. ØKONOMI Layout og sats laves af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Dertil kommer tryknings-udgift, der anslås til 22.000 –35.000 kr. årligt for et oplag mellem 10.000 – 30.000 ekspl., der afholdes af det centrale administrative budget. HØRING Sundheds- og Omsorgsudvalget høres. Oversigten forelægges i sin nuværende form Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde på dets møde den 24. juni. BILAG · Udkast til oversigt over telefonlinjer. Grethe Munk / Torben Brøgger
24. Fortsat repræsentation af ét 7. medlem og stedfortræder til Det Sociale Brugerråd. (bilag). J.nr. FA 92/99. INDSTILLING Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at tiltræde Det Sociale Brugerråds ønske om at måtte indstille et 7. medlem til brugerrådet, ud-peget af forældre til børn i specialskoler og -fritidshjem. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Det Sociale Brugerråd er udpeget af Borgerrepræsentationen for en periode på 4 år fra 1998-2001 ifølge beslutning af 19. marts 1998 (BR 148/98). Jfr. kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område samt senere ændring (ændrings-bekendtgørelse nr. 457 af 26. juni 1998) repræsenterer 3 medlemmer brugere på amtskommunale bosteder for voksne, forældre til børn i specialdaginstitutioner og døgnanbragte børn. 3 medlem-mer er udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Borgerrepræsentationen udpegede desuden, efter indstilling fra brugerrådet, et 7. medlem og en stedfortræder til at repræsentere børn i specialskoler og - fritidshjem. Begge disse medlemmer er nu udtrådt. Brugerrådet anmoder i brev af 19. april 1999 om, at måtte indstille et nyt 7. medlem og 7. stedfortræder blandt forældre til børn på specialskoler og - fritidshjem, der hører under Uddan-nelses- og Ungdomsudvalget. Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at ønsket imødekommes. Forvaltningen kan i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forestå opstillingsmødet for forældrene og derefter via Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstille de personer, forældrene udpeger, til godkendelse i Borgerrepræsentationen på et senere møde. ØKONOMI Ingen HØRING Uddannelses- og Ungdomsudvalget høres. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Brev til Borgerrepræsentationen fra Brugerrådets formand Jørgen Eckmann, dateret 19. april 1999. Grethe Munk / Torben Brøgger
25. Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet.(bilag). J.nr. FA 90/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om indførelse af frit valg i hjem-meplejen i familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, når evalueringen af forsøgene i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreligger. at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres hvert halve år om status på forsøgene i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. RESUMÉ Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde d. 3.5.99 besluttet at der skal gennemføres forsøg med en kundevalgsordning for hjemmehjælpsmodtagere i Sundheds- og Omsorgs-forvaltningens regi. Udgangspunktet for ordningen skal være at udførerledet i Pensions- og Omsorgskontoret og andre(private) udførere skal have samme vilkår for opgaveløsningen. Der skal gennemføres tre forskellige forsøgsmodeller. Den ene model omfatter kun praktisk bistand i hjemmet, en anden omfatter derudover også lettere personlig pleje og den sidste model indeholder valgmuligheder for såvel praktisk bistand som personlig pleje. Forsøgene evalueres efter 2 år. SAGSFREMSTILLING Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde d. 3.5.99 besluttet at der skal gennemføres forsøg med en kundevalgsordning for hjemmehjælpsmodtagere i Sundheds- og Omsorgsfor-valtningens regi. Ordningen er beskrevet i rapporten "Kundevalgsordninger i Københavns Kommune", udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Målgruppen for ordningen er "Alle modtagere af hjemmehjælp under Sundhedsforvaltningens område (varig og midlertidig), der opfylder nedenstående betingelser: alene modtager hjælp til praktisk bistand, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Dvs. modtagere, der også får hjælp til personlig pleje, er ikke omfattet af ordningen bor i de 11 bydele, der hører under BR-kommunen, forsøgsbydelene er dermed ikke omfattet. " Med hensyn til tilsynsforpligtelsen, bevares den som i dag – det er kommunen, der visiterer til og fører tilsyn med den leverede ydelse, uanset leverandør. Det vil for Sundhedsforvaltningens vedkommende sige at bestillerenheden i BUM-modellen, som er ved at blive indført, har an-svaret for visitation og opfølgning. Al registrering og dokumentation for udført ydelse sker via et stregkodesystem, som er "et enkelt og ubureaukratisk dokumentations- og kontrolsystem med vide muligheder for efterfølgende at udarbejde statistikker og nøgletal" (arbejdsgruppens rapport). Brug af stregkodesystem vil endvidere efter arbejdsgruppens vurdering kunne forenkle afregningen mellem kunde og leverandør, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget har foreslået afregning via check eller kuponhæfter. M.h.t. de personalemæssige konsekvenser vurderer arbejdsgruppen at det er mest hensigts-mæssigt, hvis aftaler om overdragelse af opgaver inden for praktisk hjemmehjælp i første omgang sker uden at der følger personale med. Vurderingen baserer sig på den relativt høje personaleomsætning, der erfaringsmæssigt er i hjemmeplejen. Prisen pr. hjemmehjælpstime fastsættes efter kommunens bruttoudgift pr. hjemmehjælpstime, og ordningen skulle derfor være udgifts-neutral for kommunen. Det undersøges for øjeblikket om der skal et EU-udbud til i forbindelse med godkendelse af leverandører til ordningen. Sundheds- og Omsorgsudvalget er enig i at arbejdsgruppens rapport skal være udgangspunkt for kundevalgsordningen, men foreslår at der iværksættes tre forskellige modeller i udvalgte bydele i byen: en model, hvor ordningen alene omfatter praktisk bistand en model, der også omfatter lettere personlig pleje en model, hvor både praktisk bistand og hjælp til personlig pleje indgår som valgmulighed. Derudover ønsker udvalget at den kommunale hjemmehjælp skal kunne tilrettelægge og udføre sine opgaver på samme vilkår som de private udbydere, om nødvendigt ved at arbejde mod en lovændring på området. Desuden skal det i standardkontrakten medtages at den private udbyder får mulighed for at anvende den kommunale bedriftssundhedstjeneste (BST) mod betaling, og der skal fastsættes kvoter for andelen af personale med relevant uddannelse hos de private udbydere. Kundevalgsmodellen set i relation til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens hjemmehjælpsbrugere. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målgrupper er de yngre handicappede og voksne med særlige behov – psykisk syge, misbrugere, alkoholikere, socialt udstødte m.v. I alt har F&A 2803 hjemmehjælpsmodtagere, heraf modtager 2134 alene hjælp til praktisk bistand (opgjort april 1999). Det er endnu ikke muligt at opgøre antallet af brugere på målgrupper. Når det drejer sig om de yngre handicappede, der alene modtager hjemmehjælp til praktisk bistand, vil det formodentlig være attraktivt for nogle brugere at kunne vælge mellem flere leverandører. For brugerne i voksenteamet er situationen mere kompleks. Den praktiske bistand er oftest koblet med en støttende/pædagogisk indsats, nemlig motivation, aktivering og hjælp til at strukturere dagligdagen – en indsats som næppe kan aflæses i TOP-systemet og som kan være vanskelig at beskrive, idet behovet for den pædagogiske indsats for disse målgrupper ikke nødvendigvis erkendes af brugerne selv. Erfaringen fra det forløbne år er at brugernes liv ofte er kaotisk, hvilket gør det vanskeligt at planlægge på længere sigt og arbejde efter faste aftaler. Erfaringen viser endvidere at disse socialt dårligt stillede brugere ofte er præget af sygdom og nedslidning, hvilket nødvendiggør en bred tværfaglig indsats og koordinering i det enkelte hjem. Den organisatoriske dimension. I F&A implementeres teamorganisering til at understøtte "Den brugerrettede forvaltning". I relation til hjemmepleje bliver det teamet for voksne med særlige behov der vurderer, hvem der i den konkrete situation aflægger det visiterende besøg i hjemmet. I handicapcentrene skal man nok forvente at hjemmeplejen, i hvert fald i den første tid, vil være mere "traditionelt" organiseret, med en tilsynsførende som daglig koordinator af hjemmeplejens aktiviteter. Samtidigt skal det pointeres at visitation og tilsynspligt, uanset hvor stor en del af den praktiske bistand der udføres af private, påhviler kommunen og at man derfor skal bruge relativt mange ressourcer på disse opgaver sammenlignet med mængden af praktiske opgaver i hjemmene. Den tekniske dimension. Al registrering og dokumentation for udført ydelse, uanset leverandør, sker v.hj.a. stregkoder. Københavns Kommune udviklede i 1996 sit eget stregkodesystem som overbygning på TOP systemet og stregkoderegistreringen anvendes i dag i Pensions- og Omsorgskontoret i Vanløse samt i Indre Nørrebro Bydel. Anvendelsen af stregkoderegistrering er netop evalueret, og evalueringen forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget til orientering. Systemet har opfyldt begge sine formål, nemlig at spare tid og at opnå en mere korrekt registrering – og dermed en bedre mulighed for at ressourcestyre hjemmeplejeområdet. F&A hjemmeplejen anvender ikke denne teknologi. Skønsmæssigt vil der skulle investeres ca.780.000 kr. hvis samtlige medarbejdere i F&A hjemmeplejen skal registrere deres aktiviteter i hjemmene ved hjælp af stregkoder. For hjemmeplejen i handicapcentrene alene drejer det sig om ca. 520.000 kr. Dertil kommer udgifter til PC og licenser m.v. Samlet konklusion Kundevalgsmodellen forventes at være et godt og relevant tilbud til handicapcentrenes brugere, mens det samme tilbud sandsynligvis vil være svært at håndtere for brugere og medarbejdere i teamene for voksne med særlige behov. For at sikre en vis overordnet ensartethed i kommunens hjemmeplejetilbud vurdere forvaltningen imidlertid at det vil være hensigtsmæssigt at afvente erfaringerne fra de tre modeller for "frit valg", som nu skal afprøves i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, førend en sådan ordning tilbydes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens brugere. Det skal endvidere afklares om F&A hjemmeplejen skal rustes rent teknisk med stregkode-systemer, således at ordningerne i begge forvaltninger kan administreres ens og på den måde være sammenlignelige. Her har hensynet til brugernes oplevelse af registrering også betydning. I modsat fald skal der iværksættes et alternativt administrativt system til registrering, kontrol og afregning af ydelserne med de private firmaer. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Beslutningsprotkol fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 3. maj 1999 til punkt 9:"Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet". Grethe Munk / Torben Brøgger
26. Orientering om forsøgsbydelenes høringssvar vedrørende retningslinier for klagesagers behandling i Det Sociale Brugerråds klageinstans. (Udsat fra mødet den 2.6.1999).(bilag). J.nr. FA 12/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager bydelenes høringssvar til efterretning. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Fra 1. juli 1998 er Det Sociale Brugerråd første klageinstans for klager over amtskommunale tilbud. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har givet borgmesteren bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager, der indbringes for udvalget til revurdering efter indstilling fra Det Sociale Brugerråds klageinstans. På mødet den 27. januar 1999 tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forvaltningens indstilling vedrørende Retningslinier for klagesagers behandling i Det Sociale Brugerråds klageinstans. Det blev ligeledes tiltrådt, at forsøgsbydelene høres. De fire forsøgsbydeles høringssvar er nu modtaget. De kan alle tilslutte sig retningslinierne som de foreligger. I Indre Nørrebro har henholdsvis Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget tilsluttet sig retningslinierne som de foreligger. Bydelsrådet Indre Østerbro finder ikke anledning til at fremkomme med yderligere forslag til retningslinierne, da disse i den forelagte udgave er både fyldestgørende og godt beskrevet. Valby Bydel har ikke bemærkninger til retningslinierne. Kgs. Enghave Bydel tilslutter sig de beskrevne retningslinier for Det Sociale Brugerråds klageinstans. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Høringssvar fra de fire forsøgsbydele. – Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Torben Brøgger
27. Orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge. (bilag). J.nr. FA 3/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. RESUME OG SAGSBESKIVELSE På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 13. januar 1999 besluttede udvalget at status over midlertidig boligplacering af flygtninge på dagsordenen fremover. Vedlagte bilag er en opdateret liste over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Status over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. Grete Munk / Torben Brøgger
28. Orientering om arbejdsforholdene på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning-ens lokalcentre. J.nr. FA 48/99. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen giver en orientering om arbejdsforholdene på lokalcentrene. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Ved udvalgets møde onsdag den 9. juni 1999 gav forvaltningen en orientering om arbejdsfor-holdene på forvaltningens lokale centre. Udvalget ønskede en opfølgende orientering ved ud-valgsmødet onsdag den 16. juni 1999. HØRING Ingen ØKONOMI Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Flemming Hansen
29. Hjælp til piger med indvandrerbaggrund der forsøger at undgå f.eks. tvangsægteskaber. (Udsat fra mødet den 2.6.1999 – Fælles drøftelse med Børn- og Ungeudvalget, kl. 13.00) (bilag). J.nr. FA 76/99. INDSTILLING Det indstilles, at udvalget peger på at københavns kommune har rådgivnings- og vejledningstilbud som også dækker den berørte problemstilling, at rådgivnings - og vejledningstilbudene suppleres med etablering af en særlig tværfaglig team-støtte til lokalcentre, døgninstitutioner og krisecentre mfl., at der udarbejdes en pjece, som orienterer de unge og deres forældre om rådgivnings - og vej-led-ningsmulighederne på de relevante sprog. at Indvandrerrådgivningen ikke på nuværende tidspunkt opnormeres med 2 medarbejdere. at Rapporten om " Evaluering af Døgnkontaktens arbejde med unge fra etniske minoritets-familier", som forventes at foreligge ultimo august, fremlægges til drøftelse i udvalget. RESUMÉ Det foreslås at etablere et særligt ad hoc team med speciale i hjælp til piger med indvandrerbag-grund der forsøger at undgå f.eks. tvangsægteskaber. Teamet skal støtte ( rådgive) lokalcentermedarbejdere m.fl., som føler sig usikre på hvordan de skal komme videre med mere alvorlige sager med unge med indvandrerbaggrund. Teamet skal kunne tilkaldes indenfor 24 timer ved telefonisk henvendelse til Døgnkontakten, der har opgaven som koordinator. For så vidt angår unge over 18 år vil koordineringen ske af Inddvandrerrådgivningen. Tilbudet træder i kraft den 1.september 99. Det vil blive evalueret efter at have fungeret i 8 måneder dvs. pr. 31. maj 2000. Det foreslås endvidere at der udgives en pjece, som orienterer de unge og deres forældre om rådgivningsmulighederne, og at pjecen oversættes til de relevante sprog. SAGSFREMSTILLING Borgerrepræsentant Naser Khader har fremsat forslag til beslutning af 13. 4. 99 ( BR 160/99) om emnet. Forslaget blev behandlet på Borgerrepræsentationens møde d. 22.4.99 , hvor det blev henvist til behandling i Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget. Borgerrepræsentant Marie Jeppesen fremsatte ændringsforslag om opnormering af Indvandrer-rådgivningen med 2 stillinger. Forvaltningen har kun kendskab til ganske få sager, hvor problemstillingen om tvangsægteskab dukker op til overfladen. Ud af de ca. 60 piger med indvandrerbaggrund , som henvendte sig til Døgnkontakten i 1997, er det 1-2, hvor denne problematik overhovedet bringes på bane som en del af henvendelsesgrundlaget. Børne- og ungeudvalget har igennem det sidste år fået forelagt et antal sager , (5 i 1998 og 4 i år) , med unge indvandrerpiger, som udspringer af alvorlige pubertetskonflikter imellem den unge og forældrene. Det er karakteristisk at den unge er bange for forældrenes reaktion, men spørgsmålet om tvangsægteskab nævnes kun som en meget perifer omstændighed når det overhovedet bringes på bane. Indvandrerrådgivningen har til-svarende erfaringer. Sammenfattende kan man sige at problematikken aldrig foreligger "rent", men altid som en del af mere komplicerede og omfattende uoverensstemmelser imellem den unge og familien. Forstået på denne måde er der ikke kun pigerne, som der står med problemet. Det kan også dreje sig om drenge. Borgerrepræsentanterne Louise Frevert og Naser Khader har stillet følgende spørgsmål til familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som besvares nedenfor: Når en pige henvender sig til en skolelærer eller anden myndighedsperson for hjælp, fordi hun skal tvangsgiftes, hvilke muligheder har vedkommende for at hjælpe ? Hvor kan pigen henvende sig ? Hvilke konkrete tilbud findes ? Hvad gør man helt konkret ? Den pige som har brug for hjælp fordi hun skal tvangsgiftes vil kunne rette henvendelse til Døgnkontakten (typisk hvis hun er under 18 år ) eller til Indvandrerrådgivningen( typisk hvis hun er over 18 år). Hun vil også kunne rette henvendelse til sit lokalcenter eller en af de p.t. 6 ungerådgivninger der er etableret lokalt i tilknytning til lokalcentrene, men i selvstændige lokaler. Det foreslås derfor at etablere et særligt ad hoc team. Teamet skal støtte (rådgive) lokalcenter-med-arbej-dere mfl., som føler sig usikre på hvordan de skal komme videre med mere alvorlige sager med unge med indvandrerbaggrund. Støtten skal især gives med henblik på at lokal-center-med-arbejderne mfl. kan løse den professionelle opgaven med at formidle og mægle og lægge en plan. Teamet kan tilkaldes indenfor 24 timer ved telefonisk henvendelse til Døgnkontakten, der har opgaven som koordinator. Fsv. angår unge over 18 år vil den konkrete koordinering ske af Ind-vandrerrådgivningen. Tilbudet er bydækkende dvs. det også står åbent for forsøgsbydelene. Tilbudet vil i første omgang kunne anvendes af Lokalcentrene, Døgninstitutionerne og Krise-centrene, som vil blive skriftligt orienterede om muligheden. Tilbudet starter pr. 1.september 99. Det vil blive evalueret efter at have fungeret i 8 måneder dvs. pr. 31. maj 2000. Det foreslås endvidere at der udgives en pjece , som orienterer de unge og deres forældre om rådgivningsmulighederne og at pjecen oversættes til de relevante sprog. Pjecen tænkes distribueret til de steder hvor unge færdes herunder fx biblioteker. Døgnkontaktens arbejde med unge fra etniske minoritetsfamilier evalueres p.t. af Center for forskning i socialt arbejde. Evaluator er i gang med at analysere de indsamlede data samt med at skrive evalueringsrapporten. Rapportudkastet forventes fremlagt for styregruppen i slutningen af juni måned. Den færdigtrykte rapport kan forventes at foreligge i slutningen af august måned. Det foreslås at evalueringsrapporten fremlægges til drøftelse i udvalget. ØKONOMI Etableringen af Ad hoc teamet sker , som en prioritering af Døgnkontaktens og Indvandrerråd-giv-ningens eksisterende ressourcer. Etableringen af Teamfunktionen har dermed ingen økono-miske konsekvenser. I forbindelse med evalueringen vil det blive vurderet, hvor omfattende opgaven er og dermed om den giver anledning til at overveje tilførelse af ressourcer til Indvandrerrådgivningen eller Døgnkontakten. Der afsættes et beløb på 10.000 kr. til design og distribution af pjecen. HØRING Der er ikke foretaget høring. BILAG · Oversigt over eksisterende ungerådgivninger lokalt og bydækkende rådgivninger. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Spørgsmål til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Louise Frevert og Naser Khader - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
30. Kommende sager til behandling i udvalget.
31. Meddelelser.
32. Eventuelt. BILAGSOVERSIGT TIL DAGSORDEN 16.6.99. BILAG TIL PUNKT 2 · Bilag 1: Uddrag af beslutningsprotokol fra udvalgsmødet den 16. April 1999 vedrørende udvalgets beslutning om Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. · Bilag 2: Normeringoversigt - forslag til ny normering · Bilag 3: Fællestillidsmanden og LFS-faggruppeformandens forslag til plan for udviklingen af de bemandede legepladser og bereg- ning af dette forslag. Bilag 4: Indkaldelse til ekstraordinært LSU-møde den 9. juni samt notits om mødet. BILAG TIL PUNKT 3 · Bilag 1: Eksempel på kontrakt mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og "XX" om drift og anlæg af daginstitution for 80 børn · Bilag 2: Notat af 8. juni 1999 om udbud af daginstitutioner · Bilag 3: Tidsplan for arbejdet med udbud af drift af daginstitution BILAG TIL PUNKT 5 · Beslutningsprotokol for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 21. april pkt. 5:"Indsats for sprogstimulering af tosprogede børn i dagsinstitution". BILAG TIL PUNKT 6 · Bilag A: Forslag til nye kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål · Bilag B: Liste over høringsdeltagere · Bilag C: Tidsplan for høringen · Bilag D: Spørgsmål til høringsdeltagerne · Bilag E: Udkast til sektorplanens indledning, status og perspektivering. BILAG TIL PUNKT 7 · Notat fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 2. juni 1999 vedrørende henvisning til danskundervisning. (bilag er udsendt til tillægsdagsorden 9.6.99). · Notat (bilag) af 2. juni 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om regelbag-grund og procedurer for henvisning til danskundervisning. (bilag er udsendt til tillægsdagsorden 9.6.99). BILAG TIL PUNKT 9 · Udkast til svar til Borgerrepræsentationens Sekretariat – udsendt med dagsorden til møde den 2. juni 1999. · Kopi af brev af 20. april 1999 fra Økonomiforvaltningen – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 15. april 1999 fra Indenrigsministeriet – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 5. april 1999 fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann – udleveret den 5. maj 1999 BILAG TIL PUNKT 10 · Lov om social service § 27 a. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 11 · Bilag 1. Socialministeriets brev af 20. april 1999 til Borgerrepræsentationen om revisionsberetningen. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Bilag 2. Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse. – udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 12 · Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion. – udsendt med dagsorden til mødet den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 13 · Brev fra Amtsrådsforeningen modtaget 10. maj 1999. – Udsendt med dagsorden til møde den 19.5.1999. · Brev fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 5. februar 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 19.5.1999. · Udkast til svarbrev til Amtsrådsforeningen vedrørende udbygning af hjemløseområdet. BILAG TIL PUNKT 14 · Brev fra Overborgmesteren til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, dateret d. 12. maj 1999 – Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Økonomiforvaltningens udkast af 11. maj 1999 til indstilling til Økonomiudvalget "Pilot-under--søgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet" maj 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Notat om Pilotundersøgelsen af lokalebehovet på Østerbro med fokus på folkeskoleområdet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dateret d. 20. maj 1999. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 17 · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens høringsskrivelse af 31. maj 1999 · Udvalgsindstilling fra mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 26. maj 1999 · Udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre i Københavns Kommune BILAG TIL PUNKT 18 · Forretningsgang BILAG TIL PUNKT 21 · Kortudsnit BILAG TIL PUNKT 22 · Renoveringsforslag fra fa. Bilsby. · Klageskrift til voldgiftsretten. BILAG TIL PUNKT 23 · Udkast til oversigt over telefonlinjer BILAG TIL PUNKT 24 · Brev til Borgerrepræsentationen fra Brugerrådets formand Jørgen Eckmann, dateret 19. april 1999. BILAG TIL PUNKT 25 · Beslutningsprotkol fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 3. maj 1999 til punkt 9:"Indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet". BILAG TIL PUNKT 26 · Høringssvar fra de fire forsøgsbydele. – Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. BILAG TIL PUNKT 27 · Status over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. BILAG TIL PUNKT 29 · Oversigt over eksisterende ungerådgivninger lokalt og bydækkende rådgivninger. - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999. · Spørgsmål til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Louise Frevert og Naser Khader - Udsendt med dagsorden til møde den 2.6.1999.