Mødedato: 24.04.2002, kl. 19:00

Tilskud til integrationsfremmende tiltag (Bilag)

Tilskud til integrationsfremmende tiltag (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. april 2002

 

Sager til beslutning

15. Tilskud til integrationsfremmende tiltag (Bilag)

FAU 185/2002 J.nr. 185/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at tilskud til integrationsfremmende tiltag fordeles i overensstemmelse med vedlagte bilag.

at den økonomiske støtte ydes som et engangstilskud.

RESUME

Tilskud til integrationsfremmende tiltag blev efter de nuværende retningslinier fordelt første gang i 2001. Puljen havde i år ansøgningsfrist d. 15. februar 2002. Der er i 2002 indkommet 81 ansøgninger, og der ansøges samlet for godt 10.2 mio. kr.. Der er i puljen 890.000 kr. til fordeling.

Det anbefales, at der ydes et engangstilskud til 40 ansøgere, hvilket udgør et samlet beløb på 875.616 kr.. Der resterer således 14.384 kr. i puljen.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog med virkning pr. 1. januar 2001 nye retningslinier for "Tilskud til integrationsfremmende tiltag". Midlerne ydes nu en gang årligt ved ansøgning, og tilskud kan ydes i den størrelsesorden, der er nødvendig for projektets gennemførelse. Tidligere blev der uddelt grund- samt aktivitetstilskud, der maksimalt kunne udgøre et beløb på 5.000 kr.. Puljen fordeles nu for anden gang.

Der blev medio 2001 foretaget en evaluering af puljen. Evalueringen medførte, at der blev vedtaget retningslinier for definition af en etnisk forening samt årlige prioriteringsområder for puljen. Puljen blev som følge af evalueringen øget fra 630.000 kr. til 1 mio. kr., og på foranledning af Det Rådgivende Integrationsudvalg blev puljen derudover delt i to, således at 50.000 kr. årligt løbende fordeles administrativt af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ved ansøgninger til mindre og aktuelle arrangementer. Forvaltningen afgiver redegørelse herfor ved årets udgang.

Der er ved brev af 19. december 2001 udsendt retningslinier samt ansøgningsskema til 181 foreninger, der udgør alle de af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kendte etniske minoritetsforeninger i Københavns Kommune. Puljen er endvidere blevet annonceret i Politiken, Berlingske Tidende samt Søndagsavisen og lokalaviserne søndag d. 6. januar 2002. Puljen havde ansøgningsfrist d. 15. februar 2002.

Der er for 2002 prioriteret følgende områder:

  1. Børne- og ungeaktiviteter
  2. Boligsociale aktiviteter
  3. Arbejdsmarkedsrettede aktiviteter
  4. Kultur- og samfundsoplysende aktiviteter

Der er i 2002 indkommet 81 ansøgninger til tilskud til integrationsfremmende tiltag. Der er samlet ansøgt for godt 10,2 mio. kr., mens der i puljen er 890.000 kr. til fordeling. Der er ved fordelingen taget udgangspunkt i retningslinierne samt de fire opstillede prioriteringsområder. Endvidere er det lagt til grund, at et tilskud kan ydes i en størrelsesorden, der sikrer projektets eller aktivitetens gennemførelse.

Der er således lagt vægt på, at projekterne eller aktiviteterne har et integrationsfremmende sigte og er åbne for alle, herunder ses der positivt på projekter, der direkte som mål har at fremme integration mellem forskellige befolkningsgrupper.

Ansøgninger og indstillinger fordeler sig indenfor de fire områder på følgende vis:

 

Antal ansøgninger i gruppen

Antal indstillede i gruppen

Indstillet beløb i alt i gruppen

1. Børne- og unge-aktiviteter

19

9

258.315 kr.

2. Boligsociale aktiviteter

4

2

40.000 kr.

3. Arbejdsmarkeds-rettede aktiviteter

10

2

28.500 kr.

4. Kultur- og sam-fundsoplysende aktiviteter

46

27

548.801 kr.

5. Andet

2

0

0 kr.

I alt

81

40

875.616 kr.

Der gøres opmærksom på, at der i puljen endvidere er afsat 50.000 kr. til løbende administrativ fordeling til ansøgninger vedr. mindre arrangementer. Redegørelse herfor skal forelægges udvalget i slutningen af 2002.

MILJØVURDERING

Nærværende indstilling har ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der er i puljen 1 mio. kr.

50.000 kr. fordeles løbende ved ansøgning til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der afgiver redegørelse herfor ved årets udgang. Der er endvidere anvendt 60.000 kr. til annoncering i dagspressen.

Der indstilles fordeling af 875.616 kr.

Der resterer således 14.384 kr. i puljen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Der er koordineret med fordelingen af § 115-midler.

BILAG

  • Oversigt over ansøgninger med forslag til bevillinger
  • Retningslinier for tilskud til integrationsfremmende tiltag

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top