Mødedato: 24.04.2002, kl. 19:00

Orientering om initiativer for enlige voksne og familier, der bliver husvilde, og initiativer for unge, der anbringes uden for hjemmet på hoteller og pensionater (Bilag)

Orientering om initiativer for enlige voksne og familier, der bliver husvilde, og initiativer for unge, der anbringes uden for hjemmet på hoteller og pensionater (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. april 2002

 

Sager til beslutning

10. Orientering om initiativer for enlige voksne og familier, der bliver husvilde, og initiativer for unge, der anbringes uden for hjemmet på hoteller og pensionater (Bilag)

FAU 195/2002 J.nr. 195/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orientering om følgende 5 initiativer for enlige voksne og familier, der bliver husvilde, og for unge, der anbringes uden for hjemmet på hoteller og pensionater, til efterretning:

  1. Initiativ til etablering af alternative nødboliger / husvildeboliger
  2. Initiativ til benyttelse af hoteller i kortere perioder
  3. Initiativ om forudsigelig boligløshed, flytning og folkeregistrering
  4. Initiativ om præcisering af anvendelsesområde for Servicelovens § 66
  5. Initiativ til etablering af konkrete tiltag for unge.

RESUME

Direktionen har i september 2001 nedsat en arbejdsgruppe vedrørende husvilde, jf. Servicelovens § 66. Arbejdsgruppen har i februar måned 2002 afgivet en rapport til direktionen med forslag om etablering af alternative nødboliger/husvildeboliger samt forslag om forudsigelig boligløshed, flytning og folkeregistrering og om præciseringer af anvendelsesområdet for Servicelovens § 66.

"Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende husvilde, februar 2002" er vedlagt som bilag. Det bemærkes, at det kun er rapportens Bilag 15, der er optrykt i selve rapporten. De øvrige Bilag 1-14 kan rekvireres ved henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Direktionen har herudover behandlet et notat om undersøgelse af unge anbragt på hoteller og pensionater, jf. Servicelovens §§ 40 og 42. Notat af 26. februar 2002 er vedlagt som bilag.

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 24. april 2002 har forvaltningen desuden fremlagt en "Orientering om de lokale hybeltilbud for unge for år 2001", hvortil der henvises.

På baggrund af ovenstående har direktionen truffet beslutning om at fremlægge 5 initiativer vedrørende husvilde og unge anbragt på hoteller og pensionater til orientering for udvalget.

Initiativerne vil blive indarbejdet som en del af oplægget til et kommende udvalgsmøde vedrørende en generel drøftelse af den boligsociale problematik i Københavns Kommune, herunder af de boligsociale kriterier samt problematikken vedrørende c/o-adresser, jf. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde af den 9. april 2002.

SAGSBESKRIVELSE

Det fremgår af konklusionen i "Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende husvilde, februar 2002", pkt. 1.3.2., at udgifterne til midlertidig placering på hoteller, pensionater o.lign. foreløbigt for året 2001 er opgjort til ca. 8,8 mill.kr. brutto. Det kan oplyses, at en foreløbig opgørelse af udgiften til hotelophold til husvilde nu viser, at der alene i første kvartal af 2002 er afholdt udgifter på 5,5 mill.kr.

Det fremgår ligeledes af rapportens konklusioner, at næsten halvdelen af de husvilde, der anbringes på hotel m.v. efterfølgende får anvist en almen bolig gennem den sociale boliganvisning, og at boligløsheden for en dels vedkommende har været forudsigelig, f.eks. på grund af ophør af fremlejemål, indflytning på c/o-adresser, indflytning hos familie og venner, familiesammenføring eller egen opsigelse af lejemål. En ikke uvæsentlig del af de husvilde, der placeres på hotel m.v., er desuden flyttet til Københavns Kommune fra andre kommuner.

En undersøgelse af priserne på de hoteller, som de lokale centre har benyttet, jf. rapportens Bilag 15, viser, at der ikke kan peges på forhold, der afgørende vil kunne nedbringe udgifterne til husvildeforanstaltninger ved anvendelse af hoteller.

Undersøgelsen har blandt andet vist

  • at priserne er påvirket af variation i efterspørgslen, der er sæsonafhængig og afhængig af gennemførelsen af større begivenheder i København

  • at den meget uens prisfastsættelse indebærer, at det ofte vil være hensigtsmæssigt at søge at forhandle konkret om priserne og at indhente flere tilbud

  • at det er indtrykket, at hotellernes prispolitik betyder, at det næppe vil være realistisk at forestille sig aftaler om anvendelse af et bestemt fast antal værelser, der prismæssigt vil være væsentligt mere fordelagtigt end de rabatter, der er mulighed for at opnå ved individuelle aftaler

  • at det i begrænset omfang har været muligt at opnå tilsagn om rabat på værelsespriser ved længere tids brug i form af en månedspris
  • at det må erkendes, at de lokale centre i en aftalesituation ofte vil være presset af at stå med et akut behov for husly for personer, der i nogle tilfælde tillige i deres adfærd er præget af personlige og sociale problemer.

Da det skønnes kun i begrænset omfang at være muligt at få tilsagn fra hoteller om rabat på værelsespriser ved længere tids brug i form af en månedspris, bør der arbejdes videre med en kombination af etablering af egne nødboliger, lejemål om nødboliger og brug af hoteller, pensionater m.v., således at hoteller kun benyttes i nødsituationer, hvor egne nødboliger m.v. ikke er ledige eller der foreligger særlige omstændigheder.

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 30. januar 2002 tog udvalget en "Orientering om status vedrørende social boliganvisning og husvildeområdet" til efterretning med tilføjelse om, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til etablering af alternative nødboliger /husvildeboliger i stedet for dyre hotelplaceringer.

Konklusionen af undersøgelsen om unge anbragt på hoteller og pensionater, jf. vedlagte notat af 26. februar 2002, viser, at anbringelse af unge på hoteller og pensionater kun udgør en beskeden del af den samlede anbringelse uden for hjemmet. Anbringelse på hoteller og pensionater er ikke en optimal og tilfredsstillende løsning, men viser dog, at forvaltningen har været i kontakt med og handlet på baggrund af den unges anmodning om hjælp.

Set i forhold til et udviklingsperspektiv kan en hotelanbringelse i en kortere periode godt være en fornuftig løsning for nogle unge under forudsætning af, at der laves en handleplan, hvor der er fastsat et tæt tilsyn med den unge, samt at der er taget stilling til den unges hverdagsliv i forhold til uddannelse, arbejde og andre aktiviteter.

Uanset ovenstående bør der fokuseres på, hvordan antallet af anbringelser på hoteller og pensionater kan reduceres, samt hvordan varigheden af disse ophold kan forkortes. Det kan blandt andet ske ved, at kapaciteten og indholdet af døgninstitutionernes tilbud tilpasses, således at institutionerne også kan rumme disse unge, samt især ved at forøge antallet af hybelværelser med tilsyn. Det skal dog bemærkes, at det vil kræve en betydelig overkapacitet, hvis hotelanbringelser helt skal undgås.

På baggrund af ovenstående er der udarbejdet 5 initiativer om husvildeområdet og anbringelser af unge på hoteller m.v., der har det fælles sigte at tydeliggøre det sociale sikkerhedsnet, der gælder, når en enlig voksen, en familie eller en ung står uden tag over hovedet og derfor skal skaffes akut husly.

Bestræbelserne og behovet for at skaffe husly-muligheder for husvilde vil i en udbygget by som København skulle ske i stærk konkurrence med bestræbelserne på at løse andre kommunale ansvarsopgaver i såvel egen forvaltning, f.eks. løsning af boligproblemer for hjemløse, psykisk syge og unge anbragt uden for hjemmet, som i andre forvaltninger, f.eks. løsning af boligproblemer for unge studerende og børnefamilier. Disse mange ligeværdige behov og interesser stiller særlige krav til, at forvaltningerne udnytter mulige løsninger maksimalt til gavn for byens borgere.

Det er derfor foreslået i pkt. 1 nedenfor om "Initiativ til etablering af alternative nødboliger / husvildeboliger", at der indrettes midlertidige nødboliger i de to nederste etager af den tomme "Bygning 10 Syd" på Sundholm til ca. 60 husvilde personer (enlige voksne og familier med børn). Der henvises i den forbindelse til "Indstilling vedr. indretning af Bygning 10 Syd på Sundholmsvej 10 til husvilde", som behandles på mødet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 24. april 2002.

Det er desuden foreslået i pkt. 1 om "Initiativ til etablering af alternative nødboliger / husvildeboliger", at 1-2 etager i Gyldenrisparken (8-9 værelser og 1 lejlighed på hver etage) benyttes som midlertidige nødboliger.

Endelig er det foreslået i pkt. 1 og pkt. 5 nedenfor om henholdsvis "Initiativ til etablering af alternative nødboliger / husvildeboliger" og "Initiativ til etablering af konkrete tiltag for unge", at unge, der placeres på hoteller og pensionater, fremover benytter enkelte af nødboligerne i Gyldenrisparken som midlertidigt opholdssted, medens de venter på hybeltilbud eller døgninstitutionsplads.

For så vidt angår bestræbelserne på at fremskaffe flere hybelværelser, ungdomsboliger eller lignende til unge henvises til pkt. 1 og 5 nedenfor samt desuden til "Orientering om de lokale hybeltilbud for unge år 2001", som behandles på mødet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 24. april 2002.

Det skal understreges, at nødboligerne på Sundholm og i Gyldenrisparken forudsættes anvendt som en ren midlertidig huslyforanstaltning for den husvilde, hvorfor serviceteamene i de lokale centre – uanset den husvilde er midlertidigt placeret på Sundholm eller i Gyldenrisparken – fortsat er forpligtet til at udarbejde en handleplan, der fastholder den husvilde i en aktiv medvirken til at løse boligproblemet, således at opholdet i nødboligen bliver af kortest mulig varighed. Opholdets korte varighed er helt afgørende for at undgå, at nødboligerne mister deres karakter af "akutbolig" og for at sikre, at en "tilsanding" af nødboligerne ikke sker.

Sideløbende med etableringen af nødboligerne vil forvaltningen fortsat følge udviklingen omkring antallet af personer, der placeres på hoteller, og de afholdte udgifter i den forbindelse.

Ad punkt 1 – Initiativ til etablering af alternative nødboliger / husvildeboliger

På møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 30. januar 2002 om "Orientering om status vedrørende social boliganvisning og husvildeområdet" ønskede udvalget, at forvaltningen udarbejdede forslag til etablering af altenative nødboliger / husvildeboliger i stedet for dyre hotelplaceringer.

I den forbindelse har Projektgruppen vedr. boligområdet i direktionen fået tiltrådt en indstilling om de fremtidige anvendelsesmuligheder for Bygning 10 Nord og Bygning 10 Syd på Sundholm, som p.t. står tomme. Indstillingen indeholder bl.a. forslag til indretning af de to nederste etager i Bygning Syd på Sundholm til ca. 60 husvilde. Der henvises til "Indstilling vedr. indretning af Bygning 10 Syd på Sundholmsvej 10 til husvilde", som behandles på møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 24. april 2002,

Initiativerne på området er opdelt i følgende 2 faser:

Initiativernes fase 1:

  • De to nederste etager i "Bygning 10 Syd" på Sundholm indrettes og anvendes permanent til ca. 60 husvilde.
  • Der etableres midlertidige nødboliger til husvilde i 1-2 etager i Gyldenrisparken. På hver etage er der 8-9 værelser , samt en 3 værelses lejlighed. Etableringen sker i takt med, at de beboere som er indkvarteret i forbindelse med en brand på Vesterbrogade, flytter.
  • Enkelte af nødboligerne i Gyldenrisparken benyttes til midlertidig anbringelse af unge, der venter på en endelig hybelløsning eller døgninstitutionsplads, jf. punkt 5.

Det forventes at etableringen af nødboligerne på Sundholm kan tages i brug indenfor en tidshorisont på 4-5 måneder.

Initiativernes fase 2:

Sideløbende med fase 1 foretages følgende:

  • Der udarbejdes en behovsanalyse, som skal afklare om der er brug for flere nødboliger. I det omfang det ikke viser sig muligt at skaffe det nødvendige antal nødboliger ved gennemførelse af ovenstående initiativer, samt brug af hoteller i nødsituationer, jfr. punkt 2, tages skridt til at benytte andre husly-muligheder, som skitseret i rapporten om husvilde, del 2, punkt 2.8, f.eks. andre kommunale/offentlige bygninger, samt organisationer som ikke længere benytter indkvarteringssteder.

  • Projektgruppen vedr. boligområdet indgår forhandlinger med relevante almene boligorganisationer med henblik på fremskaffelse af flere hybelværelser til unge, samt værelser hos private, opgangsbofællesskaber m.v., jfr. punkt 5.

Projektgruppen vedr. boligområdet arbejder fortsat med at fremskaffe ungdomsboliger til målgruppen via samarbejdet med boligorganisationerne, jfr. pkt. 5. Der henvises til "Orientering om de lokale hybeltilbud for unge år 2001", der behandles på møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 24. april 2002,

  • Gennem samarbejdet med de almene boligorganisationer søges indgået aftaler om tidsbegrænsede lejemål i ejendomme, hvor det er muligt, f.eks. i forbindelse med planer om ombygning, hvor en ejendom senere skal tømmes for beboere.

 

 

Ad punkt 2 – Initiativ til benyttelse af hoteller i kortere perioder

Kommunens behov for husly til husvilde enlige og familier, samt unge, som skal anbringes udenfor hjemmet, søges primært dækket ved etablering af egne nødboliger / hybler til unge, jfr. punkt 1.

En kombination af nødboliger og hoteller skønnes dog fortsat nødvendig, idet der fremover kan være behov for benyttelse af hoteller i et vist omfang, både til voksne og unge, eksempelvis hvor egne nødboliger ikke er ledige eller der foreligger særlige omstændigheder (brand m.v.)

Hoteller bør kun benyttes i absolutte nødsituationer og kun i kortere perioder. Ved anbringelse af unge bør der samtidig føres et tæt og intensivt tilsyn.

Der vil fortsat blive gjort bestræbelser på at indgå aftaler om rabatordninger med hoteller i det omfang, der er behov herfor og det er muligt. Desuden fastsættes kvalitetskrav i forbindelse med indkvartering af børnefamilier på hoteller, således at der sikres trygge og forsvarlige rammer for opholdet på hotellet.

Kvalitetssikringen af de hoteller, der benyttes, vil være tidskrævende for serviceteamene i de lokale centre, medens selve arbejdet står på, men må forventes i forbindelse med den konkrete sagsbehandling, hvor den enkelte husvilde skal placeres på hotel, at gøre arbejdet lidt enklere, da undersøgelse af hotellets standard ikke skal ske i hver enkelt sag.

Kvalitetssikring af hotelstandarden kan opnås efter følgende model:

  • Det enkelte lokalcenter er ansvarlig for at påse, at anbringelser i hoteller, pensioner m.v., der er beliggende i centrets eget lokalområde, er egnede til familier med børn.
  • Det enkelte lokalcenter er ansvarlig for, at hoteller m.v. i eget lokalområde opfylder de fornødne kvalitetskrav, herunder forhandling om prisen for opholdet.
  • Lokalcentrene udfærdiger en oversigt over godkendte hoteller med angivelse af pris, standard og evt. rabatordninger. Oversigten gøres tilgængelig for alle på en database, FAKIR eller internettet. Listen ajourføres en gang om året, for tilgang af nye hoteller dog løbende.

Ad punkt 3 – Initiativ om forudsigelig boligløshed, flytning og folkeregistertilmelding

I forbindelse med forudsigelig boligløshed (fremlejemål, c/o-adresser etc.) arbejdes der videre med følgende initiativer på området:

  • Bestræbelser på via Socialministeriet at få gennemført en lovgivningsmæssig ændring af anvendelsesområdet for Servicelovens § 66, således at kommunerne får mulighed for imødegå visse borgeres spekulation i forudsigelig boligløshed.
  • Der optages forhandlinger med Skatte- og Registerforvaltningen, Københavns Folkeregister, om ændringer i folkeregistrets procedurer, således at der foretages forundersøgelse af flytteanmeldelser i flere sager end det er praksis i dag.

Ad punkt 4 – Initiativ om præcisering af anvendelsesområdet for Servicelovens § 66

Sammenfattende konkluderer rapporten om husvilde, at der er behov for vejledninger om procedurer.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra 7. kontor, Døgnvagten, samt 2 lokale serviceteamchefer.

Arbejdsgruppens kommissorium er:

  • Udformning af vejledende retningslinier, herunder udmelding af handlemuligheder, hvis en borger nægter at søge bolig udenfor København.
  • Fastlæggelse af en ensartet procedure for udregning af "egenbetaling".
  • Koordinering af området mellem relevante samarbejdspartnere, f.eks. Den Sociale Døgnvagt.

Arbejdsgruppen fremlægger sit resultat for direktionen.

Ad punkt 5 – initiativ til etablering af konkrete tiltag for unge

I forhold til unge, der aktuelt er anbragt på hotel eller pensionat :

  • Fagkontoret foretager sammen med lokalcentrene en gennemgang af de aktuelle sager med henblik på at finde kvalitativt bedre og mere holdbare løsninger.
  • Lokalcentrene foretager en revision af handleplanerne for at sikre, at der er taget stilling til den unges hverdagsliv i forhold til arbejde, uddannelse og fritidstilbud.
  • Via handleplanerne skal det samtidig sikres, at der føres et betydeligt og kontinuerligt tilsyn med de unge.

Initiativer fremover :

  • Enkelte af nødboligerne i Gyldenrisparken benyttes til midlertidig anbringelse af unge, der afventer hybeltilbud eller døgninstitutionsplads, jf. punkt 1, fase 1.
  • Forhandlingerne med boligselskaberne om fremskaffelse af flere hybler til unge intensiveres gennem forvaltningens boligprojektgruppe, jf. punkt 1, fase 2.
  • Via forvaltningens boligprojektgruppe og i samarbejde med boligselskaberne etableres der nye alternative bo- og anbringelsesformer for unge bl.a. i form af opgangsfællesskaber, jf. punkt 1, fase 2.
  • Der arbejdes videre med planer om at placere unge på værelse hos private, hvor udlejeren bliver en form for værtsfamilie for den unge.
  • Det etableres fælles kollegiepladser for unge med behov for anbringelse udenfor hjemmet og unge studerende, der ikke er i kontakt med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
  • Der udarbejdes oplæg om en samlet kapacitetstilpasning for hele døgninstitutionsområdet for børn og unge, hvor behovet for etablering af forskellige typer af ungepladser vil indgå.

MILJØVURDERING

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

For så vidt angår udgifter til indretning og drift af nødboligerne / husvildeboligerne på Sundholm henvises til punktet "Indstilling vedr. indretning af Bygning 10 Syd til husvilde", der behandles på møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 24. april 2002.

Som det fremgår af indstillingen foreslås anlægsudgiften i forbindelse med indretningen af nødboligerne / husvildeboligerne dels finansieret med 2,5 mill. kr. fra ekstrabevillingen på 5 mill. kr., der er afsat til hjemløseområdet som led i budgetaftalen for 2002, og dels med en tillægsbevilling til dækning af det resterende finansieringsbehov på 4,1 mill.kr. Tillægsbevillingen søges med henvisning til, at der ved etableringen af nødboligerne / husvildeboligerne samtidig forventes en besparelse på det lovbundne område vedrørende udgifter til hotelophold for husvilde.

Driftsudgifterne vedrørende nødboligerne / husvildeboligerne forudsættes at hvile i sig selv, primært finansieret ved beboernes egenbetaling, evt. suppleret med bevilling fra lokalcentret i henhold til servicelovens §66.

Der udarbejdes et økonomisk overslag over udgifter til etablering og løbende driftsudgifter til nødboligerne i Gyldenrisparken.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende husvilde, februar 2002. Det bemærkes, at det kun er rapportens Bilag 15, der er optrykt i selve rapporten

  • Notat af 26. februar 2002 om "Undersøgelse af unge anbragt på hoteller og pensionater"

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top