Mødedato: 21.06.2000, kl. 16:45

Orientering om anbefalinger fra Udvalget om indsatsen for personer med langvarig offentlig forsørgelse mv. (Bilag) (Udsat fra mødet d. 14. juni 2000)

Orientering om anbefalinger fra Udvalget om indsatsen for personer med langvarig offentlig forsørgelse mv. (Bilag) (Udsat fra mødet d. 14. juni 2000)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde onsdag den 21. juni 2000

 

Sager til drøftelse

9. Orientering om anbefalinger fra Udvalget om indsatsen for personer med langvarig offentlig forsørgelse mv. (Bilag) (Udsat fra mødet d. 14. juni 2000)

FAU 434/2000 J.nr. 127/00

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

RESUME

Regeringen har i foråret 2000 i fællesskab med bl.a. KL og Amtsrådsforeningen gennemført et udredningsarbejde om indsatsen for personer med langvarig offentlig forsørgelse m.v. Udvalget om indsatsen for personer med langvarig offentlig forsørgelse m.v. har den 5. maj fremlagt en række anbefalinger omkring indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere.

Anbefalingerne lægger op til en styrkelse af indsatsen for denne gruppe, og indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked.

SAGSBESKRIVELSE

Igennem et halvt år har et udvalg under Socialministeriet kortlagt målgrupperne blandt og indsatsen for personer med langvarig offentlig forsørgelse. Det er mundet ud i en række anbefalinger, som bl.a. ligger til grund for kommuneforhandlinger for 2001 og folkehøringen om det rummelige arbejdsmarked den 24. maj 2000.

Sammenfatning af udvalgets anbefalinger er beskrevet i vedlagte notat af 5. maj 2000. Der er forslag til styrkelse af indsatsen for de langvarige modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. For kontanthjælpsområdet omfatter forslagene:

  • Styrkelse af virksomhedskontakten, med henblik på en udbyggelse af den direkte erhvervsrettede indsats samt styrkelse af kvaliteten af kommunernes service overfor virksomhederne.
  • En helhedsorienteret indsats, der f.eks. samtænker behandlings- og beskæftigelsesindsats.
  • Flere tilbud i form af arbejde og uddannelse. De erhvervsrettede elementer skal være mere centrale i indsatsen.
  • Stramninger af rådighedsreglerne og sanktionsmuligheder for kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem.
  • Metodeudvikling omkring vidensindsamling i forhold til målgrupper og indsats. Udvikling af metoder til opfølgning og effektvurdering.
  • Metodeudvikling og undervisning/formidling om sikker og effektiv visitation, kompetanceafklaring og samarbejde med andre instanser.
  • En analyse af gruppen af personer, der har svært ved af opretholde et fleksjob, men ikke kan få førtidspension.
  • Lokale kortlægninger af jobmuligheder i samarbejde med andre organer

For sygedagpengeområdet er der forslag om:

  • Spredning af arbejdsredskaber og erfaringer fra modelprojektet 34K, som bl.a. omfatter dagpengeprofiler og samarbejdsmodeller
  • At stramme op på indberetningsforpligtigelsen for arbejdsgiver, for at forbedre mulighederne for en tidlig opfølgning.
  • Igangsættelse af undersøgelser vedrørende ventetider, forlængelse af sygedagpengeperioden, forskelle i opfattelsen af effekten af opfølgningsindsatsen. Der skal også ske en kortlægning af tilbuddene.
  • Også her skal der være et større erhvervssigte i indsatsen og en styrket virksomhedskontakt.
  • Forenkling af regler omkring arbejdsgivers kontakt med kommunen ved ansættelse af person på særlige vilkår - papirgangen skal mindskes.
  • At virksomhedsrevalidering bruges i større omfang i stedet for revalidering på institutioner.

Derudover vil man satse på, at koordinationsudvalgene får en mere central placering i indsatsen. Afklaring af udvalgenes kompetencer og mål skal bl.a. være med til at sikre dette. Erfaringerne fra såvel Koordinationsudvalg og A-team i København er nævnt, som eksempler på hvordan indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked kan gribes an.

Torben Brøgger og Peter Juul Andersen har repræsenteret Københavns Kommune i henholdsvis udvalget og en arbejdsgruppe under udvalget.

ØKONOMI

Kommuneforhandlingerne vil vise i hvor høj grad Regeringen vil prioritere feltet, og de økonomiske konsekvenser vil først være afklaret efter forhandlingernes afslutning – formentlig i juni 2000.

Udvalget antager, at mindreudgiften til offentlig forsørgelse vil opveje merudgiften til styrkelsen af indsatsen for de langvarigt forsørgede.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at det er en noget langsigtet betragtning. Ved gennemførelsen af de forskellige tiltag må der ske en satsning, som først kan forventes tjent hjem efter nogle år.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Udvalgets forslag er i sin helhed og hver for sig meget positive og i god overensstemmelse med mange af de initiativer, der er sat i gang og planlagt på beskæftigelsesområdet i Københavns Kommune.

Omorganiseringen af beskæftigelsesindsatsen i København, hvor ydelses- og aktiveringsansvaret samles hos CAB betyder, at stramninger af rådigheds- og sanktionsregler i forbindelse med aktivering, for de med kun ledighed som problem, vil være lettere at implementere.

Indsamlingen af viden om kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere samt metodeudvikling omkring effektvurdering er i fuld gang. Disse områder er prioriteret i udkastet til sektorplanen for beskæftigelsesområdet. Dette arbejde samt undervisnings og formidlingsopgaven om visitation, kompetanceafklaring og samarbejdsmuligheder i sagsbehandlingen er meget vigtig for en styrket indsats for de langvarigt forsørgede.

Den styrkede virksomhedskontakt, som der lægges op til, bliver formentlig en stor udfordring for kommunen. Men det er dog en udfordring, som sektorplanen også ligger op til, at der arbejdes med.

Udvalget om indsatsen for personer med langvarig offentlig forsørgelse mener, at virksomhederne i højere grad skal inddrages i indsatsen, især for de personer hvor ordinær beskæftigelse kan opnås på kort sigt. Denne målgruppe er dog ikke særlig dominerende i København. Derfor er det ikke nok, at der satses på et styrket samarbejde og en intensiveret virksomhedskontakt. Det skal også være andre metoder i den virksomhedsrettede aktivering, som formentlig er mere ressourcekrævende. Det er nødvendigt med en tæt opfølgning, således at de ledige får støtte i de nødvendige situationer.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på baggrund af ovenstående bedt Økonomiforvaltningen særligt fokusere på følgende områder til kommuneforhandlingerne:

  • Styrkelse af virksomhedskontakten og den virksomhedsrettede jobtræning og revalidering.

  • Metodeudvikling omkring vidensindsamling i forhold til målgrupper og indsats og opfølgning i forhold til indsatsen.

  • Koordinationsudvalgets virksomhed

  • Professionalisering af indsatsen/sagsbehandlingen
  • Forbedret indsats overfor flygtninge og indvandrere

 

BILAG

  • Sammenfattende afrapportering fra Udvalget om indsatsen for personer med langvarig offentlig forsørgelse mv. (det rummelige arbejdsmarked), dateret d. 5. maj 2000.

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top