Kvalitetsstandarder i hjemmeplejen (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. juni 2002

11. Kvalitetsstandarder i hjemmeplejen (Bilag)

FAU 271/2002 J.nr. 271/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig det foreliggende forslag til kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp efter § 71 og 72 i Serviceloven, under forudsætning af, at merudgiften på 11.4 mill. kr. ved det forhøjede serviceniveau indarbejdes i budget 2003 (er på Familie-og Arbejdsmarkedsudvalgets ønskeliste)

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at kvalitetsstandarderne implementeres indenfor eksisterende budgetramme uden nyt serviceniveau for rengøring og tøjvask, såfremt det ikke er muligt at sikre et rammeløft på området i forbindelse med budget 2003

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at kvalitetsmålene kommer til at afspejle sig i målsætningerne og målene i den kommende sektorplan

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at kvalitetsstandarderne træder i kraft pr. 1. januar 2003.

Socialministeriets bekendtgørelse vedrørende kvalitetsstandarder forpligter kommunerne til mindst én gang årligt at udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp efter § 71 og 72 i Serviceloven.

Det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg besluttede i november 2001, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til kvalitetsstandarder til vedtagelse i udvalget i juni 2002. Forvaltningen har derfor, i samarbejde med Institut for Serviceudvikling udarbejdet vedlagte forslag.

Forslaget tager udgangspunkt i de værdier som kendetegner "Den brugerrettede Forvaltning", og det er bygget op omkring 5 centrale kvalitetstemaer og indeholder desuden en beskrivelse af de enkelte ydelser "ydelseskataloget". Forslaget er bygget op om det "særlige" i Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen teamorganisering og målgrupperne.

Forslaget indeholder også forslag til serviceniveau for de grundlæggende praktiske ydelser, nemlig rengøring, indkøb og tøjvask.

Der er endvidere opsat kvalitetsmål vedrørende erstatningsbesøg ved aflysning og afkortning af besøg.

Disse forslag vil medføre en merudgift på ca.11.4 mill. kr. årligt.

Implementeringen lokalt forberedes ved undervisning af ledere og medarbejdere i deres indhold og anvendelse.

Kvalitetsstandarderne tager i deres opbygning højde for eventuel ny lovgivning vedrørende frit leverandørvalg og indførelse af den såkaldte bestiller-udfører model (BUM).

I følge Socialministeriets bekendtgørelse fra 1998 er kommunerne forpligtet til mindst én gang årligt at udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp efter § 71 og 72 i Serviceloven.

Kvalitetsstandarden skal indeholde en generel serviceinformation til brugerne om den hjælp, de kan få, samt en beskrivelse af det politisk besluttede serviceniveau.

Det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg traf på denne baggrund i november 2001 beslutning om, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp efter § 71 og 72 i Serviceloven med henblik på vedtagelse i udvalget i juni 2002.

Forvaltningen nedsatte derfor en arbejdsgruppe med deltagelse fra såvel centralforvaltningen som det decentrale niveau, som i samarbejde med Institut for Serviceudvikling (ISU) skulle udarbejde et forslag til kvalitetsstandarder.

Arbejdsgruppen har arbejdet i april og maj og vedlagte forslag er resultatet af arbejdsgruppens arbejde.

1. Grundlaget for kvalitetsstandarderne

Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i FAF har baseret sig på den overordnede kvalitetsmålsætning for hjemmeplejen i FAF, nemlig:

Kvalitetsstandarden tager sit afsæt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2 centrale principper nemlig:

• Den brugerrettede forvaltning.
• Tværfaglig indsats i målgruppeteams.

Den brugerrettede forvaltning blev indført i 1998, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indrettede sig i målgrupper, således at medarbejderne kunne få langt større mulighed for at tage hensyn til brugerens forskelligheder – og at møde dem med respekt, ligeværd, dialog og tillid.

Brugerrettet betyder, at vi skal mødes med brugeren og ikke om brugeren. Brugeren skal være den handlende og have medbestemmelse og valgmuligheder.

Den høje grad af aktivering og inddragelse af brugeren betyder også, at arbejdsformen flytter sig fra "gøre for" til "gøre med".

Det er vigtigt, at når brugeren og medarbejderen skilles, så har brugeren en oplevelse af, at have en højere værdi som menneske, fordi han/hun – på en ligeværdig og respektfuld måde – er blevet mødt med den særlige faglige viden, fleksibilitet og indlevelse, som kendetegner medarbejderen i et målgruppeteam.

Teamorganiseringen indebærer, at hjemmeplejens medarbejdere nu er en del af et større tværfagligt team. Tværfagligheden i teamindsatsen er den primære kvalitet for den enkelte bruger forhold i den brugerrettede forvaltning.

Kvalitetsstandarderne for hjemmeplejens indsats afspejler en del af denne kvalitet, men underordnet hensynet til helheden i ydelserne overfor den enkelte bruger.

Følgende principper er indarbejdet i kvalitetsstandarden:

• Leveringssikkerhed. At ydelserne leveres som aftalt – at vi holder hvad vi lover, og at der tilbydes erstatningsbesøg ved aflysning.
• Lovlighed. Kvalitetsstandarderne lever op til lovens krav og indhold.
• Dokumentation. Kvalitetsstandarder skal dokumentere indsatsen, herunder resultatet af "den særlige indsats", der udmøntes i FAF.
• Fremtidssikring. Kvalitetsstandarderne kan anvendes i forbindelse med indførelse af nyt omsorgssystem, og udarbejdelse af visitationskriterier, lov om frit leverandørvalg, kontraktstyring m.m.
• Information. Kvalitetsstandarderne skal danne afsæt for brugerinformation om FAF´s ydelser og serviceniveau.

1. Opbygning af kvalitetsstandarderne

Kvalitetsstandarderne er opbygget som et sæt kvalitetstemaer suppleret med en række ydelsesbeskrivelser.

Kvalitetstemaerne er

• Helhedsorienteret indsats
• Brugerrettethed
• Rehabilitering
• Leveringssikkerhed og service
• Hjemmebesøg (vurdering og visitation)

Ydelsesbeskrivelserne beskriver de enkelte ydelser inden for praktisk og personlig hjælp.

Der er beskrevet i alt 9 ydelser inden for følgende 3 områder:

Beskrivelsen omfatter indhold og hyppighed af den enkelte ydelse.

Der er endvidere identificeret en række centrale fokus- og udviklingsområder:

Sygefravær og arbejdsmiljø

Beregning af timepriser/priser på ydelser

Metodeudvikling vedrørende effekt af indsatsen

Visitationskriterier

Kvalitetsstandarderne implementeres pr. 1.1. 2003. Som forberedelse hertil udarbejder forvaltningen i efteråret 2002 efter vedtagelsen af kvalitetsstandarderne:

• Serviceinformation til brugerne i form af en pjece til brugerne med oplysning om kriterier for modtagelse af hjælpen, indhold og omfang af hjælpen samt oplysning om hvor man skal henvende sig og andre praktiske oplysninger.
• Visitationsredskaber som understøtter kvalitetsstandarderne
• Undervisningsprogram i form af møder og temadage omkring indhold og anvendelse af kvalitetsstandarderne samt anvendelse af visitationsredskaberne.

3. Ny lovgivning

Ny lovgivning vedrørende frit valg på ældreområdet er vedtaget i Folketinget d.29.5. til ikrafttrædelse 1januar 2003.

Den nye lov skal sikre brugerne frit valg af leverandør af hjemmepleje, samt at der tilbydes erstatningsbesøg til brugerne ved afkortning og aflysning af besøg.

Den nye lovgivning stiller krav om indførelse af den føromtalte bestiller-udfører-model som indebærer adskillelse af myndighedsudøvelse fra leverandørvirksomhed.

Kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser er også en forudsætning for at opgaverne kan udbydes til private leverandører.

Det vedlagte forslag til kvalitetsstandarder lever op til kravene hermed.

En adskillelse af myndighedsudøvelsen fra leverandørvirksomheden bryder med principperne i den brugerrettede forvaltning og vil kræve en organisatorisk ændring i forvaltningens teamstruktur, idet visitationen til de konkrete ydelser organisatorisk adskilles fra de medarbejdere som skal levere ydelserne.

Forvaltningen vil i efteråret udarbejde forslag model hvori værdierne og teamstrukturen i "Den Brugerrettede Forvaltning" tilgodeses.

Såvel det frie leverandørvalg som krav om dokumentation for leverede ydelser stiller nye krav til IT-understøttelse og indberetning af data.

I dag anvender Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen TOP-systemet til registrering og planlægning og IT-understøttelse af hjemmeplejen.

TOP-systemet blev indført i 1995. Det indeholder grundlæggende data omkring borgerne og bruges til planlægning af opgaver samt personalets arbejdstid. Systemet lever ikke op til de krav der i dag stilles til dokumentation i hjemmeplejen.

I TOP-systemet er det vanskeligt og tidskrævende at foretage de nødvendige registreringer ligesom det heller ikke er muligt at foretage afregning for leverede ydelser elektronisk.

Man må derfor tage stilling til en eventuel videreudvikling af TOP-systemet eller finde en ny IT-løsning for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens område.

Sundhedsforvaltningen har netop købt et nyt omsorgssystem –KOS- som lever op til de skærpede krav.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan få mulighed for også at koble sig på dette system.

Ingen miljømæssige konsekvenser

Forslaget til "Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp efter § 71 og § 72" indeholder forvaltningens kvalitetsmål (brugermål) for leveringssikkerhed og service.

Blandt disse kræver opfyldelsen af følgende 2 kvalitetsmål en forventet merudgift for forvaltningen:

• At brugerne får de aftalte ydelser (leveringssikkerhed)
• At minimum 75 % af brugerne tilkendegiver, at tøjvasken og rengøringen er udført tilfredsstillende (service)

Leveringssikkerhed:

Det organisatoriske og faglige handlemål er, at der ved aflysning- eller afkortning af besøg med praktisk bistand tilbydes brugeren erstatningsbesøg inden for 5 hverdage, mens daglig personlig pleje aldrig aflyses eller afkortes.

Det vurderes, at ca. 5 % af samtlige planlagte timer ikke leveres - enten fordi besøget er blevet aflyst (ca. 2 %) eller afkortet af forvaltningen (ca. 3 %). Dette svarer til, at ca. 11.000 planlagte timer om året ikke leveres til brugeren.

En opfyldelse af kvalitetsmålet medfører, alt andet lige, at der må tilføres ressourcer til erstatningsbesøg svarende til ca. 2,8 mill.kr. i planlagte timer tillagt forventet 50 % i overhead til organisation, udvikling, administration og uddannelse.

Den samlede merudgift til leveringssikkerhed bliver ca. 4,2 mill.kr. årligt

Tøjvasken leveres p.t. med gennemsnitligt 3 timer pr. måned. En udvidelse til 5 timer pr. måned er tilstrækkeligt til at klare 2 gange tøjvask pr. måned - hvilket svarer til det serviceniveau, som SUF yder p.t. Der er ca. 880 brugere med behov for tøjvask.

Den samlede merudgift til tøjvask bliver ca. 5,3 mill.kr. årligt.

Rengøringen leveres p.t. med 2,2 timer pr. 14. dag. Det vurderes herudover, at 2.500 brugere har behov for en årlig hovedrengøring i 3 timer.

Den samlede merudgift til hovedrengøring bliver ca. 1,9 mill.kr. pr. år.

Oversigt anslået merforbrug ved nyt serviceniveau

Merudgiften til sikring af kvalitetsstandarder i hjemmeplejen indgår på ønskelisten til budget 2003.

Kvalitetsstandarderne iværksættes indenfor den eksisterende budgetramme. Det vil sige at det ny serviceniveau, som foreslås i kvalitetsstandarder for rengøring og tøjvask ikke indføres. Det foreslåede serviceniveau svarer til Sundhedsforvaltningens serviceniveau.

Derudover må kvalitetsstandarderne indenfor det eksisterende budget ved en stærkere prioritering i visitationen af ydelser til den enkelte bruger.

Ingen

Forslaget til kvalitetsstandarder har været til høring i:

• Det Sociale Brugerråd
• Dialogforum
• Ældrerådet Valby
• Ældrerådet Ydre Østerbro
• Ældrerådet Sundbyvester
• Ældrerådenes Fællesudvalg
• Partiet aktive Pensionister
• Sundhedsforvaltningen
• Forbundet af Offentligt Ansatte
• Dansk Sygeplejeråd

Høringssvarene er overvejende positive, men indeholder dog kritiske kommentarer til de enkelte områder, jf. bilaget Notat af 12. juni 2002 Høringssvar vedrørende kvalitetsstandarder i hjemmeplejen.

• Forslag til kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp efter § 71 og 72
• Socialministeriets bekendtgørelse vedrørende kvalitetsstandarder fra 1998.
• Notat af 12. juni 2002 Høringssvar vedrørende kvalitetsstandarder i hjemmeplejen.

Grethe Munk

/