Mødedato: 15.01.2003, kl. 15:30

Ansøgning fra Blindes Arbejde om ekstraordinær vedligeholdelsesarbejde i 2003 (Bilag)

Ansøgning fra Blindes Arbejde om ekstraordinær vedligeholdelsesarbejde i 2003 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. januar 2003

 

Sager til beslutning

20. Ansøgning fra Blindes Arbejde om ekstraordinær vedligeholdelsesarbejde i 2003 (Bilag)

FAU 4/2003 J.nr. 4/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilger Blindes Arbejde op til 550.000 kr. til ekstraordinær vedligeholdelse i 2003 på Blindes Arbejde, jf. vedlagte udkast til svarbrev.

RESUME

Blindes Arbejde har siden 1997 været i gang med et større ombygningsarbejde. Blindes Arbejde har med brev af 11. november 2002 anmodet om bevilling på 550.000 kr. til færdiggørelsen af ombygningsarbejdet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at ansøgningen med vedlagte udkast til svarbrev bevilges.

SAGSBESKRIVELSE

Ekstraordinær vedligeholdelsesarbejde på Blindes Arbejde

Blindes Arbejde er beliggende på Tomsgårdsvej 17 – 19. Bygningens indretning og faciliteter er ikke tidssvarende, og mangelfulde i forhold til gældende standarder, bl.a. for handicaptoiletter. På den baggrund har der siden 1997 løbende, når økonomisk muligt, været foretaget ekstraordinær vedligeholdelse på Blindes Arbejdes.

Blindes Arbejde har med brev af 11. november 2002 anmodet om bevilling på 550.000 kr. til færdiggørelse af ombygningsarbejdet.

Udgiften kan finansieres via de midler der i 2003 er afsat til ekstraordinær vedligeholdelse på revalideringsinstitutionerne, og det er forvaltningens vurdering, at det ekstraordinære vedligeholdelsesarbejde bør prioriteres i 2003. På den baggrund er der udarbejdet vedlagte udkast til svarbrev med bevilling på op til 550.000 kr. til ekstraordinær vedligeholdelse i 2003 på Blindes Arbejde.

 

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser.

 

ØKONOMI

Der er i budget 2003 afsat 1 mill. kr. til ekstraordinær vedligeholdelse på revalideringsinstitutionerne. Under forudsætning af bevilling som indstillet vil der restere 0,45 mill. kr. til øvrige vedligeholdelsesarbejder på andre institutioner før overførelse af evt. midler fra budget 2002 til formålet.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

  • Brev af 11. november 2002 fra Blindes Arbejde til Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard.
  • Brev af 11. november 2002 fra Blindes Arbejde til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
  • Udkast til svarbrev til Blindes Arbejde med bevilling.

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top