Mødedato: 14.01.1998, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. september 2009

 

 

1.      Godkendelse af dagsorden(FOU  51/2009)

 

 


 

2.      Bemærkninger til beslutningsprotokol fra mødet den 22. juni 2009(FOU  52/2009)

 

 


 

3.      Meddelelser(FOU  53/2009)

 

 


 

4.      Idéoplæg til klimaaktiviteter fra NETOP København(FOU  54/2009)

 

Folkeoplysningsudvalget har modtaget et ideoplæg fra NETOP København med en anmodning om at komme i dialog med udvalget, og at udvalget afsætter midler til klimaaktiviteter de kommende år.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget godkender denne indstilling som svar på henvendelsen  

    fra NETOP København om klimaaktiviteter.

 

Problemstilling

Københavns Kommune ønsker at være CO2-fri i 2025 jf. Københavns kommunes Klimaplan. Udgangspunktet for NETOP Københavns henvendelse er, at aftenskolen ønsker at bidrage til, at der også på det folkeoplysende område bliver gennemført aktiviteter for københavnerne.

Aftenskolen NETOP København har søgt og modtaget midler fra Udviklingspuljen for Aftenskoler til projektet Klimaforum København.  Projektet har modtaget støtte i 2008 og 2009 og har bidraget til, at NETOP København har udviklet et bredt netværk på klimaområdet. Samtidig har det øget udbuddet af klimaarrangementer for borgerne i København.

I forlængelse af såvel klimaplanen som opbygningen af Klimaforum København ønsker initiativtagerne med udgangspunkt i et idéoplæg (bilag 1) en dialog med Folkeoplysningsudvalget om fremtidige klimaaktiviteter indenfor det folkeoplysende område, herunder økonomiske prioriteringer hertil.   

 

Løsning

Netop København har udarbejdet et idéoplæg med forslag til borgerrettede klimaaktiviteter, som kan gennemføres i samarbejde mellem både offentlige og private aktører.

Idéoplægget er delt i to dele: dels forslag til klimaaktiviteter i Københavns forskellige bydele og dels forslag til en Klima-nat. De to dele kan gennemføres sammen eller hver for sig.

Folkeoplysningsudvalget har i flere omgange diskuteret og fremsat ønske om initiativer fra aftenskolerne til anderledes og involverende initiativer.

Det vil være muligt, at finansiere visse aktiviteter med midler fra Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler, men dels ligger en række af aktivitetsforslagene et stykke fra aftenskolernes sædvanlige virke og dermed fra, hvad der umiddelbart ydes tilskud til, og dels vil aktiviteternes omfang sandsynligvis hurtigt overstige puljens økonomiske formåen.

Forvaltningen vil på baggrund af synspunkterne fra udvalgets diskussion af idéoplægget inddrage disse i forslaget til budget for voksenundervisningsområdet for 2010, som udvalget behandler på sit møde i december 2009.

 

Økonomi

Intet

 

Videre proces

Folkeoplysningsudvalgets svar bliver sendt til NETOP København.

Forvaltningen indarbejder udvalgets synspunkter i sin indstilling til budget for voksenundervisningsområdet 2010.

 

Bilag

1. "Idéoplæg til klimaaktiviteter i Kultur- og Fritidsforvaltningen frem mod Københavns Kommunes Klimamål for 2025" fra NETOP København.

(findes ikke elektronisk)

 

 

Mads Kamp Hansen

                                                                  /Anders Christensen

 

 

 

 


 

5.      Godkendelse af folkeoplysende foreninger der kun ansøger om lokaler(FOU  55/2009)

 

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til godkendelse af nye foreninger, der kun ansøger om lokaler.

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget godkender folkeoplysende foreninger i tabel 1.

2. at Folkeoplysningsudvalget godkender folkeoplysende forening i tabel 2 med

     forbehold for, at de aftalte ændringer i vedtægterne gennemføres.

 

Problemstilling

Ledige offentlige lokaler skal ifølge folkeoplysningsloven stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. 11 foreninger har ansøgt om at blive godkendt som en folkeoplysende forening med henblik på at kunne få stillet lokaler til rådighed. For at blive godkendt som en folkeoplysende forening skal foreningen opfylde folkeoplysningslovens tilskudsbetingelser og retningslinier for tilskud til folkeoplysning i Københavns Kommune – herunder krav til foreningens vedtægter.

Fritid & Idræt indkalder derfor vedtægter fra nye foreninger til godkendelse som en betingelse for, at foreningerne kan få anvist lokaler. Folkeoplysningsudvalget skal godkende foreningerne.

Løsning

De 10 foreninger i tabel 1 indstilles til godkendelse som folkeoplysende foreninger, idet de opfylder folkeoplysningslovens tilskudsbetingelser og retningslinier for tilskud til folkeoplysning i Københavns Kommune.

Tabel 1. Foreninger indstillet til godkendelse.

Foreningsnr.

Foreningsnavn

Foreningskategori

Forventet antal medlemmer 2009/2010 i alt

Medlemmer u/ 25år

26736

Stifinder

Andet

67

61

27868

Bollywood Fever

Dans

5

0

27870

FC Fladfod

Idræt

12

0

27866

Ørestadens Medborgerforening for kulturelle aktiviteter og idræt

Idræt

5

0

27872

UN sport of Copenhagen

Idræt

50

0

27873

Abiding Life of Danmark

Andet

20

5

27875

HC (Handball Club) United

Idræt

22

17

27876

Copenhagen Høvdinge Bawlers

Idræt

30

15

27880

Team Bagelman

Idræt

18

9

27879

Dansk Selskab for Arabiske Studier

Mellemfolkeligt arbejde

80

50

 

Medlemmer i alt

-

309

157

 

Den ene forening i tabel 2 indstilles til godkendelse med forbehold. Foreningen har ikke vedtaget de nødvendige ændringer af vedtægterne. Foreningen har tilkendegivet at ville rette op på manglerne og hurtigst muligt sende reviderede og af bestyrelsen underskrevne vedtægter.

Tabel 2. Forening indstillet til godkendelse med forbehold.

Foreningsnr.

Foreningsnavn

Foreningskategori

Forventet antal medlemmer 2009/2010 i alt

Medlemmer u/ 25år

27867

Poul Petersens Frilufts- og Idrætsforening

Idræt

130

100

 

Medlemmer i alt

-

130

100

 

 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Fritid & Idræt meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning. Godkendte foreninger modtager adgangskode til fritidsportalen og vejledning i elektronisk ansøgning om faciliteter.

 

 

Mads Kamp Hansen

                                            /     Anders Christensen

 

 


 

6.      Ansøgninger om tilskud fra frivillige folkeoplysende foreninger i 2009(FOU  56/2009)

 

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om tilskud fra kendte og nye foreninger.

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

1. at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for perioden 1. september – 31.

    december 2009 for to nye foreninger (bilag 1).

 

2. at Folkeoplysningsudvalget med forbehold godkender tilskud for perioden 1.  

    september – 31. december 2009 for to nye foreninger (bilag 2).

 

3. at Folkeoplysningsudvalget træffer beslutning om forhøjet driftstilskud for perioden  

    1. september – 31. december 2009 til Boldklubben af 1893´s to nye tennishaller.

    (bilag 3)

 

4. at Folkeoplysningsudvalget godkender driftstilskud for perioden 1. september – 31.

    december 2009 for en kendt forening (bilag 4)

 

5. at Folkeoplysningsudvalget giver afslag til en ny forening, idet der ikke er indsendt

    en fyldestgørende ansøgning

 

6. at Folkeoplysningsudvalget giver afslag til en ny forening, som ikke har overholdt

    ansøgningsfristen 3. august 2009, kl. 14.00

 

 

 

Problemstilling

6 nye og 2 kendte foreninger har søgt Folkeoplysningsudvalget om tilskud for perioden 1. september – 31. december 2009.

 

 

Løsning

1. To nye foreninger indstilles til tilskud for perioden 1. september – 31. december 2009

 (Bilag 1).

 

2. To nye foreninger indstilles til tilskud med forbehold for perioden 1. september – 31. december 2009, idet foreningens vedtægter ikke opfylder betingelserne for tilskud i henhold til folkeoplysningsloven (bilag 2).

 

3. Folkeoplysningsudvalget skal træffe beslutning om forhøjet driftstilskud på 173.333 kr. incl. moms til B.93´s 2 nye tennishaller for 4 måneder i 2009 (bilag 3).

 

B.93 har indsendt en ansøgning om driftstilskud til deres 2 nye tennishaller for perioden 1. september – 31. december 2009. Der er indgået en lejekontrakt mellem Østerbros Idrætspark A/S som udlejer og B.93 som lejer.

 

Hallerne kan ses som erstatning for en hal på Gunner Nu Hansens Plads, der blev afhændet til Sparta i forbindelse med Østerbroplanen.

 

Efter oplysning fra B.93 er der ingen personsammenfald mellem bestyrelsen i B.93 og bestyrelsen i Østerbros Idrætspark A/S.

 

Endvidere er det oplyst, at Østerbros Idrætspark A/S ene og alene ejes af B.93.

 

For perioden 1. september – 31. december 2009 søges der om driftstilskud til husleje på 420.000 kr. med et aktivitetsniveau i haller ne på 1.680 timer for de 4 måneder. Til sammenligning med den gamle tennishal på Gunnar Nu Hansens Plads, havde B.93 her en huslejeudgift på 150.000 kr. om året og et timeforbrug i hallen på 1.040 aktivitets-timer.

 

Kultur- og Fritidsudvalget kan i henhold til retningslinierne for støtte til folkeoplysning pkt. 4.3.1 afvise at give driftstilskud til nye lokaler eller nye lejemål, der indebærer væsentlige merudgifter for Københavns Kommune.

 

Derudover skal det oplyses, at der på ansøgningen om driftstilskud for 2010 bliver ansøgt om en huslejeforhøjelse på 1.500.000 kr. for 2010, idet de nye haller indgår i denne ansøgning. En skønnet beregning på nuværende tidspunkt viser, at der for 2010 bliver en merudgift på i alt ca. 564.928 kr. set i forhold til det godkendte driftstilskud for 2009.

 

Indstilling om godkendelser af tilskud for 2010 bliver forelagt på Folkeoplysnings-udvalgets møde den 8. december 2009.

 

Det er sekretariatets vurdering, at der bør indstilles et forhøjet driftstilskud til B.93 for 2009 på 147.437 kr. 

 

4. En kendt forening indstilles til driftstilskud 1. september – 31. december 2009

   (bilag 4).

 

5. En ny forening Bantaba indstilles til afslag. Foreningen har ikke indsendt diverse manglende oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling af deres ansøgning for perioden 1. september – 31. december 2009 på trods af to rykkerbreve.

 

6. En ny forening Rockets Cheerleaders indstilles til afslag. Foreningen har ikke overholdt ansøgningsfristen 3. august 2009 med tilskud for perioden 1. september – 31. december 2009. Ansøgningen er først indkommet den 4. august 2009, idet de manglede et par underskrifter på skemaet. Foreningen har anmodet om, at der kunne dispenseres fra fristen 3. august 2009.

 

Tilskuddene for de 5 foreninger, der er nævnt under pkt. 1-4, anvises i en rate den 15. september 2009, idet foreningerne modtager under 200.000 kr. i tilskud i 2009.

  

 

Økonomi

Afsat buffer fra Folkeoplysningsudvalgets møde den 16. december 2008 til grund-/aktivitetstilskud for 2009.

 

Indstilling grund-/aktivitetstilskud

 

Budget aktivitetstilskud                                                        1.473.350 kr.

 

Tidligere bevillinger                                                             1.245.257 kr.                 

Indstilling aktivitetstilskud på dette møde                                 21.966 kr. 

 

Rest for aktivitetstilskud 2009                                               206.127 kr.

 

 

Afsat buffer fra Folkeoplysningsudvalgets møde den 16. december 2008 til driftstilskud for 2009

 

 

Indstilling driftstilskud

 

Budget                                                                                   3.238.338 kr. *

Afsat til Idrætsfabrikkens nye idrætshal                                  140.000 kr. *

Husleje for 2009 vedr. Øvelokalerne Rusk                           1.244.544 kr. *

 

Tidligere bevillinger                                                             1.702.629 kr. *

Indstilling på dette møde til B.93's nye haller                         147.437 kr.  *

Indstilling til Tomahawks Cheerleaders                                      3.279 kr.  *

 

Rest for driftstilskud 2009                                                            449 kr. *

 

 

* Beløbet til lokaletilskud i bilag 3 og 4 på 177.188 kr. er inkl. moms på 14,94 %.

 

 

Videre proces

Fritid & Idræt meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

 

 

Bilag

1. Godkendelse af tilskud til to nye foreninger.

2. Godkendelse med forbehold til to nye foreninger

3. Godkendelse af forhøjet driftstilskud til B.93's nye haller

4. Godkendelse af driftstilskud til en kendt forening

 

         Mads Kamp Hansen                      

                                                           /Anders Christensen

 

 

 

 


 

7.      Evaluering af Forenings- og Klublederakademi 2009(FOU  57/2009)

 

Folkeoplysningsudvalget orienteres om evaluering af Forenings- og Klublederakademi 2009.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget tager evaluering af Forenings- og  

    Klublederakademiet til efterretning

 

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget har i 2009 bevilget tilskud til afholdelse af to Forenings- og Klublederakademier for godkendte børne- og ungeforeninger.

Akademierne er foregået i samarbejde mellem Fritid & Idræt og Danmarks Idrætsforbund, hvor DIF har stået for det faglige indhold og Fritid & Idræt for den praktiske afvikling samt oplægget "Kend din kommune".

 

Målgruppen var frivillige ledere inden for alle foreningstyper og hovedemnerne var: 1. Bliv klogere på dig selv 2. Foreningsledelse NUTID 3. Foreningsledelse FREMTID 4. Fremtidens frivillige ledere.

 

Løsning

Oprindelig skulle akademierne afvikles hhv. forår og efterår, men på grund af stor interesse besluttede Fritid & Idræt at oprette to parallelle hold i foråret 2009. Akademiet løb over 5 moduler og blev afsluttet i juni med 50 deltagere fra 29 foreninger.

 

Tilbagemeldingerne fra kursisterne har generelt været positive. Det er dog kun knap halvdelen af deltagerne, der har besvaret evalueringsskemaet. Ud af disse vil 71 % anbefale kurset til andre i foreningen, og der er en rimelig tilfredshed med det faglige indhold af undervisningen.

 

Det er Fritid & Idræts oplevelse, at der er stor vilje og lyst til længere uddannelsesforløb blandt frivillige foreningsledere i København. Udover at blive fagligt klogere skaber de længerevarende forløb basis for netværk mellem foreninger, hvilket ofte efterlyses.

 

Godt at møde politikerne!

Flere deltagere fremhæver specifikt, at det var rigtig spændende at møde politikerne på Rådhuset. (4. modul "Kend din kommune"). De anså det som en stor øjenåbner og blev klar over, at vejen til politikerne ikke er så lang. Konsulenterne i Fritid & Idræt planlægger derfor at holde et lignende arrangement i foråret 2010.

 

Økonomi

Ingen

 

Videre proces

Der er ikke planlagt flere Forenings- og Klublederakademier i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund. Dette skyldes, at DIF under kursusforløbet opsagde ansvarspersonen for akademierne, og det er på nuværende tidspunkt usikkert, om DIF fremover udbyder Forenings- og Klublederakademierne til kommunerne.

Konsulenterne i Fritid & Idræt har dog planlagt en kursusrække i efteråret 2009, som berører mange af de samme emner.

 

BILAG

Ingen.

 

         Mads Kamp Hansen

                                                                  /Anders Christensen

 

 

 


 

8.      Oversigt over bevillinger fra Udviklingspuljen for børn og unge 2009(FOU  58/2009)

 

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Problemstilling

Udviklingspuljen for børn og unge 2009 blev opbrugt med indstillingerne ved sidste møde. Det betyder at ansøgninger som er modtaget i Fritid & Idræt efter den 19/5 2009 ikke har kunnet behandles.

Folkeoplysningsudvalget anmodede på mødet den 22. juni 2009 om en opdateret liste over de tildelte bevillinger i 2009 med henblik på eventuelt at ændre på retningslinierne for Udviklingspuljen for børn og unge.

 

Løsning

Alle projekter starter med, at der indsendes et idéoplæg om deres projekt. Derefter afholdes der et møde med ansøgeren, hvor projektet uddybes, og det vurderes, om projektet ligger inden for puljens formål. Hvis projektet er støtteværdigt, indsendes en egentlig ansøgning elektronisk til Kultur- og Fritidsforvaltningen, som viderebehandler ansøgningen enten som en administrativ sag eller med en indstilling til FOU.

Projekter med et ansøgt beløb på under 100.000 kr. behandles og bevilges løbende af forvaltningen. Folkeoplysningsudvalget orienteres om bevillingerne på det førstkommende møde. Søges der om mere end 100.000 kr., indstilles ansøgningerne til Folkeoplysningsudvalget på førstkommende møde.

Budgettet er til tildelinger for et kalenderår. De fleste år er budgettet brugt helt op. Det er sket tidligere, at puljen har været opbrugt i løbet af et halvt år.

Det vil være muligt at ændre på puljens tildelinger, således at budgettet opdeles i f.eks. 4 dele eller flere. Dette skulle sikre, at der er penge til hele året. En sådan løsning har fordele og ulemper, hvor nogle af dem listes nedenfor.

FORDELE:

Ved opdeling af budgettet i 4 eller flere dele sikres, at der også er penge til anvisning sidst på et budgetår.

Projekter med ansøgning over 100.000 kr. behandles sandsynligvis på færre møder, som passer til opdelingen i budgettet.

 

ULEMPER:

En opdeling af budgettet kan få den konsekvens, at der vil være både små og store projekter, som ikke kan komme i gang, selvom de er støtteberettigede efter retningslinierne.

Projekter kan ikke eller kun delvist modtage en bevilling, hvis loftet er nået inden for opdelingen. Skubbes projekterne til næste periode, kan resultatet blive en rullende tildeling – hvor de sidste ansøgere måske ikke får en bevilling, hvis puljen er opbrugt.

Et af puljens kendetegn er, at den har en rimelig kort behandlingstid. Hvis projekterne skal behandles på et mindre antal møder og budgettet følge dem, vil det medføre en længere behandlingstid.

Hvis projekter over 100.000 kr. skal behandles på et mindre antal møder inden for budgetopdelingen, er der risiko for, at der ikke er penge nok til alle, og at projekter under 100.000 kr. ikke vil komme i betragtning.

En opdeling af budgettet vil også have stor indflydelse på "sidste frist for modtagelse af elektroniske ansøgninger", idet det må formodes, at der skal behandles mange ansøgninger på FOU-mødet. P.t. er denne frist ca. 1 måned før FOU-mødet. Der skal afsættes mere tid til flere ansøgninger. Dette gør puljen mere ufleksibel/uaktuel end nu.

 

Økonomi

Ingen.

 

BILAG.

1. Liste over forbrug i 2009

 

 

 

         Mads Kamp Hansen

                                                                  /Anders Christensen

 

 


 

9.      Medlemsforslag om aftenskoletilskud(FOU  59/2009)

 

Stillet af Bjarne Fey

 

Medlemsforslag

Det foreslås,

at der ønskes en redegørelse fra forvaltningen om mulighederne for at ændre tilskudsmodellen for aftenskoler og foreninger indenfor folkeoplysningsloven med henblik på at øge mængden og kvaliteten af lokaler, der stil les til rådighed for aftenskoler og foreninger og/eller forsimple løntilskudsreglerne. Der ønskes ligeledes overvejelser om ændringer, der vil styrke børne- og ungeelementet og muligheden for at foreninger kan påtage sig særlige opgaver samt tilskudsmodeller for dette.

 

 

Motivation

Folkeoplysningsudvalget har ved flere lejligheder drøftet muligheden for at ændre tilskudsmodellerne. Der er indtil nu ikke fremkommet forslag fra brugerrepræsentanterne om gennemgribende ændringer i modellerne. Samtidig er det ved gentagne lejligheder blevet fremhævet at tidssvarende lokaler af høj kvalitet er den væsentligste forudsætning for at gennemføre aktiviteter Forvaltningen anmodes derfor om at udarbejde et forslag til ændringer, der vil styrke lokaleelementet.

 

Der arbejdes i disse år intenst på at forbedre foreningsdeltagelsen og aktiveringen af af børn og unge i foreningslivet. Der ønskes derfor forslag til hvordan dette kan støttes tilskudsmæssigt - herunder hvordan man kan yde særlig støtte til særlige tiltag. Der skal lægges vægt på at tiltagene er bæredygtige.

 

 

 


 

10.      Folkeoplysningsudvalget 2010 - 13(FOU  60/2009)

 

Folkeoplysningsudvalget tilkendegiver sin holdning til udvalgets virke og sammensætning for perioden 2010 - 13

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget beslutter, at denne indstilling er udvalgets holdning til

    Folkeoplysningsudvalgets virke og sammensætning og at dette indstilles til Kultur-   

    og Fritidsudvalget, at dette indstilles til Borgerrepræsentationen. 

 

Problemstilling

I henhold til folkeoplysningsloven er det frivilligt for kommunerne at nedsætte et Folkeoplysningsudvalg.

Folkeoplysningsudvalget har gennem sine årlige seminarer og et omfattende strategiarbejde blandt brugerrepræsentanterne diskuteret Folkeoplysningsudvalgets rolle og tilkendegiver hermed sin holdning overfor Borgerrepræsentationen for perioden 2010 - 13.

 

Løsning

Folkeoplysningsudvalget har i indeværende periode haft drøftelser omkring sit fremtidige virke. Som led i denne proces har idrætten, de kulturelle, samrådet (spejderne) og aftenskolerne udarbejdet forslag og kommentarer til udvalgets sammensætning, arbejdsform, mødestruktur mv.

 

Sammenfattende er, at der ønskes en fortsættelse af udvalget, men at arbejdsformen og sammensætningen kan med fordel revideres. Der er især lagt vægt på at udvalget skal være mindre sagsbehandlende og i højere grad agere politisk.

 

Udvalget skal fortsat have politisk og foreningsmæssig bredde, der vil kunne skabes større dynamik med et mindre udvalg og de tilforordnedes antal tilpasses fremmødet.

 

På den baggrund foreslås følgende:

 

Hovedpunkter i udvalgets arbejde for perioden:

 

2010:

Ø     Udpegning af medlemmer til udvalget

Ø     Introduktion til udvalgets arbejdsområder og regelsæt.

Ø     Studieture til foreninger og aftenskoler i København.

Ø     Introduktion til den københavnske kultur- og fritidspolitik

Ø     Studietur til en eller flere større danske kommuner med folkeoplysningsudvalg

 

2011:

Ø     Udvalget vedtager handlingsplaner og beslutter i den forbindelse indsatsområder for udviklingspuljerne i 2011-13.

 

2013:

Ø     Arbejdet evalueres og der udarbejdes forslag til Kultur- og Fritidsudvalget til den kommende periode.

 

 

Arbejdsfordeling mellem udvalg og forvaltning

 

Folkeoplysningsudvalget:

Klagesager over fordeling af tid

Indstilling af retningslinier for tilskud og fordeling af tid til Kultur- og Fritidsudvalget

Større udviklingspuljesager

Høringssager

Udtalelse til kommunens budget

Fordeling af budgettet indenfor folkeoplysningsrammen

Indsatsområder for udviklingspuljerne

Fordeling af tilskud i ansøgningsrunderne

Fordeling af restpuljer

Godkendelse af foreninger

Temadrøftelser

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen:

Fordeling af tid i faciliteter

Mindre udviklingspuljesager

Mindre reguleringer af tilskud (i dag Folkeoplysningsudvalget)

 

Øvrige forhold:

 

Udviklingspuljen:

Det pålægges forvaltningen – i samarbejde med aktører – at udarbejde forslag til initiativer i forlængelse af indsatsområderne

 

Mødestruktur:

Det foreslås at nedsætte antallet af møder til 6 (nu 8) samt at give formanden bemyndigelse til at aflyse møder, hvis der ikke er tilstrækkeligt med sager.

Det foreslås at opretholde det årlige seminar i maj/juni måned.

 

Sammensætning:

Udvalget sammensættes af 5 medlemmer udpeget af borgerrepræsentationen, 5 fra foreningsområdet (3 idræt, 1 spejder og 1 kultur) og 5 fra aftenskoleområdet. (I dag er fordelingen 7-7-7)

 

Det foreslås at der tilsættes en tilforordnet fra invalideorganisationerne. (I dag har invalideorganisationer 2 og Ungdomsskolen 1) Det skal i den forbindelse bemærkes at der ved langt hovedparten af møderne har været 1 invaliderepræsentant og ingen fra Ungdomsskolen

 

Økonomi

Ingen ændring i forhold til den nuværende situation

 

Videre proces

Denne indstilling sendes til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på deres indstilling til Borgerrepræsentationen.

 

 

         Mads Kamp Hansen

                                                                  /Anders Christensen

 

 


 

11.      Ændring af Folkeoplysningsloven(FOU  61/2009)

 

Undervisningsministeren har nedsat et folkeoplysningsudvalg med henblik på en ændring af Folkeoplysningsloven. Københavns Kommunes Folkeoplysningsudvalg diskuterer ønsker til en kommende lovændring.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget beslutter, at denne indstilling er udvalgets holdning til 

    en fremtidig lovrevision.

 

Problemstilling

Undervisningsministeren har nedsat et folkeoplysningsudvalg med henblik på en ændring af Folkeoplysningsloven. Arbejdet er primært initieret som følge af et ønske fra landsorganisationerne på aftenskoleområdet som en reaktion på, at disse ikke var inddraget i arbejdet med Breddeidrætsudvalget.

Udvalgets arbejde fokuserer på tre områder: Forenklinger, medborgerskab og folkeoplysningens fremtidige rolle. Der er som udgangspunkt tale om et arbejde, der skal være omkostningsneutralt.

 

Løsning

På baggrund af løbende diskussioner og indhøstede erfaring foreslår forvaltningen at udvalget beslutter nedenstående som udvalgets holdning.

 

Anvisningsforpligtelsen

Anvisningsforpligtelsen er i dag absolut ift. egnede kommunale og statslige lokaler. I takt med at flere og flere institutioner overgår til andre driftsformer bør der ses på den absolutte anvisningsforpligtelse, hvor også kommunens samlede udgifter kan inddrages som en parameter til at nægte lokaletilskud.

 

Sundhedsområdet, integrationsområdet mv.

Uanset at hovedsigtet med folkeoplysning er kulturelt og ikke sundheds- eller integrationsfremmende bør det klargøres ift. § 6, stk. 2, at kommunerne indenfor loven kan lave særlige aftaler med særlige foreninger om særlige tiltag. Det bør i den sammenhæng fastslås at kommunen kan afgrænse ansøgerfeltet ud over folkeoplysningslovens godkendelseskrav.

 

Konkret tilskudsmodel for konkrete lokaler

Med respekt for konkurrenceloven bør der åbnes for at der kan laves særlige tilskudsordninger for særlige typer af lokaler (musik, kunstgræs mv.), hvor der samtidig ikke er en forpligtelse til at indtægter går tilbage til nedbringelse af udgifterne hos foreninger med egne lokaler.

 

Kompetencer

Indførelsen af frivilligheden omkring folkeoplysningsudvalg skete ved en minimal lovændring. Dette har ført til flere forskellige udvalgstyper – såvel § 17, stk. 4 udvalg, som andre. Der er ikke fulgt op på frivilligheden ved at afklare mulighederne for delegation udenfor folkeoplysningsudvalget

 

Underskriftskrav

Der stilles i dag krav om bestyrelsens underskrift på regnskab. Dette giver problemer med at gøre større dele af tilskudsbehandlingen elektronisk

 

Kirkelige- og politiske organisationer

Der har været en del sager om afgrænsning af området især ift. kirkelige. Det bør præciseres, at kirkeligt børne- og ungdomsarbejde er tilskudsberettiget på lige fod med andet arbejde og at det kun er gudstjenestelignede forhold, der er undtaget.

 

Sociale foreninger

I flere og flere foreninger er der en flydende grænse mellem folkeoplysende aktiviteter og sociale aktiviteter. Ligeledes opstår sociale foreninger som lektiecafeer og andet. Der ses et behov for at kunne håndtere disse ift. lokalfordeling mv.

 

Afbureaukratisering af aftenskolebestemmelserne

Loven står pt. på to ben: Meget specifikke bestemmelser om tilskud og en række modifikationsregler. Resultatet er et meget uigennemsigtigt tilskudssystem for brugere og kommuner. Det foreslås derfor at loven revideres, så den i højere grad ligner foreningsområdet, hvor kommunen selv kan fastsætte sin tilskudspolitik.

 

Indberetning af statistik til Undervisningsministeriet ift. aftenskolerne

Der foretages i da en lidt tilfældig indberetning af statistik til Undervisningsministeriet, som gør dette tilgængeligt i et tilfældigt omfang. Det foreslås at der ikke længere indberettes noget automatisk, men med jævne mellemrum laves specifikke analyser på området. Herved styrkes fokus for alle aktører.

 

Distriktsforeninger

Virkeligheden har vist, at begrebet distriktsforeninger vanskeligt lader sig forene med foreningernes og kommunernes struktur.

 

Ift. til foreningerne er der ganske mange foreninger, der har en blanding af godkendte folkeoplysende foreninger og andre foreninger. I forhold til kommunerne skal der for hver enkelt distriktsforening forhandles en konkret aftale på plads omkring administrationen af denne. Hertil kommer, at i virkelighedens verden vil den enkelte distriktsforening være tvunget til at lave en konkret aftale om et stævne eller lignede med en konkret kommune.

 

Reglerne foreslås afskaffet.

 

 

Økonomi

Intet

 

Videre proces

Såfremt der fremsættes forslag om en ændring af Folkeoplysningsloven vil denne indstilling danne grundlag for forvaltningens indstilling til et eventuelt høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget.

 

         Mads Kamp Hansen

                                                                  /Anders Christensen

 

 


 

12.      Høringssvar til et rekreativt løft af Kløvermarken(FOU  62/2009)

 

Kultur- og Fritidsudvalget har anmodet Folkeoplysningsudvalget om et høringssvar til de fremtidige planer for Kløvermarken

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget på baggrund af udvalgets synspunkter om forslaget

    anmoder forvaltningen om at udarbejde et høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede den 12. marts 2009 at fastholde Kløvermarken som et stort rekreativt idrætsområde uden boligbyggeri. Samtidig blev der truffet en principbeslutning om at øge og forbedre idrætsfaciliteterne på Kløvermarken væsentligt.

Kultur- og Fritidsudvalget blev i den sammenhæng pålagt at udarbejde en idrætsplan samt forslag til finansiering heraf i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Det udarbejdede idékatalog beskriver to forskellige veje til give Kløvermarken et rekreativt løft:

1. Udvikle Kløvermarken til et fodboldeksperimentarium i forlængelse af dets nuværende rolle som fodboldanlæg. Fodboldeksperimentariet lægger op til leg med bolden og indeholder forslag om anlæg af flere mindre baner til både organiseret og selvorganiseret brug. Kløvermarken er i dag reserveret til organiserede brugere. Med disse baner samt anlæg af en aktivitetssti gives der plads til de selvorganiserede brugere på anlægget.

2. Udvikle Kløvermarken som en 'Idrætscampus' ved at anlægge flere større idrætsfaciliteter på arealet. Disse større faciliteter kan eksempelvis være et friluftsmekka, en svømmehal eller et idrætstårn.

Kultur- og Fritidsudvalget har sendt forslagene til høring i Folkeoplysningsudvalget.

 

Løsning

På baggrund af diskussionen i udvalget udarbejdes et høringssvar.

 

Økonomi

Intet

 

Videre proces

Høringssvaret sendes til Kultur- og Fritidsudvalget

 

Bilag

1. Kløvermarken – Et rekreativt løft til Kløvermarken

2. Idékatalog

3. Fredningsforslag for Kløvermarken

4. Økonomiske scenarier

 

 

 

         Mads Kamp Hansen

                                                                  /Anders Christensen

 

 


 

13.      Ansøgning om tilskud til indretning og drift af hal på Carlsberggrunden(FOU  63/2009)

 

Vesterbro Idrætssamvirke søger om midler til indretning og drift af midlertidig hal på Carlsberggrunden.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget drøfter at imødekomme ansøgningen ved at finansiere

    anlægsomkostningerne på 400.000 kr. over udviklingspuljen 2010 og finansiere

    driften på 300.000 kr. over lokaletilskudsrammen 2010.

 

Problemstilling

Vesterbro Idrætssamvirke er interesseret i midlertidigt at anvende en hal på Carlsberg- grunden, hvor gadeidrætsgrene m.fl. kan udfolde sig. Samvirket er nu ved at have en aftale klar med Carlsberg i forhold til lån af boblehallen. Aftalen betyder, at samvirket får hallen til låns i en periode på minimum 5 år - med mulighed for opsigelse, hvis Carlsberg kan tjene penge på en alternativ udlejning af hallen.

For at boblehallen kan anvendes, skal der afsættes midler til mindre reparationer og til driftsudgifter. Vesterbro Idrætssamvirke har søgt Kultur- og Fritidsudvalget om 400.000 kr. til anlæg og 310.000 kr. til drift om året.

Kultur- og Fritidsudvalget har givet afslag på ansøgningen og sendt den til Folkeoplysningsudvalget.

Løsning

Boblehallen er på små 4.000 m2. Den er uopvarmet, råt indrettet med betongulv og plexiglastag og med et lille anneks inkl. møderum og toilet i forlængelse af bygningen.

Hallen vil blive inddelt i 4 aktivitetsområder:

1. afgrænset område med bmx/skateboardaktiviteter

2. en mobil fodboldbane

3. en mobil basketbane

4. et friareal – bl.a. til gadecricket mm.

Anvendelse
Vesterbro Idrætssamvirke forventer, at hallen kan anvendes i alle døgnets 24 timer og administreres ud fra en bookingkalender på nettet, hvorfor udgifter til administration mv. minimeres.

Forventede brugere – primær sæson oktober til april:

·        Skoler og institutioner, samt aktiviteter for eksempelvis hjemløse.(dagtimer).

·        Gadeteams med børn og unge fra Valby, Kongens Enghave og Vesterbro (eftermiddag, aften og nat).

·        Gadeaktiviteter, der i vinterperioden mangler et indendørs sted at dyrke deres idræt. Det gælder eksempelvis bmx-cykling, skating, cricket, fodbold mm. (eftermiddag, aften og nat).

·        Almindelige foreningsaktiviteter, der mangler en indendørs idrætsfacilitet. Det er primært voksenfodbolden (aften og weekend). Her samarbejdes der med DGI (DGI-underground).

Forventede brugere – sekundær sæson maj til september:

·        Der er dialog med diverse marchorkestre og bands, der ikke kan anvende deres øvelokaler på skolerne i sommerperioden. Det overvejes i den forbindelse at opsætte et par containere til at øve musik i hallen.

Boblehallen anvendes allerede nu i mindre omfang til idræt – primært fodbold.

Anlægsøkonomi
Vesterbro Idrætssamvirkes idé med hallen er blandt andet, at få de idrætsgrene ind, som ellers ikke spiller indendørs – primært street sport. Hallen skal derfor kun i mindre grad renoveres.

Der skal dog etableres lydisolering af hallen i forhold til det tilstødende danseteater, så det ikke generes af larmen. Et skøn på prisen er 360.000 kr.

Derudover skal der afsættes ca. 40.000 kr. til mindre reparationer som nye vinduer mv., da det er vigtigt, at der er læ for vind og vejr i hallen.

En samlet anlægsudgift er skønnet til 400.000 kr.

Driftsøkonomi
Vesterbro Idrætssamvirke skal ikke betale husleje, men betale for el og vand. Samtidig får samvirket behov for ½ pedelstilling til primært oprydning, nøgleudlevering mm. Personen placeres geografisk i Idrætsfabrikken.

Ud fra erfaringstal har Vesterbro Idrætssamvirke skønnet, at behovet er følgende:

½ pedel                               200.000 kr.

Vedligehold                          10.000 kr.

Nøglesystem                        15.000 kr.

El og vand                            35.000 kr.

I alt                                     260.000 kr.

Derudover skal der ifølge Carlsberg afsættes ca. 50.000 kr. til grundejerbidrag (snerydning og glatførebekæmpelse).

I alt skal der afsættes 310.000 kr. til den årlige drift af boblehallen.

Vesterbro Idrætssamvirke er ikke en godkendt folkeoplysende forening, og de planlagte aktiviteter vil ikke umiddelbart falde inden for folkeoplysningslovens rammer. Imidlertid har idrætsforeningsrepræsentanterne i Folkeoplysningsudvalget, som led i en strategi for idrætsområdet, blandt andet peget på muligheden for at lade lokale samvirker være mere involveret i driften af idrætsanlæg. Den foreliggende sag kan ses som et pilotforsøg herpå. 

 

Økonomi

Intet

 

Videre proces

Kultur- og fritidsforvaltningen meddeler Vesterbro Idrætssamvirke om udvalgets beslutning.

 

 

         Mads Kamp Hansen

                                                                 /Anders Christensen

 


 

14.      Eventuelt(FOU  64/2009)

 

 


 

Til top