Orientering om status for social boliganvisning (Udsat fra mødet den 29. november 2000)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. december 2000

11. Orientering om status for social boliganvisning (Udsat fra mødet den 29. november 2000)

FAU 698/2000 J.nr. 217/00

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om status på den sociale boliganvisning til efterretning.

Målsætningen for den sociale boliganvisning er løsning af akutte påtrængende boligsociale behov.

For at sikre en vellykket indsats i forhold til målgrupperne er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de lokale centre og behandlingsstederne. Det er målet at sikre fornøden bredde i boliganvisningen, således at der ikke sker ophobning af særskilte grupper i særlige boligafdelinger.

Den sociale boliganvisning er opbygget med en lokal visitation og en central boliganvisning.

Det fremgår af Udvalgsbetænkning af 19. august 1997 underbilag B, at det foreløbigt anslåede behov for boliger var opgjort til ca. 1.700 anvisninger årligt.

I forbindelse med indførelse af den nye anvisningsmodel pr. 1. januar 1998 blev det vurderet, at en anvisningsret på 25% af ledige almene familieboliger efter lov om almene boliger m.v., suppleret med en frivillig aftale om yderligere 8% anvisningsret, ville dække dette behov. Vurderingen skete bl.a. på baggrund af en oplyst fraflytningsprocent på mellem 10-12%.

Flyttefrekvensen har imidlertid være lavere end oprindelig antaget, hvilket bl.a. kan være begrundet i regeringens byudvalgsindsats, omprioriteringer og huslejenedsættelser, og de boligsociale initiativer. Det er således blevet mere attraktivt af blive boende i de almene boliger.

Stigende boligefterspørgsel, udtrykt ved stærkt stigende ejerboligpriser, samtidig med at nybyggeriet af almene boliger er faldet, har ligeledes medvirket til, at antallet af ledige boliger generelt er faldet i den almene sektor.

Samlet antal boliger til rådighed for anvisning og samlet antal indstillinger for årene 1998 – 2000:

Som der er redegjort for i notat af 19. august 1999 om det boligsociale anvisningssystem er aftalerne om yderligere 8% anvisning først indgået skriftligt med de almene boligorganisationer pr. 1. juli 1998, hvorfor Københavns Kommune i 1998 kun fik stillet 1.164 boliger til rådighed af boligorganisationerne.

Da der i forbindelse med iværksættelsen af anvisningsmodellen blev modtaget et meget stort antal indstillinger fra de lokale centre, blev der i overgangs- og omstillingsperioden i efteråret 1998 og indtil redegørelsen om det boligsociale anvisningssystem blev fremlagt for udvalget i august 1999 gjort en stor indsats for at nedbringe antallet af indstillinger.

Med udgangspunkt heri blev der i februar 1999 udfærdiget et supplerende fortolkningsbidrag til den udsendte vejledning om boliganvisning, hvor der skete en administrativ præcisering af kriterierne. Samtidig blev der afholdt en møderække med de lokale centre, dels for at undgå et unødvendigt stort antal indstillinger, dels for at sikre en ensartet fortolkning af kriterierne.

Umiddelbart efter møderækken var visitationsindstillingerne i højere grad i overensstemmelse med de boligsociale kriterier.

Den sociale boliganvisning har i 1999 behandlet 2.380 indstillinger, 2.233 fra 1999 og 147 overført fra 1998.

I alt 2.010 indstillinger er afsluttet, jf. diagrammet nedenfor, og 370 er overført til år 2000 (venter på passende bolig eller er under ekspedition).

Indstillingerne i 1999 er afsluttet med følgende resultat:

Som det fremgå af oversigten siger 9% nej til 1. tilbud og accepterer

2. tilbud, mens kun 1% siger nej til begge tilbud. 21% af de indsendte indstillinger opfylder ikke de boligsociale kriterier.

I perioden 1. januar 2000 til 30. september 2000 har kommunen fået stillet 1.020 boliger til rådighed, hvilket svarer til 1.360 boliger på årsbasis, og i samme periode er der modtaget 1.692 indstillinger, hvilket svarer til 2.256 indstillinger på årsbasis.

Der er i samme periode afsluttet 1.506 indstillinger med følgende resultat:

Som det fremgå af oversigten siger 12% nej til 1. tilbud og accepterer

2. tilbud, mens kun 1% siger nej til begge tilbud. 23% af de indsendte indstillinger opfylder ikke de boligsociale kriterier.

Før den nye anvisningsmodel pr. 1. januar 1998 havde det daværende Boligformidlingsudvalg en kvote for hjemløseområdet på 190 boliger på årsbasis.

I 1998 har den sociale boliganvisning tildelt 345 boliger til beboere på §94-institutioner, i 1999 udgjorde antallet 394. I perioden 1. januar til 30. september 2000 er der tildelt 313 boliger. Området er i medfør af omstillingsplanen blevet prioriteret højt.

I løbet af 1999 er antallet af pladser på §94-botilbud nedbragt fra 833 til 768. I løbet af år 2000 vil antallet af pladser blive reduceret med yderligere ca. 100 pladser.

Forvaltningen har kendskab til et øget problem med boligsøgende fra andre kommuner.

En boligbehovsundersøgelse, foretaget af forvaltningen i uge 10 og 11 i 1999, viser at 71 ud af 763 brugere er indflyttet på institutionerne fra andre kommuner.

Forvaltningen har den 24. november 1999 foretaget en gennemgang af en enkelt institution (Egmontgården, 102 døgnpladser for hjemløse kvinder med børn). Iflg. folkeregistrets oplysninger var 74 familier tilmeldt institutionen, og heraf kom:

• 11 familier direkte fra en anden kommune
• 5 familier kom direkte fra en anden kommune, men havde tidligere boet i København – havde været "ude" af kommunen i en periode på fra 1-6 år

hvilket svarer til 21,6% af familierne.

En efterfølgende undersøgelse i folkeregistret den 26. september 2000 af de 16 familier har vist at:

• 5 familier er flyttet tilbage til den oprindelige kommune
• 1 familie er flyttet til Norge
• 2 familier er frameldt i folkeregistret med kommunekode 2 (ukendt efter adressen
• 1 familie bor stadig på Egmontgården
• 6 familier har fået bolig via den sociale boliganvisning
• 1 familie er godkendt som boligsocial, og har p.t. tilbud om bolig

Kommunerne i Københavns Amt, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune har en aftale om, at man "beholder sagen" i den oprindelige kommune ved indskrivning i en boform for hjemløse.

Problemet har været drøftet med lederkredsen på institutionerne den 3. marts 2000 med henblik på at indskærpe, at denne aftale følges.

Efter mødet har der løbende været kontakt med institutionerne om løsningen af en række konkrete sager.

Den centrale boliganvisning modtager et stigende antal indstillinger fra de fire rådgivningscentre. Antallet af indstillinger svarer til omkring 25% af alle 1- og 2-rums boliger. Der er i første halvår 2000 modtaget 95 indstillinger, i samme periode er stillet 409 stk. 1- og 2-rums boliger til rådighed for den samlede boliganvisning.

Forvaltningen har på et møde den 9. oktober 2000 drøftet problemstillingen med rådgivningscentrene, således at indstillingerne fremover vil indeholde en mere præcis angivelse af borgerens stabilitet i forhold til evnen for at kunne magte egen bolig.

Der er indgået en aftale med en almen boligorganisation om etablering af bofællesskab for Specialinstitutionen Forchhammersvej til 12 personer, og der er yderligere forhandlinger i gang med andre boligorganisationer.

Det første projekt "Husbåd", som består af skibet "Fru Prip" er etableret, og beboerne (4) flyttet ind. Det næste projekt "Krattet", som består af 10 havehuse, bliver klar til udlejning inden jul. Endelig er der givet grønt lys for etablering af yderligere et projekt på Beauvais-grunden, hvorfor der er indledt forhandlinger med de relevante boligorganisationer om konkret udmøntning af projektet.

Forvaltningen arbejder videre med forskellige boligorganisationer om

de projektforslag, som udvalget allerede har godkendt.

Forvaltningen har pr. 30. oktober 2000 18 indstillinger, som venter på en "mulig egnet" bolig. .Heraf har 2 tilbud om bolig, en har afvist en egnet bolig og anket sagen til det sociale nævn.

En "mulig egnet" bolig til en handicappet borger bliver altid vurderet i samarbejde med en ergoterapeut med henblik på en faglig vurdering af boligens handicapvenlige indretning samt om, hvorvidt boligen tilgodeser den konkrete borgers boligmæssige behov.

Forvaltningen har i perioden 1. januar til 30. september 2000 formidlet 22 handicapegnede boliger til enlige og familier.

I 3 tilfælde har forvaltningen ydet hjælp til familier til anskaffelse af en ejerbolig, jfr. servicelovens § 102.

Den centrale boliganvisning har i perioden 1. januar til 30. september 2000 boligplaceret 31 kvoteflygtninge (11 lejemål). En familie på 4 personer har aktuelt et boligtilbud.

Ved integrationslovens ikrafttræden pr. 1. januar 1999 overtog Københavns Kommune ansvaret for ca. 350 flygtninge, som pr. 31. december 1998 var omfattet af Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram, og som var indkvarteret midlertidigt i hoteller og lignende.

Flygtningene har løbende fået egen bolig via forvaltningen og den sidste flygtningefamilie bliver boligplaceret i november måned 2000.

Udvalget er løbende blevet orienteret om løsningen af boligplaceringsopgaven.

Pr. 31. januar 2000 ventede 357 enlige /familier på, at en passende bolig blev stillet til rådighed, heraf 168 på en §94-institultion. Pr. 30. september udgør antallet 425/145.

Den gennemsnitlige ventetid på bolig - fra indstilling til indflytning – er på 3-4½ måneder. Et nej til 1. tilbud giver en ventetid på 5- 8½ måneder. Samlet gennemsnitlig ventetid på 1. og 2. boligtilbud udgør ca. 4 ¼ måned.

Enkelte omegnskommuner har et bopælskrav på 1-2 år som krav for optagelse på akutliste til en bolig efter boligsociale kriterier.

Det er forvaltningens opfattelse, at de pågældende kommuners anvendelse af et bopælskrav ikke er i overensstemmelse med reglerne for boligsocial anvisning. Dette underbygges af en udtalelse fra By- og Boligministeriet i august 1997, hvor ministeriet på baggrund af Københavns Kommunes daværende praksis om et bopælskrav på mindst 2 år tilkendegav, at boligsøgende med bopæl i Københavns Kommune i mindre end 2 år ikke måtte afskæres fra at få en ansøgning om en bolig behandlet på grundlag af en samlet konkret vurdering.

Ved telefonisk henvendelse har By- og Boligministeriet bekræftet, at det fortsat er deres opfattelse, at der ikke kan stilles krav om bopælsperiodens længde, idet det alene er behovet for en bolig, der er afgørende for anvisning. En praksis, hvorefter en borger skal være folkeregistertilmeldt i f.eks. 1 år er således ikke lovlig.

Alle borgere med bopæl i Københavns Kommune har derfor - uanset hvor længe de har boet i kommunen - den samme ret til at få vurderet deres behov for en bolig efter de boligsociale kriterier. Hvis flere borgere har samme behov for bolig, dvs. opfylder de boligsociale kriterier, findes det efter almindelige rimelighedsbetragtninger at være uden særlige betænkeligheder at anlægge det princip, at de borgere, der længst har opfyldt de boligsociale kriterier, prioriteres højst.

Der vil i tæt samarbejde med lokalforvaltningen blive planlagt en ny møderække med de lokale centre m.v. for at:

• foretage en afklaring af de boligsociale kriterier, således at de boligsociale kriterier fortolkes og forstås ens
• give sagsbehandlerne flere valgmuligheder for rådgivning og vejledning, herunder mulighederne på ejerboligmarkedet

I forbindelse med orienteringsrunden vil der blive udpeget en kontaktperson på det enkelte center m.v., f.eks. voksenteam-chefen, til brug for en løbende dialog (statusmøder) om eventuelle justeringer, udveksling af erfaringer, ændringer på boligmarkedet etc.

Til brug for en prioritering af indstillinger, således at en løsning af de mest akutte og påtrængende boligsociale behov tilgodeses, oprettes indtil videre, som et led i den decentrale visitation, et "prioriteringsudvalg", som er organisatorisk forankret centralt.

Da den sociale boliganvisning består af en central anvisning og en decentral visitation, sammensættes udvalget af repræsentanter fra såvel central- som lokalforvaltningen.

Ved at oprette et prioriteringsudvalg reduceres antallet af indstillinger, som ikke opfylder de boligsociale kriterier.

I forbindelse med forhandlingerne om tilbagekøbsrettigheder opsagde Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds, den 25. juni 1999 de supplerende aftaler om social boliganvisning (8%-aftalerne) med aftalt varsel og med virkning fra 1. juli 2000.

I forbindelse med indgåelse af aftale om Københavns Kommunes tilbagekøbsrettigheder er der den 17. marts 2000 indgået en ny aftale mellem Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvorefter aftalerne om yderligere 8% anvisningsret fortsætter, dog med den ændring, at aftalen kun kan opsiges ved enighed.

Endvidere er det aftalt, at der indgås individuelle aftaler, som svarer til en yderligere boliganvisning på 6-800 boliger om året, hvoraf en del skal indgå i forhandlinger om oprettelse af bofællesskaber på hjemløseområdet, narkoområdet, skæve boliger til skæve eksistenser m.m. Denne del af boliganvisningen skal tilrettelægges og udføres i samarbejde med boligorganisationerne.

Hovedformålet med aftalen er opfyldelse af det konstaterede anvisningsbehov kombineret med mulighederne for en stabilisering og social rehabilitering af beboersammensætningen i de udsatte områder.

Kommunen er indstillet på at indgå i en intensiveret indsats på det boligsociale og kvarterløftsmæssig område, som en del af de konkrete aftaler om øget boliganvisning. Der er i konsekvens heraf afsat 10 millioner kr. årligt i perioden 2001- 2004 til formålet.

Der pågår løbende overvejelser over pengenes anvendelse. Forvaltningen skal især pege på følgende områder, hvor øget indsats kan tænkes:

• Støtte til målrettet boligsocial indsats i større problemramte almene boligområder, hvor indsatsen sammen med øget boliganvisning kan virke stabiliserende på beboersammensætningen. F.eks. støtte til uddannelse af samarbejdspartnere / ansatte i boligområderne til løsning af opgaver i forbindelse med øget anvisning og / eller etablering af bofællesskaber, og f.eks. særlig støtte til initiativer med beskæftigelsesfremmende sigte.
• Særlig boligsocial indsats i mindre afdelinger, der er for små til at starte selvstændige initiativer.
• Ekstra indsats til støtte af integration og oprettelse af bofællesskaber. Støtte til tiltag, der ligger ud over kommunens almindelige forpligtelser.
• Særlig indsats for boliger til hjemløse og udgifter i relation hertil til information, integration m.v. i forbindelse med oprettelse af botilbud.

Når der foreligger et konkret aftalegrundlag vil indholdet heraf blive forelagt udvalget.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Ingen.

Ingen.

Ingen.