Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2001 (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. december 2001

14. Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2001 (Bilag)

FAU 462/2001 J.nr. 462/2001

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager undersøgelsen af daginstitutionernes årsplaner for 2001 til efterretning.

Siden 1996 har Københavns Kommune stillet krav om, at både de kommunale og selvejende institutioner skal udarbejde årsplaner. Kontoret for Service til Børnefamilier har i lighed med sidste år gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at få en status over institutionernes arbejde med årsplanerne for år 2001.

Undersøgelsen viser, at 90 procent af daginstitutionerne i Københavns Kommune har udarbejdet årsplan for år 2001 mod 69 procent i 2000 og 48 procent i 1999.

Medregnes de institutioner der er i gang med udarbejdelse af årsplan bliver det 99 procent af daginstitutionerne som enten har udarbejdet årsplan eller er i gang med at udarbejde en årsplan for institutionen.

Undersøgelsen viser, at de formelle krav om, at alle daginstitutioner skal udarbejde en årsplan for hvert kalenderår næsten er opfyldt i år 2001. Både i forhold til de indholdsmæssige krav og krav til processen er der sket forbedring sammenlignet med 2000.

Hovedparten af bydelene giver udtryk for, at udviklingen af årsplanerne er inde i en god udvikling. Årsplanerne er generelt blevet en mere konkret og nærværende beskrivelse af institutionernes hverdag, og der er kommet større sammenhæng mellem den enkelte institutions årsplan og den hverdag der foregår i institutionen.

Dette tyder på, at årsplanerne er ved at være en integreret del af institutionernes normale arbejdsrutiner i de fleste bydele, og at dialogen mellem de enkelte institutioner og lokale centre som årsplanerne således har virket.

Af Socialplan 1997-2000 fremgår det, at alle institutioner, kommunale som selvejende, skal udarbejde årsplaner.

Spørgeskemaundersøgelsen til lokalcentrene viser, at 90 procent af daginstitutionerne i Københavns Kommune har udarbejdet årsplaner for 2001.

Antallet er steget markant i forhold til 2000, hvor 69 procent af daginstitutionerne i Københavns Kommune har udarbejdet årsplaner. Ligesom det er steget markant i forhold til 1999, hvor 48 procent af institutionerne udarbejdede en årsplan.

Nedenstående tabel viser i procent, hvor mange daginstitutioner, der har udarbejdet årsplaner i hver bydel, og alle institutioner de 3 år.

Undersøgelsen viser, at i år 2001 har alle institutionerne i Sundby Syd, Amagerbro, Ydre Nørrebro og Sundby Nord udarbejder årsplaner. Der er sket en markant stigning i antal institutioner, som udarbejdet årsplaner i Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Sundby Syd og Amagerbro. I andre bydele er der sket et fald i antallet af institutioner, der udarbejder årsplaner, mest markant på Vesterbro og Indre By.

Undersøgelsen viser, at i år 2001 har 90 procent udarbejdet en årsplan, og medregnes de institutioner, der er i gang med udarbejdelsen af årsplanen er det 99 procent (ekskl. Forsøgsbydelene), der laver årsplaner i Københavns Kommune. Den sidste procent dækker over 3 institutioner, der har særlige problemer, som lokalcentrets ledelse er opmærksomme på.

Undersøgelsen viser, at i 6 bydele har daginstitutionerne enten udarbejdet årsplaner eller er i gang med dette arbejde. Kun på Bispebjerg er der tre daginstitutioner, som ikke har lavet eller er i gang med årsplansarbejdet. Det drejer sig om tre daginstitutioner, som har haft nogle personale- og ledelsesmæssige problemer. Disse tre institutioner har fået en særlig aftale med lokalcentrets ledelse.

Men der er stor spredning i forhold til de enkelte bydele, hvor årsplansarbejdet endnu ikke er afsluttet. Det drejer sig for eksempel om èn ny institution (startet den 1.12.00) på Christianshavn, hvorimod i Indre By er det 31 procent (som dækker over 12 daginstitutioner) der er i gang med udarbejdelsen af årsplanen. På Vesterbro er det 24 procent (som dækker over 8 daginstitutioner), som ikke har udarbejdet en årsplan. De 7 daginstitutioner har afleveret årsplanen i trykkeriet og er således på vej, og i 1 daginstitution er der udarbejdet en tids- og handleplan for udarbejdelsen af årsplanen.

I Københavns Kommune er der ikke stillet detaljerede krav til formen og indholdet af årsplanerne. Årsplanen skal dog indeholde følgende:

• Et afsnit om "året, der gik" og et afsnit om "året, der kommer"
• En beskrivelse af institutionens fokusområder med præcise eksempler på, hvordan fokusområder er indarbejdet i det daglige arbejde, og en evaluering af årets aktiviteter og opstillede mål.

Undersøgelsen viser, at i år 2001 har 75 procent af de institutioner et afsnit om "året der gik" i deres årsplan. Og 82 procent af institutionernes årsplaner indeholder en beskrivelse af institutionens mål og aktiviteter i afsnit om "året der kommer". Det er i begge tilfælde en stigning fra 2000.

De mest udbredte fokuspunkter i årsplanen er børns sproglige udvikling, og børnenes sociale og almene færdigheder. Institutionernes valg af fokusområder afspejler i vid udstrækning de overordnede politiske krav til årsplanen som Folketinget og Københavns Kommune har vedtaget.

Undersøgelsen tyder på, at der fortsat er en del problemer med udarbejdelse af konkrete fokuspunkter og efterfølgende evaluering af disse. Lokalcentrene fortæller, at de metoder de enkelte institutioner bruger til at evaluerer deres arbejde er et svagt punkt i mange institutioners årsplaner.

Det står direkte nævnt i 63 procent af årsplanerne, at de har været forelagt for forældrebestyrelserne, og det står i 58 procent af årsplanerne, at de er blevet drøftet og forelagt på personalemøder. Det er i begge tilfælde en stigning fra 2000.

Daginstitutionerne har lange traditioner for demokratisk inddragelse af medarbejderne. Når det således ikke direkte fremgår af årsplanerne, at personalet har været inddraget, kan forklaringen være, at institutionerne betragter dette som en selvfølgelighed, og derfor ikke får det fremhævet i årsplanen.

Lokalcentrets arbejde med årsplanerne

Lokalcentrene giver udtryk for, at der stadig er stor forskel på de enkelte institutioners årsplaner, men der er en klar tendens til, at der foregår en kvalitetsudvikling af årsplanerne i løbet af de sidste år. Hovedparten af bydelene giver udtryk for, at udviklingen af årsplanerne er inde i en god udvikling. I de kommende år hvor de formelle krav er opfyldt vil det blive muligt at fokusere mere på kvaliteten af årsplanerne.

Ingen

Ingen

HØRING

Ingen

• Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2001

Grethe Munk

/

Sven Bjerre