Redegørelse vedrørende de pædagogiske konsulenter

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 11. december 2002

32. Redegørelse vedrørende de pædagogiske konsulenter

FAU 558/2002 J.nr. 558/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager indstillingen til efterretning.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønskede på mødet den 9. oktober 2002 en supplerende redegørelse vedrørende de pædagogiske konsulenter.

Udvalget havde en række spørgsmål om tilsyn, og om hvordan forvaltningen opfanger og retter op på institutioner med problemer. Der var spørgsmål om de pædagogiske konsulenters funktion og kvalifikationer, og hvad der sker med indberetninger fra dem. Nedenfor belyses de rejste problemstillinger bl.a. på baggrund af materiale indsamlet fra de pædagogiske konsulenter og TA-teamcheferne.

• Spørgsmål: Tilsynet – er det kun forældre og personale der tager initiativ ?

Lokalforvaltningen tager initiativ til tilsynsbesøg i alle institutionerne i en bydel. Derudover tilser den pædagogiske konsulent institutionen, hvis der eksempelvis er unormalt sygefravær i institutionen, eller konsulenten får en henvendelse fra pladsanvisningen eller forældrebestyrelse.

Reglerne om tilsyn med dagtilbudet findes i Servicelovens § 6 og §33 samt Retssikkerheds- lovens §16 - efter disse har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudet, og den måde opgaverne løses på. Tilsynet gælder alle dagtilbud, hvori der indgår kommunal finansiering.

Efter institutionsbesøg bliver der lavet en tilsynsrapport eller et referat. I forbindelse med særlige situationer (f.eks. i forbindelse med overgrebssager) kan der blive tale om "skærpet tilsyn", og den pædagogiske konsulent vil komme på ekstra besøg i institutionen.

• Spørgsmål: Tager forvaltningen initiativer, hvis forældre og personale er tilfredse ?

Ja – lokalforvaltningen tager initiativ til tilsynsbesøg, og alle institutionerne får en tilbagemelding på deres årsplan.

Generelt foretager de pædagogiske konsulenter mindst én gang årligt et tilsynsbesøg i alle institutionerne i bydelen.

Spørgsmål om hvordan forvaltningen opfanger og retter op på institutioner med problemer

Lokalcentrets TA-team har ansvar for institutionernes drift. Lokalcentrene har et samarbejde med institutionerne på forskellige områder, der hver for sig kan give advarselssignaler om, at der kan være problemer i institutionen.

Der er overordnet tre områder, hvorfra der kan opfanges signaler om problematiske forhold:

1. Drift

Institutionens økonomistyring, budget, regnskab og kasseeftersyn. Det vil være et faresignal, hvis institutionen

• har mange tomme pladser,
• mange forældre afviser tilbud om plads i institutionen
• mange ønsker overflytning af deres barn til en anden institution
• der er uorden i institutionens økonomiske forhold (på de kommunale institutioner foretages både anmeldte og uanmeldte kasseeftersyn)
• når institutionens vedligeholdelses standard og fysiske forhold ikke er i orden

1. Pædagogik

Utilfredsstillende forhold i det pædagogiske arbejde kommer til lokalcenterets kendskab

• når lokalcenteret modtager forældreklager
• når ansatte i institutionen henvender sig til lokalcenteret
• når den pædagogiske konsulent ved tilsynsbesøg i institutionen ser uacceptable forhold (der foretages både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i alle instituitoner)
• når institutionens ledelse klager over ikke at kunne håndtere børn med mindre individuelle udviklingsproblemer
• når årsplanen ikke er tilfredsstillende og arbejdet i institutionen ikke ses at være i overensstemmelse med planen
• ved mangelfuld tilbagemelding af indsatsen i forhold til tosprogede børn (f.eks. manglende sprogscreening)
• gennem forskellige dialog fora som fx det lokale Forældreforum og ledermøderne

1. Personaleforhold

Lokalcenteret kan ved gennemgang af institutionens arbejdspladsvurdering vurdere, om der er forekommer usædvanlige og ikke tilfredsstillende forhold. Endvidere vil lokalcenteret reagere

• hvis personalet har et stort sygefravær
• hvis en institutionen har stor personaleomsætning
• hvis institutionen isolerer sig i samarbejdet med naboinstitutioner (f.eks. manglede deltagelse i lokale ledermøder)
• hvis institutionen har problemer med at rekruttere nyt personale
• hvis der ikke foregår efteruddannelse af personalet
• hvis der ikke gennemføres medarbejderudviklingssamtaler.

• Spørgsmål: Fra borgere hører man om institutioner som ikke er velfungerende. Nogle af disse institutioner er dem med kortest ventetid, og også dem, hvor børnene hurtigst skifter til en anden institution. Hvad gør forvaltningen for at rette op på disse institutioner ?

Lokalcentrene er opmærksomme på de institutioner, der har kortest ventetid på en institutionsplads og, hvor børnene hurtigst skifter til en anden institution. De enkelte lokalcentre har forskellige metoder til, at skabe overblik og analysere den enkelte institutions problem for at kunne lægge en strategi, som kan medvirke til at rette på en konkret institution.

Når lokalcentret er blevet opmærksom på, at der er problemer med en institution, vil det ofte være den pædagogiske konsulent, der starter med at tage et møde med ledelsen. Problemkomplekset afdækkes og konsulenten giver vejledning og råd om mulige løsningsmodeller.

Der er forskellige niveauer for den måde, lokalcenteret griber ind på. Niveauerne afhænger af problemernes omfang:

Fra problemer, som institutionen selv er fokuseret på at løse, hvor konsulenten rådgiver om udviklingsmuligheder. Konsulenten inspirerer og coacher med leder og personale.

Til problemer, som ikke erkendes i institutionen og tackles uhensigtsmæssigt. Konsulenten og lokalcenteret går ind og laver handleplaner, som institutionen forpligtes til at leve op til.

Det er meget få institutioner i kommunen, der fungerer så dårligt, at det sidstnævnte indgreb er påkrævet.

Hvis problemet er af ledelsesmæssige karakter vil anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i form af skærpet tilsyn blive gennemført. Der vil blive aftalt et udviklingsforløb med lederen, med henblik på forbedring af hendes ledelsesmæssige kompetencer. Konsulenten kan i den forbindelse tilbyde lederen supervision og coaching. Der kan endvidere blive tale om at efteruddanne lederen.

I andre situationer vil TA-chefen indkalde lederen til et møde, eventuelt sammen med en sagsbehandler, jurist, løn- personalemedarbejder, økonomimedarbejder pladsanvisning, den pædagogiske konsulent, psykolog eller Centerchefen alt efter problemets omfang. Lederen kan eventuelt på mødet få et pålæg, eller der kan aftales en handleplan for den ønskede ændring.

Når problemerne er i forhold til personalet, vil den pædagogiske konsulent ofte først forsøge at afdække problemerne i samarbejde med ledelsen.

Hvis problemerne drejer sig om indbyrdes konflikter og samarbejdsvanskeligheder, vil den pædagogiske konsulent deltage i personalemøder, samtidig med at konsulenten laver hyppige besøg i institutionen og fx foretager observationer af dagligdagen. På denne baggrund bliver der efterfølgende udarbejdet en handleplan sammen med personalet. Den pædagogiske konsulent vil alt efter problemets art hjælpe til en konfliktløsning ved at inddragelse psykolog eller TA-teamchefen.

Hvis problemet er utilfredshed med manglende kvalitet i det pædagogiske arbejde, kan den pædagogiske konsulent fx støtte personalet i pædagogiske ændringer, tilbud om projektforløb i institutionen eller tilbud om kurser. En anden metode er, at konsulenten deltager i en pædagogisk weekend.

Den pædagogiske konsulent vil starte med at tage et møde med ledelsen, og den enkelte medarbejder og her forsøge at afdække problemet. Alt efter problemets karakter vil den pågældende person kunne blive indkaldt til møde sammen med relevante fagpersoner.

Hvis det drejer sig om en konkret påtale, advarsel eller afskedigelse af medarbejderen, vil eksempelvis personalemedarbejder, og lokalcenterets jurist blive inddraget.

Hvis problemet er, at en medarbejder ikke trives i institutionen, kan tilbud om flytning til en anden institution være en mulighed. En anden mulighed vil være tilbud om arbejdsmæssige ændringer eller nye funktioner i institutionen. Endnu en mulighed kan være, at medarbejderen får mulighed for opkvalificering via tilbud kurser og efteruddannelse.

Hvis det drejer sig om problemer i forhold til et enkelt forældrepar vil møder med lederen og eventuelt den pædagogiske konsulent være en anvendt metode. Dernæst kan lokalforvaltningen blive inddraget, og det vil ofte være den pædagogiske konsulent, der er med på et møde med de involverede i daginstitutionen. En anvendt metode, hvis problemerne virker helt uløselige, kan være at tilbyde forældrene en anden institutionsplads til deres barn/børn.

Hvis det eksempelvis drejer sig om problemstillinger rejst af en gruppe forældre om fx utilfredshed med det pædagogiske arbejde i institutionen, vil møder med de involverede forældre, lederen og forældrebestyrelsen være en anvendt metode.

Hvis mødet med bestyrelsen ikke løser problemet, vil lokalforvaltningen blive inddraget, og det vil ofte være den pædagogiske konsulent, der på et møde med de involverede personer forsøger at afdække problemer og hjælper med udarbejdelsen af en plan, der kan løse problemerne. Dernæst kan andre relevante fagpersoner blive inddraget i forsøg på løsning af problemet.

• Spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at personalet har mulighed for at have indflydelse på egne arbejdsvilkår og rapporterer om problemer, generelle som specielle ?

I institutionerne er der lange traditioner for demokratisk inddragelse af medarbejderne, og generelt deltager den enkelte medarbejder i dialogen om institutionens udvikling på lige fod med resten af personalet. Formelt gælder også daginstitutionerne reglerne om samarbejdsudvalg.

Alligevel kan der opstår problemer, hvor den enkelte medarbejder bliver udsat for eksempelvis mobning. Problem kan løses ved, at medarbejderen får tilbud om samtaler med relevante fagpersoner.

Medarbejderne har til enhver tid mulighed for at rapportere utilfredsstillende forhold til lokalcenteret, hvor sagen vil blive behandlet.

• Spørgsmål: Er de pædagogiske konsulenter klædt godt nok på uddannelsesmæssigt, når noget går galt i institutionerne ?

De pædagogiske konsulenter er uddannede pædagoger med mange års erfaring som pædagog og leder. Langt de fleste har efteruddannelse i pædagogik, psykologi og andet i relation til pædagogikken for de 0-6 årige børn. Der stilles ikke som krav om særlige udannelsesforhold ved ansættelse af en pædagogisk konsulent

Endvidere deltager de pædagogiske konsulenter i forskellige netværk, som også har til formål at klæde konsulenterne på til varetagelse af funktioner som konsulent. De 17 pædagogiske konsulenter er inddelt i 3 erfa-grupper, hvor de løbende udveksler erfaringer og kan give hinanden kollegial supervision. De har både regionale og landsdækkende møde, hvor de pædagogiske konsulenter mødes og udveksler erfaringer og får nye metoder og viden til varetagelse af deres funktion som konsulent.

De pædagogiske konsulenter har givet udtryk for, at de havde behov for uddannelse i eksempelvis konfliktløsning. På denne baggrund tilbød Familie- og Arbejdsmarkeds- forvaltningen i 2000 en fælles efteruddannelse til de pædagogiske konsulenter i de 11 bydele (eksklusivt de 4 forsøgsbydele). Formålet var at kvalificere dem uddannelsesmæssig til at varetagelse deres konsulentfunktioner.

Januar 2000 stod de pædagogiske konsulenter overfor ændrede opgaver og nye krav ved indførelsen af selvforvaltning på daginstitutionsområdet. Det resulterede i, at de pædagogiske konsulenter fik tilbudt en fælles efteruddannelse finansieret over kvalitets- og udviklingspuljen. Efteruddannelsen varede 5 dage, og den blev afviklet mellem den 15. september 2000 og den 12. oktober 2000.

• Spørgsmål: Hvad sker der, når de pædagogiske konsulenter kører fast uden, at deres kritik høres ?

De pædagogiske konsulenter skal kontakte TA-teamchefen og informere om de problemer, der er ved at køre fast. TA-chefen og centerchefen orienterer centralforvaltningen om sagen, hvis den ikke vurderes at kunne håndteres i lokalecenterets regi og hvis det er en sag, det politiske udvalg eller direktionen skal have orientering om..

Det er en anvendt metode i flere lokalcentre at diskutere problemer i TA-teamet. Andre lokalcentre holder pædagogiske stabsmøder, eller der holdes faste møder med teamchef, den ansvarlige for personalesagerne samt den pædagogiske konsulent. I dette forum kan den pædagogiske konsulent drøfte problemer og kritikpunkter.

• Spørgsmål: Hvad sker med de pædagogiske konsulenters indberetninger ?

Den pædagogiske konsulent skal aflevere en indberetning til sin nærmeste chef på daginstitutionsområdet – og det er TA-teamchefen.

• Spørgsmål: Hvilken støtte gives de fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens side ? Og hvilke redskaber har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i denne forbindelse.

Kontoret for service til børnefamilier holder løbende møder, der skal styrke samarbejdet med de pædagogiske konsulenter, med TA-teamcheferne og med Dialoggruppen, hvor en gruppe institutionsledere deltager. Ydermere er der møder med Det centrale Forældreforum. Disse dialog fora har til formål at udveksle erfaringer og viden om institutionerne, så problemer opfanges og en forsat kvalitetsudvikling på institutionsområdet muliggøres.

Kontoret for service til børnefamilier afholder jævnligt temadage, konferencer og seminarer om særlige problemstillinger med blandt andet de pædagogiske konsulenter. Kontoret udvikler redskaber og metoder til arbejdet på området. Blandt andet udarbejdelse af pjecer og "hvidbøger", eksempelvis om sprogstimulering af tosprogede børn og udarbejdelse af årsplaner. Endvidere informerer Kontoret for service til børnefamilier elektronisk f.eks. via intranettet og internettet om regler, ændringer og nye tiltag.

• Spørgsmål: Vil gerne have tydeliggørelse af Carsten Stæhr Nielsens indlæg om visioner om de pædagogiske konsulenters fremtidige opgaver ? (det vil sig vores "kompetenceudviklingsperspektiver" + skærpelse af tilsynet)

De pædagogiske konsulenters tilsyn med daginstitutionerne omfatter traditionelt tilsyn med det pædagogiske arbejde, personaleforhold, forældrearbejde og sikkerhedsforhold.

Langt den overvejende del af vores daginstitutioner fungerer på et meget tilfredsstillende niveau - det ved vi fra vores netop afsluttede undersøgelse blandt forældre og medarbejdere. Den mindre del af vores institutioner, der ikke fungerer tilfredsstillende, skal konsulenterne intensivere arbejdet med. Disse institutioner skal løftes op på et niveau, hvor kvaliteten i det pædagogiske arbejde og forældrearbejdet kan leve op til den service, forældrene kan forvente i en serviceorienteret offentlig virksomhed.

Et af de områder, de pædagogiske konsulenter skal have øget opmærksomhed på, er forældrenes forventninger om indflydelse på de tilbud, som netop deres barn skal modtage. Det gælder både aktiviteter og omsorg i dagligdagen og samarbejdet herom mellem pædagogerne og forældrene.

Forældre har i en lang årrække været på banen i forhold til at arbejde med pædagogiske principper i årsplanen og deltage i bestyrelsesarbejde i institutionerne. Her har forældrene langt af vejen varetaget både fællesskabets og egen families interesser i forening.

Det nye ligger i, at mange forældre i højere grad end tidligere forventer en meget individuel service fra daginstitutionen. De daginstitutioner, som ikke har erkendt denne udvikling og indarbejdet perspektivet i det værdigrundlag, der arbejdes ud fra, vil få problemer med deres forældrearbejde.

Det er vigtigt for udviklingen af området, at de pædagogiske konsulenter bliver opfattet som forældres samarbejdspartnere, når der igangsættes udviklingsarbejde på institutioner, som ikke leverer et tilfredsstillende pædagogisk arbejde. På dette område skal konsulenternes kompetencer udvikles, så deres indsigt i nye forældreroller forbedres. Vi ser i dag en mangfoldighed og variation i forældrenes krav til offentlige serviceydelser, hvor konsulenterne skal kunne tilbyde institutionerne sparring og rådgivning.

I forhold til skærpede krav til den pædagogiske kvalitet, skal der også udvikles værktøjer, der kan effektivisere tilsynets fokus på kvalitet.

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen