Mødedato: 05.02.2003, kl. 15:30

Henvendelse om den økonomiske situation i HIV-pensionatet (Bilag)

Henvendelse om den økonomiske situation i HIV-pensionatet (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. februar 2003

 

Sager til beslutning

28. Henvendelse om den økonomiske situation i HIV-pensionatet (Bilag)

FAU 50/2003 J.nr. 50/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indenfor budgettets rammer - med forbehold for at de øvrige parter tiltræder udkast til aftalegrundlag - indgår aftale om brug af yderligere 0,5 plads på Hiv-pensionatet, således at Københavns Kommune i alt råder over 4,5 pladser.

RESUME

Hiv-Pensionatets bestyrelse har rettet henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren p.g.a. pensionatets økonomiske situation. Henvendelsen er tillige sendt til Sundheds- og Omsorgsborgmester Inger-Marie Bruun Vierø, amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen, Lars Engberg, H:S og borgmester Mads Lebech, Frederiksberg Kommune. Bestyrelsen har tillige orienteret Sundhedsministeren og Socialministeren om pensionatets situation.

Med henvendelsen er det bestyrelsens ærinde at gøre opmærksom på, at pensionatets økonomi er så anstrengt, at pensionatet må lukke, med mindre der sker en justering af det hidtidige aftalegrundlag - herunder de eksisterende tilbagebetalingsbestemmelser for ubrugte pladser.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forlængelse af ovennævnte henvendelse deltaget i en drøftelse med Københavns Amt, Frederiksberg kommune, og H:S, der alle hidtil har bidraget til Hiv-Pensionatets økonomi ifølge særskilt aftale. Det lykkedes ikke på mødet at nå en konklusion på baggrund af parternes tilkendegivelser. Københavns Amt har efterfølgende udarbejdet et udkast til finansieringsaftale, der er udgangspunktet for det nedenfor anførte.

SAGSBESKRIVELSE

Den nuværende aftale om brug af pladser indebærer følgende plads- og udgiftsfordeling i 2002:

Københavns Amt 2 ( 556.260 )

Frederiksberg Kommune 1 ( 278.130 )

H:S 2 ( 556.260 )

Københavns Kommune 4 (1.112.520 )

Antal aftalte pladser / udgifter i alt: 9 ( 2.503.170 )

Om tilbagebetaling for ikke benyttede pladser

Det er en del af den gældende aftale, at Pensionatet refunderer værdien af ikke benyttede

pladser, mens der ikke gælder noget tilsvarende for indskrivninger udover det aftalte.

Dette medførte følgende tilbagebetalinger vedrørende 2001:

Københavns Amt kr. 330.780

Frederiksberg Kommune kr. 17.760

Københavns Kommune kr. 0

I alt kr. 348.540

Københavns Amts udkast til ny aftalemodel

Københavns Amt, Frederiksberg kommune, H:S og Københavns Kommune holdt den 9. oktober 2002 møde, hvor der fremkom forskellige tilkendegivelser vedrørende en ny aftale med Hiv-Pensionatet, der vil kunne stabilisere pensionatets økonomi. Aftalen blev, at Københavns Amt skulle fremkomme med et udkast til nyt aftalegrundlag.

I brev af 18. november er Københavns Amt fremkommet med et forslag, der har følgende hovedpunkter:

Om egenbetaling:

Spørgsmålet om indførelse af egenbetaling har været drøftet med bestyrelsesformanden for HIV-Pensionatet. Ifølge bestyrelsen er langt de fleste brugere, herunder dagbrugere, mennesker med et meget løst eller ingen knytning til arbejdsmarkedet. En egenbetaling er derfor kun i det små en mulighed. Hertil kommer, at noget sådant vedrørende døgnpladserne ikke vil være foreneligt med H:S' forpligtelser efter sygehuslovgivningen.

Bestyrelsesformanden havde dog ikke været afvisende overfor en form for et kontingent e.l. for dagbrugerne på et beskedent beløb - men det vil ikke i sig selv kunne løse pensionatets økonomiske problemer.

Om pladsforbruget:

Københavns Amt har taget udgangspunkt i, at det gennemsnitlige forbrug de seneste år har været på 9,8 døgnpladser, altså mere end de oprindelige 9 pladser, der er omfattet af den nuværende aftale.

Det er derfor tilstræbt at udvide aftalen til at omfatte 10 af det samlede mulige døgnpladsantal på 11 pladser. I nedenstående skema er den ekstra plads fordelt med en halv til Københavns Kommune og en halv til H:S. Samtidig er bibeholdt Københavns Amts pladstal med de oprindelige 2 pladser og 1 plads til Frederiksberg Kommune.

Om pladsprisen:

Pladsprisen har udviklet sig således:

2000 kr. 722

  1. kr. 740
  2. kr. 762
  3. kr. 805 (Pensionatets forslag)

Udkast til ny pladsfordeling (Forslaget fra Københavns Amt):

Pladsforbrug

Plads- norm i dag

Normforbrug ved takst 805 kr.

Ny plads- fordeling

i 2003

Forbrug ved ny plads- fordeling/ takst 805 kr.

Difference

Københavns kommune

4

1.175.300

4,5

1.322.213

146.913

Frederiksberg

1

293.825

1,0

293.825

0

HS

2

587.650

2,5

734.563

146.913

Københavns Amt

2

587.650

2,0

587.650

0

I alt

9

2.644.425

10,0

2.938.250

293.825

Om tilbagebetaling for ikke benyttede pladser:

Københavns Amt foreslår, at der ikke fremtidig sker regulering for mindreforbrug. Dette er næppe til ugunst for Københavns Kommune.

Pladsbehovet i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi

Baggrunden for at såvel Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som H:S er aftaleparter i forhold til Hiv-Pensionatet er, at pensionatets tilbud for en del udgøres af et socialt tilbud og for en del fungerer som et alternativ til en (dyrere) indlæggelse på hospital.

Der er en vis usikkerhed forbundet med at afgøre, om der er tale om en H:S indskrivning eller en Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningsindskrivning i forhold til personer med bopæl i Københavns Kommune.

Formelt træffes afgørelsen på baggrund af, om der er foretaget en egentlig henvisning via hospital. På den anden side er der ofte tale om selvhenvendelser i forhold til personer, der kender pensionatet i forvejen. Dette vil f.eks. være tilfældet ved genindskrivninger.

Hvis man opgør det samlede antal indskrivninger af personer med bopæl i Københavns Kommune, må det anerkendes, at det faktiske antal indskrivninger overstiger den nuværende betaling fra Københavns Kommune og H:S. På denne baggrund er det ikke urealistisk af forhøje disse 2 parters pladsantal med tilsammen 1 plads. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at en så lille institution af hensyn til den samlede drift er helt afhængig af at have indtægter svarende til det budgetterede antal pladser.

MILJØVURDERING

Der er ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Konsekvens af 0,5 plads mere til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen:

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget for 2003,

er der til Hiv-Pensionatet afsat kr. 1.252.000

Københavns Kommunes udgift ifølge forslaget fra

Københavns Amt kr. 1.322.213

Difference finansieret på budgetområdet kr. 70.213

Differencen på kr. 70.213 afholdes indenfor budgettets rammer på budgetområde 4 (Voksne med særlige behov).

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Henvendelse fra HIV-pensionatet til Lars Løkke Rasmussen og Henriette Kjær.
  • Evaluering af Hiv-Pensionatet 2002.

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top