Godkendelse af udkast til Pædagogisk Perspektivplan (Bilag)
Godkendelse af udkast til Pædagogisk Perspektivplan (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 5. februar 2003
Sager til beslutning
10. Godkendelse af udkast til Pædagogisk Perspektivplan (Bilag)
FAU 42/2003 J.nr. 42/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte udkast til den endelige Pædagogiske Perspektivplan, så dette udkast efterfølgende kan sendes til høring internt i forvaltningen, blandt de faglige organisationer, forældreorganisationer, dagtilbud og øvrige relevante forvaltninger i kommunen.
RESUME
I år 2001 og 2002 er der i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet et udkast til en Pædagogisk Perspektivplan. Planen skal angive mål og visioner for dagtilbudsområdet for de 0 til 6 årige, og den skal - med udgangspunkt i dialog - være med til yderligere at kvalificere disse dagtilbud.
Udkastet til Pædagogisk Perspektivplan er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og personale, samt en vedvarende dialog med dagtilbuddene, lokalcentrene, forældrerepræsentanter og de faglige organisationer.
Selve udkastet er formuleret i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af dagtilbudspersonale, Teknisk-administrative chefer og pædagogiske konsulenter fra alle bydele. Planen er nu færdig i sin første version, og før den sendes til høring, skal dens udformning godkendes af det politiske udvalg.
I Pædagogisk Perspektivplan er visionerne og målene for det pædagogiske arbejde beskrevet detaljeret, og planen er et selvstændigt dokument og redskab. Dele af Pædagogisk Perspektivplan skal indgå i den kommende sektorplan for børne- og sundhedsområdet, så der er en sammenhæng mellem de to planers mål og visioner.
Det fremgår af planen, at denne skal revideres efter 4 år.
SAGSBESKRIVELSE
Se vedlagte udkast til Pædagogisk Perspektivplan.
MILJØVURDERING
Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
I forbindelse med høringsfasen vil der kun være økonomiske udgifter til trykning af planen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ja internt i forvaltningen, blandt de faglige organisationer, forældreorganisationer, dagtilbud og øvrige relevante forvaltninger i kommunen.
BILAG
- Udkast til Pædagogisk Perspektivplan
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen