Mødedato: 04.10.2000, kl. 08:00

Status for kommunallægernes arbejde i skoleåret 1999/2000

Status for kommunallægernes arbejde i skoleåret 1999/2000

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. oktober 2000

 

Sager til beslutning

6. Status for kommunallægernes arbejde i skoleåret 1999/2000

FAU 577/2000 J.nr. 176/00

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om status for kommunallægernes arbejde i skoleåret 1999/2000 til efterretning.

RESUME

Andelen af indskolinger i børnehaveklasse og 1. klasse er tilsammen højere end målsætningen for den årgang, der gik ud af 1. klasse i skoleåret 1999/2000. Andelen af udskolinger er højere end målsætningen og andelen af undersøgte behovsbørn svarer til målsætningen

SAGSBESKRIVELSE

Ifølge Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge hedder det i § 4, at:

"alle børn i den undervisningspligtige alder skal tilbydes 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en kommunalt ansat læge. Den første helbredsundersøgelse skal tilbydes i barnets første skoleår. Den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før undervisningspligtens ophør".

Desuden skal der tilbydes undersøgelser til børn og unge med særlige behov.

Ind- og udskolingsundersøgelser

På mødet den 31. maj 2000 blev Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteret om status for undersøgelser for skoleåret 1999/2000.

Opgørelsen viser tallene for hele byen

1999/2000

Målsætning

Forventet pr. 31. 5

Faktiske

Indskolet bh.

80 %

70%

66%

Udskolet 9. kl.

70%

72%

73%

Behovsunders.

4 %

4%

4%

Den faktiske andel af børn, der er indskolet i børnehaveklasse i 1999/2000 er mindre end målsætningen. Til gengæld er der i samme skoleår indskolet 10% i 1. klasse.

Samlede andel af indskolede børn

 

1997/1988

1998/1999

1999/2000

2000/2001

Børnehavekl.

66 %

73 %

66 %

 

1. klasse

7 %

9 %

10%

17% (forventet)

Tabellen skal læses på skrå, det vil sige de børn, som går i børnehaveklasse i 1997/1998 går i 1. klasse 1998/1999. Det betyder, at ca. 75 % af årgangen, som startede i skole i 1997, er blevet indskolet. Tilsvarende tal for børn, der startede i børnehaveklasse i 1998, er ca. 83%. Det forventes, at 17 % af de børn, der starter i børnehaveklassen i 1999 vil blive undersøgt i 1. klasse. Herved vil den samlede indskolingsprocent nå op på 83% og herved leve op til målsætningen på 80%.

Det er en forudsætning, at der ansættes ekstra timelønnede læger i efteråret til at indskole 1. klasser, og at eleverne faktisk møder op. Tallene viser, at det antal børn, der er indskolet i årgangen, som gik i 1. klasse i 1999/2000, er godt og vel målsætningen.

Opgørelsen efter afslutningen af skoleåret 1999/2000 viser, at 40% af eleverne i modtageklasserne er undersøgt samt, at 18% af samtlige elever har haft kontakt til skolens børnelæge. I alt har der været 7.324 undersøgelser i løbet af skoleåret. Der er i skoleåret 1999/2000 undersøgt flere børn end tidligere. (Antal af undersøgte børn var i skoleåret 1997/1998 : 6.446, 1998/1999 : 7.146, 1999/2000: 7.324).

Der har i nogle år været et "efterslæb" af indskolinger i børnehaveklasse, som er søgt indhentet i 1. klasse. Det tilstræbes fremover at nå at indskole børn i børnehaveklasse. Dels ved at besætte en vakant fuldtidsstilling pr. 1. maj 2000, hvilket bidrager med en stigning i antallet af undersøgelser på ca. 10%. Dels ved at de fastansatte kommunallæger kan koncentrere sig om at indskole børnehaveklassebørn, idet der for ledige lønmidler midlertidigt bliver ansat timelønnede læger til at indskole de børn, som sidste år ikke blev indskolet i børnehaveklassen. Det forventes, at det vil være muligt i efteråret at foretage mellem 700 og 900 indskolingsundersøgelser af 1. klasser svarende til 15% til 20% af sidste års børnehaveklasser. På den måde forventes det, at 80% til 85% af eleverne i sidste års b& oslash;rnehaveklasser vil være indskolet.

Endelig vil den strammere styring blive fastholdt således, at der måned for måned er overblik over det faktiske antal undersøgte børn samt antallet af børn, der mangler at blive undersøgt for at leve op til målsætningen. Det gør det muligt at sætte ind med ekstra undersøgelser, hvis indskolingsprocenten i én eller flere bydele ligger under niveau.

Andre typer opgaver

Udover ind- og udskolinger samt behovsundersøgelser bruger kommunallægerne tid på andre typer opgaver, så som:

  • Lægeundersøgelser af børn i modtager- og specialklasser.
  • Besvarelse af telefoniske henvendelser fra daginstitutioner og forældre. Spørgsmålene drejer sig ofte om smitsomme sygdomme og hygiejne mv. I gennemsnit er der sket en stigning i antallet af disse henvender fra 14 til 17 pr. uge inden for det sidste år.
  • Tværfaglige konferencer om det enkelte barn mellem kommunallæger, skolepsykologen og klasselæren).
  • Deltagelse i forskellige arbejdsgrupper og udviklingsopgaver.

ØKONOMI

Ansættelse af timelønnede læger til at udføre indskolinger i efteråret 2000 kan ske inden for de afsatte budgetmidler.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

 

Til top