Hovedprincipper for sundhedsplejens budget 2003 (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. september 2002

14. Hovedprincipper for sundhedsplejens budget 2003 (Bilag)

FAU 390/2002 J.nr. 390/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller over for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

at sundhedsplejebudgettet fra 2003 fordeles til de 15 lokalcentre efter den samme objektive fordelingsmodel for sundhedsplejen som hidtil er anvendt i forvaltningen.

at der i budget 2003 tages højde for, at der på Indre Nørrebro og Indre Østerbro sker en tilpasning af budgettet over 1 år, så disse to bydeles sundhedsplejebudget først er på linie med de øvrige bydeles i 2004.

at der i 2003 afsættes 0,8 mill. kr. af sundhedsplejens samlede budget som en engangsudgift til at købe bærbare pc´ere til sundhedsplejerskerne på Indre Østerbro og Valby bydele, så de kommer på niveau med de øvrige bydele i Københavns Kommune.

at de ledende sundhedsplejerskestillinger på Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Valby bydele konverteres til koordinerende sundhedsplejerskestillinger på linie med de øvrige bydele i Københavns Kommune.

at Sundhedshuset på Indre Nørrebro konverteres til en Servicebutik. Eventuelle integrationsprojekter undersøges med henblik på finansiering via integrationsmidlerne.

Med udgangen af 2002 er overgangsåret for de tidligere forsøgsbydele slut. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bør derfor endeligt tage stilling til "implementeringsgruppens" anbefalinger vedrørende forsøgsbydelenes tilbageførsel.

I denne indstilling indstilles det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget specifikt tager stilling til de økonomiske og ledelsesmæssige rammer for sundhedsplejen samt ønsket om at bevare Sundhedshuset på Indre Nørrebro. Stillingtagen er nødvendig for at sikre, at den nuværende forskel mellem lokalcentrene udjævnes.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at størrelsen af det samlede sundhedsplejebudget er uændret i 2003, samt at budgettet fordeles til alle 15 lokalcentre efter samme objektive fordelingsmodel, dog med det forbehold at Indre Østerbro og Indre Nørrebros sundhedsplejebudgetter først er på linie med de øvrige bydeles i 2004.

Det foreslås endvidere, at de ledende sundhedsplejerskestillinger på Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Valby bydele konverteres til koordinerende sundhedsplejerskestillinger på linie med de øvrige bydele i Københavns Kommune.

I bilag 1 beskrives konsekvenserne ved at indføre Indre Østerbros sundhedsplejes budgetramme og serviceniveau i alle 15 bydele fra 2003.

I januar 2001 blev der nedsat en såkaldt "implementeringsgruppe", der havde til opgave at samle og koordinere arbejdet omkring tilbageførslen af forsøgsbydelene. Implementeringsgruppens anbefalinger drejer sig primært om 3 problemstillinger:

1. Sundhedsplejens budget og budgetfordeling.
2. De ledende sundhedsplejersker på Indre Nørrebro, Valby og Indre Østerbro.
3. Sundhedshuset på Indre Nørrebro.

I tabel 1 er bydelenes faktiske udmeldte budget for 2002 sat i forhold til det budget, som bydelene ville havde fået, såfremt de fire nye lokalcentre havde indgået på lige vilkår i sundhedsplejens objektive budgetfordelingsmodel.

Af tabellen ses, at Indre Nørrebro i 2002 fik 38,5 pct. mere budget end de ville have fået, hvis centret havde indgået på lige fod i fordelingsmodellen med de øvrige 11 bydele. Indre Østerbro har en tilsvarende merbudget på knap 15 pct. De to øvrige nye lokalcentres sundhedsplejebudget er næsten i overensstemmelse med modellens.

De fire nye lokalcentre er nu en integreret del af Københavns Kommune. Af hensyn til brugerne bør der ikke være store forskelle i serviceniveau mellem bydelene.

Samtidig bør de gode erfaringer fra de tidligere forsøgsbydele komme hele byen til gode ved at hæve det generelle serviceniveau i og med at sundhedsplejebudgetterne i de tidligere forsøgsbydele inkluderes i det samlede sundhedsplejebudget. Erfaringerne fra sundhedsplejen i de tidligere forsøgsbydele bliver også et vigtigt omdrejningspunkt i den løbende dialog og det etablerede samarbejde mellem lokal- og centralforvaltningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at størrelsen af sundhedsplejens samlede budget i 2003 forbliver uændret i forhold til budgettet i 2002. Det betyder, at sundhedsplejens samlede budget bliver 3,4 mill. kr. højere end det ville have været, hvis de tidligere BR bydeles serviceniveau lægges til grund for beregningen af det samlede budget 2003.

Det indstilles samtidig, at det samlede sundhedsplejebudget fra 2003 og fremover fordeles til alle 15 bydele efter den samme objektive fordelingsmodel for sundhedsplejen. Det vil i 2003 betyde en omfordeling fra de 4 tidligere forsøgsbydele til de 11 tidligere BR bydele.

For Indre Nørrebro og Indre Østerbro skønner Familie- og Arbejdsmarkedsforvalt-ningen, at besparelsen relativt bliver så stor, at der bør ske en gradvis tilpasning af budgettet over 1 år, så disse to bydeles sundhedsplejebudgetter først er på linie med de øvrige i 2004. For Valby og Kongens Enghave bydele skønnes det, at hele budgetreduktionen kan realiseres i 2003.

I tabel 2 beskrives de økonomiske konsekvenser for bydelene, primært de 4 nye bydele, ved et uændret sundhedsplejebudget som fordeles ved den objektive budgetfordelingsmodel. Det skal bemærkes, at beregningerne er vejledende, fordi de er baseret på forudsætningerne for budget 2002.

Tabel 2: budgetændringerne fra 2002-2004, hvis alle indstillingspunkterne godkendes.

* Indre Nørrebros budget er korrigeret for budget til Sundhedshuset på 350.000 kr., idet

Sundhedshuset i indstillingen foreslås konverteret til en servicebutik og budgettet flyttet til

budgetområdet for Børnefamilier med særlig behov.

Konsekvensen af reduktionen på sundhedsplejens budget i de 4 nye bydele er, at de må justere serviceniveauet til de rammer der gælder for de øvrige 11 bydele. Disse rammer fremgår af Sundhedsplejens Praksisbeskrivelse.

Fra 2004 fordeles sundhedsplejebudgettet til de 15 bydele efter budgetfordelings-modellen uden forbehold.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at der inden fordeling til lokalcentrene af sundhedsplejens budget 2003 afsættes 0,8 mill. kr. til at købe bærbare pc´ere til sundhedsplejerskerne på Indre Østerbro og Valby bydele, så de kommer på niveau med de øvrige bydele.

I forbindelse med budget 2000 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at indføre en elektronisk børnejournal til brug for den kommunale sundhedstjeneste. I dag er der elektroniske børnejournaler i mange kommunale sundhedstjenester landet over. Der blev til formålet afsat 1,8 mill. kr. af sundhedsplejens eget budget, som skulle dække både software, licenser, hardware og undervisning.

Den elektroniske børnejournal skal være den kommunale sundhedstjenestes fælles redskab til journalføring og registrering af aktiviteter, ydelser og mål. Formålet med den elektroniske journal er at effektivisere medarbejdernes arbejdsrutiner og sagsgange samt at forbedre kvaliteten af den nødvendige ledelsesinformation i form af valide statistikker og nøgletal.

Som led i projekt elektronisk børnejournal blev der i 2000 indkøbt bærbare pc´ere til alle sundhedsplejersker og kommunallæger i det daværende BR København. Samtidig har Kongens Enghave og Indre Nørrebro bydele under bydelsforsøget indkøbt bærbare pc´ere til sundhedsplejerskerne. Det er således kun Indre Østerbro og Valby bydele der mangler, for at alle sundhedsplejersker i Københavns Kommune er udstyret med en bærbar pc´ er, som er en forudsætning for at kunne anvende en elektronisk journal.

Implementeringsgruppen har anbefalet, at de ledende sundhedsplejerskestillinger i de nye bydele konverteres til koordinerende sundhedsplejerskestillinger, på linie med de tidligere BR bydele.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i denne anbefaling. Det er demokratisk besluttet, at bydelsforsøgene skal nedlægges og de er nu en integreret del af Københavns Kommune. Derfor bør disse bydele også være en del af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens organisations- og ledelsesstruktur. Forskellen på en ledende og koordinerende sundhedsplejerske er beskrevet i bilag 2.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens organisering er baseret på en flad ledelsesstruktur. Der arbejdes i tværfaglige team, som ledes af en teamchef.

Sundhedsplejen er en del af serviceteamet. På hvert center er der ansat en koordinerende sundhedsplejerske, som udover at koordinere det sundhedsplejefaglige arbejde, fungerer som teamchefens faglige sparringspartner i forhold til sundhedsplejerskegruppen.

Som et naturligt led i at indarbejde teamorganiseringen og teamtankegangen i de tidligere forsøgsbydele, bør de ledende sundhedsplejerskestillinger i de nye bydele konverteres til koordinerende sundhedsplejerskestillinger, så de også på dette område er på linie med de øvrige lokalcentre i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Det skal bemærkes, at de ledende sundhedsplejersker ved konverteringen bevarer deres nuværende lønniveau.

En gruppe sundhedsplejersker fra Indre Nørrebro har på sundhedsplejerskegruppens vegne anmodet om, at beholde den ledende sundhedsplejerske i en forsøgsordning over 3-5 år, jf. bilag 2 og 3. Et argument for dette er, at der efter deres mening er behov for én person, der arbejder fuld tid kun med ledelse. Den ledende sundhedsplejerske på Indre Nørrebro bruger halvdelen af sin stilling på koordinering i sundhedsplejen. Resten af tiden fungerer hun som koordinator i Sundhedshuset og som koordinator af den tværfaglige indsats.

Hvert lokalcenter kan selv beslutte, hvor mange timer den koordinerende sundhedsplejerske skal have til koordination. Det står altså centeret frit for at prioritere således, at den koordinerende sundhedsplejerske fungerer fuld tid som koordinerende og ikke har borgerrettede funktioner.

Implementeringsgruppen har anbefalet, at Sundhedshuset konverteres til en Servicebutik.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i denne anbefaling. Det er på demokratisk vis besluttet, at bydelsforsøgene skal nedlægges og de er nu en integreret del af Københavns Kommune. Derfor bør disse bydele også være en del af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens organisering, som indebærer, at der i hver bydel etableres en Servicebutik.

Der er rummelige krav til hvad en servicebutik kan have af aktiviteter og tilbud. Lokalcenter Indre Nørrebro beslutter derfor selv, hvilke af de mange projekter og initiativer, sundhedsplejen har igangsat i Sundhedshuset, der skal fortsætte i Servicebutikkens regi, så længe disse ligger indenfor de rammer der er sat for Servicebutikkens virke.

Hermed overgår mål- og rammestyringen af Sundhedshuset til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Kontor for børnefamilier med særlige behov og finansieringen overgår til budgetområde 2.

Den ledende sundhedsplejerske på Indre Nørrebro har søgt om midler til ansættelse af en koordinator i Sundhedshuset, jf. bilag 5. Det er imidlertid almindelig praksis, at der ansættes en koordinator i Servicebutikken.

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Se bilag 1.

Ingen

Ingen

1. Konsekvenser ved at indføre Indre Østerbros sundhedsplejes budgetramme og serviceniveau i alle 15 bydele.
2. Forskellen mellem en ledende og en koordinerende sundhedsplejerske.
3. Brev fra Indre Nørrebros sundhedspleje fra 19. september 2001.
4. Brev fra Indre Nørrebros sundhedspleje fra 17. juni 2002.
5. Beslutningsreferat fra møde i "Implementeringsgruppen" den 16. august 2001.
6. Ansøgning om fondsmidler til en koordinator til Sundhedshuset på Indre Nørrebro.
7. Rapport om sundhedsplejen og Sundhedshuset på Indre Nørrebro, juni 2001, arbejdsgruppe under Implementeringsgruppen.
8. Rapport om sundhedsplejen på Indre Østerbro, juni 2001, arbejdsgruppe under Implementeringsgruppen.

Grethe Munk

/