Ingen titel

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. april 2001

1. Godkendelse af dagsorden

FAU 163/2001

2. Budget 2002 (Bilag)

FAU 173/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at vedlagte Budgetbemærkninger oversendes til Økonomiudvalget.

• Budgetbemærkninger 2002

Grethe Munk

3.

4.

5. Projektplan 2000 - 2002 (Bilag)

FAU 168/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at Projektplan 2000 - 2002 om etablering af vuggestue- børnehave- og basispladser tages til efterretning.

Sænkning af pladsgarantien i første omgang fra 12 til 11 måneder og den fortsatte stigning i børnetallet i Københavns kommune betyder, at der fortsat er behov for udbygning af daginstitutionsområdet de kommende år.

Umiddelbart er udbygningsbehovet størst for pladser til 0 - 2 årige, mens der p.t. kun er behov nye pladser for de 3 - 5 årige i enkelte bydele.

I budgettet for 2001er afsat 132 mill. kr. til udbygning på daginstitutionsområdet. Pladsmålene for 2001, inklusiv en pladsmanko fra 2000, er 468 vuggestuepladser, 254 børnehavepladser og 18 basispladser.

For 2001 indeholder projektplanen i alt 148 vuggestuepladser og 190 børnehavepladser, hvilket betyder, at der i forhold til de justerede pladsmål vil mangle at blive tilvejebragt 320 vuggestuepladser og 64 børnehavepladser. Projektplanen viser dog, at disse pladser forventes at være tilvejebragt i løbet af 2002. I det omfang der viser sig yderligere egnede projektmuligheder i løbet af 2001 vil projektplanen blive suppleret med disse.

Udover de almindelige daginstitutionspladser har der vist sig et stigende behov for særlige dagpasningstilbud til børn med forskellige kommunikative og sociale vanskeligheder. Der er derfor medtaget anlægsmidler i projektplanen til etablering af 3 basisgrupper med i alt 18 pladser.

Foranlediget af branden i vuggestuen Bispebjerg Bakke 13 er der endvidere afsat anlægsmidler til brandsikring af 30 daginstitutioner i let pavillonbyggeri, ligesom der er afsat midler til sæsonudjævnende tiltag ved indkøb af 10 minibusser og til tilpasning af pladser i 2 eksisterende institutioner. Endvidere foreslås, at overskydende anlægsmidler kan anvendes til større renoveringsarbejder på utidsvarende ældre daginstitutioner med henblik på at bringe disse op på et nutidigt niveau.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens aktiviteter for udbygning på daginstitutionsområdet fremgår af Projektplan 2000 - 2002.

Projektplanen viderefører de senere års betydelige udbygning på daginstitutionsområdet med henblik på at sikre pladsgarantien fra 11 måneders alderen.

Det økonomiske grundlag for at videreføre pladsgarantien blev tilvejebragt med Borgerre-

præsentationens vedtagelse af budgettet for 2001 den 12. oktober 2000. Samtidig blev det

besluttet at nedsætte pladsgarantien fra 12 til 11 måneder. Hermed øges behovet for tilvejebringelse af nye daginstitutionspladser. Nyt institutionsbyggeri finansieres af anlægsbudgettet.

Udviklingen med at skabe et mere varieret pladsudbud som supplement til dagpasningstilbud i traditionelle daginstitutioner og dagplejen fortsætter. Der er på driftsbudgettet afsat midler til at videreføre de alternative pasningsformer i privat børnepasning og privat dagpleje.

Pladsmålene i budgettet for 2001 forudsatte, at pladsmålene for 2000 blev opfyldt.

Projektplanen for 2000 opererede allerede fra starten med en pladsmanko på 62 vuggestuepladser i forhold til pladsmålene. Det har ikke været muligt at tilvejebringe disse pladser i løbet af året. Det antal vuggestuepladser, som var medtaget i Projektplan 2000, er tilvejebragt som forudsat. På børnehaveområdet har der været et mindre pladstab på 36 pladser i forhold til pladsmålet, mens målet om at etablere 24 specialinstitutionspladser er opfyldt.

Beslutningen om at nedsætte pladsgarantien fra 12 til 11 måneders alderen har medført en væsentlig forøgelse af pladsmålene i 2001.

Tabel 1 - pladsmål budget 2001

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen benytter en bred vifte af muligheder og samarbejdspartnere i forbindelse med udbygningen på daginstitutionsområdet, og arbejder løbende med andre kommunale forvaltninger, private investorer, ejendomsmæglere etc. om at finde nye egnede byggemuligheder i de dele af byen, hvor der er behov for pladser.

Samtidig har forvaltningen intensiveret søgningen efter ejendomme og grunde udenfor kommunegrænsen til brug for etablering af udflytterbørnehaver. Disse muligheder forudsætter dog normalt, at der gives zonetilladelse i det pågældende amt, hvilket ofte kan være vanskeligt at opnå.

På trods af den intense søgning har det ikke været muligt at finde tilstrækkelig med nye byggemuligheder, som kan give pladser i 2001, hvilket sammen med forsinkelser af allerede planlagte byggerier betyder, at Projektplan 2000 - 2002 ikke kan dække pladsmålene i 2001.

Ved fuld gennemførelse af projektplanens projekter vil pladsmålene for 2001 dog være indhentet i 2002.

Det samlede anlægsbudget til udbygning af daginstitutionsområdet er på 132 mill. kr.

Tabel 3 viser, at det først vil være muligt at indfri pladsmålene for 2001 med udgangen af 2002, idet der her vil være et overskud af vuggestuepladser på 148 og af børnehavepladser på 152. Dette pladsoverskud medgår til at sikre pladsgarantien i 2002.

Det antal pladser, der yderligere skal etableres i 2002 på grund af den demografiske udvikling, skal derfor fremskaffes med nye projekter, som på indeværende tidspunkt ikke er indeholdt i projektplanen.

Som nævnt er grunden til den relativt store pladsmanko i forhold til pladsmålene i 2001 først og fremmest problemer med at skaffe egnede byggemuligheder i nogle af de bydelsområder, hvor behovet er. Samtidig registreres stigende vanskeligheder med at kunne realisere de forholdsvis få byggemuligheder, der trods alt kan fremskaffes til den videre udbygning.

F.eks. har det ikke været muligt, som forudsat i Projektplanen for 2000, at gennemføre projekterne Sigurdsgade (72 vuggestuepladser) og Den Økologiske Daginstitution 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser) til ibrugtagelse i 2001. Begge projekter er på trods af en lang planlægning- og projekteringsperiode blevet forsinket bl.a. på grund af planmæssige forhold herunder problemer i forbindelse med naboorientering, hvilket betyder, at pladserne først kan forventes taget i brug i 2002. For Sigurdsgades vedkommende har det samtidig været nødvendigt at beskære projektet med 2 vuggestuegrupper (fra 72 pladser til 48 pladser). Indstilling herom vil blive fremlagt i Borgerrepræsentationen.

Kombinationen af forholdsvis få egnede byggemuligheder og svært gennemførlige byggeprojekter har de senere år gjort det stadig mere vanskeligt at opfylde pladsmålene i projektplanen.

I det omfang der måtte vise sig nye egnede projektmuligheder i løbet af 2001vil disse blive indarbejdet i projektplanen som supplement til de allerede nævnte projekter.

Siden 1999 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen løbende ført forhandlinger med ISS Juniorservice, Børn & Unge Fonden og Barnets hus om indgåelse af kontrakter vedrørende driften af 3 nye pasningstilbud som pulje institutioner i Københavns kommune.

På nuværende tidspunkt er der indgået kontrakt med Barnets Hus om driften af en ny institution med 100 vuggestuepladser på Amerikavej på Vesterbro. Institutionen indgår i projektplanen, og pladserne ventes taget i brug sommeren 2001.

Derimod foreligger der ikke endnu konkrete forslag om egnede lokaler til brug for etablering af nye pasningstilbud fra ISS juniorservice og Børn & Unge Fonden.

På denne baggrund skønnes det ikke at være realistisk, at der udover de 100 vuggestuepladser på Amerikavej, vil kunne ibrugtages yderligere pladser i forbindelse med kontraktstyrede

institutioner i 2001.

Der kan konstateres et stigende behov for særlige dagpasningstilbud til børn med forskellige kommunikative vanskeligheder. Der er derfor i projektplanen afsat anlægsmidler til etablering af 3 basisgrupper med i alt 18 pladser for normalt begavede autister og børn med andre sociale og kommunikative vanskeligheder.

Foranlediget af erfaringerne fra branden af vuggestuen på Bispebjerg Bakke er der for 2001 afsat en post på 4 mill. kr. til sikring af flugtvejene og forbedring af brandmateriellet på ca.

30 daginstitutioner, der er opført som let pavillonbyggeri. For 2002 er der afsat en post på 6 mill. kr. til forbedring af den bygningsmæssige brandsikkerhed.

Der er budgetteret med 64.5 mill. kr. til drift af følgende nye pladser i 2001:

• 406 vuggestuepladser og 218 børnehavepladser (pladsmål via anlægsbudgettet)
• 46 dagplejepladser
• 257 pladser i alternative pasningsordninger for ½ - 5 årige

Udgifternes størrelse afhænger af, i hvilket omfang og på hvilket tidspunkt de nye pladser tages i brug. Udmøntningen af budgettet til drift af nye alternative pladser forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i en særskilt indstilling.

Der er i budget 2001 afsat drifts- og anlægsmidler til både at fastholde den nuværende pladsgaranti fra 1 år og sænke den til 11 måneder.

Børnetallet stiger fortsat kraftigt i Københavns Kommune. I 2000 er det samlede antal 0-5 årige i kommunen steget med ca. 600 børn – heraf ligger den største del af stigningen i antal 0-2 årige. Stigningen i børnetallet forventes på nuværende tidspunkt at fortsætte frem til 2007.

Kombinationen af det stigende børnetal og målsætningen om at sænke pladsgarantialderen medfører et stort behov for udbygning af især pladser til 0-2 årige.

Pladssituationen i de enkelte bydele er – i lighed med tidligere år – meget forskellig. I nogle bydele vurderes det, at der ikke er behov for udbygning i projektplanperioden for at overholde pladsgarantien fra 11 mdr. I andre bydele er der kun behov for udbygning af vuggestuepladser, mens der i enkelte bydele er behov for udbygning af både vuggestue- og børnehavepladser – eksempelvis Ydre Nørrebro og Indre Østerbro.

Det er fortsat størst udbygningsbehov i de tætbebyggede kvarterer – det vil sige Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Indre By. Udbygningsbehovet afspejler sig også i den vedlagte oversigt over udbygningsprojekter, hvoraf det fremgår, at der er planlagt omfattende udbygning i

nogle bydele, mens der ikke vurderes at være behov for udbygning i andre bydele som eksempelvis Vanløse og Amagerbro.

På Amagerbro har der i flere år været problemer med overkapacitet af pladser. Som led i bestræbelserne på at løse dette problem har forvaltningen foreslået, at småbørnsgrupper i 2 institutioner ombygges til vuggestuepladser. Udgiften til omlægningen forventes at være ca. 0,9 mill. kr., og finansiering indgår i den samlede plan for anvendelse af anlægsbudgettet i 2001.

Efterspørgslen på daginstitutionspladser ændrer sig løbende, og det stiller krav om en fleksibel pladsstruktur, hvor udbuddet af pladser kan tilpasses efterspørgslen. For at sikre en sådan fleksibel struktur og en optimal udnyttelse af den eksisterende pladskapacitet kan det også i de kommende år blive nødvendigt at afsætte anlægsmidler til at omstrukturere eksempelvis rene vuggestuer eller børnehaver til integrerede institutioner.

Større renoveringsarbejder i eksisterende institutioner.

Arbejdet med at forberede de aktuelle projekter vil kunne ske i løbet af 2001, mens selve udførelsen af arbejdet vil kunne ske i 2002, hvilket forudsætter, at de nødvendige anlægsmidler overføres til 2002.

En samlet plan for udførelse af større renoveringsarbejder i 2002 vil blive fremlagt for Familie- og arbejdsmarkedsudvalget i efteråret 2001. Projekterne vil herefter blive fremlagt i Borgerrepræsentationen ved ansøgning om kapitalbevilling.

De årlige sæsonudsving i udbuddet af daginstitutionspladser er fortsat et væsentligt problem i forhold til overholdelse af pladsgarantien hele året. Udsvingene skyldes, at der kun om sommeren rykkes børnehavebørn op i fritidshjem og derved frigives pladser nedad i systemet, mens efterspørgslen på vuggestuepladser er jævn over året.

Som et led i bestræbelserne på af udjævne sæsonudsvingene indgår der i projektplanen indkøb af 10 nye minibusser. Minibusserne tilknyttes enkelte institutioner, som så merindskriver 6 børn i 4 forårsmåneder, hvor der er størst pres på ventelisten.

De enkelte nye projekter vil løbende blive forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse med henblik på at få udmøntet den fornødne anlægsøkonomi.

Projektplanen indeholder projekter i forsøgsbydelen og er i overensstemmelse med Bydelsregulativets § 8 sendt til høring i bydelsrådene. Høringssvarene vil foreligge ved Økonomiudvalgets behandling af sagen.

Ingen

• Projektplan 2000 – 2002

6. Høringssvar om integrationspolitiske indsatsområder for 2002 (Bilag)

FAU 167/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder forvaltningens udkast til høringssvar til Økonomiudvalget.

Arbejdet med at fastlægge integrationspolitiske indsatsområder for 2002 er i gang. Integrationsudvalget har fremsat forslag om, at de for 2001 gældende indsatsområder fastholdes i 2002, og forslaget er nu af Økonomiudvalget sendt til høring i de stående udvalg og hos eksterne interessenter.

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig forslaget om at fastholde indsatsområderne i 2002, da integration er en tidskrævende proces, hvor det kan være vanskeligt at gennemføre en fokuseret indsats i løbet af ét år.

Borgerrepræsentationen vedtog d. 14. juni 2000 en overordnet integrationspolitik for Københavns Kommune samt følgende indsatsområder for budgetåret 2001: "Børns liv og fremtid", "Beskæftigelse", "Kommunikation", "Hvordan støttes det frivillige og foreningsbaserede engagement i integrationsarbejdet?" og "Det boligsociale område".

Samtidig vedtog Borgerrepræsentationen at de stående udvalg og Økonomiudvalget hver år i februar, første gang i 2002, skal afgive en kort status til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedrørende arbejdet med integrationsområdet. Efterfølgende afgiver Integrationsudvalg en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen.

Arbejdet med at fastlægge indsatsområder for budgetåret 2002 er imidlertid allerede i gang. Alle forvaltninger er i brev af 4. december 2000 fra Integrationsudvalget blevet anmodet om at fremkomme med forslag til indsatsområder for budgetåret 2002.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har overfor Integrationsudvalget udtrykt ønske om, at man fastholder de for 2001 gældende indsatsområder i 2002. Dette begrundes med, at integration er en tidskrævende proces, hvor det kan være vanskeligt at gennemføre en fokuseret indsats i løbet af ét år. Herudover er der i 2001 udvalgt nogle forholdsvis brede indsatsområder, der evner at indfange de største udfordringer på integrationsområdet.

På baggrund af forvaltningernes høringssvar har Integrationsudvalget indstillet til Økonomiudvalget, at de for 2001 vedtagne indsatsområder videreføres i 2002. Økonomiudvalget har besluttet at sende forslaget til høring i de stående udvalg og hos eksterne interessenter inden der tages endelig beslutning herom.

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder forvaltningens udkast til høringssvar, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig Integrationsudvalgets forslag om at videreføre indsatsområderne i 2002.

Sagen vil efterfølgende og på baggrund af de indkomne høringssvar blive behandlet på Økonomiudvalgets møde den 15. maj 2001. Derefter forelægges sagen Borgerrepræsentationen den 31. maj 2001.

Økonomiudvalget pålægger de stående udvalg at tage højde for de udgifter, som følger af tiltag, der gennemføres indenfor de indsatsområder, som Borgerrepræsentationen vedtager.

Ingen

Ingen

• Udkast til høringssvar
• Økonomiudvalgets høringsbrev

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

7. Tilskud til Indvandrer Kvindecentret (Bilag)

FAU 172/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilger et driftstilskud til Indvandrer Kvindecentret på 238.000 kr. til centrets integrationsarbejde i 2001.

at der etableres en følgegruppe med deltagelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Indvandrer Kvindecentret er en selvejende institution, hvis kerneydelse er være-, rådgivnings- og aktivitetssted. Centret betjener en stor gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, og centrets primære samarbejdspartnere er de lokale centre og sagbehandlerne.

Det foreslås, at der i 2001 ydes tilskud på 238.000 kr. til dækning af Indvandrer Kvindecentrets budgetterede underskud. Endvidere foreslås det, at der etableres en følgegruppe med deltagelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Indvandrer Kvindecentret har som de foregående år henvendt sig til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med henblik på økonomisk støtte fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, senest d. 20. februar 2001. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har de foregående år bevilget tilskud til at dække centrets budgetterede underskud.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efter samtaler med samt besøg på Indvandrer Kvindecentret et positivt indtryk af det arbejde, som centret udfører.

Indvandrer Kvindecentret blev etableret i december 1982 på initiativ af en tværkirkelig økumenisk indvandrergruppe. Det grundlæggende formål med centret er i dag at integrere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i det danske samfund. Centret betjener en stor gruppe af ressourcesvage kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der for manges vedkommende lever af overførselsindkomster og er enlige mødre. Centret er en selvejende institution, der eksisterer på grundlag af fonde og legater, offentlige midler samt salg af egne publikationer.

Indvandrer Kvindecentret har åbent hver dag fra kl. 10-16, dog til kl. 18 om torsdagen, hvor der er juridisk rådgivning. Centret er organiseret med en bestyrelse. Der er to fastansatte medarbejdere i centret, hvoraf den ene er centerleder. Derudover er der tilknyttet en medarbejder i fleksjob, nogle forpraktikanter samt ca. 15 frivillige. De frivillige medarbejdere består hovedsageligt af jurastuderende, socialrådgiverstuderende og pædagogstuderende.

Den største gruppe, der bruger centret, er somaliske kvinder, men andre etniske grupper kommer ligeledes i centret. Brugerne er for størstedelens vedkommende bosiddende i Københavns Kommune. De tilbud, der gives, er rådgivning, lektiehjælp, samtalegrupper, syning, madlavning, gymnastik, foredrag om samfundsforhold m.v. Der rådgives primært om privatøkonomi, integration, uddannelse, aktivering, rettigheder, ægteskabssager og juridiske problemstillinger. Der er faste husmøder hver onsdag, hvor de kvinder, der bruger centret, er med til at bestemme, hvilke emner, der skal tages op, samt hvordan huset skal fungere. Der afholdes i forbindelse med husmøderne ofte foredrag om emner, der vedrører det danske samfund som fx grundloven, seksuelt misbrug af børn, integrationsloven, energiforbrug m.v.

Centret har en bred kontakt til institutioner under Københavns Kommune såsom Integrationsenheden og Etnisk Rådgivningscenter NOOR. Endvidere nævner centret selv, at de har den største samarbejdsflade til de lokale centre, hvor de ofte er behjælpelige i kommunikationen mellem sagsbehandlere og kvinder.

Indvandrer Kvindecentret er støttet af bl.a. PUF-midler samt Folkeoplysningsmidler. Folkeoplysningssekretariatet har i forbindelse med revision af Folkeoplysningsloven besluttet at overføre budgettet for fem væresteder, der i de foregående år ekstraordinært har været støttet af Folkeoplysningssekretariatet, til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Heriblandt er Indvandrer Kvindecentret, der i 2001 er støttet af FOS med 200.000 kr. Fra 2002 er dette beløb overført til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, således at pengene i 2002 er øremærket Indvandrer Kvindecentret.

Set i lyset heraf, samt på baggrund af det positive indtryk Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har af centrets arbejde, er det forvaltningens vurdering, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ligeledes bør støtte Indvandrer Kvindecentret. Endvidere er det forvaltningens vurdering, at man bør etablere en følgegruppe, der kan støtte og følge centret i dets arbejde. Dette skyldes to ting.

For det første skal forslaget om etableringen af en følgegruppe ses i lyset af det beløb, der foreslås bevilliget. Forvaltningen er ifølge revisionsinstruksen for tilskud over 100.000 kr. forpligtet til at deltage i en følgegruppe. Endvidere understøttes dette af de midler fra Folkeoplysningssekretariatet, der fra 2002 ligeledes skal bevilliges af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

For det andet har centret erklæret sig villig til at yde støtte og konsulentbistand til andre kvindeforeninger, der har brug for vejledning til at finde fodfæste både som selvstændige foreninger og som borgere i det danske samfund. Centret har 18 års erfaring, der med fordel kan anvendes til at støtte andre kvindegrupper i at etablere sig. For nærværende er det ikke muligt for Indvandrer Kvindecentret at udlåne lokaler til andre foreninger, da lejekontrakten medfører, at man kun må benytte lokalerne indtil kl. 16.00, og endvidere må lokalerne ikke benyttes i weekenden.

Forvaltningens deltagelse i en følgegruppe vil endvidere have den positive virkning, at det bliver muligt for forvaltningen i højere grad at følge med i centrets arbejde.

Bevilling af 238.000 kr. af grundtilskudsmidlerne "særlige målgrupper" IMK fkt. 5.60.

Etablering af følgegruppe med deltagelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 11. kontor.

Ingen

• Budget 2001 for Indvandrer Kvindecentret og følgebrev

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

8. Tildeling af tilskud til integrationsfremmende tiltag (Bilag)

FAU 171/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilger tilskud til integrationsfremmende tiltag for 2001 i overensstemmelse med fordelingen i vedlagte bilag.

at den økonomiske støtte ydes som engangstilskud.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har med virkning pr. 1. januar 2001 vedtaget nye retningslinier for "Tilskud til integrationsfremmende tiltag". Midlerne ydes nu en gang årligt ved ansøgning. Der er blevet udsendt nye retningslinier samt ansøgningsskema til alle de af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kendte foreninger ved brev af 18. december 2000. Puljen er endvidere blevet annonceret i Politikken, Berlingske Tidende samt Søndagsavisen d. 7. januar 2001.

Ansøgningsfrist til puljen var d. 15. februar 2001. Der er indkommet 63 ansøgninger, der fordeler sig på følgende hovedområder:

1. Kulturformidling
2. Sport
3. Blandet
4. Børn og Unge
5. Løbende aktiviteter
6. Ældre
7. Kvinder

25 ansøgninger er indstillet til støtte (se vedlagte bilag).

Der er ved indstilling af tildeling af midler taget udgangspunkt i retningslinierne, og endvidere er der lagt vægt på følgende vurderingskriterier, der kan udledes af retningslinierne.

For det første er det lagt til grund, at kun etniske minoritetsforeninger eller projekter, hvor hovedansvaret er placeret hos etniske minoriteter, kan modtage støtte. Endvidere er der lagt vægt på, at målgruppen skal være etniske minoriteter, der er bosiddende i Københavns Kommune.

Der er derudover i vurderingen lagt vægt på, at tilskuddet ydes i den størrelsesorden, der er nødvendig for at sikre projektet eller aktivitetens gennemførelse. Det er derfor lagt til grund for vurderingen, at det kan skønnes sandsynligt, at støtten vil kunne sikre projektets eller aktivitetens gennemførelse.

Endelig er der i vurderingen lagt vægt på, at projektet eller aktiviteten ligger ud over den almindelige mødevirksomhed, herunder driftsvirksomhed.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fordeler tilskud til integrationsfremmende tiltag i overensstemmelse med vedlagte bilag.

Der er for 2001 ca. 575.000 kr. til fordeling.

Valby Bydel og Indre Nørrebro Bydel har afgivet høringssvar.

Da det er første gang, der bliver tildelt midler efter de nye retningslinier, vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen efterfølgende foretage en evaluering af tildelingen af tilskud til integrationsfremmende tiltag.

• Fordeling af tilskud til integrationsfremmende tiltag 2001.
• Retningslinier for tilskud til integrationsfremmende tiltag.

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

9. Sagsbehandlingsfrist vedrørende ansøgning om helbredstillæg

FAU 169/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at sagsbehandlingsfristen for behandling af ansøgning om helbredstillæg fastsættes til 3 uger.

Til budget 2001 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (og Sundhedsforvaltningen) foreslået ændring af hidtidig praksis for tildeling af personlige tillæg, således at der ikke længere tages udgangspunkt i pensionisternes bruttoindtægter. Tildeling af personlige tillæg skal herefter ske efter en mere konkret individuel vurdering af pensionisternes nettoindtægter sammenholdt med pensionisternes rimelige, faste udgifter. Med vedtagelse af budget 2001 er den foreslåede ændring tiltrådt.

Socialministeriet har - som led i aftalen mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten - den 11. oktober 2000 fremsat forslag om lov om ændring af lov om social pension m.fl - ændring af regler om personlige tillæg samt indførelse af helbredstillæg.

Lovforslaget blev den 7. december 2000 vedtaget. Lovændringerne er trådt i kraft den 1. marts 2001.

Som følge af lovforslaget tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 13. december 2000, at de daværende vejledende retningslinier for tildeling af personlige tillæg opretholdes uændret indtil lovændringen trådte i kraft 1. marts 2001.

Lov om social pension er pr. 1. marts 2001 ændret. Lovændringen pr. 1. marts 2001 medfører, at reglerne om personlige tillæg er ændret, samtidig er der indført et helbredstillæg.

Helbredstillæg:

Helbredstillægget supplerer sygesikringens tilskud til folke- og førtidspensionister helbredsbetingede udgifter. Helbredstillægget udgør 85 procent af pensionisten egen andel, hvortil sygesikringen yder tilskud. Helbredstillægget udbetales efter den personlige tillægsprocent og forudsætter, at pensionisten og en eventuel ægtefælles/samlevers likvide formue ikke overstiger 50.100 kr. Helbredstillægget skal således bevilges og beregnes efter landsdækkende regler.

Helbredstillægget omfatter visse undersøgelser og behandlinger hos tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, fodbehandling, psykologbehandling, samt medicin.

Hjælp til andre formål herunder supplement til helbredstillæg kan fortsat ydes som personligt tillæg efter en konkret individuel vurdering. Personligt tillæg skal efter lovændringen udbetales uafhængig af pensionistens egenbetaling.

Sagsbehandlingsfristen på personlige tillæg er fastsat til 3 uger, og det er derfor hensigtsmæssigt, at sagsbehandlingsfristen ved ansøgning om helbredstillæg også fastsættes til 3 uger.

-

-

-

Ingen

Grethe Munk

/

Torben Brøgger