Mødedato: 01.04.1998, kl. 08:00
25-3-1998 Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget : Dagsorden
25-3-1998 Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget : Dagsorden
25-3-1998 Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget : Dagsorden
til mødet
onsdag den 25. marts 1998.
kl. 13.30 - 16.30
Rådhuset, udvalgsværelse D
1. Godkendelse af dagsorden.
2. Drøftelse af indkaldelsescirkulæret. (bilag) J.nr FA 23/98.[#23]
3. Udbygning af stofmisbrugsbehandlingen i 1998. (bilag) J.nr. FA 26/98.[#26]
4. Orientering om forbrug af entreprisepuljemidler i perioden 1. januar - 31. december 1997. J.nr. FA 27/98.[#27]
5. Forslag til etablering af 39 særlige botilbud til psykisk syge, ved andel i budgetanvendelse af 16 mill. kr. samt puljemidler fra Socialministeriet. J.nr. FA 28/98.[#28]
6. Plan for udviklingen af bo - og dagtilbud til voksne udviklingshæmmede i forbindelse med hjemflytning fra Københavns Amt m.v. (bilag) J.nr. FA 29/98.[#29]
7. Forslag om tillægsbevilling til budget 1998, budgetområde 3, Pleje og service, konto 5.50.1., dag- og døgninstitutioner for voksne handicappede og psykisk syge. J.nr. FA 30/98.[#30]
8. Årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdets forløb i 1997 inden for Magistratens 3. Afdeling, Social- og Sundhedsforvaltningen. J.nr. 31/98.[#31]
9. Revisionsdirektoratets beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 1996 (bilag). J.nr. 32/98..[#32]
10. Meddelelser fra formanden .
11. Eventuelt.
Godkendelse af dagsorden. Drøftelse af indkaldelsescirkulæret. (bilag) J.nr FA 23/98. INDSTILLING Det indstilles, at udvalget indledende drøfter indkaldelsescirkulæret med henblik på vejledende tilkendegivelser i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udarbejdelse af budgetforslag til udvalget. BILAG Indkaldelsescirkulæret (revideret).
Udbygning af stofmisbrugsbehandlingen i 1998. (bilag) J.nr. FA 26/98. INDSTILLING Det indstilles, at Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at det resterende beløb 4,4 mill. kr ud af budgetudvidelsen til stofmisbrugsbehandling på 7,25 mill. kr. for 1998 anvendes på følgende måde: at der i 1998 anvendes 1 mill. kr til etablering og 2,5 mill. kr til drift af et byambulatorium for stofmisbrugere med plads til 80-100 brugere, hvor der tilbydes medikamentel og social behandling, at der i 1998 anvendes 200.000 kr til en omlægning af 10 ambulante pladser til døgnpladser i forbindelse med etablering af Klub 47's afgiftningsinstitution i Nysted, at der i 1998 anvendes 300.000 kr til supervision, at der afsættes 400.000 kr til brugerrettede aktiviteter. RESUMÈ Sagsfremstillingen danner grundlag for en prioritering af midlerne til udbygning af stofmisbrugsbehandlingen i 1998, herunder hvorvidt der skal ske en udbygning af den ambulante behandlingskapacitet eller en udvidelse af entreprisepuljen. Det foreslås, at der oprettes et byambulatorium med 80-100 pladser til medikamentel og social behandling ud fra en vurdering af det samlede behandlingsbehov. Alternativet til etablering af et ambulatorium kunne være, at der etableres 8 døgnpladser og 10 ambulante pladser til køb af pladser til stoffri behandling. Derudover foreslås en udvidelse af døgnpladser i det københavnske behandlingssystem, iværksættelse af et tilbud om supervision samt, at der afsættes ressourcer til brugerrettede aktiviteter i 1998. I sagsbeskrivelsen redegøres for den hidtidige udbygning af stofmisbrugsbehandlingen som led i realiseringen af den nye lovgivning på området, udviklingen i eftersprrgslen efter behandling, den aktuelle behandlingskapacitet samt de særlige forhold vedrørende etablering af døgninstitutionen Klub 47, behovet for supervision og for brugerrettede aktiviteter. Igangværende aktiviteter: I forlængelse heraf er en del af budgetudvidelsen på 7,25 mill.kr. udmøntet således: Aftale med lægeklinikken Broen ( 150-180 pladser) 1,25 mill.kr Udvidelse af antal pladser med 70 på de eksisterende ambulatorier 1,2 mill.kr Herudover : Bevilling til Clean House: 0,4 mill kr. Udmøntning af resterende midler for 1998: De resterende 4,4 mill. kr foreslås udmøntet således: oprettelse af nyt byambulatorium med plads til 80-100 brugere*: - etablering 1,0 mill.kr - drift i 1998( ½ års drift) 2,5 mill.kr** Supervision (½ års drift) 0,3 mill.kr Nysted: udvidelse af døgnpladser (1/2 års drift) 0,2 mill. kr** Brugerrettede aktiviteter 0,4 mill. kr. SAGSBESKRIVELSE Den aktuelle behandlingskapacitet Der er indskrevet knap 1900 personer i behandling for stofmisbrug i Københavns Kommune. På distriktscentrene, der er indgang til al behandling, har der gennem en længere periode været overbelægning på tre af centrene. Især har der været en tilgang af brugere på Vesterbro. Distriktscenter Vestre har aktuelt en belægning på 166%. Distriktscentrene vurderer, at de tilsammen har 125 brugere, som ikke for nuværende kan forventes at blive nedtrappet til stoffrihed. Disse brugere er sat i medicinsk behandling i distriktscentret, men får aktuelt ikke andet tilbud. I takt med tilgangen af brugere og udbygningen af behandlingssystemet har der også været en øget søgning til døgnbehandling og til stoffri behandling. Således blev der i 1996 foretaget 328 henvisninger til stoffri behandling. I 1997 var det tilsvarende tal 454. Andelen af indskrivninger til stoffri behandling var i begge år omkring 25% af samtlige indskrivninger i behandling. I takt med, at distriktscentrene har fået til opgave at varetage ambulant stoffri behandling og efterbehandling, og at entreprisepuljen og antallet af pladser i de døgntilbud, der er til rådighed for kommunens brugere, er udvidet, har efterspørgslen efter stoffri behandling kunnet imødekommes. Aktuelt er der kapacitet til at imødekomme efterspørgslen efter såvel ambulant- som døgnbehandling med stoffrihed som umiddelbart mål. Etablering af et nyt ambulatorium eller udvidet adgang til køb af døgnpladser Som nævnt ovenfor mangler 125 brugere aktuelt et tilbud om længerevarende medikamentelt understøttet behandling. Behovet er størst på Vesterbro, hvor tilgangen af brugere, der søger behandling, har været størst i 1997, og fortsat er det i begyndelsen af 1998. Behandlingskapaciteten på de eksisterende byambulatorier og lægeklinikker er udnyttet fuldt ud. Det akutte behandlingsbehov kan imødekommes ved etablering af et nyt byambulatorium med plads til 80-100 brugere, placeret på Vesterbro. Byambulatoriet skal supplere det eksisterende ambulatorium Enghaven, der også er placeret på Vesterbro. Der er på Flæsketorvet 9 ledige lokaler, hvor udlejer er Københavns Kommune, Rådhus-og Ejendomsforvaltningen. Plan-og Ejendomsdirektoratet har oplyst, at der ikke er planmæssige hindringer for anvendelse af lokalerne som ambulatorium. Der er ingen lokalplan for området, heller ingen beboelse. Bygningens centrale placering gør lokalerne velegnede til indretning af et ambulatorium. Der skal foretages opmaling af lokalerne, lægges nyt gulv og gøres mindre bygningsændringer for 800.000 kr. Derudover forventes, at monteringsudgifterne udgør 200.000 kr. Hvis man alternativt ønskede at anvende 3,5 mill.kr til at udvide adgangen til køb af private behandlingspladser i 1998 ville der kunne skabes ca. 8 døgnpladser og 10 ambulante pladser forudsat, at der afsættes 85% til døgn og 15% til ambulant behandling. Det vurderes, at en udvidelse af entreprisepuljen ikke vil løse det ophobede behov for flere ambulatoriepladser. De 125 brugere, der aktuelt er i medicinsk behandling på distriktscentrene, har ikke ønsket at benytte sig af de eksisterende døgntilbud eller tilbud om afgiftning. Det er distriktscentrenes vurdering, at de ikke kan forventes at gennemføre en nedtrapning til stoffrihed inden for et kortere tidsrum. Derfor vurderes det ikke relevant aktuelt at udvide de økonomiske rammer for køb af pladser til stoffri døgnbehandling eller stoffri ambulant behandling. Etablering døgninstitution til stoffri behandling i Nysted. Der er anskaffet en bygning i Nysted til fast etablering af Klub 47's døgninstitution (der henvises til bilag 2). Institutionen har igennem en årrække på grund af vanskeligheder med at finde en bygning haft til huse i en bus, som man har brugt til længere rejser i Danmark og andre lande. I forbindelse med den faste etablering i løbet af 1998 omlægges10 ambulante pladser til døgnpladser med henblik på at udnytte den lokalemæssige kapacitetsudvidelse, der er tilvejebragt ved købet af ejendommen i Nysted. Supervision Stofmisbrugsbehandling er et område, hvor der er et stort behov for supervision. Indtil nu har institutionerne kun kunnet dække behovet ved ubrugte lønmidler. Der er nu mulighed for at tilbyde institutionerne en supervisionsordning, der tilrettelægges af Supervisionshuset. Brugerrettede aktiviteter. Der er i de seneste år opstået selvhjælpsbevægelser blandt tidligere og nuværende stofmisbrugere. I tilknytning til de Minnesota-inspirerede behandlingsformer er der oprettet eksempelvis "Clean House" i København, som også har tilknytning til NA-bevægelsen (Narcotics Anonymous). Københavns Kommune har bidraget til lokaler og drift. I 1997 bevilgede Københavns Kommune 400.000 kr. til "Clean House". "Clean House" har i det første år fået omkring 100 medlemmer, og der kommer dagligt 20-25 brugere i huset. Det første år er brugt til at få huset og gruppen op at stå. Det næste skal bruges til iværksættelse af mere målrettede aktiviteter. Det blev vurderet afgørende for en positiv udvikling af selvhjælpsgruppen fortsat at støtte "Clean House". Der er derfor i 1998 bevilget 400.000 kr. til dette formål. I forbindelse med at Lægeklinikken Broens brugere er integreret i Københavns kommunes behandlingssystem er der oprettet et socialt tilbud til denne gruppe, som udgår fra ambulatoriet Stæren, hvor der er ansat en socialrådgiver, som har fået til opgave at varetage kontakten til disse 150-180 brugere. Disse brugere er stabiliserede medikamentelt, og en del af disse har arbejde. Imidlertid skønnes det at mindst en tredjedel af disse brugere har behov for et socialt tilbud. Deres kontakt til omverdenen er stærkt begrænset. Det vurderes at disse brugere vil have behov for et tilbud af aktiviteter for at komme ud af en socialt isoleret og inaktiv daglig situation. For at ligestille disse brugere med de øvrige ambulatoriebrugere foreslås det, at der afsættes 400.000 kr. i 1998 til aktiviteter til brug for Broens klienter. Midlerne administreres af Ambulatoriet Stæren. BAGGRUND Ny lovgivning fra 1. Januar 1996. På baggrund af Regeringens narkotikapolitiske redegørelse til Folketinget i 1994 besluttede Folketinget en samlet indsats med henblik på at forbedre stofmisbrugsbehandlingen, (jf. ændringer i bistandslovens regler om stofmisbrugsbehandling lov nr. 432 af 14. Juni 1995 og ændring af lov om sygehusvæsen og udøvelse af lægegerning (lægelig behandling af stofmisbrug) lov nr. 435 af 14. Juni 1995, populært kaldet "metadonloven". Hensigten med loven var at øge kvaliteten af behandling af stofmisbrug, øge den sociale indsats samt styrke kontrollen med den ordinerede metadon ved at overlade ansvaret for den samlede behandling til amtskommunerne Det blev et amtskommunalt ansvar at visitere til behandling for stofmisbrug og at varetage den medikamentelle behandling. Loven indebar, at praktiserende læger ikke efter 1.januar 1996 kunne iværksætte længerevarende metadonbehandling. Der blev herudover åbnet op for, at amter og kommuner kunne købe behandling på private behandlingsinstitutioner, som ikke havde driftsoverenskomst med det offentlige. Socialplanens målsætninger for stofmisbrugsbehandling I 1992 vedtog Borgerrepræsentationen en række overordnede mål for indsatsen overfor stofmisbrugere i Københavns kommune. Disse mål er præciseret i Socialplan 1997-2000. Den overordnede målsætning for behandling af stofmisbrug er stoffrihed. Målet for indsatsen er både stoffrihed og reduktion af skader som følge af misbruget. Alle stofmisbrugere skal have et tilbud om behandling og omsorg , og alle stofmisbrugere har ret til at komme i behandling uden ventetid. Herudover er det et grundlæggende etisk og behandlingsmæssigt princip, at behandlingen bygger på frivillighed, og at brugerens ønsker tilgodeses ved valg af behandlingsform. Opgaven har været at tilrettelægge behandlingsindsatsen således, at intentionerne i den ændrede lovgivning og socialplanens målsætninger indfries. Intentionen er, at der er et tilstrækkeligt udbud af behandlingspladser, og at udbuddet er så varieret, at alle stofmisbrugerne kan få et relevant behandlingstilbud udfra en samlet vurdering af brugerens ønske om behandling, alder, grad af stofafhængighed, social og helbredsmæssig situation samt tidligere behandlingserfaringer. Udbygningen af behandlingskapaciteten i Københavns Kommune. Som følge af lovændringen overtog den daværende Social- og Sundhedsforvaltning med virkning fra 1. Januar 1996 det samlede behandlingsmæssige ansvar for stofmisbrug i Københavns Kommune. Direktoratet vurderede i samarbejde med Stadslægen på daværende tidspunkt, at 800 pladser ville dække behandlingsbehovet, når ansvaret for metadonbehandlingen fuldt ud skulle ligge hos Social- og Sundhedsforvaltningen (nu Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) - og ikke længere delvist i almen praksis. I løbet af 1996 og 1997 er behandlingskapaciteten blevet udbygget, og behandlingstilbuddene er tilpasset de nye opgaver. Der henvises til bilag 1, der indeholder en oversigt over Københavns Kommunes behandlingstilbud. Som opfølgning af metadonloven er den ambulante behandling udbygget med etablering af 4 byambulatorier og 2 lægeklinikker med en samlet behandlingskapacitet på max. 750 pladser. Her varetages længerevarende medikamentelt understøttet behandling. Ved årsskiftet 1.1.1998 er 257 brugere, efter eget ønske og en konkret vurdering af deres status, herudover i behandling hos deres praktiserende læge, hvilket metadonloven giver mulighed for. Distriktscentrene varetager visitering, udredning og afklaring af behandlingsbehovet samt tilbyder ambulant stoffri behandling og efterbehandling. Antallet af ambulante pladser på distriktscentrene blev i 1996 opskrevet med 120 for at imødekomme det forventede øgede pres på visitation, afklaring af behandlingsbehov og formidling af behandling som konsekvens af den ændrede lovgivning. Adgangen til døgnbehandling er udvidet i samme periode, dels ved mindre opskrivninger af antallet af pladser på de kommunale institutioner, dels ved en gradvis opskrivning af entreprisepuljen fra oprindeligt 10 mill.kr. til 16 mill.kr. Entreprisepuljen anvendes til køb af fortrinsvis døgnbehandlingspladser på private institutioner, der ikke har driftsoverenskomst med kommunen. Entreprisepuljen skønnes at supplere Københavns Kommunes egne døgnbehandlingstilbud med ca. 100 behandlingspladser. Det er overvejende institutioner, der arbejder efter minnesotamodellen, der købes. Men også institutioner med behandlingsfilosofier, der baserer sig på forskellige trosretninger, institutioner med socialpædagogisk idegrundlag og terapeutiske samfund er blevet brugt. Endelig kan nævnes, at der i 1996 er iværksat et tre-årigt italiensk inspireret behandlingsforsøg: Projekt Menneske, der finansieres af statslige forsøgsmidler. Projektet rummer 25 døgn pladser, samt ambulante indslusnings-og efterbehandlingspladser. 1998-budgettet fordeler sig med ca. 40% til døgnbehandling, og 60% til ambulante foranstaltninger. Antallet af pladser fordeler sig med ca. 20% døgnpladser og 80% ambulante pladser. Der er gennemgående et større flow i døgnbehandling end i ambulant behandling. Ambulant behandling er typisk medikamentelt understøttet, af længerevarende karakter, og en meget lille andel forlader erfaringsmæssigt behandlingen i utide. Døgnbehandling vil typisk være anlagt på stoffrihed som umiddelbart mål. Behandlingsforløbene er som regel af kortere varighed, - og det generelle billede er, at en forholdsvis stor andel forlader behandlingen, før behandlingen er afsluttet. Til trods for den beskrevne udbygning kan det på grund af en øget tilgang til behandling konstateres, at der er behov for yderligere udbygning. Øget efterspørgsel efter behandling Samtidig med udbygningen er den aldersmæssige sammensætning af de behandlingssøgende ændret, og tilgangen til behandlingssystemet er øget. Gennemsnitsalderen er øget til 36 år blandt samtlige i behandling. I de sidste to år er gennemsnitsalderen blandt de brugere, der søger behandling for første gang, øget fra 28 til 32 år. I 1996 var 1250 brugere i behandling i løbet af året. I 1997 var det tilsvarende tal øget til 2000. Samtidig med at tilgangen som helhed er øget, er tilgangen af brugere, der aldrig har modtaget behandling tidligere, øget med 60% fra 1996 til 1997. Tilgangen har igennem 1997 ligget på samme høje niveau, og tendensen synes at fortsætte i 1998. Der er formodentlig flere grunde til, at flere søger behandling. Én af årsagerne til den øgede efterspørgsel er givetvis, at brugere, der tidligere ville havde opsøgt deres praktiserende læge henvender sig til det kommunale behandlingssystem, som nu er den eneste vej til behandling for stofmisbrug. Af andre årsager kan nævnes, at Borgerrepræsentationens beslutning om, at stofmisbrugerne har ret til behandling uden ventetid, har fungeret som et positivt signal overfor brugerne og motiveret mange til at søge behandling. Under alle omstændigheder må det vurderes som positivt, at flere søger behandling. Behandling betyder, at den enkelte får et helbredsmæssigt og socialt løft. Brug af illegale stoffer og følgekriminalitet begrænses og jo flere, der kommer i behandling, jo flere får mulighed for stoffrihed i kortere eller længere perioder. ØKONOMI Der blev bevilget statslige midler (satspuljemidler) til udbygning og kvalificering af stofmisbrugsbehandlingen foreløbig for perioden 1996, 1997 og 1998. Under Socialministeriet blev der nedsat en følgegruppe med deltagelse af repræsentanter udpeget af satspuljepartierne og de amtskommunale parter. Følgegruppen vil inden udgangen af april 1998 på baggrund af indberetninger fra amter og kommuner om udviklingen på området foretage en indstilling om, hvorvidt tildelingen af satspuljemidler skal gøres permanent. Københavns Kommune har modtaget satspuljemidler i 1996, 1997 og 1998 til udbygning af stofmisbrugsbehandlingen. Midlerne er ydet dels som særtilskud dels som bloktilskud. I 1996 12 mill. kr, i 1997 13.672 mill. kr, i 1998 19,6 mill. kr. Fra 1997 til 1998 udvides det samlede budget på misbrugsområdet med i alt 7,25 mill.kr i kraft af udvidelse af statstilskuddet til udbygning af stofmisbrugsbehandlingen. Bloktilskud 7,65 mill.kr Korrektion for fejlbudgettering af satspuljemidler i 1997 -3.2 mill. kr Ekstra tilskud meddelt fra Soc. Min. som ikke er indlagt i budget 98 2,8 mill. kr Rammeudvidelse i alt i 1998 7,25 mill.kr. I budget 1998 redegøres således for udbygningen af stofmisbrugsbehandlingen: "Der er i 1996 og 1997 oprettet 4 nye ambulatorier samt indgået aftale med et ambulatorium om behandling af stofmisbrugere. I budgetforslaget er der derudover indarbejdet en udvidelse med 7,65 mill.kr, der betyder en forøgelse af behandlingskapaciteten i ambulatorierne. Herved vil 170 brugere, der hidtil har været i behandling på den private klinik "Broen", kunne visiteres til det kommunale behandlingssystem samtidig med, at der skabes plads til behandling af yderligere misbrugere". I forlængelse heraf er en del af budgetudvidelsen på 7,25 mill.kr. udmøntet således: Aftale med lægeklinikken Broen ( 150-180 pladser) 1,25 mill.kr Udvidelse af antal pladser med 70 på de eksisterende ambulatorier 1,2 mill.kr Herudover : Bevilling til Clean House: 0,4 mill kr. De resterende 4,4 mill. kr foreslås udmøntet således: oprettelse af nyt byambulatorium med plads til 80-100 brugere*: - etablering 1,0 mill.kr - drift i 1998( ½ års drift) 2,5 mill.kr** Supervision (½ års drift) 0,3 mill.kr Nysted: udvidelse af døgnpladser (1/2 års drift) 0,2 mill kr** Brugerrettede aktiviteter 0,4 mill. kr. *Et nyt byambulatorium med op til 100 ambulante pladser vil i 1998 koste 1 mill. kr. i etablering, samt 2,5 mill. kr i drift. På årsbasis vil ambulatoriet koste 5 mill. i drift, men da det først kan etableres i løbet af 1998 vil driftsomkostningerne i 1998 være reducerede afhængig af, hvor hurtigt ambulatoriet kan starte op. Det forventes dog, at der efter en eventuel beslutning om etablering tidligst vil være ansat fuldt personale og visiteret op til 100 brugere 1.7.1998. ** I forbindelse med nedlæggelse af Projekt Baghuset i 1996 er der ledige midler, der har været anvendt til diverse engangsydelser. Disse midler vil fremover kunne anvendes til dækning af helårsdrift af det nye ambulatorium og udvidelse af antallet af døgnpladser i Klub 47's institution i Nysted. HØRING ANDRE KONSEKVENSER Ingen Bilag til punkt 3. Bilag 1 er en oversigt over Københavns Kommunes Behandlingstilbud for stofmisbrugere. Bilag 2 er en vedtagelse fra Borgerrepræsentationen:732/97 af forslag om anskaffelse og supplerende montering af Glostrup kommunes kursusejendom i Nysted Kommune. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen Orientering om forbrug af entreprisepuljemidler i perioden 1. januar - 31. december 1997. J.nr. FA 27/98. INDSTILLING: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i forlængelse af udvalgsbetænkning 197/96, tager forvaltningens orientering om entreprisepuljemidlernes forbrug 1997 til efterretning. RESUMÉ Borgerrepræsentationen besluttede den 26.09.96. på baggrund af Socialudvalgets betænkning 197/96, at Entreprisepuljen skal anvendes til køb af individuelle behandlingstilbud. Tilbudene kan som hidtil være både private, selvejende og kommunale. For så vidt angår de kommunale projekter, ønsker udvalget ikke permanente projekter. Projekterne kan højst løbe max. 3 år for så at overgå til det almindelige driftbudget. Endvidere blev det angivet, at Udvalget skal endelig henstille til magistraten hvert halve år, hvert forår og efterår i forbindelse med budgettet, at forelægge for udvalget hvilke projekter, der er etableret under entreprisepuljen. Entreprisepuljen udgør i 1997 i alt 15,1 mill.kr. eller 3.775.000,- pr. distriktscenter. Distriktscentrenes ambulante entrepriseprojekter overgik fra den 1. november 1996 til finansiering af driftsbudgettet. Derved blev der frigjort et betydeligt beløb til entreprisepuljekøb af døgninstitutionspladser. I Socialplan 1997 - 2000 er angivet, at distriktscentrene skal anvende 85% af entreprisepuljemidlerne årligt til etablering af døgnbehandlingspladser. Distriktscentrene administrerer entreprisepuljen efter de princip-per, der er anført af Borgerrepræsentationen. Entreprisepuljen anvendes til, at distriktscentrene kan imødekomme erkendte særlige behandlingsbehov for stofmisbrugere, der ellers ikke ville være dækket ved behandlingsinstitutionernes almindelige tilbud. Langt størstedelen af de etablerede døgnbehandlinger er fortsat gennemført på behandlingsinstitutioner, der behandler efter 12-trinsprogrammer. Minnesotabehand-lingsprincippet er i forskellige varianter dermed stadig det væsentligste af de anvendte metoder i entreprisebehandlingen. Erfaringerne med Minnesota-behandlingsinstitutio-nerne omfatter også behandling i det ambulante Minnesota-tilbud Vejviseren. Distriktscentrene forventer også i 1998 at udnytte entreprisepuljen fuldt ud. Sammenfattende kan det konkluderes, at entrepriseprojektmidlerne sikrer, at Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere i dag fremtræ-der med fleksible tilbud, der kan tilgodese den enkeltes behandlingsbehov, at forbruget af entreprisemidler vægtes i retning af mere døgnbe-handling end tidligere, at klientens ønske i valget af behandlingssted er meget væsentlig i visitationen, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fortsat vil følge og vurdere distriktscentrenes visitationspraksis SAGSBESKRIVELSE: Økonomisk forbrug og antal iværksatte behandlingsforløb fordelt på behandlingsinstitutioner: Distriktscenter Nordre: Ambulante behandlingsinstitutioner: behandlingsforløb Vejviseren kr. 287.867,- 16 Daghøjskolen kr. 38.200,- 1 Ambulant i alt . kr. 326.067,- 17 Døgnbehandlingsinstitutioner: Toftegård kr. 285.262,- 1 Gunderuplund kr. 626.357,- 15 Kongens Ø kr. 1.398.208,- 19 Korsly kr. 145.204,- 3 Familieprojektet kr. 111.350,- 2 Projekt Menneske afgiftning. kr. 40.000,- 4 Midtgården kr. 378.566,- 10 Redens Kvindekollegie kr. 203.700,- 4 Fiskerikollektivet kr. 120.216,- 1 Skovlykke kr. 55.300,- 2 Marita kr. 17.828,- 1 Freedom House kr. 81.059,- 1 Glibinggård kr. 43.016,- 1 Døgnbehandling i alt kr. 3.506.066,- 64 Total Distriktscenter Nordre kr. 3.832.133,- 81 Distriktscenter Indre: Ambulante behandlingsinstitutioner: behandlingsforløb Vejviseren amb. kr. 244.879,- 11 Daghøjskolen-KKU kr. 229.836,- 4 Ambulant behandling i alt .kr. 474.715,- 15 Døgnbehandlingsinstitutioner: Egeborg kr. 1.369.948,- 21 Familieprojektet kr. 10.175,- 1 Familiepleje kr. 54.664,- 1 Freedom House kr. 128.016,- 2 Frøstrupskovvej kr. 117.071,- 1 Fundamentet kr. 62.700,- 1 Kildegården kr. 9.519,- 1 Kongens Ø kr. 351.852,- 10 Midtgården kr. 19.500,- 1 Moesgård kr. 118.669,- 4 Opbygningsgården kr. 202.226,- 2 Palleshøj kr. 423.360,- 3 Projekt Menneske afgiftn.. kr. 18.000,- 2 Redens Kvindekollegie kr. 80.888,- 1 Vejviseren døgn kr. 139.667,- 6 Døgnbehandling i alt kr. 3.106.255,- 57 Total Distriktscenter Indre . kr 3.580.970,- 72 Distriktscenter Vestre: Ambulante behandlingsinstitutioner: behandlingsforløb Daghøjskolen KKU kr. 460.918,- 10 Vejviseren kr. 90.940,- 3 Ambulant behandling i alt kr. 551.858,- 13 Døgnbehandlingsinstitutioner: Projekt Menneske entreprise kr. 30.000,- 3 Egeborg kr. 23.127,- 2 Gunderuplund kr. 119.250,- 1 Bofællesskab - KKU kr. 136.460,- 1 Kongens Ø kr. 2.030.494,- 26 Markusholm kr. 234.250,- 1 Redens Kvindekollegie kr. 159.353,- 3 Marita kr. 124.308,- 1 Midtgården kr. 17.500,- 1 Narconon kr. 297.838,- 2 Ørnereden kr. 17.000,- 1 Betesda kr. 93.633,- 1 Familieprojektet Bragesgade kr. 9.350,- 1 Døgnbehandling i alt kr. 3.292.563,- 44 Total Distriktscenter Vestre kr. 3.844.421,- 57 Distriktscenter Amager: Ambulante behandlingsinstitutioner: behandlingsforløb Vejviseren kr. 398.633,- 20 Daghøjskolen - KKU kr. 67.991,- 3 Ambulant i alt kr. 466.624,- 23 Døgnbehandlingsinstitutioner: Familiepleje kr. 131.928,- 2 Kongens Ø kr. 747.058,- 14 Projekt Menneske- afgiftn. kr. 12.000,- 2 Midtgården kr. 296.757,- 10 Narconon kr. 495.834,- 5 Kirkens Korshærs Ungdomscenter kr. 35.250,- 1 Palleshøj kr. 97.338,- 1 Stop Op kr. 48.263,- 2 Freedom House kr. 256.994,- 4 Gunderuplund kr. 284.727,- 11 Marita kr. 154.994,- 1 Redens Kvindekollektiv kr. 279.797,- 5 Egeborg kr. 55.500,- 1 Fredensbo kr. 192.285,- 4 Moesgård kr. 116.251,- 3 Skovlykke kr. 74.655,- 2 Fundamentet kr. 4.904,- 1 Udbyhus kr. 23.000,- 1 Døgnbehandling i alt kr. 3.307.535,- 70 Total Distriktscenter Amager kr. 3.774.159,- 93 ØKONOMISKE KONSEKVENSER: Forbrug total alle distriktscentre: Ambulant kr. 1.819.264,- Døgnbehandling kr. 13.212.419,- I alt kr. 15.031.683,- Fordeling af det økonomiske forbrug på hhv. ambulant- og døgnbehandling: Distriktscenter Amb. behandling Døgnbehandling Nordre 8,5% 91,5% Indre 13,3% 86,7% Vestre 14,4% 85,6% Amager 12,4% 87,6% Fordeling total 12,1% 87,9% Andelen af forbruget til døgnbehandling er dermed steget fra 72 % i 1996 til 87,9% i 1997. Af årets samlede pulje på 15.1 mill.kr. er i alt forbrugt kr. 15.031.683,- eller 99,55%. Dette forbrug fordeler sig således: Distriktscenter Andel af totalforbrug 1997 Nordre 25,49% Indre 23,82% Vestre 25,58% Amager 25,11% HØRING Ingen høringsforpligtigelse. BILAG Ingen. Grethe Munk /Carsten Stæhr-Nielsen
Forslag til etablering af 39 særlige botilbud til psykisk syge, ved andel i budgetanvendelse af 16 mill. kr. samt puljemidler fra Socialministeriet. J.nr. FA 28/98. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at der i 1998 anvendes i alt 12 mill. kr. til oprettelse af særlige botilbud til psykisk syge. Beløbet udmøntes af den afsatte pulje på 16 mill. kr. på konto 5.34. at der af de 12 mill. kr. anvendes 4,81 mill. kr. til etablering og 0,65 mill. kr. til drift af et bo- og opholdstilbud til psykisk syge med 19 funktionsbestemte pladser i bygning I på Sundholm ("Sundbyhus"). at der af de 12 mill. kr. anvendes 0,8 mill. kr. til etablering og 2,0 mill. kr. til drift af et beskyttet pensionat med 8 pladser til yngre psykisk syge på det psykiatriske plejehjem Lindegården. at der i forbindelse med de 2 ovennævnte projekter godkendes en anlægsindtægt fra Socialministeriets botilbudspulje, i alt kr. 1.040.000. at der af de 12 mill. kr. anvendes 0,9 mill. kr. til etablering af et botilbud med 12 boliger til psykisk syge stofmisbrugere på Herberget i Hillerødgade. at restbeløbet på 2,94 mill. kr. af de 12 mill. kr. reserveres til medfinansiering af udbygningsplanen for boliger til psykisk syge. Forslag til konkret udmøntning af dette beløb forelægges udvalget efterfølgende. RESUMÉ Der er tale om 3 projektforslag, for hvilke Socialministeriet i 1997 har givet tilsagn om støtte til drift over en 3-årig periode via puljemidler. Støtten fra ministeriet aftrappes over perioden. Endvidere har ministeriet givet tilsagn om støtte til etablering af 2 af projekterne. Der drejer sig om botilbudspuljen og storbypuljen. De ministerielle midler udmøntes når projekterne igangsættes, og pengene udbetales kvartalsvis. Projektforslagene er målrettet mod psykisk syge, som ikke har kunnet drage nytte af de hidtil etablerede botilbud for denne gruppe. Samlet set er projektforslagene i nærværende udformning blevet udvidet med 6 pladser. Socialministeriets tilsagn om støtte er uændret. Etableringsudgiften og den kommunale medfinansiering af driften i 1998 foreslås finansieret af den pulje på 16 mill. kr., der i budgettet for 1998 er afsat til psykisk syge og handicappede. Sagsbeskrivelse "Sundbyhus", et bo- og opholdstilbud for psykisk syge, Sundholm, bygning I : I 1996 udarbejdedes et projekt til etablering af et hotellignende botilbud med 16 værelser uden personalemæssig døgndækning, og Socialministeriet gav tilsagn om tilskud til driften på 642.000 kr. pr. år over en 3-årig periode samt et engangsbeløb på 240.000 kr. til etablering. Der blev dengang ikke afsat midler til den kommunale medfinansiering af projektet på budget 1997. Det er vurderingen, at behovet for særlige botilbud til psykisk syge tilsiger et lidt ændret indhold af tilbuddet, men der er stadig tale om et projektforslag, som ligger inden for rammerne af den oprindelige projektansøgning. Det foreliggende tilbud retter sig særligt mod psykisk syge, der hidtil har haft ophold på en hjemløseinstitution og/eller en psykiatrisk hospitalsafdeling. Der er således tale om en målgruppe, som ikke har kunnet drage nytte af de etablerede botilbud for psykisk syge. Bo- og opholdstilbuddet for psykisk syge etableres som en selvstændig institution med 19 værelser, inklusive 5 akutte/aflastningsværelser. Ved etableringen nedlægges 21 §105- pladser på Sundholm. Projektet indgår som en del af den planlagte omstilling på §105-området. Der er således tale om, at hidtidige § 105-pladser erstattes af et mere målrettet tilbud til beboerne. Af de 19 værelser vil 14 være beregnet til psykisk syge med behov for træning i at kunne klare sig i egen bolig. Der er tale om en kombination af værelser til længerevarende ophold og udslusningspladser. 7 værelser har mulighed for at rumme par. De resterende 5 værelser skal tilgodese et behov for botræningsophold for personer i egen bolig, der akut er i risiko for at miste boligen, f.eks. på grund af klager om støjende adfærd. Bo- og opholdstilbudet for psykisk syge er et funktionsopdelt botilbud med opholdstider fra få uger til flere år afhængigt af den enkelte beboers ønsker og muligheder. Gennemstrømningen skønnes at udgøre 35-40 beboere pr. år. Der forudsættes at være visitation til bo- og opholdstilbudet gennem en koordineret visitation af særlige botilbud til psykisk syge. Projektbeskrivelse Projektet omfatter renovering af bygningen og indretning af 19 værelser. Der monteres nye lofter, ny linoleumsbelægning, fuld opmaling og montering af el-armaturer i alle værelser. I stueetagen etableres kørestolsadgang. Der indrettes 2 kontorer, møderum, opholdsrum og tekøkken med nye lofter, nyt linoleum og montering af el-armaturer samt renovering af toiletter. På 1., 2. og 3. sal foretages en gennemgribende ombygning af alle toiletrum. På gange og fællesarealer opsættes nye lofter, alle vægge males og nye køkkener leveres og monteres. ØKONOMI Etablering: De samlede udgifter beløber sig til kr. 5.050.000, der fordeler sig således: Byggeudgifter, inklusive honorarer kr. 4.290.000 Montering - 760.000 I alt kr. 5.050.000 Tilskud fra Socialministeriet - 240.000 Københavns Kommunes andel kr. 4.810.000 Der indregnes opholdsbetaling for de 14 værelser (logi takst: 62 kr./døgn), dvs. eksklusiv akut/aflastningspladserne. Udgifter til kost, personlig forplejning m.v. afholdes af den enkelte selv. Socialministeriet har givet tilsagn om kr. 240.000 til etableringen. Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 4.810.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34. afsatte pulje. Drift: De samlede udgifter beløber sig til kr. 1,29 mill. kr., der fordeler sig således: Kommunal andel kr. 650.000 Statslig andel - 640.000 I alt kr. 1.290.000 Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 650.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34. afsatte pulje. HØRING Ingen høringspligt ANDRE KONSEKVENSER For at kunne opfylde formålet med bo- og opholdstilbudet er det nødvendigt, at beboerne efter endt ophold og botræning kan anvises mere selvstændige boliger. Der vil således være et afledt behov for sådanne boligformer, f.eks. bofællesskaber og solistboliger. I den kommende udbygningsplan for boliger til psykisk syge vil dette afledte behov blive medtaget. Lindegården, Roskilde: På det psykiatriske plejehjem Lindegården etableres 8 beskyttede pensionatspladser til yngre psykiatriske beboere med særligt udadreagerende adfærd. Der er tale om en målgruppe, som ikke har kunnet drage nytte af de hidtil etablerede botilbud for psykisk syge. Boligerne indrettes i 2 enheder af hver 4 boliger. Ibrugtagningen vil kunne ske i 2 tempi, henholdsvis pr. 1. juni og ca. pr. 1. oktober 1998. Målgruppen for botilbuddet er yngre psykisk syge med særlig vanskelig korrigerbar og ofte udadreagerende adfærd. Der er tale om mennesker, som i dag ikke kan tilbydes bolig i psykiatrisk plejehjem eller andet særligt botilbud, og som derfor ofte er indlagt i hospital over længere tid. Der er tale om beboere, som kræver en ret høj personaledækning. Projektbeskrivelse Pensionatet tilknyttes som en satellit til den eksisterende institution. Ved nyindretning og ombygning indrettes pensionatet således, at hver beboer får eget rum med bad og toilet. Indretningen af toiletterne tilstræbes at opfylde målsætningen for indretning af fremtidige plejeboliger. Eksisterende rum istandsættes, og der installeres toiletter, brusearrangementer og håndvaske. Der indrettes fælleskøkken med opvaskemaskine, komfur og køleskabe. I hver beboerlejlighed monteres 3 garderobeskabe. Udenfor de fælles opholdsstuer etableres en flisebelagt terrasse. ØKONOMI Etablering: De samlede udgifter til etableringen beløber sig til kr. 1.600.000, der fordeler sig således: Byggeudgifter kr. 1.280.000 Montering - 320.000 I alt kr. 1.600.000 Tilskud fra Socialministeriet - 800.000 Københavns Kommunes andel kr. 800.000 Beboerbetalingen vil på månedsbasis for hver beboer udgøre ca. kr. 2.100, hvortil kommer husleje, el og varme. Dette svarer til beboerbetalingen på Lindegården i øvrigt. Socialministeriet har givet tilsagn om kr. 800.000 til etableringen. Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 800.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34 afsatte pulje. Drift: De samlede udgifter beløber sig til kr. 3,50 mill. kr., der fordeler sig således: Kommunal andel kr. 2.000.000 Statslig andel - 1.500.000 I alt kr. 3.500.000 Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 2.000.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34. afsatte pulje. HØRING Der er ingen høringsforpligtelse ANDRE KONSEKVENSER Ingen andre konsekvenser Herberget, Hillerødgade: Som led i styrkelsen af indsatsen overfor de socialt mest udsatte grupper foreslås det, at der etableres et bofællesskab til psykisk syge stofmisbrugere. Denne gruppes boligbehov kan ikke i nødvendigt omfang tilgodeses i behandlingssystemet for stofmisbrugere eller indenfor hjemløseområdet. Sygehusvæsenet kan kun periodisk være et tilbud til målgruppen. Forslaget skal ses som et led i bestræbelserne på at kvalificere tilbuddene til hjemløse gennem etablering af relevante alternativer og dermed være medvirkende til at reducere behovet for hjemløsepladser. Forslaget indebærer, at psykisk syge stofmisbrugere med massive adfærdsforstyrrelser og svære sociale vanskeligheder tilbydes en varig boform med et indhold af støtte som gør det muligt at rumme brugernes meget afvigende adfærd. Boformen samarbejder i nødvendigt omfang med relevante tilgrænsende behandlingstilbud. Projektbeskrivelse I stueetagen af Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade, der hidtil har rummet pladser til hjemløse, etableres 12 værelser med fælles opholdsstue og fælles køkken. Bofællesskabet adskilles fysisk fra herberget med etablering af nyt indgangsparti og trappe. 10 af de eksisterende værelser, der i dag er på 6,4 m2, sammenlægges til 5 værelser á 12 m2, hvilket indebærer murgennembrydning og istandsættelse. 7 eksisterende værelser istandsættes. Gulvarealer i værelser og fællesrum pålægges nyt linoleum. Der etableres fælles køkken for beboerne, hvilket forudsætter sammenlægning af hidtidige værelser og nyetablering af vandtilførsel og afløb samt omlægning af elforsyningen. Desuden renoveres eksisterende fælles bade- og toiletforhold. Ombygningen forventes igangsat 1. juni 1998 med afslutning 1. september 1998. ØKONOMI Etablering: De samlede etableringsudgifter beløber sig til kr. 900.000, der fordeler sig således: Byggeudgifter kr. 605.000 Montering - 295.000 I alt kr. 900.000 Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 900.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34 afsatte pulje. HØRING Der er ingen høringsforpligtelser SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT 1998 Anlæg PROJEKT ETABLERING I alt STAT KØBENHAVN Sundbyhus 240 4.810 5.050 Lindegården 800 800 1.600 Hillerødgade 0 900 900 I alt 1.040 6.510 7.550 Som det fremgår af ovennævnte opstilling yder Socialministeriet et tilskud på kr. 1.040.000 af de samlede anlægsudgifter på kr. 6.510.000. Udviklingen i driftudgifterne fremgår af nedenstående oversigt (beløbene er angivet i 1.000 kr.): 1998-2001 Drift PROJEKT DRIFT 1998 DRIFT 1999 DRIFT 2000 DRIFT 2001 STAT KOMMUNE STAT KØBENHAVNSTATKØBENHAVNSTATKØBENHAVN Sundbyhus 640 650 640 4.5806404.70005.460 Lindegården 1.500 2.000 1.500 2.8001.5002.80004.300 Hillerødgade 3.600 0 2.700 9002.4001.20003.600 I alt 5.740 2.700 4.840 8.2804.5408.700013.360 Som det fremgår, vil den kommunale medfinansiering stige frem til år 2000, hvorefter de statslige tilskud vil ophøre. Der forudsættes således fuld kommunal finansiering fra år 2001. Endvidere fremgår det, at de samlede driftsudgifter fra år 2001, hvor tilskuddet til driften bortfalder, vil være kr. 13.360.000 på årsbasis. Grethe Munk Carsten Stæhr Nielsen
Plan for udviklingen af bo - og dagtilbud til voksne udviklingshæmmede i forbindelse med hjemflytning fra Københavns Amt m.v. (bilag) J.nr. FA 29/98. INDSTILLING Det indstilles at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter: at der hjemflyttes 30 voksne psykisk udviklingshæmmede/multihandicappede beboere fra Københavns Amt ultimo 1999, under forudsætning af tilvejebringelse af de nødvendige finansieringsmuligheder. at der etableres 30 botilbudspladser på Thomas Laubsgade og etableres 30 dagtilbudspladser til en anslået samlet anlægsudgift for Københavns Kommune på 17,05 mill. kr. fordelt over årene 1998 og 1999, under forudsætning af tilvejebringelse af de nødvendige finansieringsmuligheder. at der i forbindelse med budget 1999 foreslås en rammeudvidelse af budgettet på 9,05 mill. kr. til finansiering af Københavns Kommunes andel på 17,05 mill. kr. i 1999. at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fortsætter arbejdet med den skitserede langsigtede hjemflytningsplan for 58 beboere, hvorefter mere konkrete byg-ge-planer vil kunne udarbejdes og forelægges udvalget. RESUME I 1997 vedtog Københavns Amt en udbygningsplan for amtets boinstitutioner til voksne udviklingshæmmde. Denne udbygningsplan vil foruden en betydeligt forbedring af serviceniveauet medføre en betydelig pladsreduktion samt en taktstigning. Som følge heraf vil Københavns Kommune i de kommende 5 år skulle hjemflytte 79 beboere til Københavns Kommune. Da der i de eksisterende botilbud, ikke vil kunne etableres plads til yderligere 79 beboere, vil der skulle bygges nye botilbud. Foruden botilbud vil der tillige skulle etableres et tilsvarende antal dagtilbudspladser til de hjemflyttede beboere. Hjemflytningen vil således medføre betydelige anlægesudgifter, men vil tillige give Københavns Kommune øgede muligheder for selvstændigt, at foretage de faglige og økonomiske beslutninger om hvilke bo- og dagtilbud de psykisk udviklingshæmmede skal have i fremtiden. Familie- og arbejdsmarkedsdirektoratet har derfor gennemført en undersøgelse af mulige byggeprojekter i Københavns Kommune og fundet, at der, såfremt der bevilliges de fornødne økonomiske rammer, vil kunne etableres det fornødne antal pladser inden for de kommende 5 år. SAGSBESKRIVELSE Pr. 1 januar 1998 overtog Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansvaret for botilbud til voksne psykisk og fysisk handicappede. Området er kendetegnet ved et behov for en betydelig udbygning de kommende år, specielt i forhold til botilbud til voksne, der er udviklingshæmmede og multihandicappede. Samtidig kan det konstateres at antallet af nyfødte børn, som er psykisk udviklingshæmmede har været kraftigt stigende de senere år. I dag er en betydelig andel af Københavns Kommunes psykisk udviklingshæmmede borgere bosiddende på institutioner eller i bofællesskaber i andre amter (ca. 550 borgere heraf ca. 180 i Københavns Amt). I 1997 vedtog Københavns Amt en udbygningsplan for amtets tilbud til voksne udviklingshæmmede. Denne plan indeholder såvel bygning af en række nye boinstitutioner, samt en renovering af de nuværende botilbud på institutionerne på Bang Mikkelsensvej og Kellersvej (tidligere Lillemosegård og Vangedehuse). Hensigten med omlægningen af institutionerne i Københavns Amt er, at forbedre de tilbud man har til de psykiske udviklingshæmmede. Dette vil bl.a. resultere i en betydelig boligmæssig forbedring og følgelig nedlæggelse af de afdelinger, hvor der i dag bor beboere på to- og tresengsværelser. Omlægningen vil betyde, at man over en 5 års periode vil nedbringe antallet af pladser på de to institutioner fra 500 til 272. Københavns Kommune har over en årrække samarbejdet med Københavns Amt omkring hjemflytning af beboere til Københavns Kommune. For at Københavns Amt udviklingsplan skal kunne gennemføres vil det kræve, at Københavns Kommune intensiverer denne hjemflytning. Med henblik på at konkretisere den fortsatte hjemflytning fra Københavns Amt har Københavns Kommune i samarbejde med Københavns amt foretaget en screening af de omkring 130 beboere fra Københavns kommune, der er omfattet af udbygningsplanen, og som derfor alle skal flytte en eller flere gange. Screeningen havde til hensigt at danne baggrund for en vurdering af, hvem det vil være fornuftigt og rimeligt at hjemflytte til Københavns Kommune. I dette udredningsarbejde blev der lagt vægt på bl.a alder, tilknytningsforhold til medbeboere, kontakt til pårørende og hvornår den pågældende skal flytte. På baggrund af den gennemførte screening blev det fastlagt, at i alt 79 beboere vil skulle hjemflyttes over de næste 5 år. Denne hjemflytning vil dog tillige medføre et tilsvarende øget dagtilbudsbehov på 79 pladser. I forbindelse med omlægningen mener man fra Københavns Amts side, ikke det vil være muligt, at henføre driftsudgifter mv. til den enkelte institution, hvorfor man vil overgå fra differentierede takster til fællestakter fra 1/1 1998 på de pågældende institutioner. Da Københavns Kommunes beboere i Købehavns Amt overvejende har en takstmæssig størrelse, der ligger under fællestaksten vil overgangen til fællestakst betyde en væsentlig merudgift på over 4 mill. kr. for Københavns Kommune (se endvidere punkt 6 på dagsorden vedrørende indstilling om tillægsbevilling i henhold hertil). Til trods for at hjemflytningen af beboere vil medføre en betydelig anlægsudgift, skal det anføres, at Københavns Kommune på længere sigt også har en klar interesse i en hjemtagning. For det første har beboere i andre amter ofte pårørende, der er bosiddende i Københavns Kommune. En hjemflytning vil derfor forbedre mulighederne for samvær. For det andet vil en hjemflytning betyde, at Københavns Kommune i højere grad selv vil kunne styre udviklingen i bo- og dagtilbud og ikke blot være afhængig af Københavns Amts dispositioner. Dette gælder både en indholdsmæssig og en økonomisk styring. Københavns Kommune har p.t. ingen muligheder for at "indsluse" 79 beboere i den eksisterende botilbudsmasse. Som følge heraf har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejdet med Bygge- og Teknikforvaltningen undersøgt mulighederne for at finde egnede byggegrunde til etablering af nye boliger til voksne udviklingshæmmede, der vil kunne hjemflyttes. I undersøgelsen blev der lagt vægt på at sikre en geografisk spredning i byen, og at de etablerede botilbud vil kunne organiseres omkring levegrupper på 6 til 8 beboere, så der er tale om et overskueligt botilbud for brugeren samtidig med at ressourcerne udnyttes hensigtsmæssigt. På baggrund af den gennemførte undersøgelse har især et projekt vist sig særlig velegnet ud fra geografiske, indretningsmæssige og tidsmæssige faktorer. Dette projekt omhandler en etablering af 30 boliger til udviklingshæmmede voksne (22 boliger for udviklingshæmmede, der tillige er multihandicappede (bevægehandicap), og 8 boliger for svært udviklingshæmmede, men mobile beboere) i et eksisterende erhvervsbyggeri i Thomas Laubsgade på Østerbro (kort beskrivelse vedlagt - bilag 2). Boligerne vil kunne realiseres gennem Lov om almene boliger (se bilag 1) og forventes ibrugtaget ultimo 1999. Etableres der 30 boliger på Thomas Laubsgade vil der tillige skulle etableres et nyt dagtilbud med 30 pladser. Med udgangspunkt i undersøgelsen af mulige byggegrunde har 10. kontor i samarbejde med 9. kontor, foruden projektet i Thomas Laubsgade, fundet 4 mulige byggegrunde spredt i byen (Vanløse, Vesterbro, Indre Nørrebro og Indre Østerbro), som samlet set vil kunne indeholde 58 boliger (kort beskrivelse vedlagt - bilag 3). Boligerne foreslås alle opført ved brug af Lov om almene boliger (se bilag 1). Etableres der 58 nye botilbud vil der tillige skulle etableres 2 nye dagtilbud med samlet 58 pladser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De økonomiske konsekvenser af ovenstående projekter anslås at udgøre: Hjemtagning af 30 beboere til Thomas Laubsgade. Anlægsbeløb Københavns Kommunes andel 30 botilbudspladser 33,06 mill. kr. 9,85 mill. kr. 30 dagtilbudspladser 7,20 mill. kr. 7,20 mill. kr. I alt 40,26 mill. kr. 17,05 mill. kr. Hjemtagning af 58 beboere til de 4 skitserede projekter. Anlægsbeløb Københavns Kommunes andel 58 botilbud 63,90 mill. kr. 19,05 mill. kr. 58 dagtilbudspladser 13,92 mill. kr. 13,92 mill. kr. I alt 77,82 mill. kr. 32,97 mill. kr. Anlægsfinansieringen af boligen er tredelt, idet 2% finansieres fra beboerindskud, 84% fra indekslån (afdrages gennem beboernes husleje) og 14% af kommunen. Servicearealerne finansieres af kommunen, evt. med et mindre driftstilskud fra staten. Københavns Kommunes samlede anlægsudgift ved hjemflytning af 30 beboere vil derfor anslået udgøre 17,05 mill. kr. og vil være fordelt over årene 1998 og 1999. Heraf vil Familie- og Arbejdsmarkedsdirektoratet i 1998 og 1999 inden for rammen af særforsorgens samlede budget kunne finansiere ca. 4 mill. kr. hvert år, det vil sige i alt ca. 8 mill. kr. Der vil således være behov for en tillægsbevilling til dette projekt på ca. 9,05 mill. kr. i 1999. Anlægsudgiften ved hjemflytning af 58 beboere vil anslået udgøre 32,97 mill. kr., og vil være fordelt over en årrække. Heraf vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i årene 2000 og frem kunne finansiere ca. 4 mill. kr. inden for rammen af særforsorgens samlede budget. Udgifterne til driften af både bo- og dagtilbud forventes dækket ved tilsvarende besparelser på køb af pladser i Københavns Amt. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. Bilag til punkt 6. · Bilag 1, Finansiering via lov om almene boliger · Bilag 2, skitse vedr. Thomas Laubsgade · Bilag 3, skitse vedr. 4 øvrige byggeprojekter Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
Forslag om tillægsbevilling til budget 1998, budgetområde 3, Pleje og service, konto 5.50.1., dag- og døgninstitutioner for voksne handicappede og psykisk syge. J.nr. FA 30/98. INDSTILLING Det foreslås, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender at der til Borgerrepræsentationen indstilles: at der gives følgende tillægsbevilling til budget 1998: Budgetansvarlig institution 6.0 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Budgetområde 3, Pleje og service, konto 5.50.1. Merudgift 4.100.000 kr. RESUMÉ I forbindelse med omlægningen af Københavns Amts boinstitutioner har man fra Københavns Amt besluttet at overgå fra differentierede takster til fællestakster fra den 1. januar 1998. Da Københavns Kommunes beboere i Københavns Amt i dag overvejende har en takst, der ligger under den kommende fællestaksten, vil overgangen til fællestakst betyde en væsentlig merudgift for Københavns Kommune. SAGSBESKRIVELSE I 1997 vedtog Københavns Amt en udbygningsplan for amtets tilbud til voksne udviklingshæmmede. Denne plan indeholder såvel bygning af en række nye boinstitutioner, samt en renovering af de nuværende botilbud på institutionerne på Bank Mikkelsensvej og Kellersvej. Hensigten med omlægningen af institutionerne i Københavns Amt er, at sikre en markant forbedring af serviceniveauet. I forbindelse med omlægningen af boinstitutionerne i Københavns Amt mener man fra amtets side, ikke det vil være muligt, at henfører driftsudgifter mv. til den enkelte institution, hvorfor man pr. 1/1 1998 vil overgå fra differentierede takster til fællestakster på de institutioner, der skal omlægges. Københavns Kommune har i dag 135 beboere i Københavns Amt, der vil blive berørt af takstomlægningen. Udgifterne vedrørende disse 135 beboere udgjorde i 1997 70,9 mill. kr. Med overgangen til fællestakster vil udgiften udgøre 76,6 mill. kr. og derfor medføre en samlet merudgift for Københavns kommune på 5,7 mill. kr. Foruden den i budgettet indarbejdede stigningstakst på 2,3% er der tale om en nettomerudgift på 4,1 mill. kr. i 1998. Da Københavns Amt først udmeldte denne takstmæssige omlægning medio 1997, og der i perioden herefter har fundet forhandlinger sted med Københavns Amt om en undtagelse fra denne takstomlægning, har det ikke været muligt at medtage de forøgede takstudgifter i forbindelse med udarbejdelsen af budget 1998. Ligeledes har Københavns Kommune ikke haft muligheder for at påvirke niveauet for den serviceforbedring, der gennemføres på boinstitutionerne i Københavns Amt. Københavns Kommune råder aktuelt ikke over botilbud, der vil kunne rumme en øget hjemtagning, hvorfor en øget hjemtagning vil skulle ske ved nybygning af botilbud. Dette betyder, at Københavns Kommunes muligheder for hjemflytninger i 1998 vil være begrænset. ØKONOMI Takstomlægningen indebærer en merudgift for Københavns Kommune på 4,1 mill. kr. i 1998. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen Grethe Munk / Sven Bjerre
Årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdets forløb i 1997 inden for Magistratens 3. Afdeling, Social- og Sundhedsforvaltningen. J.nr. 31/98. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at den nedenfor gengivne årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdets forløb tages til efterretning, og at beretningen fremsendes til økonomiforvaltningen med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING. Hver enkelt borgmester skal afgive en årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdets forløb inden for sit område, jf. sikkerhedsregulativets § 10. Vedkommende udvalg skal orienteres om årsberetningen. Overborgmesteren koordinerer beretningerne fra udvalgene og bydelsrådene med henblik på en samlet forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Årsberetningen for 1997 skal afgives i overensstemmelse med den i 1997 gældende opgavefordeling. Det er fra økonomiforvaltningens side henstillet, at årsberetningen for 1997 udformes som tidligere og nedenstående årsberetning er derfor struktureret som tidligere års beretninger og indeholder de samme kategorier af oplysninger. BERETNING OM EDB-SIKKERHED FOR ÅRET 1997 1. Registre med personoplysninger, godkendt af Borgerrepræsentationen i 1997. Københavns Kommunes Statistikregister for uretmæssige modtagne sociale ydelser. Godkendt af Borgerrepræsentationen den 20. Marts 1997. Københavns Kommunes Klientregistreringssystem på § 105-området. Godkendt af Borgerrepræsentationen den 19. Juni 1997. System til registrering af unge, anbragt på sikrede afdelinger. Tilslutning til fælleskommunalt register besluttet af Borgerrepræsentationen den 11. december 1997 2. Registre med personoplysninger, afmeldt til Registertilsynet i 1997. Der er ikke afmeldt registre i 1997. 3. Autoriserede brugere Pr. 31.12.1997 er i alt autoriseret 3.833 brugere (pr 31.12.1996 var der 3.680 brugere) til systemer, der driftsafvikles på Københavns Kommunes IT-Service. Desuden er 48 brugere (samme antal som pr 31.12.1996) autoriseret til CPR-systemet, der afvikles på Datacentralen. 4. Anmodninger om registerindsigt i 1997. Der er ekspederet i alt 25 anmodninger om registerindsigt. Af disse var der i 3 tilfælde tale om personer, der ikke var registreret i Social- og Sundhedsforvaltningen. 5. Sikkerhedsbrud eller forsøg derpå. Der er konstateret et sikkerhedsbrud, idet en medarbejder ved et socialcenter har foretaget udbetaling af dagpenge uden lovhjemmel. Medarbejderen har erkendt bedrageri og sagen er meldt til politiet. Der er endvidere konstateret et tilfælde, hvor bestemmelserne om edb-registrering af personhenførbare oplysninger var overtrådt, idet der blev ført et ikke-godkendt register på pc. Brugen af dette register er ophørt og et centralt system anvendes i stedet. 6. Henvendelser fra Registertilsynet. Der har ikke været henvendelser om sager fra Registertilsynet. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen høringsforpligtigelser. Grethe Munk / Sven Bjerre
Revisionsdirektoratets beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 1996 (bilag). J.nr. 32/98.. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Revisionsdirektoratets beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 1996 til efterretning for så vidt angår de sager, der vedrører udvalget. RESUMÉ I Revisionsdirektoratets beretning for 1996 er medtaget 5 revisionssager, som specifikt hører under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget - en sag om Arbejdssekretariatets styring af beskæftigelsesområdet, en sag om visitation, ressourceforbrug og handleplaner på døgnanbringelsesområdet, en sag om beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 på visse dele af det sociale område, en sag om beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 på boligstøtteområdet og en sag om bilagskontrol og kasseeftersyn på det kommunale institutionsområde. Endvidere er der under de tværgående revisionsopgaver 3 sager, som også omhandler forhold under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område - en sag om servicemål og serviceniveau i kommunens budget, en sag om administrationen af rammeaftalen om seniorpolitik og en sag om decentralisering af den politiske budgetkompetence. SAGSBESKRIVELSE I sagen om Arbejdssekretariatets styring af beskæftigelsesområdet (side 7-9) har Revisionsdirektoratet udbedt sig en redegørelse om erfaringerne med målgruppedifferentiering af ledige kontanthjælpsmodtagere og om foreløbige overvejelser og initiativer, der er taget med henblik på den planlagte evaluering vedrørende kvaliteten af de job, der tilbydes ledige dagpengemodtagere. Arbejdssekretariatet har i besvarelsen blandt andet redegjort for de betydelige forandringer i mål-grupperne i de seneste år og for indholdet af den iværksatte evalueringsindsats vedrørende ledige dagpengemodtagere. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan endvidere henvise til redegørelsen på temakonferencen den 23. februar 1998 om indsatsen på beskæftigelsesområdet. I sagen om visitation, ressourceforbrug og handleplaner på døgnanbringelsesområdet (side 105-109) har Revisionsdirektoratet dels beskrevet en række af de tiltag, som Socialdirektoratet har gennemført på området vedrørende decentralisering, ledelsesstyring og ressourceforbrug, dels undersøgt socialcentrenes brug af handleplanskemaer i forbindelse med anbringelsessager. Socialdirektoratet har i besvarelsen redegjort for en række tiltag med henblik på fortsatte forbedringer i kvaliteten og ressourceanvendelsen på døgnanbringelsesområdet, herunder forbedringer i sagsbehandlingen. I sagen om beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 på visse dele af det sociale område (side 121 - 151) har Revisionsdirektoratet redegjort for indholdet og resultatet af den årlige revision i henhold til den særlige revisionsordning, der gælder for de under Socialministeriet henhørende områder med statsrefusion (indkomstoverførsler og udgifter til forsorgshjem). Socialdirektoratet har i besvarelsen redegjort for de initiativer, der er iværksat med henblik på forebyggelse af de fejl i sagsbehandlingen, som konstateres gennem forvaltningens interne kontroller eller som resultat af revisionsarbejdet. I sagen om beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 på boligstøtteområdet (side 152 - 153) har Revisionsdirektoratet redegjort for det revisionsmæssige grundlag for direktoratets påtegning af refusionsopgørelsen vedrørende udgifter under Boligministeriets område (boligstøtte og beboerindskudslån) . Endvidere er omtalt Socialdirektoratets kontrol af brugen af forretningsgange for overgivelse af inddrivelsessager til Skatteforvaltningen. Socialdirektoratet har i besvarelsen blandt andet nævnt, at den særlige kontrol på området fortsættes med henblik på at eliminere manglerne i sagsbehandlingen. I sagen om bilagskontrol og kasseeftersyn på det kommunale institutionsområde (side 154 - 157) har Revisionsdirektoratet bemærket, at der er under den decentrale opdatering på institutionerne er mangler i behandlingen af regnskabsmaterialet, og at der er mangler, både i omfang og kvalitet, i socialcentrenes arbejde med at foretage bilagskontrol og kasseeftersyn i institutionerne. Socialdirektoratet har i besvarelsen redegjort for de iværksatte tiltag med henblik på forbedringer i løsningen af de regnskabsmæssige opgaver og oplyst, at der på baggrund af drøftelser med Revisionsdirektoratet er ibrugtaget nye principper for kasseeftersyn og bilagskontrol. Baggrunden for Revisionsdirektoratets undersøgelse i den tværgående revisionssag vedrørende servicemål og serviceniveau i kommunens budget har blandt andet været ændringen af den kommunale styrelseslov, hvori der med ikrafttrædelse den 1. september 1995 indførtes en bestemmelse om, at Borgerrepræsentationen skal redegøre for indholdet og omfanget af de væsentligste kommunale ydelser over for borgerne. Formålet med undersøgelsen var at bedømme, om servicemålene i kommunens budget var udformet i overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser om servicemål rettet mod borgerne. Hovedformålet har dog været at undersøge, om de fastsatte serviceniveauer er egnede som grundlag for Borgerrepræsentationens styring af de kommunale opgaver. Det skal supplerende oplyses, at denne sag følges op gennem det af Økonomiforvaltningen nedsatte arbejdsudvalg, der skal udarbejde forslag til servicemål, serviceniveau m.v. for kommunen som helhed. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er repræsenteret i dette udvalg. I den tværgående revisionssag om administrationen af rammeaftalen om seniorpolitik (side 273) har formålet været at undersøge, om aftaler om seniorordninger, generationsskifteordninger og fratrædelsesordninger indgået i perioden 1. april 1995 - 31. december 1996 er i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalen om seniorpolitik. Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan blandt andet henvise til de refererede generelle bemærkninger til undersøgelsen fra Løndirektoratet side, herunder at direktoratet er indforstået med at lægge de af Revisionsdirektoratet fremdragne forhold frem til drøftelse i forbindelse med gennemskrivningen af rammeaftalen pr. 1. april 1997. Med hensyn til de fremdragne mangler i sagsbehandlingen i enkeltsager under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens område kan oplyses, at manglerne har givet anledning til ændringer i forvaltningens behandling af sager under rammeaftalen. Endelig har formålet i den tværgående revisionssag om decentralisering af den politiske budget-kompetence (side 294 - 318) været at beskrive og vurdere decentraliseringen af budgetkompetencen til brugerbestyrelserne, herunder om brugerbestyrelserne har fået den budgetkompetence, som lovgivningen har tillagt dem, og hvordan kompetencen udnyttes. I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi har 2 daginstitutioner været inddraget i undersøgelsen. I besvarelsen hertil er blandt andet oplyst, at der allerede i 1994 blev gennemført en evaluering af forældrebestyrelsesarbejdet i daginstitutionerne, og at der som opfølgning herpå nu er iværksat en bredt anlagt undersøgelse af forældrebestyrelsernes samlede virke og kompetenceudøvelse, herunder hvorledes bestyrelsernes arbejde har udviklet sig i den mellemliggende periode. ØKONOMI Ingen konsekvenser HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 kan afhentes i Familie- og Arbejdsmarksforvaltningens sekretariat, Rådhuset. Sven Bjerre.
Meddelelser fra formanden . Eventuelt.
Godkendelse af dagsorden. Drøftelse af indkaldelsescirkulæret. (bilag) J.nr FA 23/98. INDSTILLING Det indstilles, at udvalget indledende drøfter indkaldelsescirkulæret med henblik på vejledende tilkendegivelser i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udarbejdelse af budgetforslag til udvalget. BILAG Indkaldelsescirkulæret (revideret).
Udbygning af stofmisbrugsbehandlingen i 1998. (bilag) J.nr. FA 26/98. INDSTILLING Det indstilles, at Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at det resterende beløb 4,4 mill. kr ud af budgetudvidelsen til stofmisbrugsbehandling på 7,25 mill. kr. for 1998 anvendes på følgende måde: at der i 1998 anvendes 1 mill. kr til etablering og 2,5 mill. kr til drift af et byambulatorium for stofmisbrugere med plads til 80-100 brugere, hvor der tilbydes medikamentel og social behandling, at der i 1998 anvendes 200.000 kr til en omlægning af 10 ambulante pladser til døgnpladser i forbindelse med etablering af Klub 47's afgiftningsinstitution i Nysted, at der i 1998 anvendes 300.000 kr til supervision, at der afsættes 400.000 kr til brugerrettede aktiviteter. RESUMÈ Sagsfremstillingen danner grundlag for en prioritering af midlerne til udbygning af stofmisbrugsbehandlingen i 1998, herunder hvorvidt der skal ske en udbygning af den ambulante behandlingskapacitet eller en udvidelse af entreprisepuljen. Det foreslås, at der oprettes et byambulatorium med 80-100 pladser til medikamentel og social behandling ud fra en vurdering af det samlede behandlingsbehov. Alternativet til etablering af et ambulatorium kunne være, at der etableres 8 døgnpladser og 10 ambulante pladser til køb af pladser til stoffri behandling. Derudover foreslås en udvidelse af døgnpladser i det københavnske behandlingssystem, iværksættelse af et tilbud om supervision samt, at der afsættes ressourcer til brugerrettede aktiviteter i 1998. I sagsbeskrivelsen redegøres for den hidtidige udbygning af stofmisbrugsbehandlingen som led i realiseringen af den nye lovgivning på området, udviklingen i eftersprrgslen efter behandling, den aktuelle behandlingskapacitet samt de særlige forhold vedrørende etablering af døgninstitutionen Klub 47, behovet for supervision og for brugerrettede aktiviteter. Igangværende aktiviteter: I forlængelse heraf er en del af budgetudvidelsen på 7,25 mill.kr. udmøntet således: Aftale med lægeklinikken Broen ( 150-180 pladser) 1,25 mill.kr Udvidelse af antal pladser med 70 på de eksisterende ambulatorier 1,2 mill.kr Herudover : Bevilling til Clean House: 0,4 mill kr. Udmøntning af resterende midler for 1998: De resterende 4,4 mill. kr foreslås udmøntet således: oprettelse af nyt byambulatorium med plads til 80-100 brugere*: - etablering 1,0 mill.kr - drift i 1998( ½ års drift) 2,5 mill.kr** Supervision (½ års drift) 0,3 mill.kr Nysted: udvidelse af døgnpladser (1/2 års drift) 0,2 mill. kr** Brugerrettede aktiviteter 0,4 mill. kr. SAGSBESKRIVELSE Den aktuelle behandlingskapacitet Der er indskrevet knap 1900 personer i behandling for stofmisbrug i Københavns Kommune. På distriktscentrene, der er indgang til al behandling, har der gennem en længere periode været overbelægning på tre af centrene. Især har der været en tilgang af brugere på Vesterbro. Distriktscenter Vestre har aktuelt en belægning på 166%. Distriktscentrene vurderer, at de tilsammen har 125 brugere, som ikke for nuværende kan forventes at blive nedtrappet til stoffrihed. Disse brugere er sat i medicinsk behandling i distriktscentret, men får aktuelt ikke andet tilbud. I takt med tilgangen af brugere og udbygningen af behandlingssystemet har der også været en øget søgning til døgnbehandling og til stoffri behandling. Således blev der i 1996 foretaget 328 henvisninger til stoffri behandling. I 1997 var det tilsvarende tal 454. Andelen af indskrivninger til stoffri behandling var i begge år omkring 25% af samtlige indskrivninger i behandling. I takt med, at distriktscentrene har fået til opgave at varetage ambulant stoffri behandling og efterbehandling, og at entreprisepuljen og antallet af pladser i de døgntilbud, der er til rådighed for kommunens brugere, er udvidet, har efterspørgslen efter stoffri behandling kunnet imødekommes. Aktuelt er der kapacitet til at imødekomme efterspørgslen efter såvel ambulant- som døgnbehandling med stoffrihed som umiddelbart mål. Etablering af et nyt ambulatorium eller udvidet adgang til køb af døgnpladser Som nævnt ovenfor mangler 125 brugere aktuelt et tilbud om længerevarende medikamentelt understøttet behandling. Behovet er størst på Vesterbro, hvor tilgangen af brugere, der søger behandling, har været størst i 1997, og fortsat er det i begyndelsen af 1998. Behandlingskapaciteten på de eksisterende byambulatorier og lægeklinikker er udnyttet fuldt ud. Det akutte behandlingsbehov kan imødekommes ved etablering af et nyt byambulatorium med plads til 80-100 brugere, placeret på Vesterbro. Byambulatoriet skal supplere det eksisterende ambulatorium Enghaven, der også er placeret på Vesterbro. Der er på Flæsketorvet 9 ledige lokaler, hvor udlejer er Københavns Kommune, Rådhus-og Ejendomsforvaltningen. Plan-og Ejendomsdirektoratet har oplyst, at der ikke er planmæssige hindringer for anvendelse af lokalerne som ambulatorium. Der er ingen lokalplan for området, heller ingen beboelse. Bygningens centrale placering gør lokalerne velegnede til indretning af et ambulatorium. Der skal foretages opmaling af lokalerne, lægges nyt gulv og gøres mindre bygningsændringer for 800.000 kr. Derudover forventes, at monteringsudgifterne udgør 200.000 kr. Hvis man alternativt ønskede at anvende 3,5 mill.kr til at udvide adgangen til køb af private behandlingspladser i 1998 ville der kunne skabes ca. 8 døgnpladser og 10 ambulante pladser forudsat, at der afsættes 85% til døgn og 15% til ambulant behandling. Det vurderes, at en udvidelse af entreprisepuljen ikke vil løse det ophobede behov for flere ambulatoriepladser. De 125 brugere, der aktuelt er i medicinsk behandling på distriktscentrene, har ikke ønsket at benytte sig af de eksisterende døgntilbud eller tilbud om afgiftning. Det er distriktscentrenes vurdering, at de ikke kan forventes at gennemføre en nedtrapning til stoffrihed inden for et kortere tidsrum. Derfor vurderes det ikke relevant aktuelt at udvide de økonomiske rammer for køb af pladser til stoffri døgnbehandling eller stoffri ambulant behandling. Etablering døgninstitution til stoffri behandling i Nysted. Der er anskaffet en bygning i Nysted til fast etablering af Klub 47's døgninstitution (der henvises til bilag 2). Institutionen har igennem en årrække på grund af vanskeligheder med at finde en bygning haft til huse i en bus, som man har brugt til længere rejser i Danmark og andre lande. I forbindelse med den faste etablering i løbet af 1998 omlægges10 ambulante pladser til døgnpladser med henblik på at udnytte den lokalemæssige kapacitetsudvidelse, der er tilvejebragt ved købet af ejendommen i Nysted. Supervision Stofmisbrugsbehandling er et område, hvor der er et stort behov for supervision. Indtil nu har institutionerne kun kunnet dække behovet ved ubrugte lønmidler. Der er nu mulighed for at tilbyde institutionerne en supervisionsordning, der tilrettelægges af Supervisionshuset. Brugerrettede aktiviteter. Der er i de seneste år opstået selvhjælpsbevægelser blandt tidligere og nuværende stofmisbrugere. I tilknytning til de Minnesota-inspirerede behandlingsformer er der oprettet eksempelvis "Clean House" i København, som også har tilknytning til NA-bevægelsen (Narcotics Anonymous). Københavns Kommune har bidraget til lokaler og drift. I 1997 bevilgede Københavns Kommune 400.000 kr. til "Clean House". "Clean House" har i det første år fået omkring 100 medlemmer, og der kommer dagligt 20-25 brugere i huset. Det første år er brugt til at få huset og gruppen op at stå. Det næste skal bruges til iværksættelse af mere målrettede aktiviteter. Det blev vurderet afgørende for en positiv udvikling af selvhjælpsgruppen fortsat at støtte "Clean House". Der er derfor i 1998 bevilget 400.000 kr. til dette formål. I forbindelse med at Lægeklinikken Broens brugere er integreret i Københavns kommunes behandlingssystem er der oprettet et socialt tilbud til denne gruppe, som udgår fra ambulatoriet Stæren, hvor der er ansat en socialrådgiver, som har fået til opgave at varetage kontakten til disse 150-180 brugere. Disse brugere er stabiliserede medikamentelt, og en del af disse har arbejde. Imidlertid skønnes det at mindst en tredjedel af disse brugere har behov for et socialt tilbud. Deres kontakt til omverdenen er stærkt begrænset. Det vurderes at disse brugere vil have behov for et tilbud af aktiviteter for at komme ud af en socialt isoleret og inaktiv daglig situation. For at ligestille disse brugere med de øvrige ambulatoriebrugere foreslås det, at der afsættes 400.000 kr. i 1998 til aktiviteter til brug for Broens klienter. Midlerne administreres af Ambulatoriet Stæren. BAGGRUND Ny lovgivning fra 1. Januar 1996. På baggrund af Regeringens narkotikapolitiske redegørelse til Folketinget i 1994 besluttede Folketinget en samlet indsats med henblik på at forbedre stofmisbrugsbehandlingen, (jf. ændringer i bistandslovens regler om stofmisbrugsbehandling lov nr. 432 af 14. Juni 1995 og ændring af lov om sygehusvæsen og udøvelse af lægegerning (lægelig behandling af stofmisbrug) lov nr. 435 af 14. Juni 1995, populært kaldet "metadonloven". Hensigten med loven var at øge kvaliteten af behandling af stofmisbrug, øge den sociale indsats samt styrke kontrollen med den ordinerede metadon ved at overlade ansvaret for den samlede behandling til amtskommunerne Det blev et amtskommunalt ansvar at visitere til behandling for stofmisbrug og at varetage den medikamentelle behandling. Loven indebar, at praktiserende læger ikke efter 1.januar 1996 kunne iværksætte længerevarende metadonbehandling. Der blev herudover åbnet op for, at amter og kommuner kunne købe behandling på private behandlingsinstitutioner, som ikke havde driftsoverenskomst med det offentlige. Socialplanens målsætninger for stofmisbrugsbehandling I 1992 vedtog Borgerrepræsentationen en række overordnede mål for indsatsen overfor stofmisbrugere i Københavns kommune. Disse mål er præciseret i Socialplan 1997-2000. Den overordnede målsætning for behandling af stofmisbrug er stoffrihed. Målet for indsatsen er både stoffrihed og reduktion af skader som følge af misbruget. Alle stofmisbrugere skal have et tilbud om behandling og omsorg , og alle stofmisbrugere har ret til at komme i behandling uden ventetid. Herudover er det et grundlæggende etisk og behandlingsmæssigt princip, at behandlingen bygger på frivillighed, og at brugerens ønsker tilgodeses ved valg af behandlingsform. Opgaven har været at tilrettelægge behandlingsindsatsen således, at intentionerne i den ændrede lovgivning og socialplanens målsætninger indfries. Intentionen er, at der er et tilstrækkeligt udbud af behandlingspladser, og at udbuddet er så varieret, at alle stofmisbrugerne kan få et relevant behandlingstilbud udfra en samlet vurdering af brugerens ønske om behandling, alder, grad af stofafhængighed, social og helbredsmæssig situation samt tidligere behandlingserfaringer. Udbygningen af behandlingskapaciteten i Københavns Kommune. Som følge af lovændringen overtog den daværende Social- og Sundhedsforvaltning med virkning fra 1. Januar 1996 det samlede behandlingsmæssige ansvar for stofmisbrug i Københavns Kommune. Direktoratet vurderede i samarbejde med Stadslægen på daværende tidspunkt, at 800 pladser ville dække behandlingsbehovet, når ansvaret for metadonbehandlingen fuldt ud skulle ligge hos Social- og Sundhedsforvaltningen (nu Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) - og ikke længere delvist i almen praksis. I løbet af 1996 og 1997 er behandlingskapaciteten blevet udbygget, og behandlingstilbuddene er tilpasset de nye opgaver. Der henvises til bilag 1, der indeholder en oversigt over Københavns Kommunes behandlingstilbud. Som opfølgning af metadonloven er den ambulante behandling udbygget med etablering af 4 byambulatorier og 2 lægeklinikker med en samlet behandlingskapacitet på max. 750 pladser. Her varetages længerevarende medikamentelt understøttet behandling. Ved årsskiftet 1.1.1998 er 257 brugere, efter eget ønske og en konkret vurdering af deres status, herudover i behandling hos deres praktiserende læge, hvilket metadonloven giver mulighed for. Distriktscentrene varetager visitering, udredning og afklaring af behandlingsbehovet samt tilbyder ambulant stoffri behandling og efterbehandling. Antallet af ambulante pladser på distriktscentrene blev i 1996 opskrevet med 120 for at imødekomme det forventede øgede pres på visitation, afklaring af behandlingsbehov og formidling af behandling som konsekvens af den ændrede lovgivning. Adgangen til døgnbehandling er udvidet i samme periode, dels ved mindre opskrivninger af antallet af pladser på de kommunale institutioner, dels ved en gradvis opskrivning af entreprisepuljen fra oprindeligt 10 mill.kr. til 16 mill.kr. Entreprisepuljen anvendes til køb af fortrinsvis døgnbehandlingspladser på private institutioner, der ikke har driftsoverenskomst med kommunen. Entreprisepuljen skønnes at supplere Københavns Kommunes egne døgnbehandlingstilbud med ca. 100 behandlingspladser. Det er overvejende institutioner, der arbejder efter minnesotamodellen, der købes. Men også institutioner med behandlingsfilosofier, der baserer sig på forskellige trosretninger, institutioner med socialpædagogisk idegrundlag og terapeutiske samfund er blevet brugt. Endelig kan nævnes, at der i 1996 er iværksat et tre-årigt italiensk inspireret behandlingsforsøg: Projekt Menneske, der finansieres af statslige forsøgsmidler. Projektet rummer 25 døgn pladser, samt ambulante indslusnings-og efterbehandlingspladser. 1998-budgettet fordeler sig med ca. 40% til døgnbehandling, og 60% til ambulante foranstaltninger. Antallet af pladser fordeler sig med ca. 20% døgnpladser og 80% ambulante pladser. Der er gennemgående et større flow i døgnbehandling end i ambulant behandling. Ambulant behandling er typisk medikamentelt understøttet, af længerevarende karakter, og en meget lille andel forlader erfaringsmæssigt behandlingen i utide. Døgnbehandling vil typisk være anlagt på stoffrihed som umiddelbart mål. Behandlingsforløbene er som regel af kortere varighed, - og det generelle billede er, at en forholdsvis stor andel forlader behandlingen, før behandlingen er afsluttet. Til trods for den beskrevne udbygning kan det på grund af en øget tilgang til behandling konstateres, at der er behov for yderligere udbygning. Øget efterspørgsel efter behandling Samtidig med udbygningen er den aldersmæssige sammensætning af de behandlingssøgende ændret, og tilgangen til behandlingssystemet er øget. Gennemsnitsalderen er øget til 36 år blandt samtlige i behandling. I de sidste to år er gennemsnitsalderen blandt de brugere, der søger behandling for første gang, øget fra 28 til 32 år. I 1996 var 1250 brugere i behandling i løbet af året. I 1997 var det tilsvarende tal øget til 2000. Samtidig med at tilgangen som helhed er øget, er tilgangen af brugere, der aldrig har modtaget behandling tidligere, øget med 60% fra 1996 til 1997. Tilgangen har igennem 1997 ligget på samme høje niveau, og tendensen synes at fortsætte i 1998. Der er formodentlig flere grunde til, at flere søger behandling. Én af årsagerne til den øgede efterspørgsel er givetvis, at brugere, der tidligere ville havde opsøgt deres praktiserende læge henvender sig til det kommunale behandlingssystem, som nu er den eneste vej til behandling for stofmisbrug. Af andre årsager kan nævnes, at Borgerrepræsentationens beslutning om, at stofmisbrugerne har ret til behandling uden ventetid, har fungeret som et positivt signal overfor brugerne og motiveret mange til at søge behandling. Under alle omstændigheder må det vurderes som positivt, at flere søger behandling. Behandling betyder, at den enkelte får et helbredsmæssigt og socialt løft. Brug af illegale stoffer og følgekriminalitet begrænses og jo flere, der kommer i behandling, jo flere får mulighed for stoffrihed i kortere eller længere perioder. ØKONOMI Der blev bevilget statslige midler (satspuljemidler) til udbygning og kvalificering af stofmisbrugsbehandlingen foreløbig for perioden 1996, 1997 og 1998. Under Socialministeriet blev der nedsat en følgegruppe med deltagelse af repræsentanter udpeget af satspuljepartierne og de amtskommunale parter. Følgegruppen vil inden udgangen af april 1998 på baggrund af indberetninger fra amter og kommuner om udviklingen på området foretage en indstilling om, hvorvidt tildelingen af satspuljemidler skal gøres permanent. Københavns Kommune har modtaget satspuljemidler i 1996, 1997 og 1998 til udbygning af stofmisbrugsbehandlingen. Midlerne er ydet dels som særtilskud dels som bloktilskud. I 1996 12 mill. kr, i 1997 13.672 mill. kr, i 1998 19,6 mill. kr. Fra 1997 til 1998 udvides det samlede budget på misbrugsområdet med i alt 7,25 mill.kr i kraft af udvidelse af statstilskuddet til udbygning af stofmisbrugsbehandlingen. Bloktilskud 7,65 mill.kr Korrektion for fejlbudgettering af satspuljemidler i 1997 -3.2 mill. kr Ekstra tilskud meddelt fra Soc. Min. som ikke er indlagt i budget 98 2,8 mill. kr Rammeudvidelse i alt i 1998 7,25 mill.kr. I budget 1998 redegøres således for udbygningen af stofmisbrugsbehandlingen: "Der er i 1996 og 1997 oprettet 4 nye ambulatorier samt indgået aftale med et ambulatorium om behandling af stofmisbrugere. I budgetforslaget er der derudover indarbejdet en udvidelse med 7,65 mill.kr, der betyder en forøgelse af behandlingskapaciteten i ambulatorierne. Herved vil 170 brugere, der hidtil har været i behandling på den private klinik "Broen", kunne visiteres til det kommunale behandlingssystem samtidig med, at der skabes plads til behandling af yderligere misbrugere". I forlængelse heraf er en del af budgetudvidelsen på 7,25 mill.kr. udmøntet således: Aftale med lægeklinikken Broen ( 150-180 pladser) 1,25 mill.kr Udvidelse af antal pladser med 70 på de eksisterende ambulatorier 1,2 mill.kr Herudover : Bevilling til Clean House: 0,4 mill kr. De resterende 4,4 mill. kr foreslås udmøntet således: oprettelse af nyt byambulatorium med plads til 80-100 brugere*: - etablering 1,0 mill.kr - drift i 1998( ½ års drift) 2,5 mill.kr** Supervision (½ års drift) 0,3 mill.kr Nysted: udvidelse af døgnpladser (1/2 års drift) 0,2 mill kr** Brugerrettede aktiviteter 0,4 mill. kr. *Et nyt byambulatorium med op til 100 ambulante pladser vil i 1998 koste 1 mill. kr. i etablering, samt 2,5 mill. kr i drift. På årsbasis vil ambulatoriet koste 5 mill. i drift, men da det først kan etableres i løbet af 1998 vil driftsomkostningerne i 1998 være reducerede afhængig af, hvor hurtigt ambulatoriet kan starte op. Det forventes dog, at der efter en eventuel beslutning om etablering tidligst vil være ansat fuldt personale og visiteret op til 100 brugere 1.7.1998. ** I forbindelse med nedlæggelse af Projekt Baghuset i 1996 er der ledige midler, der har været anvendt til diverse engangsydelser. Disse midler vil fremover kunne anvendes til dækning af helårsdrift af det nye ambulatorium og udvidelse af antallet af døgnpladser i Klub 47's institution i Nysted. HØRING ANDRE KONSEKVENSER Ingen Bilag til punkt 3. Bilag 1 er en oversigt over Københavns Kommunes Behandlingstilbud for stofmisbrugere. Bilag 2 er en vedtagelse fra Borgerrepræsentationen:732/97 af forslag om anskaffelse og supplerende montering af Glostrup kommunes kursusejendom i Nysted Kommune. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen Orientering om forbrug af entreprisepuljemidler i perioden 1. januar - 31. december 1997. J.nr. FA 27/98. INDSTILLING: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i forlængelse af udvalgsbetænkning 197/96, tager forvaltningens orientering om entreprisepuljemidlernes forbrug 1997 til efterretning. RESUMÉ Borgerrepræsentationen besluttede den 26.09.96. på baggrund af Socialudvalgets betænkning 197/96, at Entreprisepuljen skal anvendes til køb af individuelle behandlingstilbud. Tilbudene kan som hidtil være både private, selvejende og kommunale. For så vidt angår de kommunale projekter, ønsker udvalget ikke permanente projekter. Projekterne kan højst løbe max. 3 år for så at overgå til det almindelige driftbudget. Endvidere blev det angivet, at Udvalget skal endelig henstille til magistraten hvert halve år, hvert forår og efterår i forbindelse med budgettet, at forelægge for udvalget hvilke projekter, der er etableret under entreprisepuljen. Entreprisepuljen udgør i 1997 i alt 15,1 mill.kr. eller 3.775.000,- pr. distriktscenter. Distriktscentrenes ambulante entrepriseprojekter overgik fra den 1. november 1996 til finansiering af driftsbudgettet. Derved blev der frigjort et betydeligt beløb til entreprisepuljekøb af døgninstitutionspladser. I Socialplan 1997 - 2000 er angivet, at distriktscentrene skal anvende 85% af entreprisepuljemidlerne årligt til etablering af døgnbehandlingspladser. Distriktscentrene administrerer entreprisepuljen efter de princip-per, der er anført af Borgerrepræsentationen. Entreprisepuljen anvendes til, at distriktscentrene kan imødekomme erkendte særlige behandlingsbehov for stofmisbrugere, der ellers ikke ville være dækket ved behandlingsinstitutionernes almindelige tilbud. Langt størstedelen af de etablerede døgnbehandlinger er fortsat gennemført på behandlingsinstitutioner, der behandler efter 12-trinsprogrammer. Minnesotabehand-lingsprincippet er i forskellige varianter dermed stadig det væsentligste af de anvendte metoder i entreprisebehandlingen. Erfaringerne med Minnesota-behandlingsinstitutio-nerne omfatter også behandling i det ambulante Minnesota-tilbud Vejviseren. Distriktscentrene forventer også i 1998 at udnytte entreprisepuljen fuldt ud. Sammenfattende kan det konkluderes, at entrepriseprojektmidlerne sikrer, at Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere i dag fremtræ-der med fleksible tilbud, der kan tilgodese den enkeltes behandlingsbehov, at forbruget af entreprisemidler vægtes i retning af mere døgnbe-handling end tidligere, at klientens ønske i valget af behandlingssted er meget væsentlig i visitationen, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fortsat vil følge og vurdere distriktscentrenes visitationspraksis SAGSBESKRIVELSE: Økonomisk forbrug og antal iværksatte behandlingsforløb fordelt på behandlingsinstitutioner: Distriktscenter Nordre: Ambulante behandlingsinstitutioner: behandlingsforløb Vejviseren kr. 287.867,- 16 Daghøjskolen kr. 38.200,- 1 Ambulant i alt . kr. 326.067,- 17 Døgnbehandlingsinstitutioner: Toftegård kr. 285.262,- 1 Gunderuplund kr. 626.357,- 15 Kongens Ø kr. 1.398.208,- 19 Korsly kr. 145.204,- 3 Familieprojektet kr. 111.350,- 2 Projekt Menneske afgiftning. kr. 40.000,- 4 Midtgården kr. 378.566,- 10 Redens Kvindekollegie kr. 203.700,- 4 Fiskerikollektivet kr. 120.216,- 1 Skovlykke kr. 55.300,- 2 Marita kr. 17.828,- 1 Freedom House kr. 81.059,- 1 Glibinggård kr. 43.016,- 1 Døgnbehandling i alt kr. 3.506.066,- 64 Total Distriktscenter Nordre kr. 3.832.133,- 81 Distriktscenter Indre: Ambulante behandlingsinstitutioner: behandlingsforløb Vejviseren amb. kr. 244.879,- 11 Daghøjskolen-KKU kr. 229.836,- 4 Ambulant behandling i alt .kr. 474.715,- 15 Døgnbehandlingsinstitutioner: Egeborg kr. 1.369.948,- 21 Familieprojektet kr. 10.175,- 1 Familiepleje kr. 54.664,- 1 Freedom House kr. 128.016,- 2 Frøstrupskovvej kr. 117.071,- 1 Fundamentet kr. 62.700,- 1 Kildegården kr. 9.519,- 1 Kongens Ø kr. 351.852,- 10 Midtgården kr. 19.500,- 1 Moesgård kr. 118.669,- 4 Opbygningsgården kr. 202.226,- 2 Palleshøj kr. 423.360,- 3 Projekt Menneske afgiftn.. kr. 18.000,- 2 Redens Kvindekollegie kr. 80.888,- 1 Vejviseren døgn kr. 139.667,- 6 Døgnbehandling i alt kr. 3.106.255,- 57 Total Distriktscenter Indre . kr 3.580.970,- 72 Distriktscenter Vestre: Ambulante behandlingsinstitutioner: behandlingsforløb Daghøjskolen KKU kr. 460.918,- 10 Vejviseren kr. 90.940,- 3 Ambulant behandling i alt kr. 551.858,- 13 Døgnbehandlingsinstitutioner: Projekt Menneske entreprise kr. 30.000,- 3 Egeborg kr. 23.127,- 2 Gunderuplund kr. 119.250,- 1 Bofællesskab - KKU kr. 136.460,- 1 Kongens Ø kr. 2.030.494,- 26 Markusholm kr. 234.250,- 1 Redens Kvindekollegie kr. 159.353,- 3 Marita kr. 124.308,- 1 Midtgården kr. 17.500,- 1 Narconon kr. 297.838,- 2 Ørnereden kr. 17.000,- 1 Betesda kr. 93.633,- 1 Familieprojektet Bragesgade kr. 9.350,- 1 Døgnbehandling i alt kr. 3.292.563,- 44 Total Distriktscenter Vestre kr. 3.844.421,- 57 Distriktscenter Amager: Ambulante behandlingsinstitutioner: behandlingsforløb Vejviseren kr. 398.633,- 20 Daghøjskolen - KKU kr. 67.991,- 3 Ambulant i alt kr. 466.624,- 23 Døgnbehandlingsinstitutioner: Familiepleje kr. 131.928,- 2 Kongens Ø kr. 747.058,- 14 Projekt Menneske- afgiftn. kr. 12.000,- 2 Midtgården kr. 296.757,- 10 Narconon kr. 495.834,- 5 Kirkens Korshærs Ungdomscenter kr. 35.250,- 1 Palleshøj kr. 97.338,- 1 Stop Op kr. 48.263,- 2 Freedom House kr. 256.994,- 4 Gunderuplund kr. 284.727,- 11 Marita kr. 154.994,- 1 Redens Kvindekollektiv kr. 279.797,- 5 Egeborg kr. 55.500,- 1 Fredensbo kr. 192.285,- 4 Moesgård kr. 116.251,- 3 Skovlykke kr. 74.655,- 2 Fundamentet kr. 4.904,- 1 Udbyhus kr. 23.000,- 1 Døgnbehandling i alt kr. 3.307.535,- 70 Total Distriktscenter Amager kr. 3.774.159,- 93 ØKONOMISKE KONSEKVENSER: Forbrug total alle distriktscentre: Ambulant kr. 1.819.264,- Døgnbehandling kr. 13.212.419,- I alt kr. 15.031.683,- Fordeling af det økonomiske forbrug på hhv. ambulant- og døgnbehandling: Distriktscenter Amb. behandling Døgnbehandling Nordre 8,5% 91,5% Indre 13,3% 86,7% Vestre 14,4% 85,6% Amager 12,4% 87,6% Fordeling total 12,1% 87,9% Andelen af forbruget til døgnbehandling er dermed steget fra 72 % i 1996 til 87,9% i 1997. Af årets samlede pulje på 15.1 mill.kr. er i alt forbrugt kr. 15.031.683,- eller 99,55%. Dette forbrug fordeler sig således: Distriktscenter Andel af totalforbrug 1997 Nordre 25,49% Indre 23,82% Vestre 25,58% Amager 25,11% HØRING Ingen høringsforpligtigelse. BILAG Ingen. Grethe Munk /Carsten Stæhr-Nielsen
Forslag til etablering af 39 særlige botilbud til psykisk syge, ved andel i budgetanvendelse af 16 mill. kr. samt puljemidler fra Socialministeriet. J.nr. FA 28/98. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at der i 1998 anvendes i alt 12 mill. kr. til oprettelse af særlige botilbud til psykisk syge. Beløbet udmøntes af den afsatte pulje på 16 mill. kr. på konto 5.34. at der af de 12 mill. kr. anvendes 4,81 mill. kr. til etablering og 0,65 mill. kr. til drift af et bo- og opholdstilbud til psykisk syge med 19 funktionsbestemte pladser i bygning I på Sundholm ("Sundbyhus"). at der af de 12 mill. kr. anvendes 0,8 mill. kr. til etablering og 2,0 mill. kr. til drift af et beskyttet pensionat med 8 pladser til yngre psykisk syge på det psykiatriske plejehjem Lindegården. at der i forbindelse med de 2 ovennævnte projekter godkendes en anlægsindtægt fra Socialministeriets botilbudspulje, i alt kr. 1.040.000. at der af de 12 mill. kr. anvendes 0,9 mill. kr. til etablering af et botilbud med 12 boliger til psykisk syge stofmisbrugere på Herberget i Hillerødgade. at restbeløbet på 2,94 mill. kr. af de 12 mill. kr. reserveres til medfinansiering af udbygningsplanen for boliger til psykisk syge. Forslag til konkret udmøntning af dette beløb forelægges udvalget efterfølgende. RESUMÉ Der er tale om 3 projektforslag, for hvilke Socialministeriet i 1997 har givet tilsagn om støtte til drift over en 3-årig periode via puljemidler. Støtten fra ministeriet aftrappes over perioden. Endvidere har ministeriet givet tilsagn om støtte til etablering af 2 af projekterne. Der drejer sig om botilbudspuljen og storbypuljen. De ministerielle midler udmøntes når projekterne igangsættes, og pengene udbetales kvartalsvis. Projektforslagene er målrettet mod psykisk syge, som ikke har kunnet drage nytte af de hidtil etablerede botilbud for denne gruppe. Samlet set er projektforslagene i nærværende udformning blevet udvidet med 6 pladser. Socialministeriets tilsagn om støtte er uændret. Etableringsudgiften og den kommunale medfinansiering af driften i 1998 foreslås finansieret af den pulje på 16 mill. kr., der i budgettet for 1998 er afsat til psykisk syge og handicappede. Sagsbeskrivelse "Sundbyhus", et bo- og opholdstilbud for psykisk syge, Sundholm, bygning I : I 1996 udarbejdedes et projekt til etablering af et hotellignende botilbud med 16 værelser uden personalemæssig døgndækning, og Socialministeriet gav tilsagn om tilskud til driften på 642.000 kr. pr. år over en 3-årig periode samt et engangsbeløb på 240.000 kr. til etablering. Der blev dengang ikke afsat midler til den kommunale medfinansiering af projektet på budget 1997. Det er vurderingen, at behovet for særlige botilbud til psykisk syge tilsiger et lidt ændret indhold af tilbuddet, men der er stadig tale om et projektforslag, som ligger inden for rammerne af den oprindelige projektansøgning. Det foreliggende tilbud retter sig særligt mod psykisk syge, der hidtil har haft ophold på en hjemløseinstitution og/eller en psykiatrisk hospitalsafdeling. Der er således tale om en målgruppe, som ikke har kunnet drage nytte af de etablerede botilbud for psykisk syge. Bo- og opholdstilbuddet for psykisk syge etableres som en selvstændig institution med 19 værelser, inklusive 5 akutte/aflastningsværelser. Ved etableringen nedlægges 21 §105- pladser på Sundholm. Projektet indgår som en del af den planlagte omstilling på §105-området. Der er således tale om, at hidtidige § 105-pladser erstattes af et mere målrettet tilbud til beboerne. Af de 19 værelser vil 14 være beregnet til psykisk syge med behov for træning i at kunne klare sig i egen bolig. Der er tale om en kombination af værelser til længerevarende ophold og udslusningspladser. 7 værelser har mulighed for at rumme par. De resterende 5 værelser skal tilgodese et behov for botræningsophold for personer i egen bolig, der akut er i risiko for at miste boligen, f.eks. på grund af klager om støjende adfærd. Bo- og opholdstilbudet for psykisk syge er et funktionsopdelt botilbud med opholdstider fra få uger til flere år afhængigt af den enkelte beboers ønsker og muligheder. Gennemstrømningen skønnes at udgøre 35-40 beboere pr. år. Der forudsættes at være visitation til bo- og opholdstilbudet gennem en koordineret visitation af særlige botilbud til psykisk syge. Projektbeskrivelse Projektet omfatter renovering af bygningen og indretning af 19 værelser. Der monteres nye lofter, ny linoleumsbelægning, fuld opmaling og montering af el-armaturer i alle værelser. I stueetagen etableres kørestolsadgang. Der indrettes 2 kontorer, møderum, opholdsrum og tekøkken med nye lofter, nyt linoleum og montering af el-armaturer samt renovering af toiletter. På 1., 2. og 3. sal foretages en gennemgribende ombygning af alle toiletrum. På gange og fællesarealer opsættes nye lofter, alle vægge males og nye køkkener leveres og monteres. ØKONOMI Etablering: De samlede udgifter beløber sig til kr. 5.050.000, der fordeler sig således: Byggeudgifter, inklusive honorarer kr. 4.290.000 Montering - 760.000 I alt kr. 5.050.000 Tilskud fra Socialministeriet - 240.000 Københavns Kommunes andel kr. 4.810.000 Der indregnes opholdsbetaling for de 14 værelser (logi takst: 62 kr./døgn), dvs. eksklusiv akut/aflastningspladserne. Udgifter til kost, personlig forplejning m.v. afholdes af den enkelte selv. Socialministeriet har givet tilsagn om kr. 240.000 til etableringen. Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 4.810.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34. afsatte pulje. Drift: De samlede udgifter beløber sig til kr. 1,29 mill. kr., der fordeler sig således: Kommunal andel kr. 650.000 Statslig andel - 640.000 I alt kr. 1.290.000 Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 650.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34. afsatte pulje. HØRING Ingen høringspligt ANDRE KONSEKVENSER For at kunne opfylde formålet med bo- og opholdstilbudet er det nødvendigt, at beboerne efter endt ophold og botræning kan anvises mere selvstændige boliger. Der vil således være et afledt behov for sådanne boligformer, f.eks. bofællesskaber og solistboliger. I den kommende udbygningsplan for boliger til psykisk syge vil dette afledte behov blive medtaget. Lindegården, Roskilde: På det psykiatriske plejehjem Lindegården etableres 8 beskyttede pensionatspladser til yngre psykiatriske beboere med særligt udadreagerende adfærd. Der er tale om en målgruppe, som ikke har kunnet drage nytte af de hidtil etablerede botilbud for psykisk syge. Boligerne indrettes i 2 enheder af hver 4 boliger. Ibrugtagningen vil kunne ske i 2 tempi, henholdsvis pr. 1. juni og ca. pr. 1. oktober 1998. Målgruppen for botilbuddet er yngre psykisk syge med særlig vanskelig korrigerbar og ofte udadreagerende adfærd. Der er tale om mennesker, som i dag ikke kan tilbydes bolig i psykiatrisk plejehjem eller andet særligt botilbud, og som derfor ofte er indlagt i hospital over længere tid. Der er tale om beboere, som kræver en ret høj personaledækning. Projektbeskrivelse Pensionatet tilknyttes som en satellit til den eksisterende institution. Ved nyindretning og ombygning indrettes pensionatet således, at hver beboer får eget rum med bad og toilet. Indretningen af toiletterne tilstræbes at opfylde målsætningen for indretning af fremtidige plejeboliger. Eksisterende rum istandsættes, og der installeres toiletter, brusearrangementer og håndvaske. Der indrettes fælleskøkken med opvaskemaskine, komfur og køleskabe. I hver beboerlejlighed monteres 3 garderobeskabe. Udenfor de fælles opholdsstuer etableres en flisebelagt terrasse. ØKONOMI Etablering: De samlede udgifter til etableringen beløber sig til kr. 1.600.000, der fordeler sig således: Byggeudgifter kr. 1.280.000 Montering - 320.000 I alt kr. 1.600.000 Tilskud fra Socialministeriet - 800.000 Københavns Kommunes andel kr. 800.000 Beboerbetalingen vil på månedsbasis for hver beboer udgøre ca. kr. 2.100, hvortil kommer husleje, el og varme. Dette svarer til beboerbetalingen på Lindegården i øvrigt. Socialministeriet har givet tilsagn om kr. 800.000 til etableringen. Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 800.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34 afsatte pulje. Drift: De samlede udgifter beløber sig til kr. 3,50 mill. kr., der fordeler sig således: Kommunal andel kr. 2.000.000 Statslig andel - 1.500.000 I alt kr. 3.500.000 Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 2.000.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34. afsatte pulje. HØRING Der er ingen høringsforpligtelse ANDRE KONSEKVENSER Ingen andre konsekvenser Herberget, Hillerødgade: Som led i styrkelsen af indsatsen overfor de socialt mest udsatte grupper foreslås det, at der etableres et bofællesskab til psykisk syge stofmisbrugere. Denne gruppes boligbehov kan ikke i nødvendigt omfang tilgodeses i behandlingssystemet for stofmisbrugere eller indenfor hjemløseområdet. Sygehusvæsenet kan kun periodisk være et tilbud til målgruppen. Forslaget skal ses som et led i bestræbelserne på at kvalificere tilbuddene til hjemløse gennem etablering af relevante alternativer og dermed være medvirkende til at reducere behovet for hjemløsepladser. Forslaget indebærer, at psykisk syge stofmisbrugere med massive adfærdsforstyrrelser og svære sociale vanskeligheder tilbydes en varig boform med et indhold af støtte som gør det muligt at rumme brugernes meget afvigende adfærd. Boformen samarbejder i nødvendigt omfang med relevante tilgrænsende behandlingstilbud. Projektbeskrivelse I stueetagen af Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade, der hidtil har rummet pladser til hjemløse, etableres 12 værelser med fælles opholdsstue og fælles køkken. Bofællesskabet adskilles fysisk fra herberget med etablering af nyt indgangsparti og trappe. 10 af de eksisterende værelser, der i dag er på 6,4 m2, sammenlægges til 5 værelser á 12 m2, hvilket indebærer murgennembrydning og istandsættelse. 7 eksisterende værelser istandsættes. Gulvarealer i værelser og fællesrum pålægges nyt linoleum. Der etableres fælles køkken for beboerne, hvilket forudsætter sammenlægning af hidtidige værelser og nyetablering af vandtilførsel og afløb samt omlægning af elforsyningen. Desuden renoveres eksisterende fælles bade- og toiletforhold. Ombygningen forventes igangsat 1. juni 1998 med afslutning 1. september 1998. ØKONOMI Etablering: De samlede etableringsudgifter beløber sig til kr. 900.000, der fordeler sig således: Byggeudgifter kr. 605.000 Montering - 295.000 I alt kr. 900.000 Kassemæssig dækning for udgiften i 1998 på kr. 900.000 kan anvises af den på budgettet for 1998 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.34 afsatte pulje. HØRING Der er ingen høringsforpligtelser SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT 1998 Anlæg PROJEKT ETABLERING I alt STAT KØBENHAVN Sundbyhus 240 4.810 5.050 Lindegården 800 800 1.600 Hillerødgade 0 900 900 I alt 1.040 6.510 7.550 Som det fremgår af ovennævnte opstilling yder Socialministeriet et tilskud på kr. 1.040.000 af de samlede anlægsudgifter på kr. 6.510.000. Udviklingen i driftudgifterne fremgår af nedenstående oversigt (beløbene er angivet i 1.000 kr.): 1998-2001 Drift PROJEKT DRIFT 1998 DRIFT 1999 DRIFT 2000 DRIFT 2001 STAT KOMMUNE STAT KØBENHAVNSTATKØBENHAVNSTATKØBENHAVN Sundbyhus 640 650 640 4.5806404.70005.460 Lindegården 1.500 2.000 1.500 2.8001.5002.80004.300 Hillerødgade 3.600 0 2.700 9002.4001.20003.600 I alt 5.740 2.700 4.840 8.2804.5408.700013.360 Som det fremgår, vil den kommunale medfinansiering stige frem til år 2000, hvorefter de statslige tilskud vil ophøre. Der forudsættes således fuld kommunal finansiering fra år 2001. Endvidere fremgår det, at de samlede driftsudgifter fra år 2001, hvor tilskuddet til driften bortfalder, vil være kr. 13.360.000 på årsbasis. Grethe Munk Carsten Stæhr Nielsen
Plan for udviklingen af bo - og dagtilbud til voksne udviklingshæmmede i forbindelse med hjemflytning fra Københavns Amt m.v. (bilag) J.nr. FA 29/98. INDSTILLING Det indstilles at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter: at der hjemflyttes 30 voksne psykisk udviklingshæmmede/multihandicappede beboere fra Københavns Amt ultimo 1999, under forudsætning af tilvejebringelse af de nødvendige finansieringsmuligheder. at der etableres 30 botilbudspladser på Thomas Laubsgade og etableres 30 dagtilbudspladser til en anslået samlet anlægsudgift for Københavns Kommune på 17,05 mill. kr. fordelt over årene 1998 og 1999, under forudsætning af tilvejebringelse af de nødvendige finansieringsmuligheder. at der i forbindelse med budget 1999 foreslås en rammeudvidelse af budgettet på 9,05 mill. kr. til finansiering af Københavns Kommunes andel på 17,05 mill. kr. i 1999. at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fortsætter arbejdet med den skitserede langsigtede hjemflytningsplan for 58 beboere, hvorefter mere konkrete byg-ge-planer vil kunne udarbejdes og forelægges udvalget. RESUME I 1997 vedtog Københavns Amt en udbygningsplan for amtets boinstitutioner til voksne udviklingshæmmde. Denne udbygningsplan vil foruden en betydeligt forbedring af serviceniveauet medføre en betydelig pladsreduktion samt en taktstigning. Som følge heraf vil Københavns Kommune i de kommende 5 år skulle hjemflytte 79 beboere til Københavns Kommune. Da der i de eksisterende botilbud, ikke vil kunne etableres plads til yderligere 79 beboere, vil der skulle bygges nye botilbud. Foruden botilbud vil der tillige skulle etableres et tilsvarende antal dagtilbudspladser til de hjemflyttede beboere. Hjemflytningen vil således medføre betydelige anlægesudgifter, men vil tillige give Københavns Kommune øgede muligheder for selvstændigt, at foretage de faglige og økonomiske beslutninger om hvilke bo- og dagtilbud de psykisk udviklingshæmmede skal have i fremtiden. Familie- og arbejdsmarkedsdirektoratet har derfor gennemført en undersøgelse af mulige byggeprojekter i Københavns Kommune og fundet, at der, såfremt der bevilliges de fornødne økonomiske rammer, vil kunne etableres det fornødne antal pladser inden for de kommende 5 år. SAGSBESKRIVELSE Pr. 1 januar 1998 overtog Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansvaret for botilbud til voksne psykisk og fysisk handicappede. Området er kendetegnet ved et behov for en betydelig udbygning de kommende år, specielt i forhold til botilbud til voksne, der er udviklingshæmmede og multihandicappede. Samtidig kan det konstateres at antallet af nyfødte børn, som er psykisk udviklingshæmmede har været kraftigt stigende de senere år. I dag er en betydelig andel af Københavns Kommunes psykisk udviklingshæmmede borgere bosiddende på institutioner eller i bofællesskaber i andre amter (ca. 550 borgere heraf ca. 180 i Københavns Amt). I 1997 vedtog Københavns Amt en udbygningsplan for amtets tilbud til voksne udviklingshæmmede. Denne plan indeholder såvel bygning af en række nye boinstitutioner, samt en renovering af de nuværende botilbud på institutionerne på Bang Mikkelsensvej og Kellersvej (tidligere Lillemosegård og Vangedehuse). Hensigten med omlægningen af institutionerne i Københavns Amt er, at forbedre de tilbud man har til de psykiske udviklingshæmmede. Dette vil bl.a. resultere i en betydelig boligmæssig forbedring og følgelig nedlæggelse af de afdelinger, hvor der i dag bor beboere på to- og tresengsværelser. Omlægningen vil betyde, at man over en 5 års periode vil nedbringe antallet af pladser på de to institutioner fra 500 til 272. Københavns Kommune har over en årrække samarbejdet med Københavns Amt omkring hjemflytning af beboere til Københavns Kommune. For at Københavns Amt udviklingsplan skal kunne gennemføres vil det kræve, at Københavns Kommune intensiverer denne hjemflytning. Med henblik på at konkretisere den fortsatte hjemflytning fra Københavns Amt har Københavns Kommune i samarbejde med Københavns amt foretaget en screening af de omkring 130 beboere fra Københavns kommune, der er omfattet af udbygningsplanen, og som derfor alle skal flytte en eller flere gange. Screeningen havde til hensigt at danne baggrund for en vurdering af, hvem det vil være fornuftigt og rimeligt at hjemflytte til Københavns Kommune. I dette udredningsarbejde blev der lagt vægt på bl.a alder, tilknytningsforhold til medbeboere, kontakt til pårørende og hvornår den pågældende skal flytte. På baggrund af den gennemførte screening blev det fastlagt, at i alt 79 beboere vil skulle hjemflyttes over de næste 5 år. Denne hjemflytning vil dog tillige medføre et tilsvarende øget dagtilbudsbehov på 79 pladser. I forbindelse med omlægningen mener man fra Københavns Amts side, ikke det vil være muligt, at henføre driftsudgifter mv. til den enkelte institution, hvorfor man vil overgå fra differentierede takster til fællestakter fra 1/1 1998 på de pågældende institutioner. Da Københavns Kommunes beboere i Købehavns Amt overvejende har en takstmæssig størrelse, der ligger under fællestaksten vil overgangen til fællestakst betyde en væsentlig merudgift på over 4 mill. kr. for Københavns Kommune (se endvidere punkt 6 på dagsorden vedrørende indstilling om tillægsbevilling i henhold hertil). Til trods for at hjemflytningen af beboere vil medføre en betydelig anlægsudgift, skal det anføres, at Københavns Kommune på længere sigt også har en klar interesse i en hjemtagning. For det første har beboere i andre amter ofte pårørende, der er bosiddende i Københavns Kommune. En hjemflytning vil derfor forbedre mulighederne for samvær. For det andet vil en hjemflytning betyde, at Københavns Kommune i højere grad selv vil kunne styre udviklingen i bo- og dagtilbud og ikke blot være afhængig af Københavns Amts dispositioner. Dette gælder både en indholdsmæssig og en økonomisk styring. Københavns Kommune har p.t. ingen muligheder for at "indsluse" 79 beboere i den eksisterende botilbudsmasse. Som følge heraf har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejdet med Bygge- og Teknikforvaltningen undersøgt mulighederne for at finde egnede byggegrunde til etablering af nye boliger til voksne udviklingshæmmede, der vil kunne hjemflyttes. I undersøgelsen blev der lagt vægt på at sikre en geografisk spredning i byen, og at de etablerede botilbud vil kunne organiseres omkring levegrupper på 6 til 8 beboere, så der er tale om et overskueligt botilbud for brugeren samtidig med at ressourcerne udnyttes hensigtsmæssigt. På baggrund af den gennemførte undersøgelse har især et projekt vist sig særlig velegnet ud fra geografiske, indretningsmæssige og tidsmæssige faktorer. Dette projekt omhandler en etablering af 30 boliger til udviklingshæmmede voksne (22 boliger for udviklingshæmmede, der tillige er multihandicappede (bevægehandicap), og 8 boliger for svært udviklingshæmmede, men mobile beboere) i et eksisterende erhvervsbyggeri i Thomas Laubsgade på Østerbro (kort beskrivelse vedlagt - bilag 2). Boligerne vil kunne realiseres gennem Lov om almene boliger (se bilag 1) og forventes ibrugtaget ultimo 1999. Etableres der 30 boliger på Thomas Laubsgade vil der tillige skulle etableres et nyt dagtilbud med 30 pladser. Med udgangspunkt i undersøgelsen af mulige byggegrunde har 10. kontor i samarbejde med 9. kontor, foruden projektet i Thomas Laubsgade, fundet 4 mulige byggegrunde spredt i byen (Vanløse, Vesterbro, Indre Nørrebro og Indre Østerbro), som samlet set vil kunne indeholde 58 boliger (kort beskrivelse vedlagt - bilag 3). Boligerne foreslås alle opført ved brug af Lov om almene boliger (se bilag 1). Etableres der 58 nye botilbud vil der tillige skulle etableres 2 nye dagtilbud med samlet 58 pladser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De økonomiske konsekvenser af ovenstående projekter anslås at udgøre: Hjemtagning af 30 beboere til Thomas Laubsgade. Anlægsbeløb Københavns Kommunes andel 30 botilbudspladser 33,06 mill. kr. 9,85 mill. kr. 30 dagtilbudspladser 7,20 mill. kr. 7,20 mill. kr. I alt 40,26 mill. kr. 17,05 mill. kr. Hjemtagning af 58 beboere til de 4 skitserede projekter. Anlægsbeløb Københavns Kommunes andel 58 botilbud 63,90 mill. kr. 19,05 mill. kr. 58 dagtilbudspladser 13,92 mill. kr. 13,92 mill. kr. I alt 77,82 mill. kr. 32,97 mill. kr. Anlægsfinansieringen af boligen er tredelt, idet 2% finansieres fra beboerindskud, 84% fra indekslån (afdrages gennem beboernes husleje) og 14% af kommunen. Servicearealerne finansieres af kommunen, evt. med et mindre driftstilskud fra staten. Københavns Kommunes samlede anlægsudgift ved hjemflytning af 30 beboere vil derfor anslået udgøre 17,05 mill. kr. og vil være fordelt over årene 1998 og 1999. Heraf vil Familie- og Arbejdsmarkedsdirektoratet i 1998 og 1999 inden for rammen af særforsorgens samlede budget kunne finansiere ca. 4 mill. kr. hvert år, det vil sige i alt ca. 8 mill. kr. Der vil således være behov for en tillægsbevilling til dette projekt på ca. 9,05 mill. kr. i 1999. Anlægsudgiften ved hjemflytning af 58 beboere vil anslået udgøre 32,97 mill. kr., og vil være fordelt over en årrække. Heraf vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i årene 2000 og frem kunne finansiere ca. 4 mill. kr. inden for rammen af særforsorgens samlede budget. Udgifterne til driften af både bo- og dagtilbud forventes dækket ved tilsvarende besparelser på køb af pladser i Københavns Amt. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. Bilag til punkt 6. · Bilag 1, Finansiering via lov om almene boliger · Bilag 2, skitse vedr. Thomas Laubsgade · Bilag 3, skitse vedr. 4 øvrige byggeprojekter Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
Forslag om tillægsbevilling til budget 1998, budgetområde 3, Pleje og service, konto 5.50.1., dag- og døgninstitutioner for voksne handicappede og psykisk syge. J.nr. FA 30/98. INDSTILLING Det foreslås, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender at der til Borgerrepræsentationen indstilles: at der gives følgende tillægsbevilling til budget 1998: Budgetansvarlig institution 6.0 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Budgetområde 3, Pleje og service, konto 5.50.1. Merudgift 4.100.000 kr. RESUMÉ I forbindelse med omlægningen af Københavns Amts boinstitutioner har man fra Københavns Amt besluttet at overgå fra differentierede takster til fællestakster fra den 1. januar 1998. Da Københavns Kommunes beboere i Københavns Amt i dag overvejende har en takst, der ligger under den kommende fællestaksten, vil overgangen til fællestakst betyde en væsentlig merudgift for Københavns Kommune. SAGSBESKRIVELSE I 1997 vedtog Københavns Amt en udbygningsplan for amtets tilbud til voksne udviklingshæmmede. Denne plan indeholder såvel bygning af en række nye boinstitutioner, samt en renovering af de nuværende botilbud på institutionerne på Bank Mikkelsensvej og Kellersvej. Hensigten med omlægningen af institutionerne i Københavns Amt er, at sikre en markant forbedring af serviceniveauet. I forbindelse med omlægningen af boinstitutionerne i Københavns Amt mener man fra amtets side, ikke det vil være muligt, at henfører driftsudgifter mv. til den enkelte institution, hvorfor man pr. 1/1 1998 vil overgå fra differentierede takster til fællestakster på de institutioner, der skal omlægges. Københavns Kommune har i dag 135 beboere i Københavns Amt, der vil blive berørt af takstomlægningen. Udgifterne vedrørende disse 135 beboere udgjorde i 1997 70,9 mill. kr. Med overgangen til fællestakster vil udgiften udgøre 76,6 mill. kr. og derfor medføre en samlet merudgift for Københavns kommune på 5,7 mill. kr. Foruden den i budgettet indarbejdede stigningstakst på 2,3% er der tale om en nettomerudgift på 4,1 mill. kr. i 1998. Da Københavns Amt først udmeldte denne takstmæssige omlægning medio 1997, og der i perioden herefter har fundet forhandlinger sted med Københavns Amt om en undtagelse fra denne takstomlægning, har det ikke været muligt at medtage de forøgede takstudgifter i forbindelse med udarbejdelsen af budget 1998. Ligeledes har Københavns Kommune ikke haft muligheder for at påvirke niveauet for den serviceforbedring, der gennemføres på boinstitutionerne i Københavns Amt. Københavns Kommune råder aktuelt ikke over botilbud, der vil kunne rumme en øget hjemtagning, hvorfor en øget hjemtagning vil skulle ske ved nybygning af botilbud. Dette betyder, at Københavns Kommunes muligheder for hjemflytninger i 1998 vil være begrænset. ØKONOMI Takstomlægningen indebærer en merudgift for Københavns Kommune på 4,1 mill. kr. i 1998. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen Grethe Munk / Sven Bjerre
Årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdets forløb i 1997 inden for Magistratens 3. Afdeling, Social- og Sundhedsforvaltningen. J.nr. 31/98. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at den nedenfor gengivne årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdets forløb tages til efterretning, og at beretningen fremsendes til økonomiforvaltningen med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING. Hver enkelt borgmester skal afgive en årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdets forløb inden for sit område, jf. sikkerhedsregulativets § 10. Vedkommende udvalg skal orienteres om årsberetningen. Overborgmesteren koordinerer beretningerne fra udvalgene og bydelsrådene med henblik på en samlet forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Årsberetningen for 1997 skal afgives i overensstemmelse med den i 1997 gældende opgavefordeling. Det er fra økonomiforvaltningens side henstillet, at årsberetningen for 1997 udformes som tidligere og nedenstående årsberetning er derfor struktureret som tidligere års beretninger og indeholder de samme kategorier af oplysninger. BERETNING OM EDB-SIKKERHED FOR ÅRET 1997 1. Registre med personoplysninger, godkendt af Borgerrepræsentationen i 1997. Københavns Kommunes Statistikregister for uretmæssige modtagne sociale ydelser. Godkendt af Borgerrepræsentationen den 20. Marts 1997. Københavns Kommunes Klientregistreringssystem på § 105-området. Godkendt af Borgerrepræsentationen den 19. Juni 1997. System til registrering af unge, anbragt på sikrede afdelinger. Tilslutning til fælleskommunalt register besluttet af Borgerrepræsentationen den 11. december 1997 2. Registre med personoplysninger, afmeldt til Registertilsynet i 1997. Der er ikke afmeldt registre i 1997. 3. Autoriserede brugere Pr. 31.12.1997 er i alt autoriseret 3.833 brugere (pr 31.12.1996 var der 3.680 brugere) til systemer, der driftsafvikles på Københavns Kommunes IT-Service. Desuden er 48 brugere (samme antal som pr 31.12.1996) autoriseret til CPR-systemet, der afvikles på Datacentralen. 4. Anmodninger om registerindsigt i 1997. Der er ekspederet i alt 25 anmodninger om registerindsigt. Af disse var der i 3 tilfælde tale om personer, der ikke var registreret i Social- og Sundhedsforvaltningen. 5. Sikkerhedsbrud eller forsøg derpå. Der er konstateret et sikkerhedsbrud, idet en medarbejder ved et socialcenter har foretaget udbetaling af dagpenge uden lovhjemmel. Medarbejderen har erkendt bedrageri og sagen er meldt til politiet. Der er endvidere konstateret et tilfælde, hvor bestemmelserne om edb-registrering af personhenførbare oplysninger var overtrådt, idet der blev ført et ikke-godkendt register på pc. Brugen af dette register er ophørt og et centralt system anvendes i stedet. 6. Henvendelser fra Registertilsynet. Der har ikke været henvendelser om sager fra Registertilsynet. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen høringsforpligtigelser. Grethe Munk / Sven Bjerre
Revisionsdirektoratets beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 1996 (bilag). J.nr. 32/98.. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Revisionsdirektoratets beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab for 1996 til efterretning for så vidt angår de sager, der vedrører udvalget. RESUMÉ I Revisionsdirektoratets beretning for 1996 er medtaget 5 revisionssager, som specifikt hører under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget - en sag om Arbejdssekretariatets styring af beskæftigelsesområdet, en sag om visitation, ressourceforbrug og handleplaner på døgnanbringelsesområdet, en sag om beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 på visse dele af det sociale område, en sag om beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 på boligstøtteområdet og en sag om bilagskontrol og kasseeftersyn på det kommunale institutionsområde. Endvidere er der under de tværgående revisionsopgaver 3 sager, som også omhandler forhold under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område - en sag om servicemål og serviceniveau i kommunens budget, en sag om administrationen af rammeaftalen om seniorpolitik og en sag om decentralisering af den politiske budgetkompetence. SAGSBESKRIVELSE I sagen om Arbejdssekretariatets styring af beskæftigelsesområdet (side 7-9) har Revisionsdirektoratet udbedt sig en redegørelse om erfaringerne med målgruppedifferentiering af ledige kontanthjælpsmodtagere og om foreløbige overvejelser og initiativer, der er taget med henblik på den planlagte evaluering vedrørende kvaliteten af de job, der tilbydes ledige dagpengemodtagere. Arbejdssekretariatet har i besvarelsen blandt andet redegjort for de betydelige forandringer i mål-grupperne i de seneste år og for indholdet af den iværksatte evalueringsindsats vedrørende ledige dagpengemodtagere. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan endvidere henvise til redegørelsen på temakonferencen den 23. februar 1998 om indsatsen på beskæftigelsesområdet. I sagen om visitation, ressourceforbrug og handleplaner på døgnanbringelsesområdet (side 105-109) har Revisionsdirektoratet dels beskrevet en række af de tiltag, som Socialdirektoratet har gennemført på området vedrørende decentralisering, ledelsesstyring og ressourceforbrug, dels undersøgt socialcentrenes brug af handleplanskemaer i forbindelse med anbringelsessager. Socialdirektoratet har i besvarelsen redegjort for en række tiltag med henblik på fortsatte forbedringer i kvaliteten og ressourceanvendelsen på døgnanbringelsesområdet, herunder forbedringer i sagsbehandlingen. I sagen om beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 på visse dele af det sociale område (side 121 - 151) har Revisionsdirektoratet redegjort for indholdet og resultatet af den årlige revision i henhold til den særlige revisionsordning, der gælder for de under Socialministeriet henhørende områder med statsrefusion (indkomstoverførsler og udgifter til forsorgshjem). Socialdirektoratet har i besvarelsen redegjort for de initiativer, der er iværksat med henblik på forebyggelse af de fejl i sagsbehandlingen, som konstateres gennem forvaltningens interne kontroller eller som resultat af revisionsarbejdet. I sagen om beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 på boligstøtteområdet (side 152 - 153) har Revisionsdirektoratet redegjort for det revisionsmæssige grundlag for direktoratets påtegning af refusionsopgørelsen vedrørende udgifter under Boligministeriets område (boligstøtte og beboerindskudslån) . Endvidere er omtalt Socialdirektoratets kontrol af brugen af forretningsgange for overgivelse af inddrivelsessager til Skatteforvaltningen. Socialdirektoratet har i besvarelsen blandt andet nævnt, at den særlige kontrol på området fortsættes med henblik på at eliminere manglerne i sagsbehandlingen. I sagen om bilagskontrol og kasseeftersyn på det kommunale institutionsområde (side 154 - 157) har Revisionsdirektoratet bemærket, at der er under den decentrale opdatering på institutionerne er mangler i behandlingen af regnskabsmaterialet, og at der er mangler, både i omfang og kvalitet, i socialcentrenes arbejde med at foretage bilagskontrol og kasseeftersyn i institutionerne. Socialdirektoratet har i besvarelsen redegjort for de iværksatte tiltag med henblik på forbedringer i løsningen af de regnskabsmæssige opgaver og oplyst, at der på baggrund af drøftelser med Revisionsdirektoratet er ibrugtaget nye principper for kasseeftersyn og bilagskontrol. Baggrunden for Revisionsdirektoratets undersøgelse i den tværgående revisionssag vedrørende servicemål og serviceniveau i kommunens budget har blandt andet været ændringen af den kommunale styrelseslov, hvori der med ikrafttrædelse den 1. september 1995 indførtes en bestemmelse om, at Borgerrepræsentationen skal redegøre for indholdet og omfanget af de væsentligste kommunale ydelser over for borgerne. Formålet med undersøgelsen var at bedømme, om servicemålene i kommunens budget var udformet i overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser om servicemål rettet mod borgerne. Hovedformålet har dog været at undersøge, om de fastsatte serviceniveauer er egnede som grundlag for Borgerrepræsentationens styring af de kommunale opgaver. Det skal supplerende oplyses, at denne sag følges op gennem det af Økonomiforvaltningen nedsatte arbejdsudvalg, der skal udarbejde forslag til servicemål, serviceniveau m.v. for kommunen som helhed. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er repræsenteret i dette udvalg. I den tværgående revisionssag om administrationen af rammeaftalen om seniorpolitik (side 273) har formålet været at undersøge, om aftaler om seniorordninger, generationsskifteordninger og fratrædelsesordninger indgået i perioden 1. april 1995 - 31. december 1996 er i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalen om seniorpolitik. Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan blandt andet henvise til de refererede generelle bemærkninger til undersøgelsen fra Løndirektoratet side, herunder at direktoratet er indforstået med at lægge de af Revisionsdirektoratet fremdragne forhold frem til drøftelse i forbindelse med gennemskrivningen af rammeaftalen pr. 1. april 1997. Med hensyn til de fremdragne mangler i sagsbehandlingen i enkeltsager under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens område kan oplyses, at manglerne har givet anledning til ændringer i forvaltningens behandling af sager under rammeaftalen. Endelig har formålet i den tværgående revisionssag om decentralisering af den politiske budget-kompetence (side 294 - 318) været at beskrive og vurdere decentraliseringen af budgetkompetencen til brugerbestyrelserne, herunder om brugerbestyrelserne har fået den budgetkompetence, som lovgivningen har tillagt dem, og hvordan kompetencen udnyttes. I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi har 2 daginstitutioner været inddraget i undersøgelsen. I besvarelsen hertil er blandt andet oplyst, at der allerede i 1994 blev gennemført en evaluering af forældrebestyrelsesarbejdet i daginstitutionerne, og at der som opfølgning herpå nu er iværksat en bredt anlagt undersøgelse af forældrebestyrelsernes samlede virke og kompetenceudøvelse, herunder hvorledes bestyrelsernes arbejde har udviklet sig i den mellemliggende periode. ØKONOMI Ingen konsekvenser HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1996 kan afhentes i Familie- og Arbejdsmarksforvaltningens sekretariat, Rådhuset. Sven Bjerre.
Meddelelser fra formanden . Eventuelt.