Mødedato: 20.01.2003, kl. 08:15

Høringssvar vedr. Sundhedsforvaltningens organisation

Høringssvar vedr. Sundhedsforvaltningens organisation

for mødet «MDAT» kl

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 20. januar 2003

Fraværende med afbud: Søren Pind

Mona Heiberg ankom kl. 8.20 under behandlingen af punkt 2.

Jens Kjær Christensen ankom kl. 8.22 under behandlingen af punkt 2.

Abderrahman Ben Haddou ankom kl. 8.24 under behandlingen af punkt 2.

Karin Storgaard forlod mødet kl. 8.55 efter behandlingen af punkt 3.

Lars Engberg forlod mødet kl. 9.27 under behandlingen af punkt 4.

Til brug for behandlingen af punkt 4 blev omdelt en omtrykt indstilling vedrørende "Etablering af 4 servicecentre".

 

 

 

 

Åbne punkter

Høringssvar vedr. Sundhedsforvaltningens organisation

Høringssvar vedr. Sundhedsforvaltningens organisation

DS 5/2003

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

at udvalget til Økonomiudvalget oversender vedlagte forslag til udtalelse om ny organisation i Sundhedsforvaltningen med henblik på, at udtalelsen kan indgå i Økonomiudvalgets behandling af sagen

 

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 20. januar 2003

F stillede ændringsforslag om,

  • at der som nyt afsnit efter 4. afsnit i udkastet til udtalelse tilføjes:

"Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling finder, at der som udgangspunkt bør være den samme geografiske afgrænsning af underområder i alle forvaltninger i kommunen med henblik på at skabe de bedste muligheder for tværgående og helhedsorienteret koordinering af kommunens service over for den enkelte borger og hendes familie. Den geografiske afgrænsning bør ske ud fra en samlet vurdering af kommunens opgaver, ikke ud fra den enkelte forvaltnings aktuelle belastning med opgaver i de forskellige dele af kommunen.

Den endelige fastlæggelse af antal og afgrænsning af Sundhedsforvaltningens underområder bør derfor afvente den tværgående analyse af de enkelte forvaltningers borgerrettede funktioner, der er iværksat på baggrund af indkaldelsescirkulæret vedr. budget 2004."

  • at der til sidste afsnit i udkastet til udtalelse tilføjes:

"Det forventes at disse muligheder belyses i den ovenfor omtalte tværgående analyse af kommunens borgerrettede funktioner"

Til det af F stillede ændringsforslag stillede B følgende underændringsforslag:

  • at "underområder" ændres til "yderligere borgerrettede sattelitfunktioner".

C stillede følgende ændringsforslag:

  • at 2. led i 3. afsnit i udkastet til udtalelse (dvs. sætningen "Men Udvalget anbefaler dog…") udgår i sin helhed.

Der blev begæret afstemning.

Det af B stillede underændringsforslag til det af F stillede ændringsforslag blev forkastet med stemmerne 10 imod 1, mens 1 undlod at stemme.

For stemte: 1 medlem (B)

Imod stemte: 10 medlemmer (A, C, F, O, V, Ø)

Undlod: 1 medlem (D)

Det af F stillede ændringsforslag blev herefter tiltrådt med stemmerne 10 imod 0, mens 2 undlod at stemme.

For stemte: 10 medlemmer (A, C, F, O, V, Ø)

Imod stemte: -

Undlod: 2 medlemmer (B og D)

Det af C stillede ændringsforslag blev forkastet med 7 stemmer imod 4, mens 1 undlod at stemme.

For stemte: 4 medlemmer (C, F og Ø)

Imod stemte: 7 medlemmer (A, D, O og V)

Undlod: 1 medlem (B)

Der blev herefter stemt om den således ændrede indstilling, som blev tiltrådt med 11 stemmer imod 0, mens 1 undlod at stemme.

For stemte: 11 medlemmer (A, C, D, F, O, V og Ø)

Imod stemte: -

Undlod: 1 medlem (B)

 

RESUME

Sundhedsforvaltningens direktion har på baggrund af bl.a. lovgivning om frit valg, nuværende erfaringer samt borgernes og brugernes forventninger til Sundhedsforvaltningen udarbejdet et oplæg til gennemførelse af en organisationsændring.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede på udvalgsmødet den 12. december 2002 forslaget til en styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation og opfordrede på baggrund af de væsentlige ændringer i den decentrale borgerbetjening, som der med forslaget lægges op til, at Økonomiudvalget hører Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, før der tages stilling til sagen.

For at fremskynde sagens behandling foreslås, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling fremsender vedlagte forslag til udtalelse om ny organisation i Sundhedsforvaltningen med henblik på, at udtalelsen kan indgå i Økonomiudvalgets behandling af sagen, jf. bilag 1.

 

Til top