Borgermøde om byudvikling på Christianshavn

Christianshavns Lokaludvalg skal som led i bydelsplanprocessen, beslutte at holde et borgermøde den 19. januar 2017 kl. 19.30-21.30 i Christianshavns Beboerhus om byudvikling på Christianshavn.

Indstilling

Formanden foreslår,

at Christianshavns Lokaludvalg, som led i bydelsplanprocessen, beslutter at holde et borgermøde den 19. januar 2017 kl. 19.30-21.30 i Christianshavns Beboerhus om byudvikling på Christianshavn, jf. løsningsafsnittet.
at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 15.000 kr. til borgermødet: 5.000 kr. af 2016-puljen og 10.000 kr. af 2017-puljen
at Christianshavns Lokaludvalg udpeger tovholdere, der i samarbejde med sekretariatet planlægger og gennemfører borgermødet.

Problemstilling

Lokaludvalget er i gang med at udarbejde en bydelsplan for Christianshavn, der beskriver bydelens lokale ønsker og udfordringer. Bydelsplanen dækker en 4-årig periode. Bydelsplanen har to hovedformål:

At igangsætte en sammenhængende og fremadrettet dialog om byens udvikling mellem Borgerrepræsentationen og københavnerne
At formulere lokale principper for bydelenes fremtidige udvikling i relation til den gældende kommuneplan

Løsning

Lokaludvalgets forretningsudvalg foreslår, at lokaludvalget holder et borgermøde om byudvikling på Christianshavn. Med udgangsgangpunkt i hverdagslivet på Christianshavn. diskuteres følgende temaer med borgerne:

Boligpolitik
Trafikforhold
Skole, kultur- og fritidsforhold og kapacitet

Borgermødet holdes i Christianshavns Beboerhus den 19. januar 2016 kl. 19.30-21.00.

Resultaterne af borgermødet udgør grundlaget for lokaludvalgets videre arbejde med afsnittet i bydelsplanen om visioner, indsatsområder og arbejdsprogram.

I bilaget ses dispositionen for bydelsplanen, som bydelsplanarbejdet tager udgangspunkt i.

Lokaludvalgets hidtidige beslutninger om bydelsplanen

I mødet den 31. august 2016 besluttede lokaludvalget nedenstående.

Forslag til vision for Christianshavn

"Christianshavn er en aktiv og grøn bydel, hvor forskellighed ses som en styrke. Beboerne lever et kreativt, trygt, sundt og socialt liv, og udvikler bydelen med respekt for dens historie. Kunst, arkitektur og kultur er væsentligt, miljørigtige løsninger er et naturligt valg og biodiversiteten i bydelens naturområder er essentiel."

Visionen er udtryk for, at Christianshavn har følgende værdier og potentialer, der kan bygges videre på:

En særegen historie, arkitektur og kultur.
Unikke virksomheder, undervisningssteder og netværk.
Social bevidsthed, miljøbevidsthed, mangfoldighed og sammenhold
Store tilgængelige naturområder midt i storbyen med en rig flora og fauna
Mål for turister.
Mange ressourcestærke borgere

Visionen tager samtidig afsæt i følgende muligheder og udfordringer i bydelen:

Befolkningsudviklingen i bydelen, herunder det stigende børnetal.
Den kommende udvikling af Refshaleøen
Udvidelsen af Christianshavns Skole og opførelsen af Børnebyen
Nyt byggeri på Papirøen og på Hotel Scandinavia
Byfornyelse på Christiania
Ny anvendelse af Ørkenfortet, Orlogsmuseet, Kuglegården og Dansk Arkitektur Center samt - på sigt - Nyholm og Søkvæsthuset
Fortætninger i gårdmiljøer m.m.
Manglende spilleregler for ny arkitektur på Christianshavn
Forholdsvis få almene boliger og ingen plejeboliger.
Ændret mønster for cykel- og fodgængertrafikken med ibrugtagning af Inderhavnsbroen og opførelse af ny cykel- og gangbro ved Langebro.
Trafikudviklingen, særligt den stigende gennemkørende trafik.
Manglende trafikal sammenhæng mellem de forskellige kvarterer på Christianshavn.
Manglende betjening med offentlig bustransport af de små gader på Christianshavn.
Uudnyttede muligheder for begrønning af gader og pladser.
Klimaudviklingen, særligt den stigende sandsynlighed for skybrud og stormflod
Skybrudsprojektet om afledning af overfladevand til Stadsgraven
Indskrænkning af offentlighedens adgang til grønne og blå områder som fx havnepromenaderne, Erdkehlgraven og Christianshavns Vold omkring Christiania.
Gentrificering, en stadig stigende afstand mellem de velstillede og de socialt udsatte, og dermed en fare for en svækkelse af sammenhængskraften i bydelen.
Stor forskel på folks sundhed og trivsel.
Intet sundhedshus
Ensidig erhvervsudvikling med stadig flere cafeer og restauranter
Slid pga. af mange brugere af bydelen.
Oplevelsen af utryghed, selv om bydelen er blandt de mest trygge og sikre i København.

Lokaludvalget skulle frem til november 2016 drøfte visionen med christianshavnerne som led i udviklingen af en bydelsplan for Christianshavn.

Kommunens målsætninger og politikker

Indenfor rammerne af visionen relaterer lokaludvalget særligt bydelsplanen til kommunens målsætninger og politikker indenfor

klimatilpasning og bynatur
det sociale område og sundhedsområdet.

Klimatilpasning og bynatur

Udgangspunktet for Københavns klimatilpasningsplan er, at klimaet ændrer sig, og at vi i fremtiden vil få mere regn, højere vandstand i havene og mere varme.

Strategien for klimatilpasningen i København skal sikre:

rettidig omhu
at der ikke fejlinvesteres
at investeringer kommer retur som led i en udvikling af grøn vækst.
størst mulig synergi med anden planlægning
fleksibilitet i forhold til ændringer i prognoserne for fremtidens klima
at klimatilpasningstiltag samtidig udgør en kvalitet i sig selv for byens borgere og virksomheder
at tilpasningen sker på basis af analyser på et højt fagligt niveau
at der sker en overordnet styring af klimatilpasningen af byen.

Læs Københavns klimatilpasningsplan her:

http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/771_Mqf4IXCyZU.pdf

Målsætninger indenfor kommunens strategi for bynatur er bl.a.:

Biodiversitet: At øge antallet af tiltag, der primært har til formål at styrke biodiversiteten, og at muligheden for at fremme biodiversiteten altid indgår i afvejningen, når kommunen udvikler og omdanner byen, så vi er med til at udbygge, forstærke og værne om bynaturen som helhed.
Klimatilpasning : At klimatilpasningen af København kommer til at bidrage til at skabe mere bynatur, øge biodiversiteten og skabe flere rekreative oplevelser.
Naturområder: At byens naturområder udvikles og plejes med særlig fokus på at styrke biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen.
Parker: At byens parker udvikles og plejes med hensynstagen til både kulturhistoriske, rekreative og biologiske hensyn.
Byudvikling: At der stilles krav til både kvalitet og omfang af bynatur i lokalplanlægningen, samt at der sikres mulighed for anlæg af kommunale grønne områder i byudviklingsområderne.
Kommunale arealer: At der stilles krav til både kvalitet og omfang af bynatur, når der omdannes kommunale arealer, gader og bygninger.
Ikke-kommunale arealer: At kommunen aktivt støtter op om grønne initiativer på ikke-kommunale arealer ved at inspirere, motivere og indgå partnerskaber med private aktører og grundejere.
Træer: At det samlede antal af træer i København øges og at der sikres gode vækstvilkår for både eksisterende og nye træer i byen. Derudover skal der være en variation i artsvalget.
Rumlighed: At bynaturen anlægges, udvikles og plejes med særlig fokus på at skabe menneskelig skala og urbant udtryk i byen.
Vand: At sikre adgang til vandoplevelser, og muligheder for ophold nær vand, samt at sikre rent vand i søer, vandløb og havet med et varieret dyre- og planteliv.

Læs strategien "Bynatur i København" her:

https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/a4a8251c-bf9e-4920-8fba-6139…-

Lokaludvalget skal i bydelsplanen fokusere på klimatilpasning og bynatur, fordi

Store dele af Christianshavn var oversvømmet under og efter skybruddet i 2011.
Christianshavn ligger lavt ved havet og ved vandområder, hvor der kan ske opstuvning af vand ved storm.
At Christianshavn rummer store grønne og blå områder til rekreativ brug.
At Christianshavn rummer et dyreliv, som der skal tages vare på.
At store områder i bydelen tæt ved grønne og blå områder skal byudvikles.
At styregruppen vurderer, at der blandt christianshavnerne er et ønske om og en vilje til løsninger, bl.a. indenfor byggeri og trafik, der er klimarigtige og som giver gode betingelser for udvikling af naturen i bydelen.

Det sociale område og sundhedsområdet

Kommunens socialstrategi "Et godt liv for alle københavnere" er baseret på fire principper:

Høj kvalitet i indsatsen og god dialog med københavnerne
Fokus på forebyggelse og tidlig indsats
Aktivering af københavnernes ressourcer og netværk
Mere samskabelse

Pejlemærkerne, man arbejder efter på det sociale område, er:

Flere udsatte københavnere har en bolig
Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre
Færre københavnske unge begår kriminalitet
Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse
Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv
Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug
Færre københavnere lever i fattigdom
Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet
Flere borgere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen.

Læs kommunens socialstrategi her: http://www.kk.dk/artikel/socialstrategi.

Visionen i kommunens sundhedspolitik "Nyd livet, københavner" er:

"... at københavnerne i 2025 er blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet – og det skal alle københavnere kunne mærke. Derfor skal vi bryde den sociale ulighed i sundhed, så alle får lige muligheder for at leve et godt og langt liv."

Det fremgår af sundhedspolitikken, at for at alle københavnere kan få den bedste livskvalitet, vil kommunen sætte bredt ind. Vi skal sikre gode uddannelsesmuligheder, sund mad og bevægelse i skoletiden, grønne byrum, et levende foreningsliv, miljøvenlige transportmuligheder og sunde arbejdspladser. Og kommunen skal ikke gøre det hele alene, men gennem partnerskaber med organisationer, virksomheder, den enkelte københavner og det omkringliggende samfund.

Læs kommunens sundhedspolitik her: http://www.kk.dk/artikel/sundhedspolitik-2015-2025

Lokaludvalget skal i bydelsplanen fokusere på det sociale område og sundhedsområdet, fordi

Christianshavn både rummer mange socialt udsatte og mange velstillede. Det er lokaludvalgets vurdering, at der pågår en udvikling, som svækker sammenhængskraften på tværs af socialgrupperne og på tværs af bydelens kvarterer, medmindre kommunen og christianshavnerne selv tager initiativ til at modvirke udviklingen og giver gode muligheder for alle aldersgrupper.
der blandt christianshavnerne er stærke netværk i og på tværs af bydelens kvarterer, som kan ved frivilligt arbejde kan supplere kommunens tilbud til socialt udsatte og med deres viden bidrage til at udvikle tilbuddene..
christianshavnerne har langt til et kommunalt sundhedshus.
der ikke er plejeboliger på Christianshavn.

Temaer mv. fra de gamle bydelsplaner

Arbejdsgrupperne skulle drøfte og beslutte, hvilke temaer og projekter fra bydelsplanerne i 2011 og 2013, der skal tages med i den videre bydelsplanproces - og hvordan.

Arbejdsgrupperne

Flere arbejdsgrupper under lokaludvalget har arbejdet med bydelsplanen. I bilaget til sagen "Orientering fra arbejdsgrupperne mv." på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 30. november 2016 ses referater af arbejdsgruppernes arbejde med bydelsplanen.

Økonomi

Lokaludvalget afsætter en ramme på 5.000 kr. af lokaludvalgets 2016-pulje og 10.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til borgermødet. Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning.

Videre proces