Mødedato: 30.10.2019, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Puljeansøgninger, oktober 2019

Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til en ansøgning om støtte.                 

 

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver Kulturtårnet på Knippelsbro tilsagn om 5.000 kr. til arrangementet "Væk Julemanden i bro-tårnet på Knippelsbro". Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 10.000 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget en ansøgning om støtte.

Løsning

  1. Væk Julemanden i bro-tårnet på Knippelsbro

Kulturtårnet på Knippelsbro søger lokaludvalget om 10.000 kroner af lokaludvalgets 2019-pulje til igen i år at invitere alle juleglade børn og voksne til at vække Julemanden. Julemanden har sovet et helt år i Kulturtårnets top, og derfor skal der mange børn til før, at han vågner. Sammen med de deltagende børn og unge står Kulturtårnets søde nisser klar til at kalde på Julemanden. Kulturtårnet forventer ca. 150 deltagende børn samt ca. 100 deltagende voksne. Der er tredje gang, at Julemanden vækkes fra brotårnet.

Arrangementet er et socialt event for børn og unge med fokus på samvær.

Julemanden vækkes søndag d 1. december 2019 kl. 12.45 ved Knips Kaj ved Knippelbroen

En eventuel støtte vil gå til udstyr, leje af båd, eksternt honorar, annoncering, materialer, transport og indkøb af slik.

Arrangementet har et samlet budget på 13.500 kr. Der tages ikke entre.

Sekretariatets bemærkning
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Kulturtårnet på Knippelsbro inviterer alle juleglade børn og voksne til at vække julemanden lørdag den 1. dec.. Der ansøges om kr. 10.000 af Lokaludvalgets puljemidler 2019. Eventuelt støtte vil gå til leje af båd, eksternt honorar, materialer transport og indkøb af slik. Udvalget anbefaler at støtte med kr. 5.000, da vi opfatter arrangementet som inspirerende i bybilledet, dialogskabende og lokalt forankret, men af hensyn til en spredning af Lokaludvalgets midler støtter vi kun med halvdelen af det ansøgte beløb.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Kulturtårnet på Knippelsbro tilsagn om 5.000 kr. til arrangementet "Væk Julemanden i bro-tårnet på Knippelsbro". Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 10.000 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 220.000 kr. til puljeansøgninger. Hidtil er der disponeret for 181.666 kr. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for yderligere 5.000  kr. af lokaludvalgets 2019-pulje.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøger om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Kulturtårnet på Knippelsbro tilsagn om 5.000 kr. til arrangementet "Væk Julemanden i bro-tårnet på Knippelsbro". Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 10.000 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

Til top