Mødedato: 30.09.2026, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Henvendelse vedr. ny anvendelse af Smørklatten-grunden

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. At Christianshavns Lokaludvalg foreslår Sundheds- og Omsorgsudvalget at etablere tryghedsboliger eller ældreboliger i den snart lukkede vuggestue "Smørklatten" på Christianshavns Voldgade 5A.  

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 22. april 2026, at vuggestuen "Smørklatten" lukkes med udfasning i løbet af efteråret 2026.

Beslutningen beror på, at Københavns Ejendomme har vurderet, at Smørklattens bygning, som er en pavillon, har et så omfattende vedligeholdelsesbehov, at en renovering ikke vurderes realistisk. Forvaltningen vurderer også, at der fortsat vil være tilstrækkelig kapacitet i området til at modtage børnene fra "Smørklatten" i andre institutioner i samme klynge. Samtidig viser befolkningsprognoserne, at der ikke er behov for at etablere ny daginstitutionskapacitet som erstatning for "Smørklatten".

 

Løsning

Lokaludvalgets arbejdsgruppe om Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg har på baggrund af henvendelser fra borgere via Facebook og på mail drøftet sagen. Arbejdsgruppen foreslår, at lokaludvalget opfordrer kommunen til at opføre tryghedsboliger eller ældreboliger på grunden, da befolkningsprognoser viser, at behovet herfor er stigende.  

Arbejdsgruppen foreslår, at lokaludvalget sender henvendelsen, som fremgår af bilag 1, til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender henvendelsen, som fremgår af bilag 1, til Sundheds- og Omsorgsudvalget. 

Til top